IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: MFU spm. om, hvilke forbehold Storbritannien har i forhold til statsløsekonventionen

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 23. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 26 (alm.

del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF) til

udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 26:

Vil ministeren kommentere, at Storbritannien, som stadfæstet i både Højesteret og

The Special Immigration Appeals Commission, endegyldigt har gjort IS-sympatisø-

ren Shamima Begun statsløs i Syrien, således at hun ikke kan vende tilbage fra Sy-

rien? Vil ministeren endvidere redegøre for, hvilke forbehold Storbritannien har i

forhold til statsløsekonventionen, og vil ministeren tage et dansk initiativ til at fo-

reslå, at disse forbehold for terrorister skal gælde for alle stater bag konventionen?

Der henvises til artiklen »IS-brud får endeligt afslag på at vende hjem til Storbritan-

nien«, bragt på kristeligt-dagblad.dk den 22. februar 2023.

Svar:

Den britiske domstol ”The Special Immigration Appeals Commission” (SIAC) har

den 22. februar 2023 afsagt dom vedrørende de britiske myndigheders afgørelse af

19. februar 2019 om administrativ fratagelse af Shamima Begums britiske statsbor-

gerskab. I dommen har SIAC opretholdt en dom afsagt af den britiske Supreme

Court den 26. februar 2021, hvori de britiske myndigheders afgørelse blev opret-

holdt.

Jeg ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag, men jeg kan konstatere, at de

britiske domstole har lagt til grund i dommen, at Shamima Begum ikke blev statsløs

ved fratagelsen af hendes britiske statsborgerskab, da hun i hvert fald på tidspunk-

tet for fratagelse af britisk statsborgerskab var statsborger i Bangladesh.

20. marts 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 3977

2242636

FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløse-

konventionen) indeholder et forbud mod, at der kan ske fratagelse af statsborger-

skab, hvis dette medfører, at den pågældende derved bliver statsløs, jf. konventio-

nens artikel 8, stk. 1.

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: MFU spm. om, hvilke forbehold Storbritannien har i forhold til statsløsekonventionen

Efter konventionens artikel 8, stk. 3, er det dog muligt at tage forbehold herfor, hvis

staten på undertegnelses-, ratifikations- eller tiltrædelsesdatoen har afgivet en er-

klæring om dette med henvisning til, at en statsborger i strid med sin loyalitetspligt

over for den kontraherende stat, på trods af statens udtrykkelige forbud, har ydet

eller har fortsat med at yde en anden stat tjenester eller har modtaget eller har

fortsat med at modtage vederlag fra en anden stat, eller at den pågældende i strid

med sin loyalitetspligt over for den kontraherende stat har udvist en for statens

livsvigtige interesser særdeles skadelig adfærd.

Tilsvarende kan en kontraherende stat tage forbehold for, at en statsborger har

aflagt ed til eller afgivet formel erklæring om tilhørsforhold til en anden stat eller

klart har vist sin beslutning om at unddrage sig sit tilhørsforhold til den kontrahe-

rende stat.

Det bemærkes, at det fremgår af konventionens artikel 8, stk. 3, at det er en forud-

sætning for, at en kontraherende stat kan tage et sådant forbehold og dermed be-

vare adgangen til at fratage en person statsborgerskabet, at der i statens lovgivning

allerede eksisterer en sådan adgang til fratagelse af statsborgerskab på tidspunktet

for undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse.

Det fremgår af FN’s hjemmeside, at Storbritannien i medfør af statsløsekonventio-

nens artikel 8, stk. 3, har taget forbehold i forhold til statsløsekonventionens artikel

8, stk. 1. Det fremgår af forbeholdet, at Storbritannien har bevaret retten til at fra-

tage statsborgerskab fra en statsborger, der har erhvervet statsborgerskabet ved

naturalisation, når en statsborger i strid med sin loyalitetspligt over for den kontra-

herende stat, på trods af statens udtrykkelige forbud, har ydet eller har fortsat med

at yde en anden stat tjenester eller har modtaget eller har fortsat med at modtage

vederlag fra en anden stat, eller at den pågældende i strid med sin loyalitetspligt

over for den kontraherende stat har udvist en for statens livsvigtige interesser sær-

deles skadelig adfærd.

Danmark afgav ikke en erklæring om et sådant forbehold ved tiltrædelsen af stats-

løsekonventionen den 6. juni 1977. Det bemærkes, at adgangen til ved dom at fra-

kende statsborgerskab for strafbare forhold først blev indført efter Danmarks til-

trædelse af statsløsekonventionen ved lov nr. 311 af 5. maj 2004 om ændring af

indfødsretsloven (Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved er-

klæring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret). På

tiltrædelsestidspunktet havde Danmark således ikke adgang til at frakende en per-

son statsborgerskab til statsløshed i medfør af national lovgivning.

Det er som nævnt ikke muligt efterfølgende at tage forbehold, jf. konventionens

artikel 8, stk. 3.

Det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at den, som har udvist en handle-

måde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, af udlændinge- og inte-

grationsministeren kan fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågæl-

dende derved bliver statsløs.

Side

2/3

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: MFU spm. om, hvilke forbehold Storbritannien har i forhold til statsløsekonventionen

Det er således en betingelse for administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab,

at den pågældende ikke derved bliver statsløs.

Indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev indført ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om

ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven. Det fremgår af afsnit 2.2

i lovforslagets bemærkninger, jf. lovforslag nr. L 38 af 22. oktober 2019, jf. Folke-

tingstidende 2019-20, tillæg A, at ved vurderingen af, om en person ved fratagelsen

bliver statsløs, kan det indgå, om den pågældende kan erhverve et statsborgerskab

i et andet land ved blot at lade sig registrere ved dette lands myndigheder. Det

fremgår videre, at denne udvidende fortolkning af statsløsekonventionen bygger

på tilkendegivelserne i FN’s Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) guidelines til

statsløsekonventionen vedrørende tildeling af statsborgerskab.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget fra december 2022, vil regeringen ar-

bejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund og derfor fastholde

Danmarks medlemskab af de internationale konventioner.

Det ændrer dog ikke på, at der findes uhensigtsmæssigheder ved dele af konventi-

onerne og fortolkningen af dem. Der er f.eks. snævre rammer for at kunne frakende

kriminelle udlændinge deres statsborgerskab og begrænsede muligheder for at ud-

vise kriminelle udlændinge, hvilket er en udfordring. Vi skal derfor være klar til at

udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, således at deres

negative bivirkninger minimeres.

Derfor vil regeringen udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engage-

rer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes.

Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen vil igangsætte en grundig

udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og afgørelser fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD).

Regeringen er nu i gang med at se på, hvordan dette arbejde nærmere skal tilrette-

lægges.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

3/3