Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 17. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 218
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 218:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 189 redegøre for, hvordan
det kan forekomme, at udlændinge- og integrationsministeriet mister dokumenter
af så afgørende og central betydning i en indfødsretssag og vil ministeren afkræfte,
at dokumenterne bevidst er bortkommet, eksempelvis blevet stjålet, brændt eller
gemt af medarbejdere i Indfødsretskontoret?
Svar:
1.
Det er meget beklageligt, at nogle fysiske dokumenter i en konkret sag fra 2013
om erhvervelse af dansk statsborgerskab er bortkommet. Desværre vides det ikke,
hvordan og hvornår dokumenterne er bortkommet, men jeg har ikke nogen grund
til at tro, at dokumenterne er bortskaffet med vilje.
Det bemærkes i den forbindelse, at den konkrete sag blev indgivet i 2013 og be-
handlet på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 2015. Den fysiske sag blev ef-
terfølgende arkiveret. I 2023 blev sagen rekvireret fra arkiv, hvorefter det blev kon-
stateret, at der manglede fysiske dokumenter i sagen.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at ved lov nr. 534 af
29. april 2015 om ændring af lov om dansk indfødsret blev det obligatorisk for an-
søgere om dansk statsborgerskab ved naturalisation at anvende digital selvbetje-
ning i forbindelse med ansøgningens indgivelse.
Som følge af ændringsloven blev den digitale ansøgningsløsning første gang idrift-
sat den 1. april 2016. I september 2017 blev den digitale ansøgningsløsning opda-
teret med et nyt it-system, som fortsat anvendes til behandlingen om dansk stats-
borgerskab.
6. september 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 13244
2434817
Side
1/2