IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Nuala Clare Fogde <[email protected]>

22. januar 2019 14:01

Warszawa; Wien; Rom; Stockholm; Canberra; Bruxelles hovedpostkasse; Ottawa;

Washington; Paris; Helsinki; Haag; Berlin; Dublin; Madrid; Oslo; Lissabon; London;

Signe Brink

Nicolai Holm Larsen; Lars Bjørn Holbøll; [email protected]; Mette Nørgaard Dissing-

Spandet; Thomas Viskum Lytken Larsen; Folkeret og Menneskeret (JTFM); Uta von

Fintel; Karsten Vagn Nielsen

BRUXELLES: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere

med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab. Belgien (UM

id: 3949399)

Indberetning 07.10.2015.pdf; Indberetning 21 november 2018.pdf

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

BRUXELLES: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med

antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab -

Belgien

Ambassaden har været i kontakt med det belgiske Justitsministeriums nationalitetsafdeling.

Det overordnede budskab var her, at Belgien ikke gennemfører screeninger af anti-demokratiske

holdninger blandt personer, der ansøger om belgisk statsborgerskab. Ifm. ansøgningsprocessen skal

ansøgerne dog underskrive en erklæringstekst, som indeholder følgende formulering: ”Jeg erklærer at

ville erhverve belgisk nationalitet og at underlægge mig forfatningen, det belgiske folks love og

Menneskerettighedskonventionen” (Je

déclare vouloir acquérir la nationalité belge et me soumettre à

la Constitution, aux lois du peuple belge et à la Convention de sauvegarde des droits de l'homme et

des libertés fondamentales).

Som beskrevet i indberetning af 7. oktober 2015 (se vedhæftet) findes der i henhold til loven om

belgisk nationalitet to måder at opnå belgisk statsborgerskab:

Ved erklæring – Statsadvokaten har beslutningskompetence

Ved naturalisering – Det belgiske Repræsentantkammer har beslutningskompetence [sker

kun i særlige tilfælde, hvor personen ikke opfylder de normale krav – amb.]

Hver ansøgning vurderes individuelt ud fra en række forskellige kriterier og hhv. statsadvokaten eller

repræsentantkammeret giver derefter deres samlede vurdering af sagen. Her vil eventuelle ”alvorlige

personlige forhold”, såsom tidligere straffe eller ulovlige aktiviteter, blive taget i betragtning, og disse

vil kunne have negativ indflydelse på den endelige vurdering af sagen (konkrete eksempler kan ses i

vedhæftede indberetning).

Hvad angår frakendelse af belgisk statsborgerskab henvises til de regler, der opsummeres i

indberetning af 21. november 2018 (se vedhæftet).

Kilde: Jennifer Schira, attaché i det belgiske Justitsministeriums nationalitetsafdeling

Ambassaden Bruxelles/Nuala Clare Fogde

Til:

Cc:

Fra:

Warszawa ([email protected]), Wien ([email protected]), Rom ([email protected]), Stockholm ([email protected]),

Canberra ([email protected]), Bruxelles hovedpostkasse ([email protected]), Ottawa ([email protected]),

Washington ([email protected]), Paris ([email protected]), Helsinki ([email protected]), Haag ([email protected]),

Berlin ([email protected]), Dublin ([email protected]), Madrid ([email protected]), Oslo ([email protected]),

Lissabon ([email protected]), London ([email protected])

Nicolai Holm Larsen ([email protected]), Lars Bjørn Holbøll ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Mette

Nørgaard Dissing-Spandet ([email protected]), Thomas Viskum Lytken Larsen ([email protected]), Folkeret og

Menneskeret (JTFM) ([email protected])

Signe Brink ([email protected])

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Opdatering: Instruktion på engelsk: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med

antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab med frist den 22. januar 2019.

14-12-2018 13:37:23

Sendt:

Titel:

Opdatering: Instruktion på engelsk:

Afdækning af andre landes erfaringer med screening for

ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab. Frist 22. januar 2019.

Kære alle

I forlængelse af gårsdagens e-mail fra Thomas får I hermed instruktionen oversat til engelsk (i

hovedpunkter).

Der søges fortsat information om

Belgien, Nederlandene, Irland, Østrig, Italien, Frankrig,

Polen, Tyskland, Luxembourg, Storbritannien, Sverige, Norge, Spanien, Schweiz, Portugal,

Finland, Australien, New Zealand, Canada og USA's

erfaringer på området.

The Danish Ministry of Immigration and Integration kindly asks for information regarding the above

mentioned countries’ experiences with screening of anti-democratic sentiments etc. prior to granting

nationality by naturalisation.

Therefore, the Danish Ministry of Immigration and Integration kindly asks the embassies to provide

answers to the following:

Does the country have any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment on various

matters, such as anti democratic sentiments, when granting a nationality by naturalisation? Which

international obligations regulate acquisition of nationality by naturalisation in the country?

How is the nationality acquired by naturalization (administrative or by the parliament passing a bill like in

Denmark)? If administrative procedure; is it an administrative employee who assesses an applicant’s

sentiment and can this assessment be an decisive factor in the overall question of granting nationality?

If any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment, what specific sentiments are

screened and assessed (anti democratic or others)? What type of questions are asked/addressed

(examples)? In addition, how is this information provided, for example through interviews, questionnaires,

background checks, social medias, observations from public fora etc., and are all applicants screened or is it

only a limited number of applicants based on spot checks? In addition, the Ministry kindly asks to provide

information on how the information from screenings is included in the overall question of granting a

nationality and how the results from screenings are weighed against the additionally requirements for

acquiring nationality by naturalisation? Also, is the result of a screening based on a specific and individual

assessment on each applicant (estimations)?

Finally, is it possible to start a case on deprivation of nationality if it – after the granting – turns out that the

applicant is of another sentiment than the one concluded during the acquisition process, or if the applicant

simply has changed his/her opinions afterwards?

The Danish Ministry of Immigration and Integration kindly asks to cover other relevant aspects of the

question.

Ambassaderne anmodes om at sende svar på instruktionen senest 22. januar 2019. Svaret bedes

sendt direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet ([email protected]) og

[email protected]

samt i kopi til

[email protected], [email protected]

[email protected].

Spørgsmål vedrørende instruktionen kan rettes til Nicolai Holm Larsen i Udlændinge- og

Integrationsministeriet på + 45 61 98 34 87 eller

[email protected].

Med venlig hilsen

Signe Brink

Fuldmægtig

Indfødsretskontoret

Direkte telefon.: +45 61 98 36 68

E-mail:

[email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon: +45 6198 4000

E-mail:

[email protected]

www.uim.dk

Fra:

Thomas Viskum Lytken Larsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

13. december 2018 10:59

Til:

Bruxelles hovedpostkasse; Haag; Dublin; Wien; Rom; Paris; Warszawa; Berlin; London; Stockholm; Oslo; Madrid;

Lissabon; Helsinki; Canberra; Ottawa; Washington

Cc:

Lene Schumacher; Nis Lauge Gellert; Tobi Line Marie Egelund; Esther Sandholt Hansen; Tomas Kønigsfeldt;

Nikolaj West; Mette Nørgaard Dissing-Spandet; Lars Bjørn Holbøll; Signe Brink; Nicolai Holm Larsen; Louise Hauberg

Wilhelmsen

Emne:

Sv: Instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske

holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab med frist den 22. januar 2019. (UM id: 3851418)

Kære alle

I stedet for at mange af jer sidder og oversætter spørgsmålene nedenfor til engelsk, så har jeg aftalt

med UIM, at de fremsender spørgsmålene på engelsk til jer, så der bliver brugt den samme

terminologi og alle ikke sidder og bruger tid på det. Nedenstående kan I så bruge som baggrund for

evt. samtaler.

UIM fremsender spørgsmålene en af dagene.

Tak til UIM - og Warszawa for ideen.

/Thomas

Til:

Bruxelles hovedpostkasse ([email protected]), Haag ([email protected]), Dublin ([email protected]), Wien

([email protected]), Rom ([email protected]), Paris ([email protected]), Warszawa ([email protected]), Berlin

([email protected]), London ([email protected]), Stockholm ([email protected]), Oslo ([email protected]), Madrid

([email protected]), Lissabon ([email protected]), Helsinki ([email protected]), Canberra ([email protected]),

Ottawa ([email protected]), Washington ([email protected])

Mette Nørgaard Dissing-Spandet ([email protected]), Lars Bjørn Holbøll ([email protected]), JTFM-

Cc:

Menneskerettigheder (INTERNAL) DL (Distributionsliste), Signe Brink ([email protected]), Nicolai Holm Larsen

([email protected]), [email protected] ([email protected])

Thomas Viskum Lytken Larsen ([email protected])

Fra:

Titel:

Instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske

holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab med frist den 22. januar 2019.

Sendt:

12-12-2018 14:13:26

Instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske

holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab. Frist 22. januar 2019.

Der søges information om

Belgien, Nederlandene, Irland, Østrig, Italien, Frankrig, Polen, Tyskland,

Storbritannien, Sverige, Norge, Spanien, Schweiz, Luxembourg, Portugal, Finland, Australien, New Zealand,

Canada og USA's

erfaringer med

screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af

statsborgerskab.

Til ambassaderne i Bruxelles, Haag, Dublin, Wien, Rom, Paris, Warszawa, Berlin, London, Stockholm, Oslo,

Madrid, Lissabon, Helsinki, Canberra, Ottawa og Washington

På vegne af Udlændinge og Integrationsministeriet anmodes ambassaderne om at belyse, hvorvidt der er

regler eller anden procedure for at afdække en ansøgers holdninger til diverse spørgsmål, herunder

antidemokratiske holdninger, i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab:

Regeringen har den 29. juni 2018 indgået en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om nye

retningslinjer for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation. I den forbindelse er aftaleparterne

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

blevet enige om, at der skal iværksættes en undersøgelse af andre landes erfaringer med screening for

ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.

Udlændinge og Integrationsministeriet skal således anmode om svar på, hvorvidt der er nationale

regler eller anden procedure for en afdækning af en ansøgers holdninger til diverse spørgsmål, herunder

antidemokratiske holdninger, i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab. I den forbindelse skal

ministeriet også bede om svar på, hvilke internationale forpligtelser, der danner rammerne for de krav,

som staten kan stille til ansøgere om statsborgerskab.

Udlændinge og Integrationsministeriet skal endvidere bede om svar på, hvorvidt erhvervelse af

statsborgerskab sker ved naturalisation (administrativt eller ved, at parlamentet vedtager en lov som i

Danmark), herunder om det i tilfælde af administrativ erhvervelse, vil være overladt til en administrativ

medarbejder at vurdere en ansøgers holdning, herunder om denne vurdering kan være afgørende for

erhvervelsen.

I tilfælde af, at der er nationale regler eller anden procedure for afdækning af en ansøgers holdninger i

forbindelse med erhvervelsen, bedes det herudover belyst, hvilke holdninger der afdækkes, herunder om

det eksempelvis er antidemokratiske holdninger. Hvad vil der helt konkret blive spurgt til (eksempler)? I

den forbindelse skal ministeriet også bede om svar på, hvordan oplysningerne tilvejebringes, eksempelvis

via interviews, spørgeskema, baggrundsundersøgelser, opslag på sociale medier, offentlige ytringer mv.,

og om oplysningerne skal tilvejebringes for samtlige ansøgere, eller om det alene er udvalgte ansøgere,

der undersøges, eksempelvis på baggrund af stikprøver. Udlændinge og Integrationsministeriet skal

herudover bede om svar på, hvordan de tilvejebragte oplysninger indgår i den endelige vurdering af

tildeling af statsborgerskab, herunder hvilken vægt svarene har over for de øvrige krav for

statsborgerskab. Er der nogen fast standard for vurderingen, eller vil det være en konkret og individuel

vurdering i form af et skøn for hver enkelt ansøger?

Endelig skal Udlændinge og Integrationsministeriet bede om svar på, hvorvidt der kan indledes en

frakendelsessag af statsborgerskabet, hvis det efterfølgende kan konstateres, at den pågældende ikke har

den holdning, der var bestemmende for erhvervelsen af statsborgerskabet, eller den pågældende har

skiftet holdninger efter erhvervelsen.

Andre relevante aspekter af spørgsmålet må gerne belyses i besvarelsen.

Ambassaden anmodes om at sende svar på instruktionen

senest 22. januar 2019.

Svaret bedes sendt

direkte til Udlændinge og Integrationsministeriet ([email protected]) og

[email protected]

samt i kopi til

[email protected]

[email protected].

Spørgsmål vedrørende instruktionen kan rettes til

Nicolai Holm Larsen i Udlændinge og

Integrationsministeriet

på + 45 61 98 34 87 eller

[email protected].

JTFM Thomas Viskum Lytken Larsen

_______________________________________________

THOMAS VISKUM LYTKEN LARSEN /

[email protected]

HEAD OF SECTION / INTERNATIONAL LAW AND HUMAN RIGHTS

DIRECT +45 3392 0073 / MOBILE +45 6168 0447

MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK

ASIATISK PLADS 2 / DK-1448 KØBENHAVN K

TLF. +45 3392 0000

HOW WE PROCESS PERSONAL INFORMATION

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

deprivation cannot be pronounced against Belgian citizens who had been granted Belgian nationality

by adoption, by blood, or if they had been granted this nationality as third-generation immigrants.

The judge will not arder the deprivation if, as a consequence, the person concerned becomes

stateless.

The person deprived of their nationality can reacquire their Belgian nationality only by naturalization.

Kilde: Jennifer Schira, Attachee i det belgiske Justitsministeriums nationalitetsafdeling, generaldirektorat for lovgivning

og grundlæggende rettigheder og friheder.

Ambassaden Bruxelles/Nuala Clare Fogde

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Johanna Derkiena Schaafsma <[email protected]>

23. januar 2019 11:50

Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink

[email protected]; [email protected]; Folkeret og Menneskeret (JTFM); Bruxelles

hovedpostkasse; Dublin; Berlin; Helsinki; Lissabon; London; Madrid; Oslo; Paris;

Rom; Stockholm; Warszawa; Wien; Ottawa; Washington; Canberra; Haag,

Indberetning; Jens-Otto Horslund; Erik Bering Poulsen; Christian Nygård Nissen;

Elisabeth Bækgaard

Haag: Erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger

mv. før tildeling af statsborgerskab. (UM id: 3953551)

Emne:

Ambassaden i Haag, den 23. januar 2019

Haag:

Erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før

tildeling af statsborgerskab.

Ref.: JTFM-instruktion den 13. december 2018

Sagsnr: 2018-45944

I Nederlandene bliver personer, der har ansøgt om erhvervelse af nederlandsk statsborgerskab ikke

screenet ift. deres holdninger. Det er dog et krav ift. naturalisation, at personen er tilstrækkelig

integreret i det nederlandske samfund. Dvs. at personen skal kunne tale, skrive og læse nederlandsk,

samt have fulgt et kursus hos kommunen om nederlandske normer og værdier. Desuden skal

personen ved ceremonien hos kommunen afgive en tilknytningserklæring, dvs. at personen lover, at

han/hun respekterer de nederlandske friheder og rettigheder og lover at udføre de pligter, der følger

med det nederlandske statsborgerskab.

Naturaliseringsproceduren

For at ansøge om naturalisation skal man leve op til følgende krav:

- man skal råde over en gyldig opholdstilladelse;

- man skal have haft uafbrudt ophold i Nederlandene de sidste fem år;

- man skal være fyldt atten år;

- man skal have opnået et integrationsdiplom (dvs. bevis på, at personen kan læse, skrive, tale

og forstå nederlandsk, samt fulgt et kursus om nederlandske normer og værdier);

- man skal de sidste fire år ikke have fået en fængselstraf eller en stor bøde grundet kriminalitet;

- man skal give afkald på sit andet statsborgskab;

- man skal skrive under på en særlig tilknytningserklæring.

Ansøgning om naturalisering indgives til kommunen, som vil komme med en anbefaling. Ansøgningen

og anbefalingen sendes til immigrationstjenesten, som vil foretage den endelige beslutning. Herefter

udfærdiges en Kongelig dekret. Der opnås først nederlandsk nationalitet ved at deltage i en offentlig

ceremoni hos kommunen, hvor personen skal underskrive tilknytningserklæringen.

Frakendelse af statsborgerskab

Generelt er der fire muligheder for at få frakendt det nederlandske statsborgerskab. To af disse

muligheder (markeret med kursiv nedenunder) er relateret til terror, som kan betegnes som

”antidemokratisk.”

Justitsministeren kan frakende statsborgerskab:

1. Hvis opnåelse af statsborgerskab var baseret på en falsk forklaring, svig eller tilbageholdelse af

relevante oplysninger.

Dog, hvis den pågældende har været i besiddelse af det nederlandske statsborgerskab i

mere end tolv år, kan statsborgerskabet ikke frakendes, medmindre den pågældende er

blevet dømt for forbrydelser nævnt i paragraf 6, 7 og 8 i Romstatutten for Den

Internationale Straffedomstol (folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og

krigsforbrydelser).

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

2. Hvis personen har fået en endelig dom (hvor ankemulighederne er udtømt) for:

forbrydelser mod staten, med en frihedsberøvende straf på otte år eller mere;

terror eller for at hverve personer til at begå terror;

begåede forbrydelser nævnt i paragraf 6, 7 og 8 i Romstatutten (folkedrab, forbrydelser

mod menneskeheden og krigsforbrydelser).

3. Hvis personen er ældre end 16 år og frivilligt har tilsluttet sig en fremmed krigsmagt, der er

modpart i en væbnet konflikt mod Nederlandene eller en nederlandsk allieret.

4. Hvis personen er ældre end 16 år og har tilsluttet sig en terrororganisation i udlandet.

En person, der har mistet sit nederlandske statsborgerskab på basis af den anden, tredje eller fjerde

grund, kan ikke generhverve det mistede statsborgerskab. Der kan gøres undtagelse i meget særlige

tilfælde, og hvis der er gået fem år siden dommen.

Ambassaden har været i kontakt med Maartje Groot, senior policy advisor integration, i Social og Beskæftigelsesministeriet,

samt Johan Winkel, senior rådgiver i Immigrationstjenestens afdeling for regulært ophold og statsborgerskab.

Haag / Ina Schaafsma

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Martin Ellehøj <[email protected]>

17. december 2018 16:41

Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink

Nicolai Holm Larsen; [email protected]; Folkeret og Menneskeret (JTFM); Thomas

Viskum Lytken Larsen; Uffe Balslev

Dublin: Irske erfaringer med screening af ansøgere med antidemokratiske

holdninger (UM id: 3863131)

Dublin:

Irske erfaringer med screening af ansøgere med antidemokratiske holdninger

Tildeling af irsk statsborgerskab ved naturalisation sker administrativt. Vurderingen af, om en ansøger

opfylder kriterierne, er delegeret fra justitsministeren til et mindre antal erfarne sagsbehandlere i det

irske justitsministerium.

I forbindelse med ansøgning om at blive irsk statsborger, skal man udfylde et spørgeskema. Her skal

man bl.a. svare på, om man

(1) har været medlem af en terrororganisation eller på anden møde støttet terror

(2) har givet udtryk for holdninger, som retfærdiggør eller glorificerer terror eller som opfordrer andre

til at udføre terror eller andre former for kriminalitet

(3) har været involveret i krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller folkedrab, og

(4) har været involveret i andre aktiviteter, som kan være udtryk for at man ikke er "a person of good

character".

Betingelserne for at opnå statsborgerskab er fastlagt i den irske statsborgerskabslov fra 1956, hvoraf

det af art. 15 bl.a. fremgår, at man skal være "of good character" og at man skal sværge troskab til

nationen og loyalitet til staten.

Efter indgivelsen af ansøgningen om statsborgerskab, bliver ansøgeren screenet af irsk politi og

efterretningstjeneste (Garda Síochána). Dette sker i udgangspunktet alene ved en søgning i

eksisterende oplysninger i kriminalregisteret mv. Der sker således i udgangspunktet ikke

nyindhentning af oplysninger, f.eks. ved søgning på sociale medier mv. Baggrunden herfor er alene

ressourcemæssig, og der er således ikke noget principielt i vejen for at gøre det. Hvis der havde været

ressourcer til det i politiet, havde man fra justitsministeriets side gerne set en grundigere screening af

ansøgerne, herunder ved nyindhentning af oplysninger.

Hvis der i forbindelse med screeningen fremkommer oplysninger om f.eks. ekstremistiske ytringer eller

sympatier, vil justitsministeriet som udgangspunkt afvise ansøgningen om statsborgerskab. I så fald

vil ansøger ikke blive informeret om årsagen hertil, da beslutningen ofte vil bero på "soft intelligence".

Hvis det efter tildelingen af statsborgerskab konstateres, at pågældende havde eller har

antidemokratiske holdninger, vil statsborgerskabet kunne frakendes. Men der er ingen praksis på

området. Som tidligere indberettet (12. november 2018) sker frakendelse administrativt,

men borgeren kan bede om, at der nedsættes en undersøgelseskomité. Denne

undersøgelseskomité mødtes i sidste uge - for første gang nogensinde - for at påbegynde

behandlingen af de 200 sager om frakendelse, som er blevet indbragt for komitéen. De endelige

afgørelser om frakendelse forventes inden for de næste 6 måneder. Blandt disse er flere sager, hvor

justitsministeriet har indstillet til frakendelse pga. ekstremistiske ytringer eller handlinger, og det er

forventningen at undersøgelseskomitéen vil bakke op om indstillingerne.

Dublin/Martin Ellehøj

Ambassaden har talt med Raymond Murray, souschef i kontoret for statsborgerskab i det irske

justitsministerium.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Frederik Due Rabenschlag <[email protected]>

22. januar 2019 16:15

Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink

Nicolai Holm Larsen; [email protected]; [email protected]; Folkeret og Menneskeret

(JTFM); Sagsbehandlere (INTERNAL) DL; René Dinesen

Wien: Svar på instruktion vedr. Østrig: Afdækning af andre landes erfaringer med

screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af

statsborgerskab med frist den 22. januar 2019. (UM id: 3950514)

Wien, d. 22. januar 2019

Svar på instruktion vedr. screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før

tildeling af statsborgerskab. Østrig.

F2-sagsnummer: 2018-45944

I Østrig er håndhævelsen af reglerne om statsborgerskab underlagt forbundslandenes kompetencer,

hvorfor proceduren herfor kan variere fra forbundsland til forbundsland.

Ansøgninger om østrigsk statsborgerskab indgives til forbundsregeringen i det forbundsland, som

ansøgeren er bosiddende i. Der træffes administrativ afgørelse i sagerne.

Grundlæggende skal ansøgeren opfylde en række betingelserne for at få tildelt statsborgerskabet;

heriblandt skal ansøgeren afgive et løfte om, at han bekender sig til de østrigske love og demokratiske

værdier.

Det er almindelig praksis, at der under ansøgningsproceduren afholdes personlige interviews mellem

ansøgeren og ansatte i myndigheden samt skriftlige prøver, under hvilke ansøgerens kendskab til og

syn på demokratiske værdier, fx ligestilling og retsstaten, testes. Den konkrete procedure varierer som

nævnt fra forbundsland til forbundsland. Det er som udgangspunkt alle ansøgere, der testes.

Oplysningerne om ansøgerens (anti)demokratiske holdninger indgår som et element i en samlet

vurdering, idet der også lægges vægt på en række andre forhold (bl.a. tysksproglige kompetencer,

omfanget af ophold i Østrig, økonomisk situation, retskaffenhed, almenvellets interesser, statens

interesser).

Frakendelse af statsborgerskab hører ligeledes til forbundslandenes kompetence, som i praksis kan

indlede en administrativ sag herom.

Ambassaden har været i kontakt med det østrigske indenrigsministerium. Endvidere kan information om det

østrigske statsborgerskab findes på

denne hjemmeside.

Wien / Frederik Due Rabenschlag

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Iben Julia Ingemann Sørensen <[email protected]>

19. marts 2019 14:24

uim@uim; Signe Brink

Nicolai Holm Larsen; Louise Hauberg Wilhelmsen; [email protected]; Julie Andresen;

Erik Vilstrup Lorenzen; Sem Ulver Dupont Birkler; Simon Holst Møller; Charlotte

Raae Pedersen Teodonio; Gabriele Pagliariccia; Rome, Indberetning

Rom: Svar på instruktion vedr. screening for ansøgere med antidemokratiske

holdninger (UM id: 4152441)

DANIMARCA.pdf

Emne:

Vedhæftede filer:

Rom:

Svar på instruktion vedr. screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger

Ambassaden har været i kontakt med afdelingen for civile rettigheder, statsborgerskab og minoriteter i

italienske indenrigsministerium, der har fremsendt skriftligt svar. Nedenfor følger ambassadens

uofficielle oversættelse, mens det originale dokument er vedhæftet.

Erhvervelse af italiensk statsborgerskab er reguleret i lov fra 1992 og de efterfølgende tilføjelser hertil.

Paragraf 5 og 9 fastsætter, at man kan blive italiensk statsborger ved ægteskab eller registreret

partnerskab med en italiensk statsborger eller efter en række års lovligt ophold i Italien, der varierer

alt efter ansøgerens oprindelsesland.

Tildeling af italiensk statsborgerskab betragtes som ”høj-administrativt”, og indebærer, at den fulde

skønsmæssige beslutning tages af Indenrigsministeriet, der skal vurdere, hvorvidt ansøgeren

overholder lovkravene og menes at kunne integreres i Italien og respektere landets grundlæggende

værdier og normer.

Der er mange institutionelle aktører, der bidrager til den indledende undersøgelse af anmodningen,

som er både sensitiv og struktureret, og som kræver en høj grad af omhyggelighed, særlig set i lyset

af den øgede internationale terrortrussel og det bekymrende fænomen med forfalskede dokumenter

fra oprindelses- eller bopælslandene, herunder fødsels- og straffeattester, som ansøgeren producerer

til brug for ansøgningen.

Evalueringen af ansøgeren om statsborgerskab udføres ved at sondere specifikke elementer og

omstændigheder. Ansøgningen bliver afvist, såfremt der fremkommer en mangelfuld integration af

ansøgeren i det italienske samfund, karakteriseret af manglende anerkendelse af normerne i det

italienske retssystem samt en adfærd, der tydeligt overtræder disse normer og omfatter relevante

strafbare handlinger.

Med lov n.132 fra 1. december 2018 er godkendelsesforløbet af ansøgningen blevet forlænget fra 24

måneder til 48 måneder for således i højere grad at muliggøre gennemførelsen af alle de nødvendige

undersøgelser, der skal sikre den korrekte udøvelse af den skønsmæssige beføjelse, som

Indenrigsministeriet er tildelt. Endvidere er det med loven blevet indført, at ansøgeren skal have et

tilstrækkeligt kendskab til det italienske sprog med henblik på en mere positiv integration, hvortil

sproget udgør en uomgængelig funktion, foruden at være et vigtigt instrument for udøvelsen af

rettigheder og pligter, der er forbundet med den ønskede status som italiensk statsborger.

Ovennævnte lovændring indførte ligeledes muligheden for en tilbagekaldelse af statsborgerskab i

tilfælde af domsfældelse for de forbrydelser, der er omfattet af artikel 407, stk. 2,a), nr. 4, i

straffesagskodeksen (”Code of criminal procedure”) samt for forbrydelser i henhold til artikel 270-ter

og 270-kvor.2, i straffeloven, for dem, der har erhvervet italiensk statsborgerskab i henhold til artikel

4, stk. 2, 5 og 9 i lov 91/1992. Tilbagekaldelsen af statsborgerskab vedtages inden for tre år efter den

endelige domsfældelse ved dekret af Republikkens Præsident på forslag af Indenrigsministeren.

Rom / Iben Ingemann Sørensen og Sem Birkler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

La materia della cittadinanza è regolamentata dalla legge 5 febbraio 1992 n. 91 e

successive modifiche e integrazioni.

In particolare gli artt. 5 e 9 della citata legge prevedono l’acquisto del nostro status

civitatis nelle ipotesi di matrimonio o unione civile con cittadino italiano o sul presupposto

della residenza legale sul territorio nazionale.

La concessione della cittadinanza è un atto di alta amministrazione e comporta una

discrezionalità piena del Ministero dell’Interno,

il quale è chiamato a valutare il rispetto dei

requisiti di legge, nonché la capacità del richiedente di integrarsi nel tessuto nazionale,

osservandone i valori fondanti.

Sono numerosi gli attori istituzionali che contribuiscono all’istruttoria dell’istanza,

delicata ed articolata e che richiede accuratezza anche in ragione dell’accresciuta minaccia

terroristica internazionale e dei preoccupanti fenomeni di contraffazione dei documenti dei

Paesi di origine o dei Paesi terzi di residenza prodotti

dai richiedenti a corredo dell’istanza,

ovvero atti di nascita e certificato penale.

La valutazione del richiedente la cittadinanza è effettuata misurando specifici

elementi e circostanze e laddove vengano evidenziati la mancata integrazione dello stesso

nella comunità nazionale caratterizzata dalla non condivisione dei valori dell’ordinamento

giuridico dello stato nonché comportamenti di palese violazione delle norme del nostro

sistema giuridico e condotte penalmente rilevanti si procede al respingimento

dell’istanza.

La legge 1° dicembre 2018 n.132 che ha convertito il D.L. 4 ottobre 2018, n. 113

oltre ad aver previsto l’allungamento da ventiquattro a quarantotto mesi dei termini di

scadenza del procedimento concessorio al fine di consentire di effettuare tutte quelle

verifiche necessarie ad assicurare il corretto esercizio del potere discrezionale che viene

attribuito al Ministero dell’Interno, ha introdotto

il requisito del possesso di una adeguata

conoscenza della lingua italiana al fine del compimento di un percorso positivo di

integrazione dello straniero nella comunità nazionale rispetto al quale la conoscenza della

lingua ha una funzione

imprescindibile, oltre ad essere lo strumento per l’esercizio in

concreto dei diritti e doveri connessi con il richiesto status di cittadino.

La sopracitata modifica normativa ha introdotto altresì

l’istituto della revoca della

cittadinanza in caso di condanna definitiva

per i reati previsti dall’articolo 407, comma

2,lettera a), n.4), del codice di procedura penale, nonché per i reati di cui agli articoli 270-

ter e 270-quinquies.2, del codice penale per colo che hanno acquistato la cittadinanza ai

sensi degli articoli 4, comma 2, 5 e 9 della legge 91/1992. La revoca della cittadinanza è

adottata , entro tre anni dal passaggio in giudicato della sentenza di condanna per citati

reati, con decreto del Presidente della Repubblica, su proposta del Ministro dell’Interno.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Rebecca Anna Reichherzer <[email protected]>

15. januar 2019 17:02

Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink

Birgit Pedersen Piccirillo; Peter Nicolai Mentz; Kristian Rasmussen; Line Nybo Hall;

Tore Keller; Peter Emil Engedal; Rune Wolfhagen; Laura Skøt; Nina Handlos

Thomassen; [email protected]; [email protected]; Berlin; Haag; Dublin; London; Oslo; Rom;

Stockholm; Warszawa; Wien; Ottawa; Washington; Canberra; Bruxelles

hovedpostkasse; [email protected]; Folkeret og Menneskeret (JTFM); Mette Nørgaard

Dissing-Spandet; Lars Bjørn Holbøll; Dorthe Maurel-Andersen; Tina Leveque;

Kirsten Malling Biering; EU-Koordination og Nordisk samarbejde (EKN)

PARIS. Erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger

mv. før tildeling af statsborgerskab. (UM id: 3926566)

Emne:

Paris.

Erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før

tildeling af statsborgerskab.

Ref. JTFM-instruktion af 12. december 2018

Sagsnummer: 2018-45944

Beskrivelsen af de franske regler ift. screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før

tildeling af statsborgerskab nedenfor er baseret på svar modtaget fra Jean-Luc Guillemoto, kontorchef

for adgang til fransk statsborgerskab, i generaldirektionen for udlændinge i det franske

indenrigsministerium.

Nationale regler for en afdækning af en ansøgers holdninger til diverse spørgsmål, herunder

antidemokratiske holdninger, i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab

I proceduren for erhverv af fransk statsborgerskab er der to faser, der i givet fald giver mulighed for at

afdække en ansøgers antidemokratiske holdninger:

1. Undersøgelser

2. En såkaldt assimilationssamtale

Undersøgelser og samtalerne gennemføres i de første to nedenfor nævnte tilfælde, dvs. ved

erhvervelse af statsborgerskab efter ansøgning. I alt er der tre muligheder for at erhverve fransk

statsborgerskab:

Ved naturalisation - forvaltningsakt:

Udlændinge, der anmoder om at blive fransk statsborger og

opfylder en række krav, herunder ophold i Frankrig i mindst 5 år, ren straffeattest og assimilation i det

franske samfund, jf. nedenfor. Naturalisationen sker ved dekret udstedt af premierministeren efter

positiv indstilling af den for naturalisationer ansvarlige minister (p.t. indenrigsministeren).

Ved erklæring - forvaltningsakt:

1) Børn mellem 13-18 år, der er født i Frankrig af udenlandske

forældre; 2) Ægtefæller til franske statsborgere: Kan afgive erklæring om at blive fransk statsboger,

hvis de opfylder en række krav, herunder at være gift og have boet sammen med den franske

statsborger i fire år, tale fransk på mindst B1-niveau; 3) Efterkommere af franske statsborger; 4)

Søskende til en fransk statsboger; 5) reintegration af personer, der har mistet deres franske

statsborgerskab pga. ægteskab.

Ved lov:

1) Ved fødsel: født i Frankrig af mindst en fransk forælder, af en (ikke-fransk) forælder født i

Frankrig (ius

sanguinis)

eller af en statsløse forældre (ius

soli);

2) Ved myndighedsalder: ved 18-års

fødselsdagen af en person født og opvokset i Frankrig af to udenlandske forældre, hvis personen har

opholdt sig år i Frankrig i mindst fem efter at have fyldt 11 år (ius

soli).

Nationalt lovgrundlag: I tilfældet af erhvervelse ved erklæring kan regeringen, jf. art. 21-4, 21-13-1

og 21-13-2 i den franske civillovbog (code civil) ved dekret modsætte sig en udlændings erhvervelse

af statsborgerskabet pga. uværdighed eller mangel på assimilation (på nær mangel på

sprogkendskab). I tilfældet af erhvervelse ved naturalisation eller reintegration fastslår civillovbogen

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

art. 21-24, at man ikke kan blive naturaliseret, hvis ikke man kan bevise sin assimilation i det franske

samfund, herunder tilstrækkeligt kendskab til det franske sprog, historie, kultur og samfund, jf. af

højesteret for administrative spørgsmål per dekret fastlagt niveau og modaliteter. Derudover skal den

pågældende bevise tilstrækkeligt kendskab til de rettigheder og pligter, der følger af det franske

statsborgerskab samt sin tilslutning til republikkens grundlæggende principper og værdier.

Internationale forpligtelser

Her henvises til EU Domstolens afgørelse af 2. marts 2010 (C-135/08:

http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=C-135/08)

og dens henvisning til, at det er

medlemslandenes kompetence at definere forudsætningerne for erhvervelse og tab af

statsborgerskabet i overensstemmelse med folkeretten. Det betyder, at der ikke eksisterer EU eller

europæiske regler, der forhindrer vedtagelse af nationale regler, der har til formål at ”sanktionere”

holdninger, der ikke er forenelige med grundlæggende love og principper.

Man henviser derudover til den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders art. 53 og

art. 54 samt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 9 om retten til at tænke frit og til

samvittigheds- og religionsfrihed.

Af disse tekster fremgår det, at konventionsstater kan indføre restriktioner, der begrænser de

rettigheder og friheder, der eksisterer i et demokratisk samfund.

Gennemførelse af undersøgelser

Undersøgelserne og samtalerne, jf. ovenfor, gennemføres systematisk. De egentlige undersøgelser

gennemføres af politiet. Assimilationssamtalen gennemføres af (administrative) medarbejdere i det til

behandling af ansøgningen ansvarlige præfektur.

Undersøgelsernes og samtalernes indhold

De af politiet gennemførte undersøgelser har til formål at få et billede af de omgivelser, ansøgerens

bevæger sig i. Undersøgelserne har særligt til formål at finde ud af, om ansøgeren lever efter

principper, der går imod franske regler og værdier (radikale holdninger, bigami, støtte til ulovligt

ophold, mfl.).

Assimilationssamtalen har delvis samme formål. Mens en del af samtalen har til formål at evaluere

ansøgerens kendskab til fransk historie, kultur og samfund, som de fremgår af en ”borgerbrochure”

(livret

du citoyen),

fokuseres i samtalen ligeledes på en vurdering af ansøgerens tilslutning til de

franske principper og værdier. Følgende konkrete spørgsmål kan blive stillet:

“Hvad er den franske republiks valgsprog?”

”Kan du definere verdslighedsprincippet?” ”Kan du definere ligestillingsprincippet?”

”Hvad er borgernes rettigheder og pligter?”

”Hvad synes du om polygami?”

”Skal en kvinde spørge sin ægtemand om lov for at arbejde eller for at gå udenfor?”

”Er der aktiviteter i en familiær eller social kontekst, der er forbeholdt det ene køn?”

Man ønsker at videreudvikle metoden for samtalerne, idet man er klar over, at den nuværende metode

med ”spørgeskema-spørgsmål” har især fokus på det teoretiske kendskab af principperne og

værdierne og kun i mindre grad tillader at evaluere ansøgerens tilslutning til disse principper og

værdier.

Brug af undersøgelsernes resultater

Der er ikke en fast standard for, hvordan de tilvejebragte oplysninger indgår i den endelige vurdering

af tildeling af statsborgerskab. Evalueringen af en ansøgers tilslutning til de republikanske principper

og værdier sker fra sag til sag. Dog vægtes tilslutningen til principperne og værdierne ifm.

behandlingen af ansøgningsproceduren generelt højere end (det teoretiske) kendskab til historie,

kultur og samfund.

Frakendelse af statsborgerskab

Frakendelsen af det franske statsborgerskab kan således ske under følgende betingelser:

Muligheden for frakendelse omfatter kun de franskmænd, der har erhvervet statsborgerskabet

ved naturalisation eller ved erklæring. Reglerne om frakendelse af statsborgerskab finder aldrig

anvendelse ift. personer, der har fransk statsborgerskab ved lov (ius soli eller ius sanguinis), jf.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

artikel 18 s og 19 s i den franske civillovbog. Frakendelse må ikke føre til, at vedkommende

bliver statsløs;

Frakendelsen kan kun ske baseret på følgende fire grunde:

1. Dom for kriminalitet eller en lovovertrædelse, der er imod nationens fundamentale

interesser eller en lovovertrædelse, der kan karakteriseres som en terrorhandling

2. Dom for kriminalitet eller en lovovertrædelse, der er oplistet i kapitel 2 i bog 3 under

titel 4 i den franske straffelov. Der er tale om lovovertrædelser begået af en offentlig

ansat i embeds medfør, herunder korruption, magtmisbrug, misbrug af offentlige midler.

3. Dom for at unddrage sig værnepligten/social tjeneste jf. forpligtelserne i ”code du

service national”.

4. ”Landsskadelig virksomhed”: En person der til fordel for en fremmed stat har handlet på

en måde, der ikke er forenelige med franske interesser (fx spionage).

Det betyder, at det ikke er muligt at frakende det franske statsborgerskab, hvis det efterfølgende kan

konstateres, at den pågældende har skiftet holdninger efter at være blevet fransk statsborger.

Derimod kan statsborgerskabet fratages i overensstemmelse med art. 27-2 i den franske civillovbog,

hvis det viser sig, at den pågældende på tidspunktet for ansøgningen om fransk statsborgerskab ikke

har opfyldt kravet om at være assimileret i det franske samfund. Dette er senest sket i juli 2016 efter

en konstatering af, at pågældende ved underskrivelse af naturaliseringsdekretet ikke levede op til de

sædelige normer og ikke var assimileret i det franske samfund.

Der henvises i øvrigt til ambassadens indberetning om frakendelse af statsborgerskab af 15. november

2018.

Paris / Rebecca Reichherzer

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Mads-Emil Nygaard Stærk <[email protected]>

11. januar 2019 10:29

Signe Brink; Udlændinge-og Integrationsministeriet; Nicolai Holm Larsen;

[email protected]

Lene Schumacher; Thomas Viskum Lytken Larsen; Marie Louise Hermann; Nis

Lauge Gellert; Peter Hedegaard-Degn; Mathias Grønbek Lydholm; Tomas

Kønigsfeldt; Esther Sandholt Hansen; Nikolaj West; Katrine Emilie Andersen; Tobi

Line Marie Egelund; Rikke Linding Fredberg; Jens Thule Jensen; Clara Cilius

Rødgaard; Bruxelles hovedpostkasse; Haag; Dublin; Wien; Rom; Paris; Warszawa;

Berlin; London; Stockholm; Oslo; Madrid; Lissabon; Helsinki; Canberra; Ottawa;

Washington; Mette Nørgaard Dissing-Spandet; Lars Bjørn Holbøll; [email protected];

Ole Egberg Mikkelsen; Edyta Monika Lewit; Lucas Christopher Faaborg Benderfeldt;

Julie Herschend Christoffersen

Warszawa: Besvarelse af instruktion vedr. andre landes erfaringer med screening

for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.

(UM id: 3912706)

Emne:

Warszawa:

Besvarelse af instruktion vedr. andre landes erfaringer med screening for

ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.

Ref. JTFM-instruktion af 12. december 2018. F2-nr. 2018-45944.

Ambassaden har været i kontakt med chefen for statsborgerskabskontoret i herværende Ministerium

for Indenrigsanliggender og Administration, Piotr Widawski.

Ift. nationale procedurer eller regler til afdækning af en ansøgers holdninger til diverse spørgsmål,

herunder antidemokratiske holdninger, i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab, er det eneste

kriterium, man fra polsk side tager stilling til, hvorvidt tildelingen af statsborgerskab vil udgøre en

trussel mod statens sikkerhed og forsvar eller mod den offentlige ro og orden. Det fremhæves i det

polske svar, at det alene er konkrete handlinger, man vurderer på, og ikke synspunkter eller

holdninger.

Formelt er det alene den polske præsident, der ifølge forfatningen kan tildele statsborgerskab, hvilket

sker gennem en præsidentiel beslutning. Det bemærkes, at der ikke er indsigt i baggrunden for en evt.

afvisning af tildeling af statsborgerskab.

I forhold til internationale forpligtelser fremhæves ”De Forenede Nationers konvention af 20. februar

1957 om gifte kvinders statsborgerret”.

Den omfattende besvarelse vedlægges nedenfor i ambassadens engelske oversættelse.

Ambassaden Warszawa / Mads-Emil Nygaard Stærk

*****

”In reply to the e-mail of 19 December 2009 on the procedure for acquiring Polish citizenship on the

basis of a decision of a competent authority, I would like to explain that pursuant to the provisions of

the Act of 2 April 2009 on Polish citizenship (Journal of Laws of 2018, item 1829), Polish citizenship is

acquired by naturalisation in the following manner:

1. granting Polish citizenship by the President of the Republic of Poland,

2. recognition as a Polish citizen by the voivode,

3. restoration of Polish citizenship by the Minister of the Interior and Administration.

Proceedings regarding recognition as a Polish citizen and restoration of Polish citizenship are conducted

on the basis of the provisions of the Code of Administrative Procedure and the applicant has the right

to appeal against the decision of the competent authority to the second instance authority and then a

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

complaint to the administrative courts. Decisions of the administrative authorities on the recognition as

a Polish citizen or on the restoration of Polish citizenship are not of a discretionary nature, but are

binding, as the voivode or minister is obliged to issue a positive decision if the foreigner meets the

criteria for acquiring Polish citizenship listed in the Article 30 (recognition as a Polish citizen) or Article

38 (restoration of Polish citizenship) of the Act. The refusal to recognise as a Polish citizen or the

refusal to restore Polish citizenship shall occur if the applicant does not meet the conditions set out in

Article 30 or Article 38 of the Act and if the acquisition of citizenship by the applicant would pose a

threat to the defence or state security or the protection of public safety and order. This is the only

criteria to be evaluated in the case of recognition as a Polish citizen and restoration of Polish

citizenship.

When it comes to the procedure for granting Polish citizenship, it should be stressed that according to

Article 137 of the Constitution of the Republic of Poland, it is the President of the Republic of Poland

who grants Polish citizenship. At the same time, Article 126 of the Constitution defines the President of

the Republic of Poland as the supreme representative of the Republic of Poland and the guarantor of

the continuity of state authority, and does not include him among state administration authorities.

Proceedings in these cases were and still are separate proceedings, defined by the President of the

Republic of Poland himself, and special in relation to the Code of Administrative Proceedings. The

President of the Republic of Poland, while conducting proceedings for granting and giving consent to

renounce Polish citizenship - in which the voivode (or the Polish consul) and the Minister of the Interior

and Administration are only intermediary and consultative bodies - acts as the head of the Polish

State, symbolising the majesty of the State, its sovereignty and the fully discretionary power of the

State in terms of including the foreigner to the community of citizens of the Republic of Poland. As

indicated above, cases concerning granting Polish citizenship do not fall within the competence of

public administration bodies, but within the competence of the President of the Republic of Poland and

are not decided by way of an administrative decision, but by way of a specific legal act - which is

grounded in the provisions of the Constitution of the Republic of Poland - namely a decision of the

President of the Republic of Poland. Pursuant to Article 18 of the aforementioned Act, the President of

the Republic of Poland may, at the foreigner's application, grant Polish citizenship to the foreigner. The

President of the Republic of Poland is not limited in his constitutional competences by any conditions

and may grant Polish citizenship to any foreigner, even with negative opinions of the voivode (or the

Polish consul) or the Minister of the Interior and Administration.

Please find below the answers to the questions:

Does the country have any legislation or other procedures for screening an applicant’s

sentiment on various matters, such as anti-democratic sentiments, when granting a

nationality by naturalisation? Which international obligations regulate acquisition of

nationality by naturalisation in the country?

As it has already been pointed out above, the refusal to recognise a Polish citizen and the refusal to

restore Polish citizenship shall occur in a situation where the acquisition of Polish citizenship would

pose a threat to the defence or state security or the protection of public safety and order. This is the

only criteria to be evaluated in the case of recognition as a Polish citizen. Therefore, the occurrence or

lack of such reasons is assessed in every single case by the authority competent to issue a decision on

the recognition as a Polish citizen or on the restoration of Polish citizenship. At the same time, the

occurrence of this condition obliges the authority to issue a decision refusing to recognise as a Polish

citizen. The administrative authority, acting within the limits of administrative discretion, is obliged to

take into account all prerequisites affecting the attitude of the interested person towards the Republic

of Poland and its citizens - e.g. the attitude of the complainant consisting in not respecting Polish law,

as it is in the public interest and in the interest of Poland that its citizens obey the legal order of Poland

and not endanger the sense of security of other co-citizens. The assessment of the occurrence of this

prerequisite is made on the basis of evidence gathered during the proceedings, in particular after

obtaining the opinions of authorities competent in the field of state security and the protection of

public order. Pursuant to the provisions of Article 36(2) and Article 43(1) of the Act, an administrative

authority is obliged to request the Regional Police Commander or the Chief Police Commander, the

Head of the Office of the Internal Security Agency or the Head of the Internal Security Agency, and if

necessary also other authorities, to provide information whether the acquisition of Polish citizenship by

a foreigner does not pose a threat to the defence or state security or the protection of public safety

and order. In relation to the above-mentioned, it should be pointed out that only the applicant's

actions (deeds) and not the applicant's views are assessed under this procedure.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Referring to the procedure for granting Polish citizenship by the President of the Republic of Poland, it

is worth indicating that the decisions of the President of the Republic of Poland are not justified, thus

the Ministry of the Interior and Administration does not know the grounds on which the President of

the Republic of Poland granted or refused to grant Polish citizenship.

As regards international obligations regulating the acquisition of citizenship by naturalisation, it must

be noted that out of international agreements concluded after 1945, Poland is bound by the

Convention on the Nationality of Married Women of 20 February 1957. (Journal of Laws 1959, No. 56,

item 334).

How is the nationality acquired by naturalization (administrative or by the parliament

passing a bill like in Denmark)? If administrative procedure; is it an administrative

employee who assesses an applicant’s sentiment and can this assessment be a decisive

factor in the overall question of granting nationality?

As mentioned above, in the proceedings concerning the recognition as a Polish citizen and the

restoration of Polish citizenship, the administrative authorities assess only the applicant's actions and

not his or her views. The applicant's conduct is assessed only in the context of a threat to the defence

or state security or the protection of public safety and order.

If any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment, what specific

sentiments are screened and assessed (anti-democratic or others)? What type of questions

are asked/addressed (examples)? In addition, how is this information provided, for

example through interviews, questionnaires, background checks, social medias,

observations from public fora etc., and are all applicants screened or is it only a limited

number of applicants based on spot checks? In addition, the Ministry kindly asks to provide

information on how the information from screenings is included in the overall question of

granting a nationality and how the results from screenings are weighed against the

additionally requirements for acquiring nationality by naturalisation? Also, is the result of a

screening based on a specific and individual assessment on each applicant (estimations)?

There are no such procedures.

Is it possible to start a case on deprivation of nationality if it – after the granting – turns out

that the applicant is of another sentiment than the one concluded during the acquisition

process, or if the applicant simply has changed his/her opinions afterwards?

Polish law does not stipulate a procedure for the deprivation of Polish citizenship. The Constitution of

the Republic of Poland states that

"a Polish citizen may not lose Polish citizenship unless he or she

renounces it on his or her own".

However, pursuant to Article 137 of the Constitution of the Republic of

Poland, the President of the Republic of Poland grants Polish citizenship and gives consent to renounce

Polish citizenship. It is stated in the provision of Article 46 of the Act on Polish Citizenship, according to

which a Polish citizen loses Polish citizenship at his/her own request after obtaining the consent of the

President of the Republic of Poland to renounce Polish citizenship. Therefore, the deprivation of Polish

citizenship is possible only at the request of the person concerned, no one can be deprived of Polish

citizenship against his or her will.

The Ministry kindly asks for information regarding the above mentioned countries’

experiences with screening of anti-democratic sentiments etc. prior to granting nationality

by naturalisation.

We do not have any experience in this area, as the views and opinions of applicants are not examined

by administrative authorities.”

Warszawa/Mads-Emil Nygaard Stærk.

_______________________________________________________

MADS-EMIL NYGAARD STÆRK /

[email protected]

COUNSELLOR, DEPUTY HEAD OF MISSION

DIRECT (+48) 22565 29 23 / MOBILE (+48) 601 259 023

ROYAL DANISH EMBASSY

UL. MARSZALKOWSKA 142 / 00-061 WARSAW, POLAND

TLF. (+48) 22 565 29 00 /

WWW.POLEN.UM.DK

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Christina Hjorth Korup <[email protected]>

31. januar 2019 13:41

Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink; Thomas Viskum Lytken Larsen;

Folkeret og Menneskeret (JTFM)

Søren Halskov; Jeppe Sunddal Conradsen; Jesper Fritz Schou-Knudsen; Maja

Thyssen Raaberg; Rasmus Fries Sørensen; Alexandra Christine Johansen; Stefan

Wolf Clausen; Tobias Pichard Christensen; Thomas Vikner; Lone Skak-Nørskov;

Peter Skøtt; Christian Vogel; Bertel Dons Christensen; Peter Toftlund; Dan Brømsøe

Termansen; Marlene Vincentz Jensen; Nicolai Holm Larsen; [email protected]; Friis Arne

Petersen; Berlin Indberetning

Berlin: Afdækning af andre landes erfaringer med screening af ansøgere med

antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab - svar på

instruktion (UM id: 3978742)

Aktdokument.html; Ihre Fragen.eml

Emne:

Vedhæftede filer:

Berlin:

Afdækning af andre landes erfaringer med screening af ansøgere med

antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab

Ref. JTFM-instruktion af 12.12.2018

Nedenstående er ambassadens uofficielle oversættelse af skriftligt svar fra det tyske

indenrigsministerium. Det originale svar vedlægges.

Retsgrundlag

Enhver stat bestemmer selv i henhold til folkerettens grundlæggende principper og inden for dennes

grænser ifølge sine egne nationale retsprincipper, hvem der er statsborgere i landet, og om og under

hvilke forudsætninger dette statsborgerskab erhverves eller tabes. De folkeretlige grænser, som skal

overholdes, er meget brede. Enhver stat kan således efter eget skøn fastlægge de objektive kriterier, som

skal ligge til grund for statsborgerskab.

Forbundsrepublikken Tyskland har i sin statsborgerskabslovgivning implementeret FN aftalen fra 1954 om

statsløses retsstilling samt traktaten fra 1961 om begrænsning af statsløshed.

En ansøger om tysk statsborgerskab har grundlæggende krav på tildeling af indfødsret, hvis vedkommende

opfylder alle forudsætningerne i § 10, stk. 1 i statsborgerskabsloven, og hvis der ikke foreligger

udelukkelsesgrunde iht. § 11.

Fremgangsmåde for tildeling af indfødsret

Ansøgere i Tyskland retter deres anmodning til de ansvarlige myndigheder i deres pågældende

bopælsområde. Tildeling af statsborgerskab er delstatskompetence og håndhæves af i alt godt 485

statsborgerskabsmyndigheder i henhold til statsborgerskabslovgivningen. Tildeling af indfødsret er i

Tyskland en administrativ procedure. De stedlige myndigheder behandler hver ansøgning i individuel

procedure og undersøger, om forudsætningerne for tildeling af indfødsret og ingen udelukkelseskriterier

herfor foreligger.

Bekendelse til de frie, demokratiske grundprincipper, loyalitetserklæring, jf. § 10, nr. 1, stk. 1 i

statsborgerskabsloven

Alle ansøgere, der har handleevne ifølge opholdslovens definition (i princippet alle, som er over 16 år) skal

bekende sig til de frie, demokratiske grundprincipper i Forbundsrepublikkens grundlov og (skriftligt)

udtrykkeligt erklære, at de hverken følger eller støtter eller har fulgt eller støttet bestræbelser, som går

imod denne. Den nøjagtige ordlyd i denne udførlige loyalitetserklæring er fælles for alle delstater og er

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

reguleret i de gældende, almene forvaltningsbestemmelser vedr. statsborgerskab (…). Erklæringen skal i

reglen bekræftes på ansøgningstidspunktet, senest ved udlevering af beviset på tysk statsborgerskab.

„1. Jeg bekender mig til de frie, demokratiske grundprincipper i Forbundsrepublikkens grundlov. Særligt

anerkender jeg:

a) demokratiet (ty:

das Recht des Volkes);

statsmagten ifm. afstemninger og valg og ved særlige lovgivende

institutioner; den udøvende magt og domspraksis; at vælge folkets repræsentanter i almene, umiddelbare,

frie, lige og hemmelige afstemninger,

b) lovgivningens binding til den forfatningsmæssige orden og den udøvende magt og retspraksis‘ binding

til lov og ret,

c) retten til uddannelse og til udøvelse af en parlamentarisk opposition,

d) regeringens mulige opløsning og regeringens ansvar over for parlamentet,

e) domstolenes uafhængighed,

f) udelukkelsen af ethvert volds og tilfældighedernes tyranni,

g) menneskerettighederne, som de fremgår af grundloven.

2. Jeg erklærer, at jeg hverken følger eller støtter bestræbelser, som

a) er rettet mod de frie, demokratiske grundprincipper, eksistensen af eller sikkerheden i landet eller en

delstat,

b) har en ulovlig indskrænkning i embedsførelsen i landets eller en delstats forfatningsorganer eller hos

dets medlemmer til formål eller

c) ved anvendelse af vold eller voldsforberedende handlinger bringer Forbundsrepublikken Tysklands

udenrigsinteresser i fare”.

Kan ansøgere troværdigt gøre rede for, at han har distanceret sig fra tidligere bestræbelser i den retning,

skal han endvidere erklære følgende i forlængelse af c): ”Jeg har distanceret mig fra at følge eller støtte

sådanne bestræbelser.”

Ansøgeren skal allerede ved indgivelse af ansøgningen både skriftligt og mundtligt belæres om

betydningen af bekendelsen til de frie, demokratiske grundprincipper samt adspørges, om han eller hun

har foretaget handlinger, der skal i bekendelsens forstand anses at stå i modsætningsforhold til

erklæringens bestræbelser.

Kendskab til de frie, demokratiske grundprincipper

Inden tildeling af statsborgerskab skal ansøgerens kendskab til rets og samfundsordenen så vel som

samfundsforholdene i Tyskland dokumenteres. Ansøgere kan i de dertil egnede kurser opnå viden om,

hvad der forstås ved de frie, demokratiske grundprincipper, således at ansøgere er i stand til at forstå,

hvad der forlanges af dem i den påkrævede bekendelse.

Højtidelig bekendelse til grundloven (§ 16, nr. 2 i statsborgerskabsloven)

Statsborgerskabet bliver gyldigt med tildelingen af dokumentet for indfødsret. Inden udleveringen skal der

afgives en højtidelig bekendelse til grundloven: ”Jeg erklærer hermed, at jeg vil respektere grundloven og

Forbundsrepublikkens Tysklands love og vil undlade alt, som ville kunne skade dem”.

Den mundtlige, højtidelige bekendelse inden tildeling af indfødsret skal afgives i tilgift til den allerede

skriftlige bekendelse til de frie, demokratiske grundprincipper og loyalitetserklæringen og bekræfter

sidstnævnte (…). I undtagelsestilfælde, f.eks. hvis beviset for indfødsret ikke kan udleveres personligt, kan

den højtidelige bekendelse afgives skriftligt med personlig underskrift. Hvis ansøgeren afslår bekendelsen,

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

uddeles dokumentet for indfødsret ikke. Den højtidelige bekendelse forudsætter en værdig ramme. Det er

op til de ansvarlige, udførende myndigheder at skabe denne ramme, f.eks. ved afholdelsen af en ceremoni.

Udelukkelsesgrunde

Hvis der foreligger udelukkelseskriterier, jf. § 11 i statsborgerskabsloven, (konkret mistanke om

forfatningsfjendtlige bestræbelser eller en særlig tungtvejende udvisningsgrund) er tildelingen af

indfødsret udelukket.

Tildelingen af indfødsret er udelukket, når der foreligger konkret mistanke om forfatningsfjendtlig eller

ekstremistisk adfærd hos ansøgeren, også selvom erklæringen som påkrævet iht. § 10, stk. 1, nr. 1 er

afgivet.

Iht. § 11 i statsborgerskabsloven er tildelingen af indfødsret udelukket, når

1. der foreligger konkrete påstande, der retfærdiggør antagelsen, at udlændingen forfølger eller støtter

eller har fulgt eller støttet bestræbelser, der retter sig mod de frie, demokratiske grundprincipper,

forbundets eller en delstats beståen eller sikkerhed eller en ulovlig begrænsning af

forfatningsinstitutionernes embedsførelse eller nogle af disses institutioners medlemmer eller ved

anvendelse af vold eller forberedelser hertil vil skade Forbundsrepublikkens Tysklands udenrigsinteresser,

undtaget hvis udlændingen troværdigt kan overbevise om, at han eller hun har distanceret sig fra tidligere

forfølgelse af eller støtte til sådanne bestræbelser, eller

2. der foreligger en særlig tungtvejende interesse i at udvise den pågældende iht. § 54, stk. 1, nr. 2.

Tildeling af indfødsret er udelukket, hvis udlændingen bringer de frie, demokratiske grundprincipper eller

Forbundsrepublikken Tysklands sikkerhed i fare eller deltager i voldshandlinger ved forfølgelsen af

politiske mål eller offentligt opfordrer til voldsanvendelse eller truer med voldsanvendelse eller hvis

kendsgerninger dokumenterer, at udlændingen tilhører eller har tilhørt en gruppering, der støtter

international terrorisme eller støtter eller har støttet en sådan gruppering.

Kontrol

Inden enhver tildeling af indfødsret er der et landsdækkende krav om at indhente eventuelle oplysninger

ved efterretningstjenesterne, jf. § 37, stk. 2 i statsborgerskabsloven.

Det vil sige, at for alle ansøgere over 16 år retter statsborgerskabsmyndighederne henvendelse til

efterretningsmyndighederne om, hvorvidt der måtte foreligge udelukkelseskriterier iht. § 11.

Efterretningstjenesterne overbringer de personlige oplysninger om ansøgeren, som måtte gælde som

udelukkelseskriterier ifølge § 11 (…).

Der stilles krav til ansøgeren, at denne skal være ustraffet – der er en bagatelgrænse på frihedsstraf op til

tre måneder og bødestraf op til 90 dagbøder. Statsborgerskabsmyndighederne retter derfor under deres

sagsbehandling henvendelse til både det centrale tyske strafferegister og til politiet.

Offentlige myndigheder er forpligtet til at viderebringe eventuelle oplysninger, som måtte have

konsekvenser for erhvervelsen, eksistensen eller tabet af statsborgerskab til

statsborgerskabsmyndighederne, også uden opfordring. Relevante oplysninger er fx informationer om

straffeovertrædelser, udvisningsgrunde, identitetsfusk, forfatningsfjendtlige bestræbelser og lign., som

kunne være af betydning for en konkret sagsbehandling.

Hvis der er hold i påstanden om forfatningsfjendtlige bestræbelser, kan statsborgerskabsmyndigheden

udspørge ansøgeren og gennemføre undersøgelser. Politiet og efterretningstjenesterne kan i denne

sammenhæng yde støtte.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Tilbagekaldelse af tildelingen af indfødsret

Tysk ret opererer ikke med en „tilbagekaldelse“ eller „frakendelse“ af tysk statsborgerskab. Ifølge art. 16,

stk. 1, nr. 1 i den tyske grundlov må statsborgerskabet ikke fratages. En „frakendelse“ af tysk

statsborgerskab ville desuden ikke være i harmoni med art. 15, nr. 2 i FN’s Menneskerettighedserklæring

eller med art. 4 litra c i

EU-traktaten om statsborgerskab

, ifølge hvilke der ikke må ske en vilkårlig

fratagelse af statsborgerskab.

Ifølge art. 16, stk. 1, nr. 1 i den tyske grundlov kan det tyske statsborgerskab dog tabes ved lov. Tabet af

tysk statsborgerskab må dog kun ske imod den pågældendes vilje, hvis den pågældende ikke bliver

statsløs. § 17, stk. 1 i statsborgerskabsloven oplister, hvilke kriterier der ligger til grund for et tab af tysk

statsborgerskab.

Ifølge § 35 i statsborgerskabsloven kan en ulovlig tildeling af indfødsret tilbagekaldes inden for fem år, hvis

denne er udvirket gennem ondsindet bedrag, fremsættelse af trusler eller gennem bestikkelse eller vha.

fremsættelsen af bevidst urigtige eller ufuldstændige oplysninger, som var væsentlige for behandlingen.

En tilbagekaldelse af en sådan tilsneget ulovlig tildeling af indfødsret kan i reglen ske, på trods af at den

pågældende dermed bliver statsløs. Tilbagekaldelsen må dog kun foretages inden fem år efter at den

ulovlige tildeling af indfødsret er udmeldt. En tilbagekaldelse af en sådan tilsneget ulovlig tildeling af

indfødsret sker med tilbagevirkende kraft. Tilbagekaldelsen er en administrativ afgørelse, som kan

anfægtes ved domstolene. Afgørelsen træffes af den ansvarlige statsborgerskabsmyndighed i den

pågældendes bopælsområde.

Bestemmelsen i § 35 er forenelig med Forbundsforfatningsdomstolens retspraksis, ifølge hvilken en

retsorden, der er baseret på seriøsitet, ikke belønner en krænkelse af sig selv. En sådan retsorden ville i så

fald skabe incitamenter til lovbrud, diskriminere lovlydig adfærd og dermed undergrave forudsætningerne

for sin egen virkning. Bestemmelsen er også forenelig med folkeretten. Således tillader art. 7, stk. 1, litra b

i forbindelse med afsnit 3 i EU traktaten om statsborgerskab af 6. november 1997 tabet af statsborgerskab

i en medlemsstat, hvis erhvervelsen af medlemsstatens statsborgerskab er sket ved svigefuld adfærd,

fremsættelse af usande oplysninger eller ved hemmeligholdelse af en afgørende information på en måde,

som kan tilskrives ansøgeren. Tilsvarende gælder også iht. art. 8, stk. 8, litra b i forbindelse med stk. 4 i

traktaten om begrænsning af statsløshed af 30. august 1961.

Hvis sikkerhedsmyndighederne på en måde, der er anvendelig ved domstolene, konstaterer aktiviteter i

modstrid med loyalitetserklæringen, tilbagekaldes tildelingen af indfødsret i reglen inden femårsfristen.

Tilbagekaldelser pga. bedrag med loyalitetserklæringen er hidtil blevet bekræftet af flere

forvaltningsdomstole og af en overforvaltningsdomstol.

Kilde: specialkonsulent Susanne Uhlig i indenrigsministeriets kontor for statsborgerskabs og indfødsret.

Ambassaden henviser desuden til sin indberetning fra november 2018 (vedlagt).

Ambassaden Berlin / Christina Hjorth Korup

CHRISTINA HJORTH KORUP /

[email protected]

BOTSCHAFTSREFERENTIN / AKADEMISK MEDARBEJDER

DURCHWAHL / DIREKTE +49 30 5050 2211

KGL. DÄNISCHE BOTSCHAFT / KGL. DANSK AMBASSADE

RAUCHSTR. 1 / 10787 BERLIN

T +49 30 5050 2211 / WWW.TYSKLAND.UM.DK

SÅDAN BEHANDLER VI PERSONOPLYSNINGER

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

[email protected]

23. januar 2019 15:23

Christina Hjorth Korup

Ihre Fragen

VII5 20102/235#2

Sehr geehrte Frau Hjörth Korup,

ich versuche, Ihre Fragen im Zusammenhang zu beantworten:

Gesetzliche Grundlagen

Jeder Staat bestimmt nach den allgemeinen Grundsätzen des Völkerrechts und in dessen Grenzen nach

seinen innerstaatlichen Rechtsgrundsätzen selbst, wer seine Staatsangehörigen sind und ob und unter

welchen Voraussetzungen seine Staatsangehörigkeit erworben wird oder verloren geht. Die insofern zu

beachtenden völkerrechtlichen Grenzen sind sehr weit gezogen. Jeder Staat kann also nach seinem

Ermessen die sachlichen Voraussetzungen bestimmen, unter denen er seine Staatsangehörigkeit vergibt.

Die Bundesrepublik Deutschland hat die UN Übereinkommen über die Rechtsstellung der Staatenlosen

von 1954 sowie das Abkommen zur Verminderung der Staatenlosigkeit von 1961 im nationalen

Staatsangehörigkeitsrecht umgesetzt.

Ein Einbürgerungsbewerber in Deutschland hat grundsätzlich einen Anspruch auf Einbürgerung, wenn er

alle in § 10 Abs. 1 des Staatsangehörigkeitsgesetzes (StAG) genannten Voraussetzungen erfüllt und keine

Ausschlussgründe nach § 11 StAG vorliegen.

Einbürgerungsverfahren

Die in Deutschland lebenden Einbürgerungsbewerber stellen den Einbürgerungsantrag im jeweiligen

Bundesland bei der für ihren Wohnort zuständigen Behörde. Das Einbürgerungsverfahren ist Ländersache

und wird von den rund 485 Staatsangehörigkeits bzw. Einbürgerungsbehörden entsprechend den

Festlegungen im Staatsangehörigkeitsgesetz (StAG) vollzogen. Die Einbürgerung in Deutschland erfolgt

durch Verwaltungsakt. Die örtlich zuständige Einbürgerungsbehörde entscheidet über jeden Antrag im

Einzelfall, nachdem sie geprüft hat, ob die Voraussetzungen für eine Einbürgerung gem. § 10 Abs. 1 StAG

erfüllt sind und ob keine Ausschlussgründe vorliegen.

Bekenntnis zur freiheitlichen demokratischen Grundordnung des Grundgesetzes

Zu den Einbürgerungsvoraussetzungen gehört gem. § 10 Abs. 1 Nr. 1 StAG, dass der Bewerber

sich zur freiheitlichen demokratischen Grundordnung des Grundgesetzes für die Bundesrepublik

Deutschland bekennt und erklärt, dass er keine Bestrebungen verfolgt oder unterstützt oder verfolgt oder

unterstützt hat, die

a) gegen die freiheitliche demokratische Grundordnung, den Bestand oder die Sicherheit des Bundes oder

eines Landes gerichtet sind oder

b) eine ungesetzliche Beeinträchtigung der Amtsführung der Verfassungsorgane des Bundes oder eines

Landes oder ihrer Mitglieder zum Ziele haben oder

c) durch Anwendung von Gewalt oder darauf gerichtete Vorbereitungshandlungen auswärtige Belange der

Bundesrepublik Deutschland gefährden,

oder glaubhaft macht, dass er sich von der früheren Verfolgung oder Unterstützung derartiger

Bestrebungen abgewandt hat.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

In der Regel bei der Beantragung der Einbürgerung, spätestens vor der Aushändigung der

Einbürgerungsurkunde hat der Einbürgerungsbewerber folgendes Bekenntnis und folgende Erklärung

abzugeben:

„1. Ich bekenne mich zur freiheitlichen demokratischen Grundordnung des Grundgesetzes für die

Bundesrepublik Deutschland. Insbesondere erkenne ich an:

a) das Recht des Volkes, die Staatsgewalt in Wahlen und Abstimmungen und durch besondere Organe der

Gesetzgebung, der vollziehenden Gewalt und der Rechtsprechung auszuüben und die Volksvertretung in

allgemeiner, unmittelbarer, freier, gleicher und geheimer Wahl zu wählen,

b) die Bindung der Gesetzgebung an die verfassungsmäßige Ordnung und die Bindung der vollziehenden

Gewalt und der Rechtsprechung an Gesetz und Recht,

c) das Recht auf Bildung und Ausübung einer parlamentarischen Opposition,

d) die Ablösbarkeit der Regierung und ihre Verantwortlichkeit gegenüber der Volksvertretung,

e) die Unabhängigkeit der Gerichte,

f) den Ausschluss jeder Gewalt und Willkürherrschaft und

g) die im Grundgesetz konkretisierten Menschenrechte.

2. Ich erkläre, dass ich keine Bestrebungen verfolge oder unterstütze oder verfolgt oder unterstützt habe,

die

a) gegen die freiheitliche demokratische Grundordnung, den Bestand oder die Sicherheit des Bundes oder

eines Landes gerichtet sind oder

b) eine ungesetzliche Beeinträchtigung der Amtsführung der Verfassungsorgane des Bundes oder eines

Landes oder ihrer Mitglieder zum Ziele haben oder c) durch Anwendung von Gewalt oder darauf gerichtete

Vorbereitungshandlungen auswärtige Belange der Bundesrepublik Deutschland gefährden.“

Macht der Einbürgerungsbewerber glaubhaft, dass er sich von der früheren Verfolgung oder

Unterstützung derartiger Bestrebungen abgewandt hat, so hat er folgendes Bekenntnis und folgende

Erklärung abzugeben:

„1. Ich bekenne mich zur freiheitlichen demokratischen Grundordnung des Grundgesetzes für die

Bundesrepublik Deutschland. Insbesondere erkenne ich an:

a) das Recht des Volkes, die Staatsgewalt in Wahlen und Abstimmungen und durch besondere Organe der

Gesetzgebung, der vollziehenden Gewalt und der Rechtsprechung auszuüben und die Volksvertretung in

allgemeiner, unmittelbarer, freier, gleicher und geheimer Wahl zu wählen,

b) die Bindung der Gesetzgebung an die verfassungsmäßige Ordnung und die Bindung der vollziehenden

Gewalt und der Rechtsprechung an Gesetz und Recht,

c) das Recht auf Bildung und Ausübung einer parlamentarischen Opposition,

d) die Ablösbarkeit der Regierung und ihre Verantwortlichkeit gegenüber der Volksvertretung,

e) die Unabhängigkeit der Gerichte,

f) den Ausschluss jeder Gewalt und Willkürherrschaft und

g) die im Grundgesetz konkretisierten Menschenrechte.

2. Ich erkläre, dass ich keine Bestrebungen verfolge oder unterstütze, die

a) gegen die freiheitliche demokratische Grundordnung, den Bestand oder die Sicherheit des Bundes oder

eines Landes gerichtet sind oder

b) eine ungesetzliche Beeinträchtigung der Amtsführung der Verfassungsorgane des Bundes oder eines

Landes oder ihrer Mitglieder zum Ziele haben oder

c) durch Anwendung von Gewalt oder darauf gerichtete Vorbereitungshandlungen auswärtige Belange der

Bundesrepublik Deutschland gefährden.

Von der früheren Verfolgung oder Unterstützung derartiger Bestrebungen habe ich mich abgewandt.“

Der Einbürgerungsbewerber soll bereits bei der Antragstellung über die Bedeutung des Bekenntnisses zur

freiheitlichen demokratischen Grundordnung und der Erklärung schriftlich und mündlich belehrt und

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

befragt werden, ob er Handlungen vorgenommen hat, die als der Einbürgerung entgegenstehende

Bestrebungen im Sinne der Erklärung anzusehen sind.

Kenntnisse über die freiheitliche demokratische Grundordnung

Vor der Einbürgerung sind in einem bundeseinheitlichen Einbürgerungstest Kenntnisse der Rechts und

Gesellschaftsordnung und der Lebensverhältnisse in Deutschland nachzuweisen (§ 10 Abs. 1 Nr. 7 StAG).

Bei der Vorbereitung auf den Einbürgerungstest, z.B. in Einbürgerungskursen, können die

Einbürgerungsbewerber hinreichende Kenntnisse darüber erlangen, was zur freiheitlichen demokratischen

Grundordnung gehört, so dass sie in der Lage sind zu verstehen, was mit dem abzugebenden Bekenntnis

von ihnen verlangt wird.

Feierliches Bekenntnis zum Grundgesetz (§ 16 Satz 2 StAG)

Die Einbürgerung wird wirksam mit der Aushändigung der Einbürgerungsurkunde. Vor Aushändigung der

Einbürgerungsurkunde ist ein feierliches Bekenntnis zum Grundgesetz abzugeben: „Ich erkläre feierlich,

dass ich das Grundgesetz und die Gesetze der Bundesrepublik Deutschland achten und alles unterlassen

werde, was ihr schaden könnte“.

Das mündliche feierliche Bekenntnis vor Aushändigung der Einbürgerungsurkunde ist zusätzlich zu dem

vom Einbürgerungsbewerber bereits schriftlich geleisteten Bekenntnis zur freiheitlichen demokratischen

Grundordnung und der Loyalitätserklärung abzugeben und bekräftigt diese. Die Abgabe des Bekenntnisses

ist in den Akten zu vermerken. In Ausnahmefällen, z.B. wenn die Einbürgerungsurkunde nicht persönlich

ausgehändigt werden kann, kann das feierliche Bekenntnis auch schriftlich durch eigenhändige

Unterschrift geleistet werden. Bei Verweigerung des Bekenntnisses seitens des Einbürgerungsbewerbers

unterbleibt die Aushändigung der Urkunde.

Das feierliche Bekenntnis setzt einen würdigen Rahmen voraus. Die weitere Ausgestaltung, z.B. in Form

einer Einbürgerungsfeier, bleibt den zuständigen ausführenden Behörden vorbehalten.

Ausschlussgründe

Der Einbürgerung dürfen nach § 11 StAG keine Ausschlussgründe (tatsächliche Anhaltspunkte für

verfassungsfeindliche Bestrebungen oder ein besonders schwerwiegendes Ausweisungsinteresse)

entgegenstehen.

Die Einbürgerung ist ausgeschlossen, wenn zwar die nach § 10 Abs. 1 Satz 1 Nr. 1 geforderte Erklärung

abgegeben wird, aber tatsächliche Anhaltspunkte für eine verfassungsfeindliche oder extremistische

Betätigung des Einbürgerungsbewerbers vorliegen.

Nach § 11 StAG ist die Einbürgerung ausgeschlossen, wenn

1. tatsächliche Anhaltspunkte die Annahme rechtfertigen, dass der Ausländer Bestrebungen verfolgt oder

unterstützt oder verfolgt oder unterstützt hat, die gegen die freiheitliche demokratische Grundordnung,

den Bestand oder die Sicherheit des Bundes oder eines Landes gerichtet sind oder eine ungesetzliche

Beeinträchtigung der Amtsführung der Verfassungsorgane des Bundes oder eines Landes oder ihrer

Mitglieder zum Ziele haben oder die durch die Anwendung von Gewalt oder darauf gerichtete

Vorbereitungshandlungen auswärtige Belange der Bundesrepublik Deutschland gefährden, es sei denn,

der Ausländer macht glaubhaft, dass er sich von der früheren Verfolgung oder Unterstützung derartiger

Bestrebungen abgewandt hat, oder

2. nach § 54 Absatz 1 Nummer 2 oder 4 des Aufenthaltsgesetzes ein besonders schwerwiegendes

Ausweisungsinteresse vorliegt.

Die Einbürgerung ist ausgeschlossen, wenn der Ausländer die freiheitliche demokratische Grundordnung

oder die Sicherheit der Bundesrepublik Deutschland gefährdet oder sich bei der Verfolgung politischer

Ziele an Gewalttätigkeiten beteiligt oder öffentlich zur Gewaltanwendung aufruft oder mit

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Gewaltanwendung droht oder wenn Tatsachen belegen, dass er einer Vereinigung angehört oder angehört

hat, die den internationalen Terrorismus unterstützt oder er eine derartige Vereinigung unterstützt oder

unterstützt hat.

Überprüfung

Vor jeder Einbürgerung ist bundeseinheitlich eine Abfrage bei den Verfassungsschutzbehörden

vorgeschrieben (§ 37 Abs. 2 StAG).

D.h. bei allen Einbürgerungsbewerbern, die das 16. Lebensjahr vollendet haben, überprüfen die

Staatsangehörigkeitsbehörden vor einer Einbürgerung, ob keine Ausschlussgründe nach § 11 StAG

vorliegen, durch eine Anfrage bei den zuständigen Verfassungsschutzbehörden.

Die Einbürgerungsbehörden übermitteln den Verfassungsschutzbehörden zur Ermittlung von

Ausschlussgründen nach § 11 die bei ihnen gespeicherten personenbezogenen Daten der Antragsteller, die

das 16. Lebensjahr vollendet haben. Die Verfassungsschutzbehörden unterrichten die anfragende Stelle

unverzüglich nach Maßgabe der gesetzlichen Verwendungsregelungen.

Da Straflosigkeit (abgesehen von Bagatellstraftaten Freiheitsstrafen insgesamt unter 3 Monaten und

Geldstrafen insgesamt unter 90 Tagessätzen) eine Voraussetzung für die Einbürgerung ist, führen die

Staatsangehörigkeitsbehörden vor jeder Einbürgerung auch Abfragen sowohl beim Bundeszentralregister

(BZR) als auch bei den Polizeibehörden durch.

Öffentliche Stellen sind verpflichtet, bei ihnen vorhandene Erkenntnisse, die Auswirkungen auf Erwerb,

Bestand oder Verlust der Staatsangehörigkeit Betroffener haben können, auch ohne Ersuchen an die

Staatsangehörigkeitsbehörden zu übermitteln. In Betracht kommen z.B. Erkenntnisse über Straftaten,

Ausweisungsgründe, Identitätstäuschungen, verfassungsfeindliche Bestrebungen usw., die u. a. bei

anhängigen Einbürgerungsverfahren von Bedeutung sein können.

Gibt es Anhaltspunkte für verfassungsfeindliche Bestrebungen, kann die Einbürgerungsbehörde Gespräche

mit dem Einbürgerungsbewerber bzw. Befragungen durchführen. Polizeibehörden und

Verfassungsschutzbehörden können dabei Unterstützung leisten und in die Vorbereitung der Befragungen

einbezogen werden.

Rücknahme der Einbürgerung

Ein „Entzug“ oder eine „Aberkennung“ der deutschen Staatsangehörigkeit ist im deutschen Recht nicht

vorgesehen. Nach Artikel 16 Absatz 1 Satz 1 des Grundgesetzes (GG) darf die deutsche Staatsangehörigkeit

nicht entzogen werden. Eine „Aberkennung“ der deutschen Staatsangehörigkeit stünde zudem auch nicht

mit Artikel 15 Nummer 2 der Allgemeinen Erklärung der Menschenrechte vom 10. Dezember 1948 sowie

mit Artikel 4 Buchstabe c) des Europäischen Übereinkommens vom 6. November 1997 über die

Staatsangehörigkeit in Einklang, nach denen keine willkürliche Entziehung der Staatsangehörigkeit erfolgen

darf.

Artikel 16 Absatz 1 Satz 2 GG lässt allerdings einen Verlust der deutschen Staatsangehörigkeit auf Grund

eines Gesetzes zu. Der Verlust der deutschen Staatsangehörigkeit darf danach jedoch gegen den Willen

des Betroffenen nur eintreten, wenn der Betroffene dadurch nicht staatenlos wird. In § 17 Absatz 1 des

Staatsangehörigkeitsgesetzes (StAG) sind Gründe für den Verlust der deutschen Staatsangehörigkeit

aufgeführt.

Gem. § 35 StAG kann aber eine rechtswidrig erfolgte Einbürgerung innerhalb von fünf Jahren

zurückgenommen werden, wenn sie durch arglistige Täuschung, Drohung oder Bestechung oder durch

vorsätzlich unrichtige oder unvollständige Angaben, die wesentlich für ihre Vornahme gewesen sind,

erwirkt worden ist.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Der Rücknahme einer solchen erschlichenen rechtswidrigen Einbürgerung oder

Beibehaltungsgenehmigung steht in der Regel nicht entgegen, dass der Betroffene dadurch staatenlos

wird. Eine Rücknahme darf aber nur bis zum Ablauf von fünf Jahren nach Bekanntgabe der erschlichenen

rechtswidrigen Einbürgerung erfolgen. Eine erschlichene rechtswidrige Einbürgerung ist mit Wirkung für

die Vergangenheit zurückzunehmen. Eine Rücknahme erfolgt durch behördlichen Verwaltungsakt, der auf

dem verwaltungsgerichtlichen Rechtsweg angefochten werden kann. Die Entscheidung über die

Rücknahme obliegt der im aktuellen Wohnort des Betreffenden zuständigen Staatsangehörigkeits bzw.

Einbürgerungsbehörde.

Die Regelung des § 35 StAG steht in Einklang mit der Rechtsprechung des Bundesverfassungsgerichts, nach

der eine Rechtsordnung, die sich ernst nimmt, nicht Prämien auf die Missachtung ihrer selbst setzen darf.

Sie würde danach sonst Anreize zur Rechtsverletzung schaffen, rechtstreues Verhalten diskriminieren und

damit die Voraussetzungen ihrer eigenen Wirksamkeit untergraben.

Die Regelung steht auch mit völkerrechtlichen Vorgaben in Einklang. So lässt Artikel 7 Absatz 1 Buchstabe

b) in Verbindung mit Absatz 3 des Europäischen Übereinkommens vom 6. November 1997 über die

Staatsangehörigkeit den Verlust der Staatsangehörigkeit eines Vertragsstaats nach dessen

innerstaatlichem Recht auch bei Eintritt von Staatenlosigkeit zu, wenn der Erwerb der Staatsangehörigkeit

des Vertragsstaats durch arglistiges Verhalten, falsche Angaben oder die Verschleierung einer erheblichen

Tatsache, die dem Antragsteller zuzurechnen sind, erfolgt ist. Entsprechendes gilt auch nach Artikel 8

Absatz 2 Buchstabe b) in Verbindung mit Absatz 4 des Übereinkommens zur Verminderung der

Staatenlosigkeit vom 30. August 1961.

Stellen die Sicherheitsbehörden der Loyalitätserklärung widersprechende Aktivitäten gerichtsverwertbar

fest, wird die Einbürgerung in der Regel innerhalb der Fünfjahresfrist zurückgenommen (§ 35 StAG).

Rücknahmen wegen Täuschung bei der Loyalitätserklärung sind bisher durch mehrere Verwaltungsgerichte

und ein Oberverwaltungsgericht bestätigt worden.

Sollten Sie weitere Fragen dazu haben, können Sie sich gern wieder an mich wenden.

Mit freundlichen Grüßen

Im Auftrag

Sabine Uhlig

Referat V II 5

Staatsangehörigkeits und Einbürgerungsrecht

Bundesministerium des Innern, für Bau und Heimat

Alt Moabit 140, 10557 Berlin

Telefon: 030 18 681 10150

E Mail: [email protected]

Internet: www.bmi.bund.de

Fra:

Christina Hjorth Korup

Sendt:

18. december 2018 12:07

Til:

'[email protected]' <[email protected]>

Emne:

Dänische Botschaft: Untersuchung antidemokratischer Gesinnung bei der Einbürgerung

Sehr geehrter Herr Falkenhof,

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

ich bedanke mich recht herzlich bei Ihnen für Ihre Unterstützung bei vergangenen

Informationsersuchen. Diese Themen stehen weiterhin im Fokus der Arbeit der dänischen Regierung.

Dies ist auch der Grund, weshalb ich Ihnen heute eine erneute Anfrage aus dem zuständigen

Ministerium in Kopenhagen übermittele.

Hier geht es um die Untersuchung eventuell antidemokratischen Gedankengutes eines Antragsstellers

beim Antrag auf Einbürgerung.

Die Fragen sind unter Rücksicht auf zeitsparende Maßnahmen im dänischen Außendienst auf Englisch

untenstehend aufgelistet, Sie können aber wahlweise auf Deutsch oder Englisch antworten.

Ich würde mich über Ihre wertgeschätzte Hilfe in dieser Angelegenheit sehr freuen.

The Danish Ministry of Immigration and Integration kindly asks for information regarding the German

experiences with screening of anti-democratic sentiments etc. prior to granting nationality by

naturalisation.

Therefore, the Danish Ministry of Immigration and Integration kindly asks you to provide answers to

the following:

1) Does Germany have any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment

on various matters, such as anti-democratic sentiments, when granting a nationality by

naturalisation? Which international obligations regulate acquisition of nationality by

naturalisation in the country?

2) How is the nationality acquired by naturalization (administrative or by the parliament passing a

bill like in Denmark)? If administrative procedure; is it an administrative employee who

assesses an applicant’s sentiment and can this assessment be a decisive factor in the overall

question of granting nationality?

3) If any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment, what specific

sentiments are screened and assessed (anti-democratic or others)? What type of questions are

asked/addressed (examples)? In addition, how is this information provided, for example

through interviews, questionnaires, background checks, social medias, observations from public

fora etc., and are all applicants screened or is it only a limited number of applicants based on

spot checks? In addition, the Ministry kindly asks to provide information on how the information

from screenings is included in the overall question of granting a nationality and how the results

from screenings are weighed against the additionally requirements for acquiring nationality by

naturalisation? In addition, is the result of a screening based on a specific and individual

assessment on each applicant (estimations)?

4) Finally, is it possible to start a case on deprivation of nationality if it – after the granting – turns

out that the applicant is of another sentiment than the one concluded during the acquisition

process, or if the applicant simply has changed his/her opinions afterwards?

The Danish Ministry of Immigration and Integration kindly asks you to cover other relevant aspects of

the question, if relevant.

Für Ihre Bemühungen möchte ich mich bereits heute ganz aufrichtig bedanken.

Falls Sie etwaige Fragen oder Bemerkungen haben, stehe ich Ihnen diese Woche und ab dem 4. Januar

gern zur Verfügung.

Ich möchte diese Gelegenheit nutzen, um Ihnen eine besinnliche Weihnachtszeit zu wünschen.

Mit freundlichen Grüßen

Christina Hjorth Korup

_____________________________________________________

CHRISTINA HJORTH KORUP

[email protected]

Botschaftsreferentin / Akademisk medarbejder

Abteilung für Politik und Wirtschaft / Politisk Økonomisk Sektion

Durchwahl / Direkte +49 30 5050 2211

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

KÖNIGLICH DÄNISCHE BOTSCHAFT / KGL. DANSK AMBASSADE

Rauchstr. 1 / D 10787 Berlin

T +49 30 5050 2000

http://tyskland.um.dk

SÅDAN BEHANDLER VI PERSONOPLYSNINGER

READ OUR TERMS OF DATA PRIVACY POLICY HERE

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Louise Ekstrøm Rahr <[email protected]>

23. januar 2019 17:21

Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet; [email protected]

[email protected]; [email protected]; JTFM; Bryssel AMB; Haag; Dublin; Vienna; Rome; Paris;

Warsaw; Berlin; Stockholm; Oslo; Madrid; Lisbon; Helsinki; Canberra; Ottawa;

Washington; Lars Thuesen; London, PolØK (INTERNAL) DL

London: Svar på instruktion om andre landes erfaringer med screening for

ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.

Emne:

London: Svar på instruktion om andre landes erfaringer med screening for ansøgere med

antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.

Ambassaden London, 23. januar 2019

F2 sagsnummer: 2018 45944

(Fremsendt i Outlook grundet problemer i F2)

Ambassaden har været i kontakt med

International Directorate i

Home Office,

der har sendt følgende

svar:

Udlændinge og Integrationsministeriet skal således anmode om svar på, hvorvidt der er nationale

regler eller anden procedure for en afdækning af en ansøgers holdninger til diverse spørgsmål, herunder

antidemokratiske holdninger, i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab. I den forbindelse skal

ministeriet også bede om svar på, hvilke internationale forpligtelser, der danner rammerne for de krav,

som staten kan stille til ansøgere om statsborgerskab.

Der er ikke nogen britisk lovgivning for at screene en ansøgers holdninger, men visse ansøgninger er

genstand for en vurdering af ”good character” (personer over 10 år). Denne praksis er ikke defineret i

loven, men udlagt i følgende vejledning: https://www.gov.uk/government/publications/good-character-

nationality-policy-guidance

En ansøgning om statsborgerskab kan afvises af en række grunde, herunder på basis af involvering

associering med ekstremisme, terrorisme eller anden uacceptabel adfærd.

Udlændinge og Integrationsministeriet skal endvidere bede om svar på, hvorvidt erhvervelse af

statsborgerskab sker ved naturalisation (administrativt eller ved, at parlamentet vedtager en lov som i

Danmark), herunder om det i tilfælde af administrativ erhvervelse, vil være overladt til en administrativ

medarbejder at vurdere en ansøgers holdning, herunder om denne vurdering kan være afgørende for

erhvervelsen.

Der er i UK tale om en administrativ procedure udført af et specialiseret sagsbehandlerteam under ”UK

Visa and Immigration Directorate” i Home Office. Der er ikke nogen særlig vurdering af en ansøgers

holdninger. Al information relateret til en ansøger tages i betragtning, ift. vurdering af om han/hun har en

”good character”.

I tilfælde af, at der er nationale regler eller anden procedure for afdækning af en ansøgers holdninger i

forbindelse med erhvervelsen, bedes det herudover belyst, hvilke holdninger der afdækkes, herunder

om det eksempelvis er antidemokratiske holdninger. Hvad vil der helt konkret blive spurgt til

(eksempler)? I den forbindelse skal ministeriet også bede om svar på, hvordan oplysningerne

tilvejebringes, eksempelvis via interviews, spørgeskema, baggrundsundersøgelser, opslag på sociale

medier, offentlige ytringer mv., og om oplysningerne skal tilvejebringes for samtlige ansøgere, eller om

det alene er udvalgte ansøgere, der undersøges, eksempelvis på baggrund af stikprøver. Udlændinge og

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Integrationsministeriet skal herudover bede om svar på, hvordan de tilvejebragte oplysninger indgår i

den endelige vurdering af tildeling af statsborgerskab, herunder hvilken vægt svarene har over for de

øvrige krav for statsborgerskab. Er der nogen fast standard for vurderingen, eller vil det være en konkret

og individuel vurdering i form af et skøn for hver enkelt ansøger?

Som nævnt ovenfor er der ikke en separat vurdering af ansøgers holdninger. Al information angivet i

ansøgningen anvendes til at vurdere, om en person lever op til kravene om “good character”.

Ansøgningsskemaet kan ses her: https://www.gov.uk/government/collections/citizenship-application-forms.

Endelig skal Udlændinge og Integrationsministeriet bede om svar på, hvorvidt der kan indledes en

frakendelsessag af statsborgerskabet, hvis det efterfølgende kan konstateres, at den pågældende ikke

har den holdning, der var bestemmende for erhvervelsen af statsborgerskabet, eller den pågældende

har skiftet holdninger efter erhvervelsen.

Nej. Fratagelse af statsborgerskab kan ske, hvis der er tale om svindel ifm. opnåelsen af statsborgerskabet

eller fordi det vurderes at være i offentlighedens interesse. En persons holdninger er ikke relevante,

medmindre de er kommet til udtryk på fjendtlig vis og i en sådan grad, at det kan lede til overvejelser om

fratagelse. Ambassaden henviser til instruktionssvar fra november 2018 om reglerne for fratagelse af

statsborgerskab.

Svarene fra Home Office er indsat på originalsprog nedenfor.

London / Louise Rahr

Q - Does the UK have any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment on

various matters, such as anti-democratic sentiments, when granting a nationality by naturalisation?

Which international obligations regulate acquisition of nationality by naturalisation in the UK?

A – No. There is no legislation in the UK governing screening for an applicant’s sentiments. The British

Nationality Act 1981 states that certain applications are subject to a test of ‘good character’ which applies

to all those aged 10 and over. This is not defined in law, but is set out in policy guidance which is available

at the following link:

https://www.gov.uk/government/publications/good-character-nationality-policy-

guidance

A person may be refused citizenship for a number of reasons, for example on the basis of being involved

with or associated with extremism, terrorism or other unacceptable behaviour.

Q - How is the nationality acquired by naturalization (administrative or by the parliament passing a

bill like in Denmark)? If administrative procedure; is it an administrative employee who assesses an

applicant’s sentiment and can this assessment be a decisive factor in the overall question of

granting nationality?

A – This is an administrative procedure undertaken by a specialist caseworking team within the UK Visas

and Immigration Directorate in the Home Office. There is no specific assessment of sentiment; all

information relating to an applicant is considered to determine if they meet the good character requirement.

Q - If any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment, what specific

sentiments are screened and assessed (anti-democratic or others)? What type of questions are

asked/addressed (examples)? In addition, how is this information provided, for example through

interviews, questionnaires, background checks, social medias, observations from public fora etc.,

and are all applicants screened or is it only a limited number of applicants based on spot checks?

In addition, the Ministry kindly asks to provide information on how the information from screenings

is included in the overall question of granting a nationality and how the results from screenings are

weighed against the additionally requirements for acquiring nationality by naturalisation? Also, is

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

the result of a screening based on a specific and individual assessment on each applicant

(estimations)?

A - As above, there is no separate assessment of sentiment in applications for British citizenship. All

information provided on the application form is used to assess if a person meets the good character

requirement.

You

can

view

application

forms

this

link

https://www.gov.uk/government/collections/citizenship-application-forms.

Q - Finally, is it possible to start a case on deprivation of nationality if it – after the granting – turns

out that the applicant is of another sentiment than the one concluded during the acquisition

process, or if the applicant simply has changed his/her opinions afterwards?

A – No. As previously advised, deprivation of British citizenship is done under Section 40 of the British

Nationality Act 1981 on the basis that fraud was employed to obtain citizenship or because it is conducive

to the public good. A person’s opinions are not relevant, unless that sentiment has been manifested as

adverse conduct of a sufficient level of severity to merit consideration for deprivation.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Søren Westerberg <[email protected]>

18. januar 2019 14:36

Signe Brink

Nicolai Holm Larsen; Malene Agnes Hedlund; Jens Thule Jensen

RE: Fra ambassaden i

Stockholm

Kære Signe

Det er fint, tak for svar.

God weekend

Søren

_______________________________________

SØREN WESTERBERG /

[email protected]

POLITISK-ØKONOMISK RÅDGIVER

DIREKTE +46 (0)8 406 7510

MOBIL +46 (0)707 44 7512

DANMARKS AMBASSADE I SVERIGE

JAKOBS TORG 1 / 111 52 STOCKHOLM

FACEBOOK

SVERIGE.UM.DK

POSTADRESSE:

JAKOBSGATAN 3 / 111 52 STOCKHOLM

SÅDAN BEHANDLER VI PERSONOPLYSNINGER

From:

Signe Brink <[email protected]>

Sent:

18 January 2019 14:34

To:

Søren Westerberg <[email protected]>

Cc:

Nicolai Holm Larsen <[email protected]>

Subject:

SV: Fra ambassaden i Stockholm

Kære Søren

Tak for din e mail. Vi har kigget på den tidligere besvarelse, som I har sendt tilbage i 2017. Den tidligere besvarelse

synes at være fyldestgørende ift. instruktionen fra december 2018, så I behøver ikke at indhente yderligere.

Med venlig hilsen

Signe Brink

Fuldmægtig

Indfødsretskontoret

Direkte telefon.: +45 61 98 36 68

E-mail:

[email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon: +45 6198 4000

E-mail:

[email protected]

www.uim.dk

Fra:

Søren Westerberg [mailto:[email protected]]

Sendt:

17. januar 2019 08:36

Til:

Nicolai Holm Larsen

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Cc:

Jens Thule Jensen; Malene Agnes Hedlund; Emilie Rose Buss

Emne:

Fra ambassaden i Stockholm

Kære Nicolai

Jeg vil lige følge op på den mail, jeg sendte dig i forgårs (se neden for) vedr. screening for

antidemokratriske holdninger. Har du mon haft lejlighed til at se på den?

Dbh

Søren

_______________________________________

SØREN WESTERBERG /

[email protected]

POLITISK-ØKONOMISK RÅDGIVER

DIREKTE +46 (0)8 406 7510

MOBIL +46 (0)707 44 7512

DANMARKS AMBASSADE I SVERIGE

JAKOBS TORG 1 / 111 52 STOCKHOLM

FACEBOOK

SVERIGE.UM.DK

POSTADRESSE:

JAKOBSGATAN 3 / 111 52 STOCKHOLM

SÅDAN BEHANDLER VI PERSONOPLYSNINGER

Kære Nicolai

På ambassaden i Stockholm modtog vi i december en instruktion om at undersøge de svenske myndigheders regler

for afdækning af antidemokratiske holdninger i forbindelse med tildeling af statsborgerskab. I september 2017

svarede vi på en lignende instruktion fra UIM, og jeg vil derfor høre dig, om nedenstående besvarelse fra dengang er

fyldestgørende i forhold til besvarelse af den seneste instruktion? Instruktionsteksten fra 2017 finder du nederst i

mailen.

Mig bekendt har svenskerne ikke ændret procedurer for tildeling af statsborgerskab på den relativt korte tid, der er

gået, siden sidst vi spurgte, men hvis ønsket kan vi godt bede om at få det bekræftet fra svensk side.

Ser frem til at høre fra dig, bedste hilsener

Søren/ ambassaden i Stockholm

Lars Bo Larsen ([email protected]), Teis Tonsgaard Andersen ([email protected]), Nicolai Holm Larsen

([email protected]), Esther Sandholt Hansen ([email protected])

Ove Ullerup ([email protected]), Malene Agnes Hedlund ([email protected]), Søren Westerberg

Cc:

([email protected]), EU-Koordination og Nordisk samarbejde (EKN) ([email protected])

Steffen Krogh Basse ([email protected])

Fra:

Titel:

Stockholm: Svar på instruktion. Belysning af lokale regler/procedurer for afdækning af

demokratiske holdninger mv. i forbindelse med statsborgerskab

Sendt:

15-09-2017 15:03:00

Til:

Stockholm: Belysning af lokale regler/procedurer for afdækning af demokratiske holdninger mv. i forbindelse med

statsborgerskab

Ad. 1:

I Sverige er det migrationsmyndighederne, der er ansvarlige for at vurdere og træffe afgørelser i sager om

statsborgerskab. Kriterierne er fastsat af Sveriges parlament Riksdagen.

Ad. 3:

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Der stilles betingelser til, at ansøgeren om statsborgerskab ikke har gjort sig skyldig i kriminalitet, og også at ansøger

ikke har ubetalte regninger til det offentlige (skat, bøder mv). Gæld til private firmaer kan også medføre et afslag på

statsborgerskab. Derudover er der ikke særskilte betingelser, som retter sig mod ansøgerens syn på demokrati og

grundlæggende rettigheder. Endvidere findes der ingen af de i spørgsmålet nævnte eksempler på regler og

procedurer i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Ad. 4:

Ansøgningsproceduren i Sverige er udelukkende et skriftligt foretagende, hvor ansøger skal levere oplysninger for at

en afgørelse kan træffes. Migrationsmyndighederne indhenter også på egen hånd oplysninger fra

Kronofogdemyndigheten, Politiet og Säkerhetspolisen. Ingen interview indgår i processen.

Ambassaden har været i kontakt med Lolita Eriksson fra Migrationsverket i Sverige.

Ambassaden i Stockholm/ Malene Hedlund og Steffen Basse

Washington ([email protected]), Canberra ([email protected]), Ottawa ([email protected]), Paris

([email protected]), Berlin ([email protected]), Wien ([email protected]), Stockholm ([email protected]),

Oslo ([email protected])

Mette Nørgaard Dissing-Spandet ([email protected]), Lars Bjørn Holbøll ([email protected]), Teis

Cc:

Tonsgaard Andersen ([email protected]), Nicolai Holm Larsen ([email protected])

Esther Sandholt Hansen ([email protected])

Fra:

Titel:

INSTRUKTION - Frist 15/09/17 COB: Anmodning om belysning af lokale regler/procedurer for

afdækning af demokratiske holdninger mv. i forbindelse med statsborgerskab

Sendt:

08-09-2017 17:34:30

Til:

INSTRUKTION: Anmodning om belysning af lokale regler/procedurer for afdækning af demokratiske holdninger

mv. i forbindelse med statsborgerskab

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil skærpe betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab i

Danmark.

Med henblik på det videre arbejde i den forbindelse bedes ambassaderne fremsende oplysninger om

opholdslandets regler eller procedurer og eventuelle erfaringer med afdækning af indfødsretsansøgeres holdning til

demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder.

Særligt bedes om svar på følgende spørgsmål:

Hvordan får man statsborgerskab ved naturalisation (administrativt eller ved, at parlamentet

vedtager en lov som i Danmark)?

Stilles der – som i Danmark – betingelser om bl.a. vandel (kriminalitet), selvforsørgelse, ophold,

gæld til det offentlige og sprog? (Det er tilstrækkeligt at ambassaden svarer hvorvidt der eksisterer

sådanne krav - der er ikke behov for yderligere detaljer om kravenes præcise udformning.)

Hvilke betingelser stilles ift. ansøgerens syn på demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder og

findes der i den forbindelse særlige regler eller procedurer herfor (undervisning, prøver, interviews

eller ceremonier som f.eks. undertegnelse af forfatning og/eller edsaflæggelse)?

Indgår der i ansøgningsprocessen et interview med ansøgerne?

Hvis ja, er det så alle ansøgere eller udvalgte ansøgere, der udvælges til interview?

Hvis kun nogle ansøgere udvælges til et interview, hvordan udvælges de?

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Hvis ansøgerne interviewes, spørges de så også ind til deres holdninger til demokrati, nationale

værdier, friheds- og menneskerettigheder, kvindesyn og ligestilling?

Hvis ja til det sidste, hvordan vurderes og vægtes svarene i denne forbindelse over for hinanden

samt over for de øvrige krav for statsborgerskab?

Det bemærkes, at de ambassader der tidligere har besvaret instruktion vedr. opholdskrav (4. september 2017) kan

se bort fra denne del af spørgsmål 2. Endvidere skal det særligt bemærkes til ambassaden i Berlin, at instruktionen

også omfatter oplysninger om Schweiz.

Svar bedes sendt til Lars Bjørn Holbøll ([email protected]), Teis Tonsgaard Andersen ([email protected]), Nicolai Holm

Larsen ([email protected]) og undertegnede

senest fredag den 15. september COB.

Med venlig hilsen

Esther/JTFM

ESTHER SANDHOLT HANSEN /

[email protected]

FULDMÆGTIG / FOLKERET OG MENNESKERET (JTFM)

UDENRIGSMINISTERIET

ASIATISK PLADS 2 / DK-1448 KØBENHAVN K

TLF. +45 33920000 /

WWW.UM.DK

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Anne Zachariassen <[email protected]>

22. januar 2019 11:00

Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink

Nicolai Holm Larsen; [email protected]; [email protected]; Jarl Frijs-Madsen; Joakim Larsen

Sv: Instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere

med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab med frist

den 22. januar 2019. (UM id: 3947856)

Svar på henvendelse om antidemokratiske holdninger og statsborgerskap.pdf

Vedhæftede filer:

Ambassaden i

Oslo,

22.01.2019

Ambassaden har været i kontakt med rådgiver Cecilie Røer fra Kunnskapsdepartementet. Besvarelsen

fra Departementet er vedhæftet her.

Oslo/Anne Zachariassen

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Anne Zachariassen

Deres ref

Vår ref

19/287-2

Dato

18. januar 2019

Svar på henvendelse om antidemokratiske holdninger og

statsborgerskap

Vi viser til deres henvendelse av 11. januar 2019 med spørsmål om screening av

antidemokratiske holdninger og norsk statsborgerskap.

I norsk statsborgerlovgivning er det ingen regler som spesifikt retter seg inn mot avdekning

av en søkers holdninger til diverse spørsmål, herunder antidemokratiske holdninger, i

forbindelse med erverv av norsk statsborgerskap.

Den alminnelige bestemmelsen for erverv av norsk statsborgerskap er statsborgerloven § 7,

hvor de alminnelige vilkårene for å få statsborgerskap fremgår av § 7 første ledd bokstavene

a-h. Dette utgangspunktet modereres av en regel i § 7 annet ledd, hvor det slås fast at en

søker ikke har rett til norsk statsborgerskap etter første ledd dersom hensynet til

grunnleggende nasjonale interesser eller utenrikspolitiske hensyn taler mot dette. Stortinget

vedtok i mars 2018 en lovendring som innebar at departementet skulle fatte vedtak om

avslag på norsk statsborgerskap med grunnlag i § 7 annet ledd. Tidligere har denne

vedtakskompentasen ligget til utlendingsforvaltningen, og departementet har hatt mulighet til

å instruere om utfall i saken.

På bakgrunn av lovendringen nevnt over, har departementet nylig publisert reviderte

retningslinjer for behandling av saker etter statsborgerloven som kan berøre grunnleggende

nasjonale interesser eller utenrikspolitiske hensyn. Denne instruksen retter seg mot

Utlendingsdirektoratet (UDI), Utlendingsnemnda (UNE) og Politiets sikkerhetstjeneste (PST).

I instruksen er det i punkt 3 en veiledende indikatorliste, som angir forhold som

kan indikere

at en sak etter statsborgerloven kan berøre grunnleggende nasjonale interesser eller

Postadresse

Postboks 8119 Dep

0032 Oslo

[email protected]

Kontoradresse

Kirkeg. 18

www.kd.dep.no

Telefon*

22 24 90 90

Org.nr.

872 417 842

Avdeling

Integreringsavdelingen

Saksbehandler

Cecilie Røer

22 24 76 47

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

utenrikspolitiske hensyn. Denne listen er ikke uttømmende, men skal fungere som et verktøy

for saksbehandlere i UDI/UNE for identifisering av saker som kan berøre de ovenfor nevnte

hensynene. Punkt 4 i indikatorlisten lyder eksempelvis:

"4. Det er grunn til å anta at søkeren har en

politisk og/eller ideologisk

overbevisning

som tilsier at vedkommende støtter anvendelse av

ekstremistiske og voldelige handlinger."

Vi vil igjen presisere at denne indikatorlisten kun er ment som et identifiseringsverktøy for

saksbehandlere i UDI og UNE. Hvorvidt en søknad om statsborgerskap faktisk avslås

grunnet grunnleggende nasjonale interesser eller utenrikspolitiske hensyn må vurderes

konkret i hver sak. Som det fremgår av retningslinjene (se link nedenfor), så er flere

instanser involvert i saksforløpet i disse sakene, herunder UDI/UNE, PST og/eller

Utenriksdepartementet, og Kunnskapsdepartementet. Sakene må identifiseres hos

UDI/UNE, deretter må saken til vurdering hos PST og/eller Utenriksdepartementet, før saken

oversendes Kunnskapsdepartementet for en endelig vurdering av om man skal avslå

søknaden om norsk statsborgerskap av hensyn til grunnleggende nasjonale interesser eller

utenrikspolitiske hensyn.

Link til retningslinjene:

Rundskriv F-05/18 Instruks om behandling av saker etter

statsborgerloven som kan berøre grunnleggende nasjonale interesser eller utenrikspolitiske

hensyn.

For en gjennomgang av Norges internasjonale forpliktelser som danner rammer for de krav

som kan stilles for å få norsk statsborgerskap viser vi til utredning av dette i

NOU 2015:4

Tap

av norsk statsborgerskap

kapittel 5 og 6, som også gjelder erverv av statsborgerskap.

Vedrørende spørsmålet om det kan innledes en sak om frakjennelse av statsborgerskap på

grunnlag av vedkommendes holdninger, så viser vi til at departementet i 2017 fremmet et

lovforslag for Stortinget om en ny bestemmelse om tap av norsk statsborgerskap av hensyn

til grunnleggende nasjonale interesser eller utenrikspolitiske hensyn (vi viser til

Prop. 146 L

(2016-2017)).

Denne bestemmelsen ble ikke vedtatt av Stortinget.

Med hilsen

Toril Melander Stene (e.f.)

avdelingsdirektør

Cecilie Røer

rådgiver

Dokumentet er elektronisk signert og har derfor ikke håndskrevne signaturer

Side 2

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Sarah Maria Bogantes <[email protected]>

21. januar 2019 09:50

Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink

Nicolai Holm Larsen; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Jens

Kisling; Laura Thorborg; Mikkel Larsen

MADRID. Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med

antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab. (UM id: 3942816)

Svar fra de spanske myndigheder.pdf

MADRID. Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske

holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.

Ambassaden har modtaget svar fra Styrelsen for nationalitet og civilstand i det spanske Justitsministerium.

Svaret følger i ambassadens oversættelse og det originale svar på spansk vedlægges:

Nationale regler eller anden procedure for afdækning af en ansøgers holdninger til diverse spørgsmål,

herunder antidemokratiske holdninger, i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab.

I overensstemmelse med Kgl. Dekret 1004/2015 af 6. november, med hvilket forordning til regulering af

proceduren for erhvervelse af spansk statsborgerskab ved ophold vedtages, og § 7.2 stk. 1, 2, 5 og 6 i

Bekendtgørelse JUS/1625/2016 af 30. september vedr. procedurer for tildeling af spansk statsborgerskab

ved ophold, skal den person, der ansøger om spansk statsborgerskab blandt andet opfylde kravene om

god adfærd og integration.

Med henblik på at kontrollere at kravet om integration er opfyldt, skal vedkommende bestå prøve, der

bekræfter kendskabet til Spaniens historiske, forfatningsmæssige og sociokulturelle værdier. Prøven

(CCSE) gennemføres af Cervantes Instituttet.

For så vidt angår opfyldelsen af kravet om god adfærd, indhenter Generalstyrelsen for Registre og

Notarvirksomheder oplysninger fra det Centrale Strafferegister. Derudover anmodes der altid om en

udtalelse fra politiet og Civilgarden. Disse udtalelser indeholder en vurdering af vedkommendes adfærd.

For borgere fra visse lande anmodes der endvidere om en udtalelse fra Efterretningstjenesten (CNI).

Ansøger om statsborgerskab skal tilpasse sin adfærd i overensstemmelse med spansk lovgivning og

spanske forfatningsmæssige værdier.

Sker erhvervelse af statsborgerskab ved naturalisation (administrativt eller ved, at parlamentet vedtager

en lov som i Danmark), herunder om det i tilfælde af administrativ erhvervelse, vil være overladt til en

administrativ medarbejder at vurdere en ansøgers holdning, herunder om denne vurdering kan være

afgørende for erhvervelsen.

Generelt er proceduren til erhvervelse af statsborgerskab en ren administrativ procedure, der er

elektronisk i alle dens faser. Det er Justitsministeriet, der træffer beslutning. Denne beslutning kan

ankes ved domstolene.

2. Det spanske statsborgerskab kan dog også erhverves ved naturalisation (§21.1. i Civilprocesloven).

Denne form for erhvervelse af statsborgerskab har karakter af gunst og er ikke underlagt den

generelle administrative procedure. Statsborgerskabet tildeles efter Regeringens skøn og efter en

vurdering af sammenfaldet af exceptionelle omstændigheder.

I tilfælde af, at der er nationale regler eller anden procedure for afdækning af en ansøgers holdninger i

forbindelse med erhvervelsen, bedes det herudover belyst, hvilke holdninger der afdækkes, herunder om

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

det eksempelvis er antidemokratiske holdninger. Hvad vil der helt konkret blive spurgt til (eksempler)? I den

forbindelse skal ministeriet også bede om svar på, hvordan oplysningerne tilvejebringes, eksempelvis via

interviews, spørgeskema, baggrundsundersøgelser, opslag på sociale medier, offentlige ytringer mv., og

om oplysningerne skal tilvejebringes for samtlige ansøgere, eller om det alene er udvalgte ansøgere, der

undersøges, eksempelvis på baggrund af stikprøver.

Prøven, der bekræfter kendskabet til Spaniens historiske, forfatningsmæssige og sociokulturelle

værdier består af 60% spørgsmål vedr. den spanske Grundlov og den administrative og territoriale

organisation i Spanien. De resterende 40% udgøres af spørgsmål vedrørende det spanske samfund,

historie og kultur. Alle prøvens spørgsmål har et klart svar og tillægges den samme værdi i den

samlede prøve. Prøverne afholdes med regelmæssige mellemrum på eksamenscentre anerkendt af

Cervantes Instituttet. Information om procedurer og frister skal offentliggøres på forhånd.

2. Generalstyrelsen for Registre og Notarvirksomheder har ikke kendskab til Indenrigsministeriets og

Efterretningstjenestens konkrete arbejdsmetoder.

Udlændinge og Integrationsministeriet skal herudover bede om svar på, hvordan de tilvejebragte

oplysninger indgår i den endelige vurdering af tildeling af statsborgerskab, herunder hvilken vægt svarene

har over for de øvrige krav for statsborgerskab.

Inden der træffes beslutning, vurderes opfyldelse af kravene til ansøger samt de indhentede information

om vedkommende samlet. I nogle tilfælde (hvis vedkommende har været anholdt eller dømt) ansøger

mulighed for at fremsætte argumenter til eget forsvar. Der foretages således en individuel vurdering fra

sag til sag i overensstemmelse med retningslinjer fast i Højesterets retspraksis.

Hvis ansøgers sagsmappe indeholder en udtalelse fra Efterretningstjenesten der anbefaler, at man ikke

tildeler ansøger spansk statsborgerskab af hensyn til offentlig orden og sikkerhed, gives der afslag på

ansøgning om statsborgerskab på trods af, at man ikke råder over de konkrete oplysninger, der ligger til

grund for Efterretningstjenestens udtalelse, idet der er tale om særlig fortrolige oplysninger.

I den forbindelse gøres der opmærksom på, at domstolene i flere tilfælde har omstødt Generalstyrelsen

for Registre og Notarvirksomheders beslutning om afslag, da dette ikke var baseret på konkrete

oplysninger, men udelukkende på baggrund af en generisk udtalelse fra Efterretningstjenesten. De

spanske myndigheder arbejder derfor pt. på at finde en løsning på dette ”misforhold”.

Er der nogen fast standard for vurderingen, eller vil det være en konkret og individuel vurdering i form af et

skøn for hver enkelt ansøger?

Alle ansøgere om spansk statsborgerskab skal tilpasse deres adfærd i overensstemmelse med spansk

lovgivning. Det vil sige, at der ikke stilles forskellige krav til de forskellige ansøgere, ligesom deres

ansøgninger heller ikke vurderes forskelligt afhængigt af ansøgers personlige omstændigheder. Den eneste

undtagelse der eksistere, er den føromtalte, hvor der anmodes om en udtalelse fra Efterretningstjenesten

for personer fra visse lande.

Kan der indledes en frakendelsessag af statsborgerskabet, hvis det efterfølgende kan konstateres, at den

pågældende ikke har den holdning, der var bestemmende for erhvervelsen af statsborgerskabet, eller den

pågældende har skiftet holdninger efter erhvervelsen.

En frakendelse af statsborgerskabet kan kun finde sted, hvis myndighederne kan bevise, at ansøger før

vedkommende fik tildelt statsborgerskabet, ikke opfyldte de lovmæssige krav for tildeling af

statsborgerskab (integration, adfærdskodeks og ophold).

Ambassaden Madrid / Sarah Maria Bogantes

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

1. ¿Existe en España una normativa o unos procedimientos para poder

averiguar las actitudes del solicitante referentes a distintas cuestiones,

inclusive actitudes antidemocráticas, en relación con un proceso de

adquisición de nacionalidad?

De acuerdo con el Real Decreto 1004/2015, de 6 de noviembre, por el

que se aprueba el Reglamento por el que se regula el procedimiento

para la adquisición de la nacionalidad española por residencia y el

artículo 7.2 1ª, 2ª 5ª y 6ª la Orden JUS/1625/2016, de 30 de septiembre,

sobre tramitación de los procedimientos de concesión de la

nacionalidad española por residencia, la persona que solicita la

nacionalidad española debe cumplir, entre otros, con los requisito de

buena conducta e integración.

A los efectos de verificar si efectivamente cumple el requisito de

integración tiene que haber superado

la prueba que acredite el

conocimiento de los valores históricos, constitucionales y

socioculturales de España (CCSE) del Instituto Cervantes.

Respecto al requisito de buena conducta cívica la Dirección General

de los Registros y del Notariado consulta de oficio el Registro Central

de penados español y además solicita siempre y en todo caso

Informe a la Dirección General de la Policía y de la Guardia Civil. Este

informe comprenderá el juicio sobre la conducta del interesado.

También para ciudadanos procedentes de determinados países se

recaba informe del Centro Nacional de Inteligencia (CNI) respecto de

su ámbito competencial propio.

2. En caso afirmativo, ¿qué obligaciones nacionales constituyen el

marco para los requisitos que el Estado exige al solicitante?.

El peticionario de nacionalidad debe ajustar su conducta al

Ordenamiento Jurídico español y asumir nuestros valores

constitucionales.

3. ¿Asimismo, se solicita saber si la adquisición de la nacionalidad en

España se hace por naturalización (vía administrativa o por ley

aprobada por el Parlamento como es el caso en Dinamarca)? En caso

de que se adquiere por vía administrativa, ¿es un funcionario de la

Administración quien valora las actitudes del solicitante y si esta

valoración puede llegar a ser decisiva para la adquisición de la

nacionalidad?

1.- Con carácter general el procedimiento para adquirir la

nacionalidad española por residencia es meramente administrativo y

electrónico en todas sus fases siendo competente para resolver el

Ministro de Justicia. Su decisión, en caso de desacuerdo con la misma,

puede ser revisada por los Tribunales.

2.- No obstante La nacionalidad española puede adquirirse también

por Carta de naturaleza (artículo 21.1 del Código Civil). Esta forma de

adquisición de la nacionalidad tiene carácter graciable y no se sujeta

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

a las normas generales de procedimiento administrativo. Será

otorgada o no discrecionalmente por el Gobierno mediante Real

Decreto, tras valorar la concurrencia de circunstancias excepcionales.

4. En caso de que exista una normativa española u otros procedimientos

para averiguar las actitudes del solicitante de nacionalidad,

quisiéramos saber qué actitudes se pretenden descubrir, por ejemplo,

actitudes antidemocráticas. ¿Qué preguntas se realizan? (Ejemplos)

¿Y cómo se consiguen los datos? ¿A través de entrevistas,

cuestionarios, estudios de contexto, chequeo en redes sociales,

comentarios públicos, etc.? ¿Se realiza este chequeo de actitudes a

todos los solicitantes, o a solicitantes seleccionados o

aleatoriamente?.

1.- La prueba de conocimientos constitucionales y socioculturales de

España (CCSE) en el Instituto Cervantes estará formada por un

sesenta por ciento de preguntas relativas a conocimientos sobre la

Constitución y la organización administrativa y territorial de España y

por un cuarenta por ciento de cuestiones sobre la cultura, la historia y

la sociedad españolas. Todas las preguntas de esta prueba serán de

respuesta cerrada y tendrán el mismo valor dentro del conjunto de la

prueba, la cual se llevará a cabo con carácter periódico en los

centros de examen reconocidos por el Instituto Cervantes para

realizarlas, debiendo estar aprobados y publicados, con carácter

previo a las pruebas, los procedimientos y plazos para solicitud de

revisión de calificaciones o reclamaciones.

2.- La

DGRN desconoce cuál es la metodología de trabajo concreta

del Ministerio del Interior y CNI.

5. Asimismo, quisiéramos saber cómo se incorporan los datos obtenidos

en el chequeo en la valoración definitiva sobre la concesión de la

nacionalidad y qué peso tienen estos datos en relación con los demás

requisitos para obtener la nacionalidad.

Antes de resolver la petición se valoran en conjunto todos los requisitos

exigidos al interesado y toda la información recibida. En ciertos

supuestos (por ejemplo en el caso de detenciones o condenas) se

permite al interesado formular alegaciones para que aclare lo que a

su derecho convenga. Se hace pues una valoración individualizada

de cada caso de acuerdo con las indicaciones que al respecto ha

dado el Tribunal Supremo en jurisprudencia reiterada.

No obstante si en el expediente consta informe del CNI advirtiendo de

que no debería concederse la nacionalidad por razones de orden

público debido a que dicha información requiere una protección

especial, la denegación de la nacionalidad se produce en todo caso,

aunque no se tengan datos sobre la fundamentación del informe del

CNI. No obstante, debe observarse que en ocasiones, ante la falta de

precisión sobre esta materia, los tribunales han revocado la decisión

de la DGRN por lo que se están buscando soluciones a esta cuestión.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

En cualquier caso debe señalarse que en alguna ocasión la

Audiencia Nacional ha anulado dicha denegación si en sede judicial

no se han podido concretar los motivos citados de manera genérica

en la resolución desestimatoria.

6. ¿Existen criterios fijos para la valoración o se trata de una valoración

concreta e individual en forma de una apreciación sobre cada

solicitante?

Todo solicitante de nacionalidad española debe ajustar su conducta

a las leyes españolas. Es decir, que no se exigen criterios diferentes ni

se valoran estos de forma distinta en atención a circunstancias

personales del peticionario. Con la única excepción mencionada

anteriormente respecto del informe del CNI que solamente se pide

para los solicitantes procedentes de determinados países.

7. Finalmente, quisiéramos saber si se podría llegar a retirar la

nacionalidad española en caso de que posteriormente se constata

que la persona ya no tiene las actitudes a bases de las cuales obtuvo

la nacionalidad en su día o que la persona ha modificado sus

actitudes después de adquirir la nacionalidad española.

Únicamente se le podrá retirar la nacionalidad española mediante el

procedimiento legal oportuno si la Administración verificara que con

anterioridad a habérsela concedido no cumplía con alguno de los

requisitos que exige la norma (integración, conducta cívica o

residencia).

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Christina Hjorth Korup <[email protected]>

23. januar 2019 13:25

Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink; Thomas Viskum Lytken Larsen;

Folkeret og Menneskeret (JTFM)

Søren Halskov; Jeppe Sunddal Conradsen; Lone Skak-Nørskov; Jesper Fritz Schou-

Knudsen; Rasmus Fries Sørensen; Alexandra Christine Johansen; Stefan Wolf

Clausen; Tobias Pichard Christensen; Thomas Vikner; Peter Skøtt; Christian Vogel;

Bertel Dons Christensen; Peter Toftlund; Dan Brømsøe Termansen; Marlene

Vincentz Jensen; Nicolai Holm Larsen; [email protected]; Friis Arne Petersen; Berlin

Indberetning

Berlin (Bern sideakkr.): Afdækning af andre landes erfaringer med screening for

ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab -

svar på instruktion (UM id: 3954078)

Fact Sheet Rechtsgrundlagen und Praxis zur Respektierung der Werte der BV.pdf;

Respektierung der Werte der BV.pdf; Fragekatalog zum Erhebungsbericht.pdf;

Ausbürgerung terroristischer Kämpfer.pdf

Emne:

Vedhæftede filer:

Berlin (Bern sideakkr.): Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske

holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab

Ref. JTFM instruktion af 12.12.2018

Nedenfor følger besvarelsen for Schweiz, som er modtaget af chefen for den schweiziske justits og

politidepartement, Michael Heckendorn, og oversat til dansk v. ambassaden.

Besvarelsen fra Tyskland følger snarest muligt.

1) Does Switzerland have any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment on various

matters, such as anti democratic sentiments, when granting a nationality by naturalisation? Which international

obligations regulate acquisition of nationality by naturalisation in the country?

Screening af ansøgeres sindelag og værdiholdninger, som er uforenelige med den schweiziske grundlov, foretages

under en personlige samtale i rammerne af ansøgningsproceduren. For myndighederne er det afgørende, at der

anvendes alment gyldige principper om en retsstatslig korrekt og fair fremgangsmåde. Internationale forpligtelser,

som ville gå længere end principperne i den schweiziske retsorden, er man ikke bekendt med og er ikke styrende.

Der henvises til diverse dokumenter (factsheet retsgrundlag og praksis, respekt for værdier i grundloven, spørgsmål

til screening af en ansøgers sindelag, se vedlagte originaldokumenter).

2) How is the nationality acquired by naturalization (administrative or by the parliament passing a bill like in

Denmark)? If administrative procedure; is it an administrative employee who assesses an applicant’s

sentiment and can this assessment be a decisive factor in the overall question of granting nationality?

Statsborgerskabsretten i Schweiz indeholder tre led. Der kræves billigelse fra det føderale niveau, fra

bopælskantonen og i visse tilfælde fra bopælssognet. På alle niveauer sker naturalisation i henhold til principperne

for retsstatslig forvaltningsskik. Dette indebærer, at tildeling af indfødsret i sidste ende er en administrativ afgørelse

og udstedes i form af en bestemmelse, der kan anfægtes. Kantonerne (eller sognene) er fritstillet fsva.

organiseringen og fastlæggelsen af de indfødsretsmyndigheder, der skal være ansvarlige for processen (myndighed

inden for den udøvende magt, den lovgivende magt eller en kommission). Afgørelsen skal dog kunne afprøves ved

domstolene og skal i tilfælde af en afvisning kunne underkastes en retlig begrundelse. Afgørelsen må ikke være

diskriminerende, indeholde retlige skævheder eller være vilkårlig. Uddybende informationer om forløbet findes på

følgende side (på tysk):

https://www.sem.admin.ch/sem/de/home/themen/buergerrecht/einbuergerung.html

3) If any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment, what specific sentiments are

screened and assessed (anti democratic or others)? What type of questions are asked/addressed

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

(examples)? In addition, how is this information provided, for example through interviews, questionnaires,

background checks, social medias, observations from public fora etc., and are all applicants screened or is it

only a limited number of applicants based on spot checks? In addition, the Ministry kindly asks to provide

information on how the information from screenings is included in the overall question of granting a

nationality and how the results from screenings are weighed against the additionally requirements for

acquiring nationality by naturalisation? In addition, is the result of a screening based on a specific and

individual assessment on each applicant (estimations)?

Indholdet af de spørgsmål, som stilles i den personlige samtale, fremgår af de vedlagte bilag. Svarere noteres og

danner basis for afgørelsen om tildeling eller afvisning af indfødsret. Hvis der ved domstolene indbringes en klage

over afgørelsen, bliver disse notater inddraget. Det afgørende dokument ved sager om forenklet naturalisation er

den undersøgelsesrapport, som kantonerne udarbejder på vegne af det føderale niveau. Skabelonen for en sådan

undersøgelsesrapport findes her (på tysk):

https://www.sem.admin.ch/dam/data/sem/rechtsgrundlagen/weisungen/buergerrecht/mustererhebungsbericht

d.pdf )

4) Finally, is it possible to start a case on deprivation of nationality if it – after the granting – turns out that the

applicant is of another sentiment than the one concluded during the acquisition process, or if the applicant

simply has changed his/her opinions afterwards?

Tidspunktet for en holdningsytring, der modsætter sig naturalisation, er her afgørende. Sker det inden eller under en

løbende ansøgningsprocedure, dvs. før myndighederne har truffet deres afgørelse, kan det ske ved henvisning til

bekæmpelse af misbrug, jf. art. 36 i indfødsretslovgivningen (procedure om ugyldighed). Sker holdningsytringen

først efter tildeling af schweizisk statsborgerskab, skal myndighederne handle på baggrund af art. 42 (annullering).

Se også vedlagte bilag, som er et tekstuddrag om fratagelse af statsborgerskab for terroristiske krigere.

Ambassaden Berlin / Christina Hjorth Korup

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Confederazione Svizzera

Confederaziun svizra

Schwei7erische Eidgenossenschaf1

Confederation suisse

Eidgenossisches Justiz- und Polizeidepartement EJPD

Staatssekretar iat fur Migration SEM

Direktionsbereich Zuwanderung Integration

Abteilung Biirgerrecht

3003 Bern-Wabern, November 2017

Faet Sheet: Aktuel! massgebende Rechtsgrundlagen und Praxis zum

Begriff der Respektierung der Werte der Bundesverfassung bei der Einburgerung

1. Allgemeine Bemerkungen

Bereits nach geltender Praxis zåhlt die Respektierung der grundlegenden Prinzipien der

Bundesverfassung zu den lntegrationskriterien, die im Rahmen des Einburgerungsverfah

rens gepruft werden. In Artikel 12 des neuen BOG und Artikel 5 BOV, welche am 1.1.2018 in

Kraft treten, wird der Begriff der Respektierung der Werte der Bundesverfassung nun gesetz

lich verankert und konkretisiert.

Beim Begriff der Respektierung der Werte der Bundesverfassung handelt es sich um einen

unbestimmten Rechtsbegriff.

Die Bestimmung bezweckt beispielsweise, Personen von der

EinbOrgerung auszuschliessen, die politischen oder religiosen Extremismus unterstutzen

oder das Gewaltmonopol des Staates anzweifeln, aber auch solche, die Zwangsheiraten

befurworten und durchfuhren, die Scharia gegenOber der schweizerischen Rechtsordnung

bevorzugen oder die personliche Freiheit von Familienmitgliedern unterdrucken. Das breit

gefasste Kriterium låsst den Behorden einen åusserst weiten Ermessensspielraum bei der

Beurteilung der Frage, ob eine einbOrgerungswillige Person die Werte der Bundesverfassung

respektiert und damit ais erfolgreich integriert zu erachten ist. Die OberprOfung dieser Ein

bOrgerungsvoraussetzung dOrfte in der Praxis nicht einfach sein. Die neuen Bestimmungen

erlauben es den Kantonen zudem auch weiterhin, weitere Konkretisierungen vorzunehmen.

In der Praxis muss in jedem Fall eine GesamtwOrdigung unter Berucksichtigung der individu

ellen Situation der gesuchstellenden Person erfolgen.

2. Die neue gesetzliche Regelung

Art. 12 BuG lntegrationskriterien

1 Eine erfolgreiche Integration zeigt sich insbesondere:

a. im Beachten der offentlichen Sicherheit und Ordnung;

in der Respektierung der Werte der Bundesverfassung;

c. in der Fåhigkeit, sich im Alltag in Wort und Schrift in einer Landessprache

zu verstandigen;

d. in der Teilnahme am Wirtschaftsleben oder am Erwerb von Bildung; und

e. in der Forderung und Unterstutzung der Integration der Ehefrau oder des

Ehemannes, der eingetragenen Partnerin oder des eingetragenen Partners

oder der minderjåhrigen Kinder, Ober welche die elterliche Sarge ausgeObt

wird.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Referenz/Aktenzeichen: Mib, 06.11.2017

Art. 5 BOV Respektierung der Werte der Bundesverfassung

(Art. 12 Abs. 1 Bst. b, 20 Abs. 1 und 26 Abs. 1 Bst. d BOG)

Als Werte der Bundesverfassung

gelten namentlich folgende Grundprinzipien, Grundrechte und

Pflichten:

a. die rechtsstaatlichen Prinzipien sowie die freiheitlich demokratische Grundordnung der Schweiz;

b. die Grundrechte wie die Gleichberechtigung von Mann und Frau, das Recht auf Leben und per

sonliche Freiheit, die Glaubens- und Gewissensfreiheit sowie die Meinungsfreiheit;

c. die Pflicht zum Militar- oder zivilen Ersatzdienst und zum Schulbesuch.

3. Botschaft des Bundesrates zum BOG (Ziffer 1.2.2.4, S. 2833)

https://www.admin.ch/opc/de/federal-gazette/2011/2825.pdf

4. Erlauternder Bericht zur BOV vom April 2016 (S. 14 und 15)

https://www.sem.admin.ch/dam/data/sem/aktuell/gesetzgebung/buev/entw-ber-d.pdf

5. Handbuch Burgerrecht

https://www.sem.admin.ch/sem/de/home/publiservice/weisungen

kreisschreiben/buergerrecht. html

6. Die Respektierung der Werte der Bundesverfassung im Auslanderrecht

Art. 4 Abs. 1 AuG

(Ziel der Integration ist das Zusammen/eben der einheimischen und

auslandischen Wohnbevolkerung auf der Grund/age der Werte der Bundesverfas

sung und gegenseitiger Achtung und Toleranz).

Voraussetzungen zur Erteilung einer vorzeitigen Niederlassungsbewilligung (Art. 34

Abs. 4 AuG i.V.m. Art. 62 Abs. 1 Bst. a VZAE,

Die Niederlassungsbewil/igung kann

bei einer erfolgreichen Integration ertei/t werden, wenn die Aus/anderin oder der Aus

/ander namentlich die rechtsstaatliche Ordnung und die Werte der Bundesverfassung

respektiert)

Art. 77 Abs. 4 Bst. a VZAE bei der Verlangerung einer Aufenthaltsbewilligung nach

Auflosung der Familiengemeinschaft:

Eine erfolgreiche Integration nach Absatz 1

Buchstabe

sowie nach Artikel 50 Absatz 1 Buchstabe

AuG /iegt vor, wenn die

Auslanderin oder der Auslander nament/ich die rechtsstaatliche Ordnung und die

Werte der Bundesverfassung respektiert

Art. 4 Bst. a VlntA:

Der Beitrag der Auslanderinnen und Auslander zu ihrer Integration

zeigt sich namentlich in der Respektierung der rechtsstaat/ichen Ordnung und der

Werte der Bundesverfassung

Art. 58a Bst. b des neuen Auslander- und lntegrationsgesetzes (AIG):

Siehe auch SEM-Weisungen im Auslanderbereich (Ziffer 5.6.12.1.1, S. 229 Respektie

rung der Werte der Bundesverfassung)

https://www.sem.admin.ch/dam/data/sem/rechtsgrundlagen/weisungen/auslaender/weisunge

n-aug-d.pdf

7. Rechtsprechung, parlamentarische Vorstosse und und Lehre

7.1. Schulpflicht / Schwimmunterricht

Nachdem das Bundesgericht im Jahr 1993 noch entschied, dass die Dispensation fur den

gemischtgeschlechtlichen Schwimmunterricht an der offentlichen Schule fur ein muslimi-

2/5

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Referenz/Aktenzeichen: Mib, 06.11.2017

sches Mådchen zu gewåhren sei

http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?highlight docid

atf%3A%2F%2F119-IA-

178%3Ade&lang

de&type

show document&zoom

IN,

ånderte es diese Rechtsprechung im

Jahr 2008 und fuhrte aus, dass die lntegrationsfrage zwischenzeitlich ein grosseres G ewicht

erhalten habe. Das offentliche Interesse zur Teilnahme am Schwimmunterricht fur zwei mus

limische Kinder sei hoher zu gewichten ais ihr privates Interesse an einer Nichtteilnahme

http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?highlight docid

atf%3A%2F%2F135-l-

79%3Ade&lang=de&type

show document.

Das Bundesgericht beståtigte diese Haltung in

weiteren Entscheiden (z. B. Urteil 2C_666/2011 vom 7. Mårz 2012 und 2C_1079/2012 vom

11. April 2013). Der Europåische Gerichtshof fur Menschenrechte (EGMR) bekråftigte mit

seinem Urteil vom 10. Januar 2017 die Schweizer Praxis, wonach die offentliche Schule eine

wichtige Rolle im Bereich der sozio-kulturellen Integration einnehme - insbesondere fur aus

låndische Kinder. Die Verhångung einer Geldbusse gegen Eltern, die ihre Kinder nicht am

gemischtgeschlechtlichen Schwimmunterricht in der offentlichen Schule teilnehmen liessen,

stelle keinen Verstoss gegen die Religionsfreiheit dar.

https:/

/hudoc.echr.coe. int/eng#{"itemid":["001-170346"]}

(deutsche Zusammenfassung

EGMR-Urteil vom 10. Januar 2017:

http://sui-generis.ch/article/view/sg.31/518Kopftuch).

Siehe auch Humanrights: Obersicht der Bundesgerichtspraxis zur Dispensation vom

Schwimmunterricht:

https://www.humanrights.ch/de/menschenrechte

schweiz/inneres/gruppen/religioese/dispens-schwimmunterricht-verweigert

1.1.

Tragen eines Kopftuchs

Gemåss den Entscheiden des Bundesgerichts wird das Diskriminierungsverbot ver

letzt, wenn die Einburgerung eines Ehepaares oder einer Einzelperson einzig mit der

Begrundung verweigert wird, dass die Fi-au ein Kopftuch tragt. Das Tragen des Kopf

tuches von Frauen, die sich zum Islam bekennen, sei Ausdruck eines religiosen Be

kenntnisses, welches durch die Glaubens- und Gewissensfreiheit (Art. 15 BV) ge

schutzt ist. Das Tragen eines Kopftuchs kann aber zu einer Ablehnung der Einburge

rung fuhren, wenn auf Grund weiterer Umstånde eine Haltung zum Ausdruck kommt,

die grundlegenden schweizerischen Wertvorstellungen zu Rechtsstaat und Demokra

tie widerspreche.

BGE 134 I 49, naturalisation ordinaire. Le simple port du foulard, en tant que symbole

religieux, ne permettait pas non plus de refuser une naturalisation car il ne traduisait

pas en soi une attitude de manque de respect å l'egard des valeurs democratiques et

constitutionnelles

http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?highlight docid=atf%3A %2 F%2F134-

l-49%3Ade&lang

de&type=show

document

BGE 134 I 56, ordentliche Einburgerung. Die Ungleichbehandlung des Beschwerde

fuhrers infolge eines religiosen Bekenntnisses und der Befolgung von religiosen Ge

bråuchen durch die Ehefrau låsst sich durch keinerlei qualifizierte und objektive

Grunde rechtfertigen.

http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?highlight docid=atf%3A %2 F%2 F134-

l-56%3Afr&lang

fr&type

show document

http://swissblawg.ch/2008/03/1d112007-keine-verweigerung-der.html

http://www.servat.unibe.ch/dfr/bger/080227 1 D 12-2007.html

BGE 123 I 296. Das gegenuber einer in einer offentlichen Schule tåtigen Lehrerin

(Schweizerin) ausgesprochene Kopftuchverbot entspricht einem Oberwiegenden of

fentlichen Interesse (insbesondere der konfessionellen Neutralitåt und dem Religions

frieden in der Schule) und ist verhåltnismåssig.

http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?highlight docid=atf%3A%2F%2F123-

l-296%3Ade&lang

de&type=show document

BGE 142 I 49 (Schulerin mit Hijab). In einer offentlichen Schule, die fur atheistische,

3/5

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Referenz/Aktenzeichen: Mib, 06.11.2017

aber auch verschiedene religiose Bekenntnisse offen ist, erweist sich das Kopftuch

verbot ais unverhåltnismåssig.

http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?highlight docid=atf%3A%2F%2F142-

l-49%3Afr&lang=fr&type=show

document

BGE 132 I 167, ordentliche Einburgerung. Die Beschwerdefuhrerin verkehrt vorab im

Kreise ihrer Familie bzw. im Kreise von muslimischen Landsfrauen und der Moschee

in Basel und geht nicht auf die hiesige Bevolkerung zu.

http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?highlight docid=atf%3A%2F%2F132-

l-167%3Ade&lang=de&type=show document

1.2.

Handschlag

Zwei Schuler aus Therwil BL wollen der Lehrerin aus religiosen Grunden nicht die

Hand zur Begrussung reichen. Ein Rechtsgutachten kommt zum Schluss, dass die

Baselbieter Schulen trotz Religionsfreiheit einen Håndedruck einfordern und die

Sanktionsmoglichkeiten des Bildungsgesetzes anwenden konnen. Die Integration von

Auslåndern Oberwiege die Religionsfreiheit der Schuler.

https://www.nzz.ch/schweiz/fall-therwil-kein-handschlag-trotz-rechtsgutachten

ld.112342

Leitfaden Kanton Genf vom 19. August 2016

http://ge.ch/dip/actualites/laicite-lecole

Bundesråtin Simonetta Sommaruga: ,,Der Håndedruck gehort zu unserer Kultur"

https://www.nzz.ch/schweiz/aktuelle-themen/simonetta-sommaruga-der

haendedruck-gehoert-zu-unserer-kultur-ld.11627

1.3.

Zwangsheirat

- BGE 134 li 1 E. 4.3.

http://relevancy.bger.ch/php/clir/http/index.php?hig hlight doci d=atf%3A%2F%2F134-

ll -1%3Ade&lang=de&type=show document

und 5C_526/2014 vom 10.6.2015:

http://www.servat.unibe.ch/dfr/bger/15061O 2C 526-2014.html

1.4.

Angehorigkeit zu einer extremistischen Organisation (FIS)

- BGE 1D_8/2010, ordentliche Elnburgerung

http://www.servat.unibe.ch/dfr/bger/110125 1D 8-2010.html

1.5.

Parlamentarische Vorstosse

Volksinitiative Verhullungsverbot

- Motion vom 9. Mårz 2010 (10.3067 Einfuhrung einer Charta bei Einburgerungen

https://www.parlament.ch/de/ratsbetrieb/suche-curia

vista/geschaeft?Affairld=20103067).

lm Vernehmlassungsentwurf zur BOV war die

Loyalitåtserklårung in Artikel 5 Absatz 2 BOV noch vorgesehen, aufgrund der Stel

lungnahmen im Rahmen des Vemehmlassungsverfahrens hat der Bundesrat diese

aber wieder fallen gelassen.

Volksinitiative "Ja zum Verhullungsverbot" zustande gekommen

https://www.admin.ch/ch/d/pore/vi/vis465t.html

1.6.

Lehre

In der Lehre wirft die Anknupfung an bestimmte, strafrechtlich nicht relevante Meinungen und

Verhaltensweisen grundlegende Fragen auf.

Barbara von Rutte, Anwaltsrevue 2017, S. 202, Das neue Burgerrechtsgesetz

4/5

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Referenz/Aktenzeichen: Mib, 06.11.2017

Swisslex_Anwaltsrevu

e 2017 S. 202.pdf

2. Prof. Andreas Kley, Die Werte der Bundesverfassung, ZBI 116/2015, S. 565 ff.

E:::a

)

Swisslex_ZBI

116_2015 S. 565.pdf

3. Peter Obersax, Das Bundesgericht und das Burgerrechtsgesetz mit einem Blick auf

das neue Recht, Basler Juristische Mitteilungen, Nr.

Juli 2016, S. 169 ff. und S.

e Ausdruckseiten

und

25)

202

17r

Swisslex_BJM

2016

169.pdf

4. Umsetzung in der Praxis

- Zukunftigen Regelung im Kanton Zurich

Siehe kantonale Burgerrechtsverordnung vom 23. August 2017, § 15 Abs. 1 lit. e,

Begrundung S. 40

https://www.zh.ch/bin/ktzh/rrb/beschluss.pdf?rrbNr=741&name

KBueV 23.8.17&year

=2017& charset

UTF-8.

Die Kenntnis der Werte der Bundesverfassung kann im Einburgerungsgespråch oder

im Grundkenntnistest gepruft werden. Die Frage nach der Respektierung der Werte

kann im Einburgerungsgespråch angesprochen werden, wenn Anhaltspunkte vorlie

gen, die auf eine Nichtrespektierung schliessen lassen. Eine Loyalitåtserklårung darf

nicht verlangt werden.

Zukunftige Regelung im Kanton Bern

Kantonale Burgerrechtsverordnung vom 20.September 2017, Artikel

https://www.belex.sites.be.ch/frontend/versions/1336?locale=de

Die Respektierung der verfassungsmåssigen Grundwerte konnen in der Praxis na

mentlich mittels einer Erklårung gepruft werden. Die schriftliche Selbstdeklaration

stellt das Bekenntnis der Auslånderinnen und Auslånder zu diesen Grundwerten dar.

Konkrete Ereignisse, die belegen, dass Auslånderinnen und Auslånder diese Grund

werte nicht beachten, konnen eine Abweisung des Gesuchs rechtfertigen.

5. Oberlegungen des SEM zur praktischen Umsetzung im EinbUrgerungsverfahren

Welche Fragen konnen einer gesuchstellenden Person im Rahmen des Einburgerungsver-.

fahrens gestellt werden um zu beurteilen, ob sie die Werte der Bundesverfassung respek

tiert? Der beiliegende Fragenkatalog (ab Seite 6) und das Factsheet geben eine Obersicht

0ber mogliche Fragen im Rahmen des Einburgerungsverfahrens.

Fragekatalog

Werte

BV.doc

Factsheet Zye.do.ø

Werte der BV

5/5

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Uta von Fintel <[email protected]>

22. januar 2019 13:44

Udlændinge-og Integrationsministeriet; [email protected]

[email protected]; [email protected]; Karsten Vagn Nielsen; Nuala Clare Fogde; Thomas

Viskum Lytken Larsen

AMBBruxelles (sideakk. Luxembourg): Screening for ansøgere med

Luxembourg)

antidemokratiske holdninger m.v. for tildeling af statsborgerskab - Luxembourgsk

holdning

Ambassaden Bruxelles (sideakk. Luxembourg), den 22. januar 2019

Til Udlændinge- og Integrationsministerit

Cc: JTFM/UM

AMBBruxelles (sideakk. Luxembourg): screening for ansøgere med antidemokratiske

holdninger m.v. for tildeling af statsborgerskab – Luxembourgsk holdning.

Ambassaden har efter kontakt med det luxembourgske justitsministerium (Christian Paler,

Indfødsretskontoret) modtaget nedenstående informationer som svar på de stillede spørgsmål i

instruktionen af 12.12.18.

Ambassaden Bruxelles/Uta von Fintel

UTA VON FINTEL/E

MAIL:

[email protected]

ATTACHE

TEL. DIR. +32 (0)2233 0919/gsm

+32 (0)478 60 21 27

EMBASSY OF DENMARK

RUE D'ARLON 73 AARLENSTRAAT

1040 BRUSSELS

TEL. +32 (0)2233 0900/WWW.BELGIEN.UM.DK

HOW WE PROCESS PERSONAL INFORMATION

SÅDAN BEHANDLER VI PERSONOPLYSNINGER

From:

Christian Paler <[email protected]>

Sent:

14 January 2019 14:31

To:

Uta von Fintel <[email protected]>

Subject:

RE: Happy New Year and kind request from the Embassy of Denmark on screening of anti democratic

sentiments prior to granting Luxembourg nationality by naturalisation. (UM id: 3893511)

Dear Ms von Fintel,

I hereby forward you our responses to the questionnaire about naturalization (screening of anti democratic

sentiments etc.):

Naturalization is regulated by articles 14 to 22 of the modified law of 8 March 2017 on Luxembourg nationality.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

It is granted by an administrative decision by the Minister of Justice.

Information sheet about naturalization:

https://guichet.public.lu/dam assets/catalogue

pdf/nationalite/naturalisation/naturalisation en.pdf

As for international obligations in terms of naturalization, Luxembourg most importantly (in 2017) has ratified the

European Convention on Nationality (1997/ Strasbourg).

There is no legislation or procedure whatsoever for screening a Luxembourg nationality applicant’s sentiments, such

as anti democratic sentiments for example.

With my best greetings.

Christian PALER

Inspecteur

LE GOUVERNEMENT DU GRAND DUCHÉ DE LUXEMBOURG

Ministère de la Justice

Service de l’indigénat

Centre administratif Pierre Werner

13, rue Erasme . L 2934 Luxembourg

Tél. (+352) 247 84032 . Fax (+352) 26 20 27 59

E mail : [email protected]

www.mj.public.lu/nationalite

www.gouvernement.lu

www.luxembourg.lu

HEURES D’OUVERTURES DES BUREAUX :

du lundi au vendredi (exceptés les jours fériés) de 8.30 à 11.30 et de 14.30 à 16.00 heures

INFOLINE «NATIONALITÉ» :

À partir du Luxembourg : 8002 1000 (numéro gratuit); à partir de l'étranger : +352 247 88 5 88

L’infoline peut être jointe du lundi au vendredi de 8.30 à 12.00 et de 13.30 à 17.00 heures

TÉLÉPHONES :

(+352) 247 84 5 47 – Secrétariat

(+352) 247 84 5 32 – Certificat de nationalité (Heimatschein)

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Nicolai Holm Larsen <[email protected]>

27. februar 2019 16:27

Julie Andresen

VS: Lissabon: Screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før

tildeling af statsborgerskab.

Fra:

Christina Oskjær [mailto:[email protected]]

Sendt:

27. februar 2019 16:22

Til:

UIM Hovedpostkasse; Signe Brink

Cc:

Nicolai Holm Larsen; Louise Hauberg Wilhelmsen; JTFM; Lisbon

Emne:

Lissabon: Screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.

Lissabon: Screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af

statsborgerskab.

UIM-instruktion af 14. december

Portugal gennemfører ikke screeninger af antidemokratiske holdninger blandt personer, der ansøger

om portugisisk statsborgerskab. Alle der opfylder statsborgerskabslovens betingelser, kan få

statsborgerskab. Dette gælder således personer, der:

er myndige under portugisisk lov

2) har haft lovligt ophold i Portugal i mindst 5 år

har tilstrækkeligt kendskab til det portugisiske sprog

ikke er idømt fængselsstraf af mindst 3 års varighed

5) ikke udgør en fare eller trussel mod den nationale sikkerhed eller forsvar pga. medvirken til

terrorisme.

Statsborgerskab tildeles ved beslutning af Justitsministeriets centralregisterchef eller af regeringen.

Ambassaden har konsulteret Justitsministeriets centralregister samt lovteksten om portugisisk statsborgerskab.

Lissabon / Christina Oskjær

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Maiju Karoliina Kivinen <[email protected]>

14. januar 2019 15:50

Udlændinge-og Integrationsministeriet; Signe Brink

Nicolai Holm Larsen; [email protected]

Helsinki: Svar på instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med screening

for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab

(UM id: 3920910)

Svar på instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med

antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab

F2: 2018-45944

Embassy in Helsinki

International obligations regulating the acquisition of nationality by naturalisation in

Finland

The key international obligations regulating the acquisition of nationality by naturalisation in Finland

are the 1961 Convention on the Reduction of Statelessness and the 1997 European Convention on

Nationality.

Legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiments when granting a

nationality by naturalisation

In Finland, there is no legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiments on

various matters, such as anti-democratic sentiments, when granting a nationality by naturalisation.

According to section 13 of the Finnish Nationality Act of 2003 (359/2003), an alien is granted Finnish

citizenship on application if, when the decision is made on the application:

1) he or she has reached the age of 18 years or has married before that;

2) he or she is and has been permanently resident and domiciled in Finland (period

residence);

a) for the last six years without interruption (continuous period of

residence); or

b) for eight years after reaching the age of 15 years, with the last two years

without interruption (accumulated period of residence);

3) he or she has not committed any punishable act nor has a restraining order been

issued against him or her (integrity

requirement);

4) he or she has not materially failed to provide maintenance or to meet his or her

pecuniary obligations under public law;

5) he or she can provide a reliable account of his or her livelihood; and

6) he or she has satisfactory oral and written skills in the Finnish or Swedish language, or

instead of oral skills similar skills in the Finnish sign language (language

skills

requirement).

The requirements mentioned above refer to citizenship by application. The requirements for acquiring

citizenship by declaration are lighter. The declaration procedure is used, e.g., when the applicant is a

citizen of another Nordic country or a former citizen of Finland.

The procedure to acquire nationality by naturalisation

The procedure to acquire nationality by naturalisation is an administrative one. According to Section 3

of the Nationality Act, the Finnish Immigration Service decides on the acquisition, retention and loss of

Finnish citizenship and on the determination of citizenship status. It is possible to appeal on the

decisions to the Administrative Court.

The possibility to start a case on deprivation of nationality if the applicant is of another

sentiment after the nationality has been granted

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

As attitudes and sentiments are not grounds for rejecting an application for citizenship, it is also not

possible to start a case on deprivation of nationality if the applicant is of another sentiment after the

nationality has been granted.

Other relevant aspects to this issue

There has recently been some public discussion on tightening the requirements of acquiring nationality

in Finland. Some have suggested that the process should include measuring the applicant’s integration

into the Finnish society and his or her acceptance of Finnish values. However, there are currently no

on-going plans to change the Nationality Act when it comes to this.

Finland holds national parliamentary elections in April 2019, and time will tell what kind of a position

the next Government will adopt regarding this issue.

Helsinki / Maiju Kivinen

MAIJU KIVINEN /

[email protected]

[POLITICAL ADVISER] / HELSINKI

PHONE +358968410524 / MOBILE +358503480723

EMBASSY OF DENMARK

MANNERHEIMVÄGEN 8 / 00100 HELSINGFORS

PHONE +358 (9) 684 1050 /

FINLAND.UM.DK

HOW WE PROCESS PERSONAL INFORMATION

/ HVORDAN VI BEHANDLER

DINE OPLYSNINGER.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Lars Thostrup <[email protected]>

22. januar 2019 06:04

Udlændinge-og Integrationsministeriet; [email protected]

[email protected]; [email protected]; Tom Nørring; JTFM; Thomas Viskum Lytken Larsen; ALO;

Flemming Andersen

Besvarelse af instruktion: New Zealands erfaringer med screening af ansøgere med

antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab

Ambassaden har via

New Zealands

udenrigsministerium indhentet Immigration New Zealands svar på

Udlændinge- og Integrationsministeriets spørgsmål i instruktion af 12. december 2018.

Som det fremgår af den samlede besvarelse, indgår det i vurderingen, at ansøgeren skal have ”en god

karakter” og derudover besidde tilstrækkelig viden om det ansvar og de privilegier, som følger af et

newzealandsk statsborgerskab. Der vil dog ikke mhp. vurderingen af ”en god karakter” blive stillet

spørgsmål, som omhandler ”an applicant’s sentiment on particular matters.”

Den detaljerede besvarelse fra Immigration New Zealand lyder som følger:

1. Does New Zealand have any legislation or other procedures for screening an applicant’s

sentiment on various matters, such as anti-democratic sentiments, when granting

citizenship by naturalisation? Which international obligations regulate acquisition of

citizenship by naturalization in the country?

The Citizenship Act 1977 does not explicitly require the Department of Internal Affairs to assess an

applicant’s sentiment on particular matters when they apply for a grant of New Zealand citizenship.

These answers cover general applications for New Zealand citizenship by grant.

Generally, applicants are required to meet a statutory requirement that they are of good character.

Applicants are also required to have sufficient knowledge of the responsibilities and privileges of New

Zealand citizenship.

The Department’s policy on good character does not specifically include enquiries into an applicant’s

sentiment on particular matters. Instead the Department’s policy includes making enquiries into

whether or not the applicant has any convictions and other relevant matters.

The Citizenship Act 1977 regulates the grant of New Zealand citizenship rather than international

obligations.

2. How is the citizenship acquired by naturalization (administrative or by the parliament

passing a bill like in Denmark)?

New Zealand citizenship by grant is acquired through an administrative process.

Applicants wishing to become a New Zealand citizen are required to complete an application, provide

evidence of their identity and other supporting evidence.

Applications are assessed by officers of the Department of Internal Affairs. A recommendation is made

to the Minister or her delegate about whether or not the applicant meets the statutory requirements to

be granted New Zealand citizenship.

The Minister or her delegate may authorise the grant of New Zealand citizenship to an applicant that

meets the requirements.

3. If procedures for screening an applicant’s sentiment exists, what specific sentiments

are screened and assessed (anti-democratic or others)? What type of questions are

addressed (examples)? In addition, how is this information provided, for example through

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

interviews, questionnaires, background checks, social medias, observations from public for

a etc., and are all applicants screened or is it only a limited number of applicants based on

spot checks?

Where the good character requirement applies, all applicants are subject to enquiries into their

character. An applicant’s character is assessed through a number of means such as questions in the

application, background checks and interviews. Not all applicants are required to attend an interview.

Questions in the application are used by officers of the Department of Internal Affairs to make

enquiries into the applicant’s character.

Specifically, the questions enquire into whether or not the applicant has:

been convicted or found guilty of any offences against the law of New Zealand or any other

country;

committed any offence against the law of New Zealand or any other country for which they

have not yet been convicted;

ever had a protection order issued against them;

been, investigated or reviewed or had any other legal action taken against them by

government agencies in New Zealand or any other country;

ever had to return money to any Government agency and whether or not it has been paid back

or if there is a payment plan in place;

ever given false information to Immigration New Zealand;

ever been involved in any activity that may have contributed to terrorism;

ever been involved in the making or use of weapons such as biological, chemical, nuclear or

radiological weapons; and

ever committed a war crime or a crime against humanity.

If the applicant has answered ‘yes’ to any of those questions they are required to provide a detailed

letter with their application explaining the situation.

The Department also conducts background checks with the Police and the New Zealand Security and

Intelligence Service (SIS) to assess the applicant’s character. This is done as an information request to

the relevant agencies. Matters raised in these checks are taken into account when assessing the

applicant’s character.

Information relevant to the applicant’s character may also be received from other government

agencies such as Immigration New Zealand.

4. In addition, the Ministry kindly asks to provide information on how the results from

screenings are included in the overall decision of granting citizenship. Are the results

weighed against other requirements for acquiring citizenship by naturalization? Are there

fixed standards for including the screening results in the assessment?

Applications for a grant of New Zealand citizenship are considered on a case-by-case basis based on all

of the information provided by the applicant and received from other government agencies.

It would be unlikely that the Minister would not have regard to the applicant’s character when deciding

whether or not to grant New Zealand citizenship. All relevant matters are put before the Minister

where an applicant does not clearly meet the good character requirement. This is determined on a

case-by-case basis.

5. Is it possible to start a case on deprivation of citizenship if it - at a later stage – turns

out that the applicant is of another sentiment than the one assessed during the acquisition

process – or if the applicant simply has changed his/her opinions afterwards?

Sections 16 and 17 outline the circumstances where the Minister of Internal Affairs can make an order

depriving a person of their New Zealand citizenship.

Section 16 permits the Minister of Internal Affairs to make an order depriving a New Zealand citizen of

their New Zealand citizenship where they have:

(a) acquired the nationality or citizenship of another country by any voluntary and formal act, and

acted in a manner that is contrary to the interests of New Zealand; or

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

(b) voluntarily exercised any of the privileges or performed any of the duties of another nationality or

citizenship possessed by him in a manner that is contrary to the interests of New Zealand.

This provision has never been used to deprive an individual of their New Zealand citizenship.

Section 17 permits the Minister of Internal Affairs to make an order depriving a person who is a New

Zealand citizen by grant of their New Zealand citizenship where it was procured by fraud, false

representations, or wilful concealment of relevant information or mistake. A person cannot be deprived

of their New Zealand citizenship on the ground of mistake if depriving the person of their New Zealand

citizenship would leave them stateless.

The Department is mindful of the United Nations Convention on the Reduction of Statelessness before

considering deprivation.

Canberra/Lars Thostrup

_______________________________________________________

LARS THOSTRUP /

[email protected]

DEPUTY HEAD OF MISSION

DIRECT +61 2 6270 5322 / MOBILE +61 427 581 203

ROYAL DANISH EMBASSY CANBERRA

15 HUNTER STREET, YARRALUMLA, ACT 2600

PHONE +61 2 6270 5333 /

AUSTRALIEN.UM.DK

HOW WE PROCESS PERSONAL INFORMATION

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Martin Petersen <[email protected]>

21. januar 2019 22:05

Bruxelles hovedpostkasse; Haag; Dublin; Wien; Rom; Paris; Warszawa; Berlin;

London; Stockholm; Oslo; Madrid; Lissabon; Helsinki; Canberra; Ottawa;

Washington; Thomas Viskum Lytken Larsen

Lene Schumacher; Esther Sandholt Hansen; Nis Lauge Gellert; Tobi Line Marie

Egelund; Jens Thule Jensen; Nikolaj West; Tomas Kønigsfeldt; Mette Nørgaard

Dissing-Spandet; Lars Bjørn Holbøll; Signe Brink; Nicolai Holm Larsen; [email protected];

Kristoffer McNamara-Kilian; Louise de Brass

Re: Ottawa: Instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med screening for

ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab

med frist den 22. januar 2019. (UM id: 3946392)

FW Request from the Danish Ministry of Immigration and Integration.msg

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Til besvarelse af instruktionen vedr. screening af ansøgere med antidemokratiske holdninger har

ambassaden været i skriftlig kontakt med

Valerie Bisson, Assistant Director, International and

Intergovernmental Relations, Immigration, Refugees and Citizenship Canada (IRCC).

Svaret fra IRCC

er vedhæftet til yderligere belysning af canadisk lovgivning på området.

Det overordnede svar på instruksen er, at Canada ikke screener for antidemokratiske holdninger, når

der skal tildeles statsborgerskab. Reglerne for erhvervelse af statsborgerskab er beskrevet i

The

Citizenship Act,

som er vedtaget af parlamentet. Her står der bl.a., at for at kunne opnå canadisk

statsborgerskab, skal ansøger have permanent opholdstilladelse i Canada og desuden opfylde

opholdskravene som inkluderer, at ansøger skal have været fysisk til stede i landet i 1095 dage

indenfor de seneste 5 år og betalt skat i de 5 år.

Derudover er der sprogkrav og en statsborgerretsprøve, som ansøger skal bestå for at kunne opnå

statsborgerskab. Vigtigt er det her at påpege, at prøven ikke omhandler holdninger

(sentiments)

til

demokrati og vestlige værdier, men udelukkende beror på viden om Canadas historie, geografi og

parlamentariske system.

Det samme gør sig gældende for ansøgere, som af en eller flere grunde ikke opfylder kravene for

statsborgerskab. Hvorvidt en ansøger eksempelvis har antidemokratiske holdninger, er ikke listet som

et forhold, der kan medføre afslag på statsborgerskab. Endelig kan en naturaliseret statsborger heller

ikke fratages sit canadiske statsborgerskab grundet antidemokratiske holdninger.

Spørgsmålet omkring naturalisation er beskrevet i

The Citizenship Act.

Beslutninger om tildeling af

statsborgerskab ved naturalisation foretages imidlertid administrativt i det canadiske

immigrationsministerie.

Ambassaden Ottawa/ Martin Petersen

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Martin Petersen

21. januar 2019 21:56

Martin Petersen

FW: Request from the Danish Ministry of Immigration and Integration

Good Afternoon Martin,

Jason has asked me to follow up with you on your request.

Please see our responses below to the questions from your Ministry:

Does the country have any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment on

various matters, such as anti democratic sentiments, when granting a nationality by naturalisation?

Which international obligations regulate acquisition of nationality by naturalisation in the country?

In Canada, requirements that applicants must meet when seeking a grant of citizenship are set out in the

Citizenship Act. For example, in order to be eligible for a regular grant of citizenship, the applicant must:

be a permanent resident;

meet the residence requirements, which include being physically present in Canada for 1095 days

within the last five years and income tax filing;

meet language and knowledge requirements if between the ages of 18 and 54;

not be under a removal order nor prohibited; and,

take the Oath of citizenship if 14 years of age or older if the application is approved.

The knowledge requirement does not cover sentiment but rather covers awareness/knowledge of Canada

including its history, geography and system of government and democratic institutions.

Prohibitions to acquiring citizenship, as set out in the Act, also do not cover sentiment but include:

being in prison, on parole or on probation in Canada;

serving a sentence outside Canada for an offence under an Act of Parliament or for an offence

committed outside that Canada that is determined to be equivalent to a Canadian offence;

being charged with, on trial for, or involved in an appeal for an offence under the Citizenship

Act, or an indictable offence in Canada;

being charged with, on trial for, or involved in an appeal for an offence committed outside

Canada that is determined to be equivalent to an indictable offence in Canada;

being investigated for, charged with, on trial for, involved in an appeal for or having been

convicted of a war crime or a crime against humanity;

having been prohibited, in the past five years, from being granted citizenship or taking the oath

of citizenship for misrepresentation ;

having had Canadian citizenship revoked because of fraud in the past ten years;

having been convicted of an indictable offence in Canada or an offence under the Citizenship

Act in the four years before application;

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

having been convicted outside Canada of an offence that is determined to be equivalent to an

indictable offence in Canada in the four years before application, even if the individual was

pardoned or otherwise granted amnesty for the offence;

having been convicted of certain terrorism, high treason, treason, or spying offences while the

individual was a permanent resident depending on the sentence received;

having served as a member of an armed force of a country or organized armed group and that

country or group engaged in armed conflict with Canada, while the individual was a permanent

resident; or,

having never met or no longer meeting the requirements for a grant or resumption of

citizenship.

As a signatory to the 1961 UN Convention on the Reduction of Statelessness, provisions in the Citizenship

Act are informed by Canada’s international obligations in relation to that convention. This includes

provisions related to a grant of citizenship for stateless children born abroad to a Canadian parent, as well as

provisions related to the revocation of citizenship

How is the nationality acquired by naturalization (administrative or by the parliament passing a bill like

in Denmark)? If administrative procedure; is it an administrative employee who assesses an applicant’s

sentiment and can this assessment be an decisive factor in the overall question of granting nationality?

Nationality acquired by naturalization is governed by the Citizenship Act, which is legislation passed by

Parliament. Under the Act, the Minster of IRCC has authority to grant citizenship, which

is also

delegated

to Administrative Officers [public servants in the IRCC]. As such, grant decisions are made by delegated

officers within the department.

If any legislation or other procedures for screening an applicant’s sentiment, what specific sentiments are

screened and assessed (anti democratic or others)? What type of questions are asked/addressed

(examples)? In addition, how is this information provided, for example through interviews, questionnaires,

background checks, social medias, observations from public fora etc., and are all applicants screened or is

it only a limited number of applicants based on spot checks? In addition, the Ministry kindly asks to

provide information on how the information from screenings is included in the overall question of

granting a nationality and how the results from screenings are weighed against the additionally

requirements for acquiring nationality by naturalisation? Also, is the result of a screening based on a

specific and individual assessment on each applicant (estimations)?

The Citizenship Act does not include provisions related to the screening of sentiment; therefore, no

procedures exist.

Finally, is it possible to start a case on deprivation of nationality if it – after the granting – turns out that

the applicant is of another sentiment than the one concluded during the acquisition process, or if the

applicant simply has changed his/her opinions afterwards?

No. The only grounds for deprivation (revocation) of citizenship under the Citizenship Act is related

fraud, false representation and/or knowingly concealing material circumstances. A change of sentiment

or behavior once an applicant is Canadian is not grounds for revocation.

Best regards,

Valérie

Valerie Bisson

Assistant Director, International and Intergovernmental Relations

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Immigration, Refugees and Citizenship Canada / Government of Canada

[email protected] / Tel: 613 437 5892

Directrice adjointe, Relations internationales et intergouvernementales

Immigration, Réfugiés et Citoyenneté Canada / Gouvernement du Canada

[email protected] / Tél.: 613 437 5892

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

Julie Andresen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Christiane Lauritzen <[email protected]>

15. marts 2019 15:35

UIM Hovedpostkasse; Signe Brink; Julie Andresen

Nicolai Holm Larsen; Klaus Juel Werner; Louise Hauberg Wilhelmsen

Washington: Svar på instruktion: Afdækning af andre landes erfaringer med

screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af

statsborgerskab med frist den 22. januar 2019. (UM id: 4143045)

Questions on revocation of citizenship:

A person is subject to revocation of naturalization if the person becomes a member of, or affiliated with, the

Communist party, other totalitarian party, or terrorist organization within five years of his or her naturalization.

[6]

See INA 313 and INA 340(c). See INA 313 and INA 340(c). In general, a person who is involved with such

organizations cannot establish the naturalization requirements of having an attachment to the Constitution and

of being well-disposed to the good order and happiness of the United States.

[7]

See INA 316(a)(3). See Part D,

General Naturalization Requirements [12 USCIS-PM D]. See INA 316(a)(3). See Part D, General Naturalization

Requirements [12 USCIS-PM D].

The fact that a person becomes involved with such an organization within five years after the date of

naturalization is prima facie evidence that he or she concealed or willfully misrepresented material evidence that

would have prevented the person’s naturalization.

Revocation of naturalization is sometimes referred to as “denaturalization.” Unlike most other immigration

proceedings that USCIS handles in an administrative setting, revocation of naturalization can only occur in

federal court. A person’s naturalization can be revoked either by civil proceeding or pursuant to a criminal

conviction. For civil revocation of naturalization, the United States Attorney’s Office must file the revocation of

naturalization actions in Federal District Court.

[1]

See INA 340(a). See INA 340(a). For criminal revocation of

naturalization, the U.S. Attorney’s Office files criminal charges in Federal District Court.

[2]

A criminal conviction

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

under 18 U.S.C. 1425 results in automatic revocation of naturalization under INA 340(e). A criminal conviction

under 18 U.S.C. 1425 results in automatic revocation of naturalization under INA 340(e).

The government holds a high burden of proof when attempting to revoke a person’s naturalization. For civil

revocation of naturalization, the burden of proof is clear, convincing, and unequivocal evidence which does not

leave the issue in doubt.

[3]

See Kungys v. United States, 485 U.S. 759, 767 (1988). See Kungys v. United States,

485 U.S. 759, 767 (1988). For criminal revocation of naturalization the burden of proof is the same as for every

other criminal case, proof beyond a reasonable doubt.

USCIS refers cases for civil revocation of naturalization when there is sufficient evidence to establish that the

person is subject to one of the grounds of revocation.

The general grounds for civil revocation of naturalization are:

Illegal procurement of naturalization; or

Concealment of a material fact or willful misrepresentation.

Another ground for revocation of naturalization exists in cases where the person naturalized under the military

provisions. In those cases, the person may also be subject to revocation of naturalization if he or she is

discharged under other than honorable conditions before serving honorably for five years.

General Effects of Person’s Revocation on Citizenship of Spouse or Child

In general, certain spouses and children of persons who naturalize may become U.S. citizens through their

spouses or parents’ citizenship. A spouse may become a U.S. citizen through the special spousal provisions for

naturalization.

[4]

See INA 319(a) and INA 319(b). See Part G, Spouses of U.S. Citizens [12 USCIS-PM G].

child residing in the United States or abroad may become a U.S. citizen through his or her parent’s

naturalization.

[5]

See INA 320 and INA 322. See Part H, Children of U.S. Citizens [12 USCIS-PM H].

In general,

the spouse or child of a person whose citizenship has been revoked cannot become a U.S. citizen on the basis

that he or she is the spouse or child of that person.

[6]

See Rosenberg v. United States, 60 F.2d 475 (3rd Cir.

1932).

In addition, the citizen spouse or citizen child of a person whose citizenship has been revoked may lose his or

her citizenship upon the parent or spouse’s revocation of naturalization. This depends on the basis of the

revocation, and in some cases, on whether the spouse or child resides in the United States at the time of the

revocation.

For example, the citizenship of a spouse or child who became a U.S. citizen through the naturalization of his or

her parent or spouse is not lost if the revocation was based on illegal procurement of naturalization. The spouse

or child’s citizenship may be lost, however, if the revocation was based on other grounds (see below).

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

In cases where the spouse or child loses his or her citizenship, the spouse or child loses any right or privilege of

U.S. citizenship which he or she has, may have, or may acquire through the parent or spouse’s naturalization.

The spouse or child returns to the status that he or she had before becoming a U.S. citizen.

2. Citizenship of Spouse or Child is Lost if Revocation for Concealment or Misrepresentation

The spouse or child of a person whose U.S. citizenship is revoked loses his or her U.S. citizenship at the time of

revocation in cases where:

The spouse or child became a U.S. citizen through the naturalization of his or her parent or spouse whose

citizenship has been revoked; and

The parent or spouse’s citizenship was revoked on the ground that his or her naturalization was procured by

concealment of a material fact or by willful misrepresentation.

[8]

See INA 340(a) and INA 340(d).

This provision applies regardless of whether the spouse or child is residing in the United States or abroad at the

time of the revocation of naturalization.

[9]

See INA 340(d).

3. Citizenship of Spouse or Child Residing Abroad is Lost if Revocation on Certain Grounds

The spouse or child of a person whose U.S. citizenship is revoked may lose his or her U.S. citizenship if the

spouse or child is residing outside of the United States at the time of revocation.

[10]

See INA 340(d).

This applies

if the revocation was based on becoming a member of certain organizations after naturalization or for

separating from the military under less than honorable conditions before serving honorably for five years.

The spouse or child of a person whose U.S. citizenship is revoked under these sections may lose his or her U.S.

citizenship at the time of revocation in cases where:

The spouse or child became a United States citizen through the naturalization of his or her parent or spouse

whose citizenship has been revoked;

The spouse or child resided outside of the United States at the time of revocation; and

The parent or spouse’s citizenship was revoked on the basis that:

The person became involved with the Communist party, other totalitarian party, or terrorist organization within

five years of his or her naturalization;

[11]

See INA 313 and INA 340(c). See Part D, General Naturalization

Requirements [12 USCIS-PM D].

The person naturalized on the basis of service in the U.S. armed forces but separated from the military under

other than honorable conditions before serving honorably for a period or periods totaling at least five years.

[12]

See INA 328(f) and INA 329(c). See Part I, Military Members and their Families [12 USCIS-PM I].

The spouse or child’s loss of citizenship under this provision does not apply if the spouse or child was residing

in the United States at the time of revocation.

[13]

See INA 340(d).

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

An applicant for naturalization must show that he or she has been and continues to be a person attached to the

principles of the Constitution of the United States and well disposed to the good order and happiness of the

United States during the statutorily prescribed period. “Attachment” is a stronger term than “well disposed” and

implies a depth of conviction, which would lead to active support of the Constitution.

Attachment includes both an understanding and a mental attitude including willingness to be attached to the

principles of the Constitution. An applicant who is hostile to the basic form of government of the United

States, or who does not believe in the principles of the Constitution, is not eligible for naturalization.

To be admitted to citizenship, naturalization applicants must take the Oath of Allegiance in a public ceremony.

At that time, an applicant declares his or her attachment to the United States and its Constitution. To be

admitted to citizenship:

•The applicant must understand that he or she is taking the Oath freely without any mental reservation or

purpose of evasion;

•The applicant must understand that he or she is sincerely and absolutely renouncing all foreign allegiance;

•The applicant must understand that he or she is giving true faith and allegiance to the United States, its

Constitution and laws; and

•The applicant must understand that he or she is discharging all duties and obligations of citizenship including

military and civil service when required by the law.

The applicant’s true faith and allegiance to the United States includes supporting and defending the principles of

the Constitution by demonstrating an acceptance of the democratic, representational process established by the

U.S. Constitution, and the willingness to obey the laws which result from that process.

It has long been established that Congress has the exclusive authority under its constitutional power to establish

a uniform rule of naturalization and to enact legislation under which citizenship may be conferred upon

persons.

[1]

See Chirac v. Chirac, 15 U.S. 259 (1817). Before 1991, naturalization within the United States was a

judicial function exercised since 1790 by various courts designated in statutes enacted by Congress under its

constitutional power to establish a uniform rule of naturalization.

As of October 1, 1991, Congress transferred the naturalization authority to the Attorney General (now the

Secretary of DHS).

[2]

See INA 310(a). See INA 310(a).USCIS is authorized to perform such acts as are necessary

to properly implement the Secretary’s authority.

[3]

See INA 310. See INA 310. In certain cases, an applicant for

naturalization may choose to have the Oath of Allegiance

[4]

See INA 337(a). See INA 337(a).administered by

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

USCIS or by an eligible court with jurisdiction. Eligible courts may choose to have exclusive authority to

administer the Oath of Allegiance.

To be admitted to citizenship, naturalization applicants must take the Oath of Allegiance in a public ceremony.

At that time, an applicant declares his or her attachment to the United States and its Constitution. For more

information about how attachment to the constitution is assessed, please see:

USCIS Policy Manual, Chapter 7,

Attachment to Constitution

An applicant for naturalization must show that he or she has been and continues to be a person attached to the

principles of the Constitution of the United States and well disposed to the good order and happiness of the

United States during the statutorily prescribed period.

Applicants for naturalization must complete form N-400, Application for naturalization. See

www.uscis.gov/n-

400.

Some questions include:

Have you EVER been a member of, or in any way associated (either directly or indirectly with:

The Communist Party?

Any other totalitarian party?

A terrorist organization?

Have you EVER advocated (either directly or indirectly) the overthrow of any government by force or violence?

Do you support the Constitution and form of Government of the United States?

Do you understand the full Oath of Allegiance to the United States?

Are you willing to take the full Oath of Allegiance to the United States?

If the law requires it, are you willing to bear arms on behalf of the United States?

If the law requires it, are you willing to perform noncombatant services in the U.S. armed forces?

If the law requires it, are you willing to perform work of national importance under civilian direction?

A person is subject to revocation of naturalization if the person becomes a member of, or affiliated with, the

Communist party, other totalitarian party, or terrorist organization within five years of his or her naturalization.

[6]

See INA 313 and INA 340(c). See INA 313 and INA 340(c). In general, a person who is involved with such

organizations cannot establish the naturalization requirements of having an attachment to the Constitution and

of being well-disposed to the good order and happiness of the United States.

[7]

See INA 316(a)(3). See Part D,

General Naturalization Requirements [12 USCIS-PM D]. See INA 316(a)(3). See Part D, General Naturalization

Requirements [12 USCIS-PM D].

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke lande der helt eller delvist tildeler indfødsret på baggrund af individuelle samtaler

The fact that a person becomes involved with such an organization within five years after the date of

naturalization is prima facie evidence that he or she concealed or willfully misrepresented material evidence that

would have prevented the person’s naturalization.

CHRISTIANE LAURITZEN /

[email protected]

SENIOR ADVISOR

DIRECT: +1 (202) 797-5367 / FAX: +1 (202) 328-1470

DANISH EMBASSY, WASHINGTON

3200 WHITEHAVEN STREET / 20008 WASHINGTON

PHONE +1 (202) 234-4300 / WWW.USA.UM.DK

Det sammenk ædede billede k an ik k e v ises. Filen er muligv is blev et fly ttet, omdøbt eller slettet. Kontroller, at hy perlink et peger på den k orrek te fil og placering.