Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 15. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 255
(Alm. del) efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 255:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål L-N oversende
samtlige dokumenter i den konkrete sag som ministeriet er i besiddelse af, og en
liste over, hvilke dokumenter fra sagen, der er bortkommet, jf. svar på IFU alm. del
– spm. 189? Alternativt en liste over samtlige dokumenter med angivelse af titel på
hvert enkelt dokument og angivelse af, om dokumentet er i ministeriets besiddelse
eller ej.
Svar:
Ansøgeren, som omtales i besvarelsen af IFU (Alm. del) spm. 189, folketingsåret
2022/23 (2. samling), indgav en anmodning om genoptagelse af sin ansøgning om
dansk statsborgerskab i juni 2013.
Det fremgår af ansøgerens sag, at vedkommende i forbindelse med genoptagelses-
sagen indsendte en såkaldt ”genoptagerpakke” bestående af ansøgningsskema,
indfødsretsprøve, eksamensbeviser, kopi af opholdstilladelse og pas samt bilag.
Disse dokumenter, som er indgivet og opbevaret fysisk, er imidlertid beklageligvis
forsvundet.
De dokumenter, som kan fremfindes på sagen, består af kopier af kvitteringsbrev,
partshøringer, partshøringssvar fra den pågældende, diverse træk fra relevante sy-
stemer om den pågældende, oplysninger fra SKAT, brev om optagelse på lovforslag
om indfødsrets meddelelse, oplysningsskema om familieforhold samt statsborger-
retsbevis.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke mulighed for at vurdere, hvilke øv-
rige dokumenter der måtte have været i sagen, og det er derfor ikke muligt at ud-
arbejde en liste over samtlige dokumenter i sagen med angivelse af, om dokumen-
terne er i ministeriets besiddelse eller ej.
12. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 14418
2461060
Side
1/2