Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2664447_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 10. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 17
(Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 17:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt en selverklæret statsløs – samt evt. bipersoner
- mister sin indfødsret, såfremt det på et senere tidspunkt viser sig, at den pågæl-
dende hele tiden havde statsborgerskab i et andet land?
Svar:
1.
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til personer, der søger om
dansk statsborgerskab ved naturalisation efter de lempelige regler for statsløse
født her i landet i medfør af § 17 og § 26 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni
2021 om naturalisation.
2.
Jeg kan i den forbindelse henvise til de vedlagte besvarelser af spørgsmål nr. 2
(IFU - Alm. del) af 23. januar 2023 og spørgsmål nr. 106 (IFU - Alm. del) af 8. juni
2020 (samling 2019-20), hvor der er gjort rede for udlændingemyndighedernes un-
dersøgelse af en udlændings nationalitet, herunder om en ansøger er omfattet af
børne- eller statsløsekonventionen.
I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at registreringen af en udlændings statsborger-
skab ikke alene sker på baggrund af den pågældendes egne oplysninger om sin
statsløshed.
3.
Jeg kan herudover generelt oplyse, at ansøgere, der søger om dansk statsborger-
skab i forbindelse med sin ansøgning, skriver under på tro og love, at alle oplysnin-
gerne i ansøgningsskemaet og eventuelle bilag er korrekte. Oplysningerne afgives
under strafansvar, jf. straffelovens § 161.
Når der er tale om en mindreårig ansøger, der er fyldt 15 år, skal ansøgeren sam-
men med sine forældremyndighedsindehavere skrive under på tro og love, at alle
oplysningerne i ansøgningsskemaet og eventuelle bilag er korrekte. Oplysningerne
afgives under strafansvar, jf. straffelovens § 161.
Side
1/2
21. februar 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 2670
2221703
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvorvidt en selverklæret statsløs mister sin indfødsret, såfremt det på et senere tidspunkt viser sig, at den pågældende hele tiden havde statsborgerskab i et andet land
4.
Såfremt udlændingemyndighederne på et senere tidspunkt måtte blive gjort be-
kendt med, at en ansøger kan have opnået dansk statsborgerskab på baggrund af
urigtige oplysninger om sin statsløshed, vil udlændingemyndighederne undersøge,
om der er grundlag for en politianmeldelse, og om der er grundlag for at anmode
anklagemyndigheden om at indlede en straffesag med henblik på frakendelse af
det danske statsborgerskab, jf. indfødsretslovens § 8 A.
Kaare Dybvad Bek
/
Nicolai Holm Larsen
Side
2/2