Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2730143_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 9. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 168 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 168:
Vil ministeren oplyse om man kan indføre krav om, at bipersoner mellem 15-17 år
skal deltage i grundlovsceremoni og skrive under på at ville overholde Danmarks
Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper,
herunder det danske demokrati, samt afgive oplysninger på tro og love om eventu-
elle strafbare forhold begået her i landet og i udlandet, samt udveksle et håndtryk
med borgmesteren eller rådmanden, og vil ministeren i bekræftende fald kommen-
tere på, om det efter ministerens opfattelse vil gavne integrationen, hvis unge bi-
personer mellem 15-17 år skal deltage i grundlovsceremonien?
Svar:
1.
Hvis en ansøger optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse har børn
under 18 år, bliver disse naturaliseret sammen med ansøgeren i medfør af indføds-
retslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1, medmindre det i lovteksten udtrykkeligt er be-
stemt, at barnet ikke skal være omfattet af ansøgerens erhvervelse af dansk ind-
fødsret, eller hvis betingelserne i indfødsretslovens § 5, stk. 1, eller § 6, stk. 2, 2.
pkt., ikke er opfyldt.
Det følger af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at barnet skal være ugift, under 18 år og
bosat her i riget. Barnet skal have en selvstændig gyldig opholdstilladelse eller et
gyldigt registreringsbevis. Desuden skal ansøgeren have del i forældremyndigheden
over barnet, og såfremt barnet er undergivet fælles forældremyndighed, skal den
anden forældremyndighedsindehaver have meddelt samtykke til, at barnet natura-
liseres sammen med ansøgeren, jf. forældreansvarslovens § 3, stk. 1.
Det følger desuden af indfødsretslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., at barnet skal opfylde
det samme vandelskrav, som der stilles til forælderen.
2.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det vil være muligt
at ændre reglerne, så der indføres et krav om, at bipersoner, der er fyldt 15 år, skal
Side
1/2
28. juni 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sagsnr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 9264
2354059
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om, hvorvidt man i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser kan stille krav om at bipersoner i skolealderen skal opfylde undervisningspligten
deltage i en grundlovsceremoni og skrive under på at ville overholde Danmarks Ri-
ges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper,
herunder det danske demokrati, samt udveksle et håndtryk med borgmesteren el-
ler rådmanden. Det er desuden ministeriets vurdering, at det vil være muligt at æn-
dre reglerne, så der indføres et krav om, at bipersoner, der er fyldt 15 år, skal afgive
oplysninger på tro og love om eventuelle strafbare forhold begået her i landet eller
i udlandet.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at en sådan ændring vil skulle foretages inden
for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention
af 20. november 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen).
3.
Formålet med grundlovsceremonierne er dog ikke at gavne integrationen, men
derimod at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i deltagernes liv,
hvor de bliver danske statsborgere. Jeg er tilfreds med de nuværende regler, hvor
personer under 18 år erhverver dansk statsborgerskab uden betingelse om delta-
gelse i en grundlovsceremoni, og har ikke planer om at foreslå reglerne ændret.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2