Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2763135_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 19. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 270
(alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 270:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - besvarelse af samrådsspørgsmål L-N
den 15. september 2023 uddybe, hvorfor ministeren under samrådet pludselig talte
om straf, og vil ministeren bekræfte, at frakendelse af dansk indfødsret ikke kan
anses for at være en straf, men derimod en foranstaltning? Anerkender ministeren
i øvrigt, at personer der har opnået dansk indfødsret ved svig eller forsætlig forti-
else af afgørende oplysninger, slet ikke kan anses for nogensinde at have haft ret til
dansk indfødsret (ex tunc), hvorved de ikke kan straffes, idet man fratager dem no-
get, de aldrig har haft ret til?
Svar:
1.
Under besvarelsen af samrådsspørgsmål L-N den 15. september 2023 udtalte jeg
mig generelt om, at det naturligvis påvirker vores samlede retssikkerhed, hvis folk
ikke får den straf, de burde have haft.
2.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt frakendelse af dansk indfødsret anses
for at være en straf, bemærkes det, at det fremgår af bemærkningerne til indføds-
retslovens § 8 A om frakendelse af dansk statsborgerskab ved svig, jf. Folketingsti-
dende 2021-22, tillæg A, L 127 som fremsat, pkt. 2.1.1, side 3, at frakendelse af
dansk indfødsret ikke vil have karakter af en strafferetlig sanktion eller retsfølge,
men snarere vil kunne sammenlignes med annullation af en begunstigende forvalt-
ningsafgørelse, som ansøgeren har opnået ved svigagtigt forhold. En person, der
har opnået indfødsret uretmæssigt ved svig, vil ikke have en berettiget forventning
om at bevare indfødsretten.
10. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 14527
2463917
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
1/1