Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2740540_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 188 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 188:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 55 – når nu det er Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Højesterets konkrete udmøntning
af proportionalitetsafvejningen i BS-23360/2022-HJR (hvorefter Danmark i situati-
oner, hvor den pågældende ikke har nogen eller alene en meget ringe tilknytning
til et andet land, bør tage ansvaret for den pågældende danske statsborgers hand-
linger) ikke er baseret på Danmarks internationale forpligtelser – forsøge at skit-
sere, hvordan Dansk Folkeparti eller andre eventuelt ville kunne ændre dette pro-
portionalitetsprincip, der tilsyneladende er rodfæstet i dansk lovgivning? Hvad ville
der konkret skulle skrives ind i lovgivningen for at stadfæste et nyt proportionali-
tetsprincip, der garanterede mulig fratagelse af statsborgerskab ved tilslutning til
terrororganisationer som Islamisk Stat?
Svar:
1.
Indledningsvist kan jeg oplyse, at den nugældende formulering af indfødsretslo-
vens § 8 B, stk. 1, blev indført med henblik på, at mulighederne for at udvide ad-
gangen for frakendelse af statsborgerskab udnyttes fuldt ud under hensyntagen til,
hvad der er muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser,
herunder statsborgerretskonventionen.
2.
Jeg er derfor tilfreds med den nuværende udformning af indfødsretslovens § 8
B, stk. 3, hvorefter den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for
landets vitale interesser, af udlændinge- og integrationsministeren kan fratages sin
23. august 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 10506
2392651
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om, hvad der ville konkret skulle skrives ind i lovgivningen for at stadfæste et nyt proportionalitetsprincip, der garanterede mulig fratagelse af statsborgerskab ved tilslutning til terrororganisationer som Islamisk Stat
danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Jeg har der-
for ikke planer om at foreslå ordningen ændret.
Jeg ser derfor heller ikke nogen grund til at gå nærmere ind i, om og i så fald hvor-
dan indfødsretslovens 8 B, stk. 3, kan ændres i overensstemmelse med det i spørgs-
målet angivne.
3.
Det bemærkes mere generelt om frakendelse af dansk statsborgerskab, at den
seneste stramning af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, blev indført på baggrund af
indfødsretsaftalen af 20. april 2021, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461
af 17. juni 2021 om naturalisation.
Det fremgår heraf, at der er enighed mellem aftaleparterne om at undersøge, om
der er et videre råderum inden for Danmarks internationale forpligtelser til at ud-
vide muligheden for frakendelse af statsborgerskab til også at omfatte andre for-
mer for kriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.
Det fremgår videre af aftalen, at der tillige er enighed mellem aftaleparterne om,
at det skal undersøges, om der er mulighed for at stramme reglerne for frakendelse
ved en ændring af formuleringen i indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, stk. 1-3, fra
”kan” til ”skal”, således at der fremadrettet skal ske frakendelse efter indfødsrets-
lovens § 8 A og § 8 B, stk. 1-3, medmindre dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
Det fremgår desuden, at det aftales, at regeringen inddrager aftaleparterne i un-
dersøgelserne og udmøntningen heraf, idet aftaleparterne er enige om at eventu-
elle muligheder for – inden for Danmarks internationale forpligtelser – at udvide
adgangen for fratagelse af statsborgerskab bør udnyttes fuldt ud, således at det
sikres, at der sker frakendelse i videst muligt omfang. Som nævnt ovenfor afspejler
den nuværende formulering af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, denne del af aftalen.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2