Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 6. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (NB) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren redegøre for, om der er personer optaget som hovedperson eller bi-
person på lov nr. 1158 af 8. juni 2021 og lov nr. 2585 af 28. december 2021, der er
blevet idømt en strafferetlig sanktion, sigtet eller tiltalt efter tildeling af dansk ind-
fødsret, og vil ministeren i givet fald sende deres domme?
Svar:
1.
Jeg kan indledningsvist bemærke, at bipersoner ikke optages på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse. De erhverver i stedet dansk statsborgerskab sammen med
den forælder, der er optaget på lovforslaget. Det følger af indfødsretslovens § 6,
stk. 2, 2. pkt., at det bl.a. er en betingelse for erhvervelse af dansk statsborgerskab
ved naturalisation som biperson, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som
der stilles til forælderen.
2.
Jeg kan i øvrigt bemærke, at der er optaget 1.937 hovedansøgere på lov nr. 1158
af 8. juni 2021 om indfødsrets meddelelse, hvoraf foreløbigt 1.922 hovedansøgere
har erhvervet dansk statsborgerskab enten ved ikrafttrædelsen af lovforslaget eller
ved efterfølgende deltagelse i en grundlovsceremoni. På lov nr. 2585 af 28. decem-
ber 2021 om indfødsrets meddelelse er der optaget 2.102 hovedansøgere, hvoraf
foreløbigt 2.064 hovedansøgere har erhvervet dansk statsborgerskab enten ved
ikrafttrædelsen af lovforslaget eller ved efterfølgende deltagelse i en grundlovsce-
remoni.
Der er foreløbigt 613 personer, der har erhvervet dansk statsborgerskab som biper-
son ved ikrafttrædelsen af lov nr. 1158 af 8. juni 2021 om indfødsrets meddelelse
eller ved deres forældres efterfølgende deltagelse i en grundlovsceremoni, mens
foreløbigt 730 personer har erhvervet dansk statsborgerskab som biperson ved
ikrafttrædelsen af lov nr. 2585 af 28. december 2021 om indfødsrets meddelelse
eller ved deres forældres efterfølgende deltagelse i en ceremoni.
Side
1/2
24. januar 2023
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 435
2180958