IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om indførelse af en undtagelse til udgangspunktet om, at personer, der har erhvervet dansk statsborgerskab ved eksempelvis svig, anses for aldrig at have erhvervet dansk statsborgerskab

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 24. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 27

(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Mor-

ten Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-

svares.

Spørgsmål nr. 27:

Vil ministeren i forlængelse af orienteringen om udkast til forslag om lov om æn-

dring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og

om ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det

Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (IFU alm.

del - bilag 38) redegøre for, om ministeren er betænkelig ved – idet det efter grund-

lovens § 44, stk. 1, er lovgiver, der bestemmer, hvem der skal erhverve dansk stats-

borgerskab – at indføre en undtagelse til udgangspunktet om, at personer, der har

erhvervet dansk statsborgerskab ved eksempelvis svig, anses for aldrig at have er-

hvervet dansk statsborgerskab (ex tunc), hvorved de personer, der vil være stats-

løse ved konstateringen eller endnu ikke er myndige på tidspunktet for konstate-

ringen af, at grundlaget for deres erhvervelse af dansk statsborgerskab aldrig har

foreligget, undtagelsesvist – og på trods heraf – alligevel anses som havende dansk

statsborgerskab (ex nunc)?

Svar:

Et barn erhverver dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faderen, moderen eller

medmoderen er dansk, jf. indfødsretslovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, at den, som i forbindelse med sin

erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsæt-

ligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger,

ved dom skal frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestem-

mende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks interna-

tionale forpligtelser.

Med det i spørgsmålet omtalte lovforslag foreslås det bl.a., at det indsættes i

indfødsretslovens § 1, stk. 4, at konstateres det, at forholdet, som lå til grund for et

barns erhvervelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 1, stk. 1 eller 3, § 2

Side

1/2

20. marts 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 3808

2239707

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om indførelse af en undtagelse til udgangspunktet om, at personer, der har erhvervet dansk statsborgerskab ved eksempelvis svig, anses for aldrig at have erhvervet dansk statsborgerskab

eller § 2 A, stk. 1 og 3, ikke længere foreligger, skal barnet anses for ikke på noget

tidspunkt at have erhvervet dansk indfødsret, medmindre barnet derved bliver

statsløst, eller hvis konstateringen sker efter, at vedkommende er fyldt 18 år.

Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk statsborgerskab

uden ved lov (naturalisation). Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og

det kan således ikke overlades til administrative myndigheder eller domstolene at

træffe afgørelse om tildeling af dansk statsborgerskab til udenlandske statsborgere

og statsløse personer.

Grundlovens § 44, stk. 1, er dog ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestem-

melser om, at dansk statsborgerskab automatisk opnås, når visse faste kendsger-

ninger er til stede. Således er der f.eks. i den gældende indfødsretslov fastsat regler

om, i hvilke tilfælde dansk statsborgerskab erhverves ved fødslen, jf. § 1, ved for-

ældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.

Det bemærkes, at der med lovforslaget foreslås en bestemmelse, hvori det er fast-

sat, hvilke kendsgerninger der skal være til stede, såfremt en person må anses som

havende dansk statsborgerskab. Myndighederne får således alene til opgave at

konstatere, at de pågældende er omfattet af de situationer, hvor de pågældende

må anses som værende danske statsborgere. Det er derfor Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse ikke rejser spørgs-

mål i forhold til grundlovens § 44, stk. 1.

Det fremgår af lovforslaget bl.a., at Udlændinge- og Integrationsministeriet fore-

slår, at bestemmelsen ikke omfatter situationer, hvor statsborgerskabet er erhver-

vet ved ansøgning eller erklæring. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen derfor

ikke kan medføre, at personer, der har erhvervet dansk statsborgerskab ved ansøg-

ning eller erklæring, hvor det efterfølgende konstateres, at betingelserne for er-

hvervelsen ikke var opfyldt, kan anses som havende dansk statsborgerskab eller kan

anses for aldrig at have erhvervet dette. Det fremgår videre, at disse situationer i

skal stedet behandles efter de i øvrigt gældende regler og praksis herom, herunder

bl.a. efter indfødsretslovens § 8 A om frakendelse af dansk statsborgerskab, som er

erhvervet ved svig. Det fremgår endelig, at dette desuden indebærer, at den fore-

slåede ordning ikke indskrænker muligheden for frakendelse af statsborgerskab ef-

ter indfødsretslovens § 8 A.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

2/2