Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2762773_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 15. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 260
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 260:
Vil ministeren i relation til orienteringen om administration af beskæftigelseskravet
efter § 23 A i cirkulæreskrivelse om naturalisation (IFU alm. del - bilag 195) redegøre
for, om de omtalte problemstillinger kan forenkles og løses ved, at beskæftigelses-
kravet og de øvrige krav for dansk indfødsret fremover skal være opfyldt af ansø-
geren på ansøgningstidspunktet og frem til tidspunktet for erhvervelse af indføds-
ret, ofte ved grundlovsceremoni, således at kontrol i indfødsretssager, udover det
supplerende kriminalitetstjek, fremover bliver 1) datoen for indgivelsen af ansøg-
ningen ved betaling af ansøgningsgebyret, og 2) datoen for erhvervelse, ofte grund-
lovsceremoni, hvorefter der i alle øvrige tilfælde skal ske afslag eller fratagelse?
Svar:
1.
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges ind til, om det vil forenkle sags-
behandlingen, hvis det i forbindelse med ansøgningens behandling undersøges, om
samtlige betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation er opfyldt på tidspunk-
tet for ansøgningens indgivelse, og på tidspunktet for erhvervelsen af dansk stats-
borgerskab.
Som det fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation,
skal betingelserne for naturalisation i dag være opfyldt ved lovens fremsættelse,
lovens vedtagelse eller på tidspunktet for erhvervelsen af dansk statsborgerskab
afhængig af bestemmelsernes udformning.
Hvis en ansøger fremadrettet også skal opfylde alle betingelserne ved ansøgningens
indgivelse, og ikke eksempelvis opfylde betingelserne i perioden mellem ansøgnin-
gens indgivelse og sagens oplysning og behandling, vil det kræve en ændring af den
nuværende indfødsretsaftale, hvilket jeg ikke aktuelt har planer om.
2.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at en fremgangsmåde
hvorefter det kontrolleres, om ansøgeren opfyldte betingelserne for naturalisation
Side
1/3
10. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 14455
2461684
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om en redegørelse for, om de omtalte problemstillinger kan forenkles og løses ved, at beskæftigelseskravet og de øvrige krav for dansk indfødsret fremover skal være opfyldt af ansøgeren på ansøgningstidspunktet og frem til tidspunktet for erhvervelse af indfødsret
på ansøgningstidspunktet, isoleret set rent praktisk vil forenkle processen for vur-
deringen af de betingelser, der forudsætter opslag i registre. Det gælder navnlig
vurderingen af beskæftigelseskravet i visse sager. Det skyldes, at oplysninger til
brug herfor tilgår relevante systemer med en vis forsinkelse, og at det dermed vil
være lettere at påse betingelserne tilbage i tid. Der henvises til orienteringen af 14.
september 2023 om administration af beskæftigelseskravet efter § 23 A i cirkulæ-
reskrivelse om naturalisation, jf. IFU (alm. del) (2022-23 (2. samling)) bilag 195.
Det er dog vurderingen, at den angivne fremgangsmåde samtidig vil medføre en
række uhensigtsmæssigheder, hvis ansøgers forhold har ændret sig i perioden mel-
lem ansøgningens indgivelse og sagens behandling. Dette vil blandt andet gøre sig
gældende, hvis ansøgeren eksempelvis har stiftet gæld omfattet af cirkulæreskri-
velsen i denne periode. Ved den foreslåede fremgangsmåde for kontrol, hvorefter
oplysningerne gældende på ansøgningstidspunktet indhentes og lægges til grund,
vil Indfødsretskontoret således i visse sager kunne meddele ansøgeren, at de for-
ventes optaget på næstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset
at ansøgeren på det tidspunkt, hvor sagen rent faktisk oplyses og behandles, ikke
længere opfylder betingelserne herfor. Dette vil medføre, at disse ansøgere på et
senere tidspunkt, hvor mere opdaterede oplysninger indhentes til sagen, ville skulle
udtages af lovforslaget ved, at der stilles et ændringsforslag herom.
3.
For så vidt angår muligheden for at kontrollere opfyldelsen af betingelserne på
datoen for erhvervelsen af statsborgerskab for de personer, der ikke er omfattet af
kravet om deltagelse i en grundlovsceremoni, dvs. umiddelbart forud for lovens
vedtagelse, bemærkes, at en sådan kontrol vil medføre, at en stor mængde sager
vil skulle tjekkes på meget få dage. Det bemærkes i den forbindelse, at det i en del
tilfælde kræves, at der indhentes oplysninger fra tredjepart eller at ansøgeren
partshøres til brug for vurderingerne. Vurderingerne vil således ikke kunne foreta-
ges inden for meget kort tid.
De ansøgere, som det efter fremsættelsen af lovforslaget konstateres ikke opfylder
betingelserne, vil skulle udtages af lovforslaget ved ændringsforslag. Idet der efter
Folketingets Forretningsorden skal være minimum 30 dage fra et lovforslag bliver
fremsat og til 3. behandling og vedtagelse, vil der være en meget kort periode, hvor
alle sagerne vil skulle vurderes og ændringsforslagene vil skulle udarbejdes og frem-
sættes.
Det bemærkes endvidere, at det ved en sådan tilrettelæggelse vil være nødvendigt
fast at fremsætte ændringsforslag uden for betænkningen, hvilket ikke er hensigts-
mæssigt.
4.
For så vidt angår det angivne om, at betingelserne igen påses på tidspunktet for
erhvervelse af indfødsret, ofte ved grundlovsceremoni, kan det oplyses, at Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet ikke vil kunne påse de betingelser, der alene føl-
ger af cirkulæreskrivelsen om naturalisation, efter vedtagelse af et lovforslag om
Side
2/3
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om en redegørelse for, om de omtalte problemstillinger kan forenkles og løses ved, at beskæftigelseskravet og de øvrige krav for dansk indfødsret fremover skal være opfyldt af ansøgeren på ansøgningstidspunktet og frem til tidspunktet for erhvervelse af indfødsret
indfødsrets meddelelse, idet de pågældende personer på dette tidspunkt er med-
delt indfødsret ved lov. Det vil således alene være de betingelser, der også fremgår
af lov om indfødsrets meddelelse, som vil kunne påses i denne periode.
Det bemærkes endvidere, at efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få
dansk indfødsret uden ved lov. Bestemmelsen indebærer, at det ikke ved lov kan
overlades til en forvaltningsmyndighed efter et frit skøn at afgøre, om en ansøger
kan erhverve dansk statsborgerskab. Bestemmelsen indebærer således, at Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet efter lovens vedtagelse og forud for afholdelse af
grundlovsceremonierne alene kan konstatere, om nogle bestemte betingelser, som
er fastsat i loven og er objektivt konstaterbare, er opfyldt.
5.
Jeg mener derfor ikke, at den i spørgsmålet angivne proces hverken vil forenkle
eller løse nogle af de nævnte problemstillinger.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
3/3