IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om indførelse af en begrænsningsklausul i indfødsretsloven, således at fratagelse af dansk indfødsret må anses som et nødvendigt indgreb over for personer med ret til statsborgerskab i andre lande, som derved ikke bliver statsløse

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)

IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 55

Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 23. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. (alm.

del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DK) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 55:

Vil ministeren oplyse om det krav om proportionalitet, der gælder efter indføds-

retslovens § 8 B, stk. 3 og som Højesteret lagde afgørende vægt på i dommen, hvor

Udlændinge- og Integrationsministeriets fratagelse af et dansk statsborgerskab til

en kvinde, der havde tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat blev kendt

ugyldig, jf. BS-23360/2022-HJR afsagt d. 22. marts 2023, skyldes internationale kon-

ventioner eller dansk lovgivning, og hvad vil det kræve at ændre dette proportio-

nalitetsprincip?

Svar:

Det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at den, som har udvist en handle-

måde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, af udlændinge- og inte-

grationsministeren kan fratages sin danske indfødsret, medmindre den pågæl-

dende derved bliver statsløs.

Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, jf. Folketingstidende

2019-20, tillæg A, L 38 som fremsat, pkt. 2.2.2, side 6, at det forudsættes, at der i

hver enkelt sag foretages en konkret og individuel vurdering af, om der f.eks. i for-

bindelse med indrejsen eller opholdet i et område, hvor der er indrejse- og opholds-

forbud, er udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interes-

ser. Det fremgår videre, at herudover vil myndigheden også skulle foretage en kon-

kret proportionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende sam-

menholdt med handlemådens grovhed. Proportionalitetsvurderingen vil være på

linje med den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i for-

bindelse med frakendelse efter den nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven.

Indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, om frakendelse af statsborgerskab ved dom blev

indført ved lov nr. 311 af 5. maj 2004 om ændring af lov om dansk indfødsret.

20. juni 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 5343

2352017

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om indførelse af en begrænsningsklausul i indfødsretsloven, således at fratagelse af dansk indfødsret må anses som et nødvendigt indgreb over for personer med ret til statsborgerskab i andre lande, som derved ikke bliver statsløse

Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, L 138 som fremsat, pkt. 4.2.5, side 4909, at:

”I tilfælde, hvor en person dømmes for mere alvorlige forhold, bør den

pågældende som udgangspunkt frakendes dansk indfødsret. Den be-

tydning, en frakendelse har for pågældende, kan dog tale afgørende

herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med selv

meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller

alene har en meget ringe tilknytning til et andet land. I disse situatio-

ner bør Danmark tage ansvaret for den pågældende danske statsbor-

gers handlinger.”

Som det også er omtalt i samme lovforslags pkt. 3.2.1, fremgår det af artikel 4 i den

europæiske konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerrets-

konventionen), at landenes regler om statsborgerskab skal bygge på principper om

bl.a., at enhver har ret til at besidde statsborgerret, at statsløshed skal undgås, og

at ingen kan fratages sin statsborgerret på et vilkårligt grundlag.

Det fremgår videre af lovforslagets pkt. 3.2.1, at der som eksempler på vilkårlig fra-

tagelse af statsborgerret i den forklarende rapport til statsborgerretskonventionen

er nævnt fratagelse på grund af bl.a. religion, race, national eller etnisk oprindelse

og fratagelse af politiske grunde. Det anføres videre, at princippet om, at statsbor-

gerret ikke må fratages på et vilkårligt grundlag, generelt indebærer, at en afgørelse

om fratagelse skal være forudsigelig, proportional og foreskrevet ved lov.

For så vidt angår de nævnte begreber, herunder proportionalitetsprincippet, frem-

går følgende af lovforslagets pkt. 3.2.1:

”De nævnte begreber forklares ikke nærmere i rapporten, men er

imidlertid velkendte fra bl.a. Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention. Krav om forudsigelighed indebærer i menneskerettig-

hedskonventionens forstand, at borgerne skal have mulighed for at

forudse, hvornår og under hvilke betingelser det offentlige kan fore-

tage indgreb i deres rettigheder. Når offentlige myndigheder overla-

des skønsmæssige beføjelser, skal indholdet og omfanget af skønnet

og den måde, hvorpå det skal udøves, være angivet med tilstrækkelig

klarhed i den pågældende lovgivning. Der skal være tilstrækkelige rets-

sikkerhedsgarantier mod vilkårlige indgreb fra det offentlige. At et ind-

greb skal være foreskrevet ved lov antages at betyde, at indgrebet skal

have hjemmel i national lovgivning i bred forstand. Kravet om propor-

tionalitet indebærer, at en stat skal vælge en mindre indgribende form

for restriktion frem for en mere indgribende, og at et indgreb skal stå

i et rimeligt forhold til det angivne mål.”

Højesteret har ved dom af 22. marts 2023 afgjort, at Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets afgørelse af 17. juni 2020 om fratagelsen af en kvindes danske

statsborgerskab skulle ophæves som ugyldig.

Side

2/3

Det fremgår af dommen bl.a., at:

”Ministeriets afgørelse er truffet i henhold til indfødsretslovens § 8 B,

stk. 3. Efter bestemmelsen kan den, der har udvist en handlemåde,

som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, fratages sin dan-

ske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Ved afgørelsen skal der ifølge forarbejderne (Folketingstidende 2019-

20, tillæg A, lovforslag nr. L 38, pkt. 2.2.2) foretages en proportionali-

tetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende sammen-

holdt med handlemådens grovhed. Afvejningen skal være på linje med

den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i

forbindelse med frakendelse af indfødsret efter § 8 B, stk. 1.”

Det fremgår videre af dommen, at:

”Det fremgår af forarbejderne til § 8 B, stk. 1 (Folketingstidende 2003-

04, tillæg A, lovforslag nr. L 138, pkt. 4.2.5), at der i tilfælde, hvor en

person dømmes for overtrædelse af en eller flere af bestemmelserne

i straffelovens kapitel 12 og 13, og der er tale om mere alvorlige for-

hold, som udgangspunkt bør ske frakendelse af dansk indfødsret. Den

betydning, en frakendelse har for den pågældende, kan dog tale afgø-

rende herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse

med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen

eller alene har en meget ringe tilknytning til et andet land. Det er an-

ført, at Danmark i disse situationer bør tage ansvaret for den pågæl-

dende danske statsborgers handlinger.”

Det er vurderingen, at denne konkrete udmøntning af proportionalitetsafvejnin-

gen, hvorefter Danmark i situationer, hvor den pågældende ikke har nogen eller

alene en meget ringe tilknytning til et andet land, bør tage ansvaret for den pågæl-

dende danske statsborgers handlinger, ikke er baseret på Danmarks internationale

forpligtelser. Højesteret kan på den baggrund ikke i dommen siges at have forholdt

sig til, om den pågældende heller ikke inden for rammerne af Danmarks internati-

onale forpligtelser kunne fratages sit danske statsborgerskab.

Der henvises i øvrigt til den tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 63 (Alm. del) fra

Folketingets Indfødsretsudvalg, hvoraf det bl.a. fremgår, at der efter den gældende

bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, skal ske frakendelse af statsborger-

skabet ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for en strafbar handling, og

den pågældende derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for

statens vitale interesser, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internati-

onale forpligtelser.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

3/3

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)

IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 55

Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 27. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 63 (alm.

del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 63:

Vil ministeren garantere at alle muligheder for fratagelse og frakendelse af dansk

indfødsret, når der er udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens

vitale interesser, inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, i

dag udnyttes i videst muligt omfang i indfødsretsloven, eller vil ministeren tage ini-

tiativ til yderligere undersøgelser af mulighederne herfor?

16. juni 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 5559

2341078

Svar:

Under den tidligere regering (S) blev reglerne vedrørende frakendelse og frata-

gelse af dansk statsborgerskab strammet ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 (Fra-

tagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.), ved lov nr. 1193 af 8. juni 2021

(Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som

er til alvorlig skade for statens vitale interesse), som trådte i kraft den 1. juli 2021,

og ved lov nr. 453 af 20. april 2022 (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare

forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.), som trådte i

kraft den 1. maj 2022.

Der skal efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, ske

frakendelse af statsborgerskabet ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for

en strafbar handling, og den pågældende derved har udvist en handlemåde, som

er til alvorlig skade for statens vitale interesser, medmindre dette vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 127 som fremsat, pkt. 2.2.2, side 10, at formuleringen ”handle-

måde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser” bl.a. stammer fra Euro-

parådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskon-

ventionen), hvor det udtømmende er fastsat, i hvilke tilfælde en kontraherende

Side

1/3

stats nationale lovgivning må indeholde bestemmelser om fortabelse af statsbor-

gerskab ex lege, dvs. ifølge (eller i henhold til) loven, eller på foranledning af en

kontraherende stat. Det følger af konventionens artikel 7, stk. 1, litra d, at en af

disse situationer er fortabelse i tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde,

som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale interesser.

Den seneste stramning af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, blev indført på baggrund

af indfødsretsaftalen af 20. april 2021, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr.

9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, hvoraf det fremgår, at der er enighed mel-

lem aftaleparterne om at undersøge, om der er et videre råderum inden for Dan-

marks internationale forpligtelser til at udvide muligheden for frakendelse af stats-

borgerskab til også at omfatte andre former for kriminalitet, som er til alvorlig

skade for statens vitale interesser.

Det fremgår videre af aftalen, at der tillige er enighed mellem aftaleparterne om,

at det skal undersøges, om der er mulighed for at stramme reglerne for frakendelse

ved en ændring af formuleringen i indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, stk. 1-3, fra

”kan” til ”skal”, således at der fremadrettet skal ske frakendelse efter indfødsrets-

lovens § 8 A og § 8 B, stk. 1-3, medmindre dette vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser.

Det fremgår desuden, at det aftales, at regeringen inddrager aftaleparterne i un-

dersøgelserne og udmøntningen heraf, idet aftaleparterne er enige om at eventu-

elle muligheder for – inden for Danmarks internationale forpligtelser – at udvide

adgangen for fratagelse af statsborgerskab bør udnyttes fuldt ud, således at det

sikres, at der sker frakendelse i videst muligt omfang.

Den nugældende formulering af bestemmelsen blev således indført på baggrund af

indfødsretsaftalen af 2021 med henblik på at mulighederne for at udvide adgangen

for fratagelse af statsborgerskab udnyttes fuldt ud under hensyntagen til, hvad der

vurderes er muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser,

herunder statsborgerretskonventionen.

Derudover kan det oplyses, at det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at

den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale in-

teresser, af udlændinge- og integrationsministeren kan fratages sin danske indføds-

ret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, jf. Folketingstidende

2019-20, tillæg A, L 38 som fremsat, pkt. 3.1.1, side 9, at det i forhold til fortabelse

af statsborgerskab ex lege eller på foranledning af en kontraherende stat er udtøm-

mende fastsat i konventionens artikel 7, i hvilke situationer en stats lovgivning må

indeholde regler om fortabelse af statsborgerskab. Det følger af konventionens ar-

tikel 7, stk. 1, litra d, at en af disse situationer er fortabelse i tilfælde, hvor der er

tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale

interesser.

Side

2/3

Det fremgår videre af samme lovforslags pkt. 3.1.1, at det af statsborgerretskon-

ventionens artikel 7, stk. 3, følger, at en stats nationale lovgivning ikke må inde-

holde bestemmelser om, at statsborgerretten fortabes, hvis den pågældende per-

son derved bliver statsløs.

Formuleringen om at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for lan-

dets vitale interesser, omfatter samtlige former for kriminalitet, der vurderes mu-

ligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig

statsborgerretskonventionen.

Det bemærkes, at det forhold, at udlændinge- og integrationsministeren

kan

fra-

tage statsborgerskab, indebærer et forvaltningsretligt skøn, således at ministeren

efter en konkret vurdering i visse tilfælde kan undlade at fratage statsborgerskab,

også selvom fratagelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser. Dette skyldes bl.a., at administrativ fratagelse af statsborgerskab som udgangs-

punkt alene forudsættes anvendt, hvor det ikke er muligt at indlede en sag om fra-

kendelse af dansk statsborgerskab ved dom i henhold til indfødsretslovens § 8 B,

stk. 1, jf. også forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, jf. Folketingstidende

2019-20, tillæg A, L 38 som fremsat, pkt. 2.2, side 5.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

fra december 2022,

vil regeringen arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund og

derfor fastholde Danmarks medlemskab af de internationale konventioner.

Det ændrer dog ikke på, at der findes uhensigtsmæssigheder ved dele af de inter-

nationale konventioner og fortolkningen af dem. Der er f.eks. snævre rammer for

at kunne frakende kriminelle udlændinge deres statsborgerskab og begrænsede

muligheder for at udvise kriminelle udlændinge. Vi skal derfor være klar til at ud-

fordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op.

Derfor vil regeringen udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engage-

rer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes.

Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen vil igangsætte en grundig

udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og afgørelser fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD).

Regeringen er i gang med at overveje, hvordan dette arbejde nærmere skal tilret-

telægges.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

3/3