Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 28. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 278
(alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 278:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spørgsmål 184 kommentere, at
syrere udgør den største gruppe af udlændinge med forfalden misligholdt gæld til
Gældsstyrelsen for gældstyper, der endnu ikke er til hinder for at opnå permanent
opholdstilladelse og indfødsret, og vil ministeren på baggrund heraf tilkendegive,
om ministeren vil være villig til at drøfte emnet i indfødsretsaftalekredsen, samt at
overveje udlændingeloven, således at udlændinges forfaldne misligholdte gæld
sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen vedrørende bl.a. medielicens, beboerind-
skudslån, politikonfiskation, politierstatningskrav, fakturakrav, uberettiget modta-
gelse af dagpenge, SU-tilbagebetalingskrav og gæld til kommuner fremover omfat-
tes af reglerne? Er ministeren enig med Dansk Folkeparti i, at enhver form for mis-
ligholdt offentlig gæld, der er sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, bør forelæg-
ges for Indfødsretsudvalget?
Svar:
1.
Det fremgår af skatteministerens besvarelse af IFU (Alm. del) spm. 184, folke-
tingsår 2022-23 (2. samling) bl.a., at udlændinge har forfalden gæld til det offentlige
på ca. 98 mio. kr. og ca. 182 mio. kr. fordelt på gældstyper, der ikke er til hinder for
opnåelse af henholdsvis dansk indfødsret og tidsubegrænset (permanent) opholds-
tilladelse. Det fremgår endvidere af svaret, at ca. 1.300 syriske statsborgere har en
forfalden gæld på i alt ca. 3 mio. kr. vedrørende gældsposter, der ikke er til hinder
for opnåelse af dansk statsborgerskab, og at ca. 1.500 syriske statsborgere har en
forfalden gæld på i alt ca. 7 mio. kr. vedrørende gældsposter, der ikke er til hinder
for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
2.
Indledningsvis skal jeg bemærke, at ønsker man at bo og leve i Danmark, skal
man overholde gældende normer og regler, og man skal selvfølgelig bidrage til sam-
fundet og yde til vores fællesskab. Det indbefatter også, at man skal betale penge,
man skylder, tilbage.
Side
1/2
23. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 15075
2475371