Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K.
Orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved
naturalisation i 2. kvartal 2023
Behandlingen af sager - 2. kvartal 2023
Indfødsretskontoret havde ved indgangen til 2. kvartal 2023 ca. 9.390 verserende
ansøgninger om dansk statsborgerskab og ved udgangen af kvartalet ca. 9.090
verserende ansøgningssager. Det udgør en nedgang i antallet af verserende sager
på ca. 300 sager.
Der er i 2. kvartal 2023 i alt modtaget ca. 1.300 nye ansøgninger om dansk
statsborgerskab og afgjort ca. 1.590 sager.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager afgjort i 2. kvartal 2023 var 554
dage (ca. 18 måneder). Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 1. kvartal 2023 var
666 dage (ca. 22 måneder), hvilket udgør et fald i den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid på ca. 4 måneder.
Ved udgangen af 2. kvartal 2023 var ca. 4.310 sager mere end 12 måneder gamle.
Det er et fald på ca. 340 sager i forhold til 1. kvartal 2023.
Statistik for 2. kvartal 2023.
I figur 1 fremgår udviklingen i tilgangen og afgangen af sager om statsborgerskab
ved naturalisation i 2. kvartal 2023.
I figuren ses en markant højere tilgang af sager i juni måned end i de andre
måneder. Dette er et tilbagevendende mønster og skyldes, at indfødsretsprøven
afholdes i maj, hvorefter prøvedeltagerne modtager deres prøveresultater i juni.
De, der består prøven, indgiver ofte deres ansøgning om dansk statsborgerskab
umiddelbart herefter.
27. september 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
70 80 24 50
www.uim.dk
36977191
2020 - 4509
Side
1/6