Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 7. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 164 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 164:
Vil ministeren i et offentligt svar redegøre for, om der på det senest vedtagne lov-
forslag om indfødsrets meddelelse (L 122) var fængselsdømte kriminelle udlæn-
dinge, der fik tildelt dansk indfødsret af S, V, M, SF, LA, EL, RV og ALT, og vil mini-
steren i bekræftende fald offentligt redegøre anonymt for, hvilke fængselsdomme
de har fået, f.eks.: “En ansøger blev i 2015 idømt 40 dages fængsel for vold” og “En
anden ansøger blev i 2016 idømt 30 dages fængsel for trusler”?
Svar:
1.
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til oplysninger i offentlig til-
gængelig form om personer, som var optaget på lov nr. 723 af 13. juni 2023 om
indfødsrets meddelelse, og som ifølge Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregi-
steret) er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf.
2.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at en person, som er optaget på loven, i marts
2007 blev idømt en delvis betinget fængselsstraf i 10 måneder for kvalificeret vold
efter straffeloven. Forholdet medfører udelukkelse fra optagelse på et lovforslag
om indfødsrets meddelelse. Folketingets Indfødsretsudvalg har dog anmodet om at
få sagen forelagt, og udvalget har i den forbindelse meddelt den pågældende di-
spensation for vandelskravet.
Jeg kan desuden oplyse, at en person, som er optaget på loven, i januar 2010 blev
idømt en betinget fængselsstraf i 60 dage for vold, begået i august 2009. Forholdet
medfører udelukkelse fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Folketingets Indfødsretsudvalg har dog anmodet om at få sagen forelagt, og udval-
get har i den forbindelse meddelt den pågældende dispensation for vandelskravet.
27. juni 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sagsnr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 9051
2349063
Side
1/2