Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 4. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 233
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 233:
Vil ministeren i relation til facebookgruppen »Dansk statsborgerskab - tålmodighed
påkrævet« kommentere det følgende udsagn: »Ved telefonisk rådgivning med en
jurist på Indfødsretskontoret, har jeg fået at vide at lige i den slags situation ikke
umiddelbart ville afvise en ansøgning uden bevis for bestået indfødsretsprøve, men
du skulle hurtigst muligt indsende beviset«, og vil ministeren på baggrund heraf
redegøre for, om det er problematisk at udlændinge ansøger ministeriet om ind-
fødsret allerede før de opfylder de betingelser som Folketinget har aftalt, herunder
bestået indfødsretsprøve, og vil ministeren oplyse, om ansøgere i forbindelse med
indsendelsen af ansøgningen skal bekræfte over for ministeriet, at de har bestået
indfødsretsprøven, og om ansøgere må lyve om dette for at snige sig frem i proces-
sen før tid?
Svar:
28. september 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 13855
2448249
1.
Jeg kan oplyse, at blandt andet følgende fremgår af Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets vejledning til ansøgere om dansk statsborgerskab på ministeriets
hjemmeside:
”Det er vigtigt, at du sørger for, at betingelserne er opfyldt, når du indsender din
ansøgning. Ministeriet sætter ikke ansøgninger i bero med henblik på, at en an-
søger efter indsendelse af en ansøgning opfylder betingelser i cirkulæreskrivel-
sen. Hvis der er krav, som du ikke mener, at du skal opfylde, skal du huske at
skrive det i ansøgningen. Du skal også vedlægge eventuel relevant dokumenta-
tion.”
Det bemærkes hertil, at Indfødsretskontorets telefonvejledning er et supplement
til vejledningen på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. Ved tele-
fonisk henvendelse til Indfødsretskontoret vejledes der generelt om reglerne om
statsborgerskab og om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab.
Side
1/2