Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2763089_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 15. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 262
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 262:
Vil ministeren i relation til orienteringen om administration af beskæftigelseskravet
efter § 23 A i cirkulæreskrivelse om naturalisation (IFU alm. del - bilag 195), hvoraf
det fremgår, at Indfødsretskontoret – hvis det måtte vise sig, at ansøgere ikke op-
fyldte betingelserne på tidspunktet for lovens fremsættelse – efter omstændighe-
derne vil kunne anmode anklagemyndigheden om at indlede en frakendelsessag på
baggrund af svig i medfør af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, der dog vil afhænge af
en konkret vurdering i hvert enkelt sag om bl.a. hvorvidt der forsætligt er afgivet
svigagtige oplysninger, og at det i den forbindelse bemærkes, at det må antages at
være mindre sandsynligt, at det kan påvises, at de pågældende forsætligt har afgi-
vet svigagtige oplysninger i forbindelse med den nævnte sagsbehandling, redegøre
for, hvordan retsstillingen pludselig kan være sådan, at det nu tilkommer myndig-
hederne at bevise, at udlændinge opfylder betingelserne, når de ansøger om dansk
indfødsret, og giver denne skæve bevisbyrde ministeren anledning til overvejelser
om, at indføre en tro- og loveerklæring, der omfatter ansøgeres opfyldelse af alle
krav for dansk indfødsret, herunder beskæftigelseskravet, samt indføre tilregnelse
ved grov uagtsomhed i sager om svig og falsk erklæring?
Svar:
1.
Der stilles allerede i dag krav om, at ansøgeren i sin ansøgning om dansk stats-
borgerskab underskriver en tro- og loveerklæring om, at de afgivne oplysninger er
korrekte.
De oplysninger, der angives i ansøgningen, afgives derfor under strafansvar, og hvis
en person er blevet dansk statsborger på svigagtigt grundlag, skal personen ifølge
indfødsretslovens § 8 A frakendes dansk statsborgerskab, medmindre dette vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det er i min optik langt mere hensigtsmæssigt, at ansøgere om dansk statsborger-
skab skal erklære på tro og love, at de afgivne oplysninger er korrekte, end at bede
Side
1/2
10. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 14457
2461698
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om indførelse af en tro- og loveerklæring, der omfatter ansøgeres opfyldelse af alle krav for dansk indfødsret, herunder beskæftigelseskravet, samt indføre tilregnelse ved grov uagtsomhed i sager om svig og falsk erklæring
ansøgerne om selv at erklære, hvorvidt de mener at opfylde betingelserne for at
opnå statsborgerskab.
2.
Der henvises i øvrigt til orientering af 14. september 2023 om administration af
beskæftigelseskravet efter § 23 A i cirkulæreskrivelse om naturalisation, jf. IFU (alm.
del) bilag 195, hvor det fremgår bl.a., at Indfødsretskontoret beklageligvis ikke i til-
strækkeligt omfang har været opmærksom på, om ansøgerne i 22 sager fortsat op-
fyldte kravet umiddelbart forud for fremsættelsen af lovforslagene.
Indfødsretskontoret er i fire sager ved at indhente yderligere dokumentation fra de
pågældende med henblik på at vurdere, hvorvidt de opfyldte betingelserne om ak-
tuel beskæftigelse på det tidspunkt, de respektive lovforslag om indfødsrets med-
delelse, som ansøgerne var på, blev fremsat.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at Indfødsretskontoret – hvis
det måtte vise sig, at ansøgerne ikke opfyldte betingelserne på tidspunktet for lo-
vens fremsættelse – efter omstændighederne vil kunne anmode anklagemyndighe-
den om at indlede en frakendelsessag på baggrund af svig i medfør af indfødsrets-
lovens § 8 A, stk. 1. Det vil dog afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt sag
om bl.a. hvorvidt der forsætligt er afgivet svigagtige oplysninger. Det bemærkes i
den forbindelse, at det må antages at være mindre sandsynligt, at det kan påvises,
at de pågældende forsætligt har afgivet svigagtige oplysninger i forbindelse med
den nævnte sagsbehandling.
Det fremgår endvidere af orienteringen, at Indfødsretskontoret vil oversende en
orientering til Folketingets Indfødsretsudvalg, når de nævnte fire sager er under-
søgt.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2