Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 6. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 243
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 243:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 222 oplyse, om det er
ministeriets embedsmænd eller domstolene, der i forbindelse med en straffesag
bør bedømme beviset i et frakendelsesspørgsmål om svig? Der henvises til indføds-
retslovens §§ 8 A, stk. 1 og 8 D, stk. 1. Vil ministeren endvidere bekræfte, at man
godt kan blive dømt for eksempelvis et knivdrab, selvom kniven aldrig bliver fundet
og uden at anklagemyndigheden behøver at sidde og vifte med kniven i retten?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at det fremgår af ind-
fødsretslovens § 8 A, stk. 1, at den, som i forbindelse med sin erhvervelse af dansk
indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige
oplysninger eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger om be-
gået kriminalitet forud for ansøgningen, ved dom skal frakendes indfødsretten, hvis
det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det fremgår samtidig af indfødsretslovens § 8 D, stk. 1, at sager om frakendelse
efter indfødsretslovens § 8 A indbringes for retten af anklagemyndigheden efter
anmodning fra udlændinge- og integrationsministeren. Påstand om frakendelse af
indfødsret kan efter anmodning fra udlændinge- og integrationsministeren nedlæg-
ges i forbindelse med en straffesag. Det fremgår af indfødsretslovens § 8 D, stk. 2,
at der ligeledes kan rejses en sag om frakendelse, uden at der samtidigt nedlægges
en påstand om straf.
28. september 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 14054
2452389
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
1/1