IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, hvorvidt der skal slækkes yderligere på kravene for opnåelse statsborgerskab for mennesker, som ikke er normalt begavede, samt mennesker med traumer, sygdomme, nedarvede kognitive svækkelser

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Indfødsretsudvalget 2017-18

IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14

Indfødsretsudvalget 2016-17

IFU Alm.del Bilag 63

Offentligt

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)

IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 20

Offentligt

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Da arks forpligtelser på i dfødsretso rådet i he hold til FN’s ko ve tio af 13. de-

cember 2006 om rettigheder for personer med handicap

1. Indledning

Regeringen indgik den 5. oktober 2015 en aftale om indfødsret med Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Indfødsretsaftalen er

optrykt som bilag til cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation

(cirkulæreskrivelsen) og trådte i kraft den 15. oktober 2015.

I forbindelse med forhandlingerne om indfødsretsaftalen drøftedes Danmarks forpligtelser

på indfødsretsområdet i henhold til FN’s konvention af 13. december 2006 om rettigheder

for personer med handicap (handicapkonventionen). Særligt blev det drøftet, i hvilket

omfang handicapkonventionens forpligtelser bør inddrages i Folketingets Indfødsretsud-

valgs behandling af konkrete dispensationssager på indfødsretsområdet.

Nedenfor gennemgås handicapkonventionens betydning for behandlingen af ansøgninger

om erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation.

2. Betydningen af Danmarks internationale forpligtelser for indfødsretsområdet

Højesteret har i dom af 13. september 2013 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, s.

3328-3336) taget stilling til omfanget af domstolenes ret til efterprøvelse af øvrigmyndig-

hedens grænser i medfør af grundlovens § 63 på indfødsretsområdet. Højesteret fastslog i

sin afgørelse bl.a.:

”Danmark

har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention

og en række andre internationale konventioner, der kan have betydning for

behandlingen af ansøgninger om eller for tildeling af statsborgerskab (ind-

fødsret). Danmark har herved påtaget sig en række folkeretlige pligter, som

også i forarbejder til indfødsretsloven forudsættes efterlevet ved Folketin-

gets og Indfødsretsudvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret

skal meddeles en ansøger, jf. herved lovforslag L 69, Folketingstidende 1998-

99, tillæg A, s. 1794. En ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om ind-

fødsret, kan derfor ved domstolene få prøvet, om folkeretlige forpligtelser

er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på erstatning eller

godtgørelse. En sådan domstolsprøvelse vil ikke være i strid med regerin-

gens eller Folketingets kompetence efter grundlovens § 21 og § 41, stk. 1,

vedrørende lovforslags fremsættelse eller grundlovens § 44, stk. 1. Disse be-

stemmelser udelukker derimod f.eks. domstolsprøvelse af påstande om, at

24. februar 2017

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsretskontoret

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Sagsnr.

Akt-id

36977191

2016-2647

56888

Side

1/5

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, hvorvidt der skal slækkes yderligere på kravene for opnåelse statsborgerskab for mennesker, som ikke er normalt begavede, samt mennesker med traumer, sygdomme, nedarvede kognitive svækkelser

ansøgeren skal medtages i et lovforslag om indfødsret eller skal meddeles

indfødsret ved lov.”

Folketinget forudsættes således at efterleve Danmarks internationale forpligtelser, herun-

der handicapkonventionen, i forbindelse med meddelelse af dansk indfødsret.

3. Handicapkonventionen

Handicapkonventionen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at handicappede personer

kan nyde rettigheder på lige fod med andre, uanset at de pågældende har en langvarig

fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som hindrer de pågæl-

dende i at opfylde en eller flere betingelser for erhvervelse af dansk indfødsret.

Handicapkonventionens artikel 5 indeholder således et generelt forbud mod enhver form

for diskrimination af personer med langvarige funktionsnedsættelser, og artikel 18 forplig-

ter medlemsstaterne til bl.a. at anerkende retten for personer med handicap til statsbor-

gerskab på lige fod med andre.

Handicapkonventionens artikel 5 og 18 indeholder alene en ret for personer med handi-

cap, der er omfattet af konventionen, til på lige fod med andre at erhverve statsborger-

skab. De omfattede personer har derimod ikke et retskrav på erhvervelse af statsborger-

skab.

Handicapkonventionen er ikke til hinder for, at der i forbindelse med en ansøgning om

dansk indfødsret som udgangspunkt kan stilles de samme betingelser over for personer,

der er omfattet af konventionen, som der stilles over for personer, der ikke er omfattet af

konventionen. De betingelser, der stilles, må dog ikke udgøre diskrimination i forhold til

personer omfattet af konventionen.

I det omfang en person er omfattet af handicapkonventionens anvendelsesområde, og

betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation

–

sammenholdt med

handicappet

–

udgør en barriere for, at den pågældende kan opnå statsborgerret, skal der

være mulighed for dispensation fra disse betingelser.

4. Cirkulæreskrivelsens bestemmelser om forelæggelse af sygdomssager for Folketingets

Indfødsretsudvalg

Efter cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 4, forelægges det for Folketingets Indfødsretsudvalg,

om der kan dispenseres fra kravet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 samt

Indfødsretsprøven af 2015, hvor ganske særlige forhold taler herfor.

Forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosti-

ceres med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og

som følge heraf ikke er i stand til

–

eller har rimelig udsigt til

–

at kunne opfylde kravet om

dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 samt Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved

prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler.

Det er herudover en forudsætning for forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg, at

ansøgeren afgiver oplysning på tro og love om deltagelse i Danskuddannelse 1, 2 eller 3

samt forsøg på at tage Prøve i Dansk 3 og Indfødsretsprøven af 2015. Hvis ansøgeren ikke

har deltaget i Danskuddannelse 1, 2 eller 3 og ikke har forsøgt at tage Prøve i Dansk 3 og

Side

2/5

Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af

hjælpemidler, vil forelæggelse for udvalget dog ske, hvis ansøgeren kan fremlægge doku-

mentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsæt-

telse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som de manglen-

de forsøg på at tage Prøve i Dansk 3 og Indfødsretsprøven af 2015.

Efter cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 5, gælder der tilsvarende regler om forelæggelse for

Folketingets Indfødsretsudvalg af sager vedrørende ansøgere, som har været selvforsør-

gende i en periode på 8 �½ år inden for de seneste 9 år fra tidspunktet for fremsættelsen af

et lovforslag om indfødsrets meddelelse, og som følge heraf er underlagt et lempeligere

sprogkrav, jf. cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 2.

Bestemmelserne i cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 4 og 5, er udformet i lyset af handicap-

konventionen.

Hvor ansøgeren har en langvarig funktionsnedsættelse på baggrund af en psykisk lidelse,

skal den omtalte dokumentation foreligge i form af en erklæring fra en speciallæge i psy-

kiatri eller en person med anden lægefaglig baggrund baseret på en forudgående psykia-

trisk udredning af ansøgeren, jf. cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 7.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug herfor i samarbejde med Lægeforenin-

gens Attestudvalg udarbejdet en lægeerklæring til brug ved behandlingen af ansøgninger

om dansk indfødsret. Lægeerklæringen indeholder oplysninger om a) ansøgers sygehisto-

rie, b) ansøgers aktuelle fysiske og psykiske helbredstilstand samt funktionsevne (objektiv

undersøgelse), c) ansøgers aktuelle diagnoser, d) ansøgers langvarige funktionsnedsættel-

ser, e) funktionsnedsættelsernes sammenhæng med sprogindlæringsevnen, f) ansøgers

mulighed for at deltage i undervisning, prøver mv. samt g) en prognose for ansøger.

Efter cirkulæreskrivelsens § 25, stk. 1, vil en ansøgning også uden for de tilfælde, der er

omtalt i bl.a. cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 4 og 5, kunne forelægges for Folketingets Ind-

fødsretsudvalg, hvis særlige forhold taler herfor. I praksis vil dette bl.a. ske i særlige tilfæl-

de, hvor ansøgeren opfylder kravet om danskkundskaber og kravet om en bestået ind-

fødsretsprøve, men hvor ansøgeren som følge af dokumenteret sygdom i en længevaren-

de periode ikke har været selvforsørgende, jf. cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 1.

5. Udlændinge- og Integrationsministeriets rolle i forbindelse med forelæggelse af sager

for Folketingets Indfødsretsudvalg

Ved ansøgninger om indfødsret fra ansøgere, som på grund af en langvarig fysisk, psykisk,

sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse ikke opfylder kravet om bestået dansk-

prøve og/eller Indfødsretsprøven af 2015, konstaterer Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet, om ansøgningen opfylder betingelserne for forelæggelse for Folketingets Indføds-

retsudvalg i cirkulæreskrivelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet konstaterer således, om der i den enkelte sag

foreligger tilstrækkelig lægelig dokumentation, og om lægen i givet fald har forholdt sig til

forelæggelsesbetingelserne i cirkulæreskrivelsen.

Ved forelæggelse af en ansøgning for Folketingets Indfødsretsudvalg fremsender Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet alle relevante sagsakter til udvalget.

Side

3/5

Beslutningen om, hvorvidt en ansøger skal meddeles dispensation fra betingelser i cirku-

læreskrivelsen, træffes af Folketingets Indfødsretsudvalg i overensstemmelse med grund-

lovens § 44. På den baggrund sker forelæggelsen for udvalget uden indstilling fra Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet om, hvorvidt de pågældende ansøgere bør meddeles

dispensation eller ej, ligesom ministeriet ikke foretager noget skøn over, hvorvidt de på-

gældende ansøgere er omfattet af Danmarks internationale forpligtelser, herunder handi-

capkonventionen.

6. Handicapkonventionens betydning for Folketingets Indfødsretsudvalgs behandling af

indfødsretssager

Som nævnt ovenfor har Danmark påtaget sig en række folkeretlige forpligtelser, som for-

udsættes efterlevet ved Folketingets udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal

meddeles en ansøger.

Danmarks forpligtelser i henhold til handicapkonvention skal på den baggrund inddrages i

Folketingets Indfødsretsudvalgs vurdering af, hvorvidt en ansøger bør meddeles dispensa-

tion fra de almindelige naturalisationsbetingelser.

Hvorvidt en ansøger efter handicapkonventionen bør meddeles dispensation fra de almin-

delige naturalisationsbetingelser beror på en konkret og individuel vurdering af ansøge-

rens forhold.

Folketingets Indfødsretsudvalg er forpligtet til at meddele ansøgeren dispensation fra de

almindelige naturalisationsbetingelser i de tilfælde, hvor udvalget vurderer, at en ansøger

er omfattet af handicapkonventionen og på grund af sit handicap

–

uagtet mulighederne

for anvendelse af hjælpemidler mv. i forbindelse med prøveaflæggelse

–

er udelukket fra

at opfylde disse betingelser.

Det vil være i overensstemmelse med handicapkonventionen at meddele afslag til en

ansøger, som på grund af sit handicap ikke kan opfylde betingelsen om f.eks. danskkund-

skaber ved prøveaflæggelse på almindelige vilkår, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg

vurderer, at det er muligt for den pågældende at opfylde betingelsen ved prøveaflæggelse

på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler.

Endvidere vil det være i overensstemmelse med handicapkonventionen at meddele afslag

til en ansøger, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg vurderer, at der ikke er den fornødne

årsagssammenhæng mellem ansøgerens handicap og den manglende opfyldelse af en

eller flere naturalisationsbetingelser. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis udvalget vurderer,

at en ansøger ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at den pågældende som følge af

sit handicap ikke kan tilegne sig henholdsvis dansk på det krævede niveau og/eller til-

strækkelig viden til at bestå Indfødsretsprøven.

Som anført ovenfor sker forelæggelsen af sygdomssager for Folketingets Indfødsretsud-

valg uden indstilling fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om, hvorvidt de pågæl-

dende ansøgere bør meddelelses dispensation, ligesom ministeriet ikke foretager noget

skøn over, hvorvidt de pågældende ansøgere er omfattet af Danmarks internationale

forpligtelser, herunder handicapkonventionen.

Side

4/5

Folketingets Indfødsretsudvalg kan dog i enhver konkret sag, der forelægges udvalget,

anmode Udlændinge- og Integrationsministeriet om at søge en sag yderligere oplyst, så-

fremt det vurderes, at sagsakterne giver anledning til det.

Folketingets Indfødsretsudvalg kan endvidere anmode Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet om en vurdering af, om et afslag på dispensation i den konkrete sag ville rejse

spørgsmål i forhold til handicapkonventionen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det

altid vil være en konkret vurdering, hvorvidt betingelserne for erhvervelse af dansk ind-

fødsret ved naturalisation

–

sammenholdt med handicappet

–

i den konkrete sag udgør en

sådan barriere for opnåelsen af statsborgerret, at der vil skulle gives dispensation herfor,

eller om der i sagen er sådanne forhold, jf. ovenfor, at der vil kunne gives afslag på dispen-

sation uden, at dette ville være i strid med handicapkonventionen. Ministeriet vil i forbin-

delse med sin vurdering heraf alene kunne lægge vægt på de samme lægelige oplysninger,

som er oversendt til Folketingets Indfødsretsudvalg.

Inger Støjberg

Morten Duus

Side

5/5