IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om udlændinge ansat i Udlændingestyrelsen, der ikke har dansk indfødsret, har kompetence til at træffe afgørelse om, at en kriminel udvisningsdømt udlænding alligevel ikke skal udvises

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. juli 2023 stillet følgende spørgs-

mål nr. 298 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn

(DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 298:

Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del – svar på spm. 233 og 234 redegøre for,

om der er andre kriminelle udlændinge med afgørelse eller dom til udvisning og

indrejseforbud, der kan få ophævet deres udvisning og indrejseforbud, og trods af-

gørelse eller dom om udvisning kan blive meddelt opholdstilladelse på ny, udover

de tilfælde som er nævnt i de to besvarelser, og vil ministeren i bekræftende fald

redegøre for disse sager?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan – ud over det, der fremgår af besva-

relserne af 27. og 28. juni 2023 af henholdsvis spm. nr. 233 og 234 (Alm. del) fra

Udlændinge- og Integrationsudvalget – henvise til udlændingelovens § 10, stk. 3 og

4, om de såkaldte udelukkelsesgrunde, som regulerer spørgsmålet om adgangen til

at opnå opholdstilladelse i Danmark i tilfælde, hvor en udlænding er blevet udvist

ved dom eller administrativt.

Som det fremgår af besvarelsen af 28. juni 2023 af spm. nr. 234 (Alm. del) fra Ud-

lændinge- og Integrationsudvalget, følger det således af udlændingelovens § 10,

stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, der er meddelt indrejseforbud i forbindelse med en

udvisningsdom, ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8 (asyl), uanset at den

pågældende opfylder betingelserne herfor, medmindre særlige grunde, herunder

hensynet til familiens enhed, taler derfor.

Ministeriet kan herudover oplyse, at det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3,

2. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter

§ 25 a (administrativ udvisning for bl.a. kriminalitet, der er afgjort med en bødes-

traf), § 25 b (administrativ udvisning for ulovligt ophold) eller § 25 c (udvisning ved

dom af religiøse forkyndere, der overtræder visse bestemmelser i straffeloven), el-

ler som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, om udlændinge, der er pålagt at

udrejse straks eller ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist, kan gives

Side

1/3

31. august 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 12892

2430292

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om udlændinge ansat i Udlændingestyrelsen, der ikke har dansk indfødsret, har kompetence til at træffe afgørelse om, at en kriminel udvisningsdømt udlænding alligevel ikke skal udvises

opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2 (asyl), medmindre særlige grunde taler

derimod.

Derudover fremgår det af udlændingelovens § 10, stk. 4, at en udlænding, som har

indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning (ved dom eller admini-

strativt), ikke kan gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 3, og §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p

eller 9 q (andre typer opholdstilladelse end asyl), uanset at den pågældende opfyl-

der betingelserne herfor, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til

familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.

Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for tredje-

landsstatsborgere, der er udvist efter § 25 b (administrativ udvisning for ulovligt

ophold) eller er meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, om udlændinge, der

er pålagt at udrejse straks eller ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejse-

frist. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, før der kan meddeles

opholdstilladelse, skal endvidere administreres i overensstemmelse med Danmarks

internationale forpligtigelser og er således ikke ufravigeligt.

Udlændingeloven indeholder endvidere regler om, at indrejseforbud i visse til-

fælde kan ophæves.

Det fremgår således af udlændingelovens § 32, stk. 7, 4. pkt., at for udlændinge,

der ikke er omfattet af EU-reglerne, kan et indrejseforbud meddelt bl.a. i forbin-

delse med udvisning efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1 (administrativ ud-

visning for ulovligt arbejde) eller § 25 b (administrativ udvisning for ulovligt ophold),

ophæves, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler

herfor.

En ophævelse indebærer, at den pågældende udlænding ikke længere som følge af

indrejseforbuddet er udelukket fra at opnå opholdstilladelse i Danmark, jf. ovenfor,

såfremt den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at blive meddelt op-

holdstilladelse.

For så vidt angår udlændinge omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed kan

ministeriet oplyse, at reglerne om retten til at tage ophold i andre EU-medlemssta-

ter

samt om begrænsningerne i denne ret findes i opholdsdirektivet (direktiv

2004/38/EF af 29. april 2004), som er gennemført i dansk ret ved EU-opholdsbe-

kendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020).

Det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, at udstedelse af registreringsbevis

eller opholdskort kan nægtes, hvis hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller

sundhed tilsiger det. Kriterierne for denne vurdering fremgår bl.a. af EU-opholds-

bekendtgørelsens § 36, hvoraf det følger, at afgørelser, der træffes med henvisning

til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med propor-

tionalitetsprincippet, og udelukkende kan begrundes i den pågældendes personlige

adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der

berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Side

2/3

En udlænding, der er udvist med indrejseforbud, vil derfor alene få udstedt et regi-

streringsbevis eller opholdskort, såfremt den pågældende ikke længere vurderes at

udgøre en tilstrækkelig alvorlig trussel i henhold til disse kriterier.

Er det tilfældet, vil den pågældende tillige kunne få ophævet et meddelt indrejse-

forbud i henhold til udlændingelovens § 32, stk. 7, 1. pkt. hvoraf følger, at et indrej-

seforbud, der er meddelt en udlænding, der er omfattet af EU-reglerne, ophæves

efter ansøgning, hvis den pågældendes personlige adfærd ikke længere kan anses

for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel imod den offent-

lige orden, sikkerhed og sundhed.

Kaare Dybvad Bek

Øzlem Akar

Side

3/3