IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. juni om permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab ved visse former for kriminalitet

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspm. F-G

Hvornår:

6. juni 2023 kl. 13.00

DET TALTE ORD GÆLDER

24. maj 2023

Tekst:

Samrådsspørgsmål F

Hvordan vil ministeren sikre, at personer, der begår alvor-

lig kriminalitet som bandekriminalitet, vold mod børn og

seksualforbrydelser, ikke kan få dansk statsborgerskab,

når det stadigvæk ikke er lykkedes at implementere den

skærpelse, der blev aftalt i 2018, og som skulle medføre

permanent udelukkelse fra statsborgerskab for personer,

der har begået sådanne forbrydelser?

Sags nr.

Akt-id

2023 - 7783

2311125

Samrådsspørgsmål G

Vil ministeren oplyse, hvad der konkret står i vejen for, at

aftalen om indfødsret fra 2018 mellem et bredt flertal af

Folketingets partier bliver overholdt for så vidt angår per-

manent udelukkelse fra dansk statsborgerskab ved visse

former for kriminalitet, og kan ministeren redegøre for,

hvad der konkret er blevet gjort siden 2018 for at finde en

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6. juni om permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab ved visse former for kriminalitet

løsning på problemet med at kontrollere ansøgeres tidli-

gere domme, og hvorfor der stadig ikke er fundet en løs-

ning efter næsten fem år?

Tale:

[Indledning]



Først og fremmest tak for spørgsmålene.



Jeg har for nyligt besvaret et lignende spørgsmål, som

er stillet af spørgeren [IFU spm. 24 (Alm. del)], hvor

jeg gennemgår de udfordringer, der er med samspillet

mellem reglerne om sletning af oplysninger i Kriminal-

registeret og reglerne om karens eller udelukkelse i cir-

kulæreskrivelsen om naturalisation.



Som det lidt teknisk fremgår af besvarelsen, så skyldes

udfordringerne, at reglerne ikke ses at være opbygget

efter en indbyrdes fuldt ud overensstemmende syste-

matik.



Uoverensstemmelsen betyder, at der kan være tilfælde,

hvor oplysninger om kriminalitet er slettet i Kriminal-

registeret og derfor ikke vises ved opslag, men hvor det

begåede forhold fortsat ville kunne udløse karenstid el-

ler udelukkelse efter reglerne i cirkulæreskrivelsen om

naturalisation.

[Indfødsretsaftalen fra 2018]



Indfødsretsudvalget er løbende blevet orienteret om ar-

bejdet med at finde en løsning på problemstillingen.

Jeg vil alligevel sætte et par ord på forløbet.



Den 29. juni 2018 indgik den daværende regering

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-

parti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti som be-

kendt en aftale om indfødsret, hvor det blandt andet

fremgik, at aftaleparterne ønskede skærpet opmærk-

somhed på tilfælde, hvor dansk statsborgerskab kan

frakendes ansøgere, som har fortiet kriminelle handlin-

ger begået forud for ansøgningstidspunktet, fordi det

derved kan godtgøres, at indfødsretten er erhvervet ved

svig.



I efteråret 2018 iværksatte Udlændinge- og integrati-

onsministeriet derfor i samarbejde med Justitsministe-

riet, herunder Rigspolitiet, en undersøgelse af samspil-

let mellem reglerne om sletning af oplysninger i Kri-

minalitetsregistret og reglerne om karens eller udeluk-

kelse i cirkulæreskrivelsen om naturalisation.



Grundlæggende handler det om, at der er behov for at

opbevare oplysninger om kriminalitet i længere tid,

end hvad der er muligt efter de gældende regler for Kri-

minalregistret.



Det viste sig hurtigt, at der er forskellige udfordringer

forbundet med at udvide kriminalregisteret, så det om-

fatter flere strafbare forhold, end det gør i dag.

Det skyldes bl.a., at kriminalregisteret er et gammelt

system med sparsomme tekniske muligheder.



Udlændinge- og Integrationsministeriet orienterede

ved brev af 29. juni 2020 Folketingets Indfødsretsud-

valg om, at der endnu ikke var en endelig afklaring af,

hvordan udfordringerne med den indbyrdes uoverens-

stemmelse kunne løses, herunder at nogle udfordringer

af databeskyttelsesretlig karakter havde givet anled-

ning til yderligere overvejelser.

[Indfødsretsaftalen af 2021]



Den tidligere socialdemokratiske regering indgik den

20. april 2021 sammen med Venstre, Det Konservative

Folkeparti og Liberal Alliance som bekendt en ny ind-

fødsretsaftale.



En af de centrale ting i den nye aftale var, at man blev

enige om at skærpe vandelskravet.



Blandt andet blev man enige om, at en ansøger, der er

idømt betinget eller ubetinget fængsel, fremover skulle

udelukkes fra at blive dansk statsborger.



Herudover blev man blandt andet enige om at skærpe

karensbetingelserne således, at karenstiden – altså den

periode, hvor man ikke kan erhverve dansk statsbor-

gerskab – for ansøgere, der flere gange begår karensgi-

vende strafbare forhold, fremover blev forlænget.



Jeg er meget tilfreds med den linje, som blev lagt i for-

hold til vandelskravet.



Jeg mener derfor også, at vi siden 2018-aftalen blev

indgået – og som er den, som spørgeren refererer til –

har skærpet vandelskravet yderligere, så endnu flere

kriminelle udelukkes fra at få dansk statsborgerskab.

[Sletning af oplysninger i Kriminalregisteret]



Det var også vigtigt for aftaleparterne med 2021-afta-

len, at der i sagsbehandlingen er adgang til alle oplys-

ninger om strafbare forhold, som er omfattet af karens-

og udelukkelsesreglerne, så reglerne kan håndhæves

effektivt.



Aftaleparterne lagde derfor vægt på, at regeringen fort-

sat havde fokus på snarest muligt at løse udfordrin-

gerne i samspillet mellem reglerne om registrering og

sletning af oplysninger i Kriminalregisteret og reglerne

om karens eller udelukkelse ved naturalisation.



Der blev på den baggrund nedsat en tværministeriel ar-

bejdsgruppe om mulige løsningsmodeller for oplysnin-

ger om vandel til brug for naturalisationssager.



Der blev i maj og juni 2022 afholdt to møder i den

tværministerielle arbejdsgruppe, hvor forskellige løs-

ningsmodeller blev drøftet.



Formålet med arbejdsgruppen har været at kortlægge

mulige løsningsmodeller for oplysninger om vandel til

brug for behandlingen af naturalisationssager.



Der blev senest afholdt møde i arbejdsgruppen den 30.

juni 2022, hvor flere mulige løsninger blev drøftet, her-

under med input fra Justitsministeriet og Rigspolitiet.



Udlændinge- og Integrationsministeriet har i forlæn-

gelse af disse møder overvejet muligheden for at op-

rette et nyt register med oplysninger om strafbare for-

hold om alle udlændinge.



Det er dog ministeriets vurdering, at et sådan selvstæn-

digt register umiddelbart rejser nogle databeskyttelses-

retlige udfordringer, som vil skulle undersøges nær-

mere.



Det handler simpelthen om, at det skal overvejes nær-

mere, om det er berettiget efter reglerne om databe-

skyttelse at opbevare oplysninger om strafbare forhold

for alle udlændinges– potentielt for altid – uanset at mi-

nisteriet kun vil have brug for disse oplysninger i rela-

tivt få sager.



Det er desuden vurderingen, at udviklingen af et nyt

denen af et tocifret millionbeløb. Vurderingen hviler

bl.a. på, at det tidligere er vurderet, at alene justeringer

i Kriminalregisteret vil løbe op i omkostninger i den

størrelsesorden, hvorfor det samme forventes at ville

gøre sig gældende her. Vurderingen af omkostningerne

er således foretaget på det grundlag, der foreløbigt er

tilvejebragt, og vil selvsagt skulle undersøges nær-

mere.



Disse udfordringer vil jeg gerne drøfte med den nuvæ-

rende aftalekreds bag indfødsretsaftalen. Jeg påtænker

derfor – som jeg også har nævnt i min besvarelse af

spørgsmålet [IFU spm. nr. 24 (Alm. del)] – snarligt at

invitere aftalekredsen fra 2021-aftalen til en gennem-

gang af sagen.



Jeg vil selvfølgelig orientere Indfødsretsudvalget, når

der er fundet en afklaring på problematikken.

[Kriminalitetstjek]



Jeg vil gerne benytte lejligheden til også at sætte nogle

flere ord på kriminalitetstjekket i forbindelse med an-

søgninger om dansk indfødsret. Når ministeriet modta-

ger en ansøgning, så undersøger ministeriet altid, om

den pågældende er registreret i Kriminalregisteret. Det

gælder både i forbindelse med ministeriets behandling

af ansøgningen og i forbindelse med Folketingets be-

handling af lovforslag om indfødsrets meddelelse.



Ministeriet undersøger også, om ministeriet tidligere

har behandlet en ansøgning om den pågældende, og om

der i den forbindelse er oplysninger om strafbare for-

hold.



Herudover skal den pågældende selvfølgelig også selv

på tro og love oplyse om strafbare forhold i forbindelse

med at en ansøgning indgives.



Det fremgår f.eks. af ansøgningsskemaet, at ansøgeren

skal oplyse om alle strafbare forhold, som ansøgeren er

blevet sigtet, tiltalt eller straffet for, herunder også be-

tingede straffe, bøder og advarsler.



Det fremgår også, at ansøgeren skal oplyse om forhold,

som vedkommende har begået, men endnu

ikke

er ble-

vet sigtet, tiltalt eller straffet for.

[Frakendelse ved svig]



Det fremgår af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, at den,

som i forbindelse med sin erhvervelse af dansk ind-

fødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved for-

sætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger

eller fortie relevante oplysninger, ved dom skal fraken-

des indfødsretten, hvis det udviste forhold har været

bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.



Hvis ministeriet efterfølgende bliver bekendt med sa-

ger, hvor den pågældende har begået strafbare forhold,

før vedkommende har erhvervet dansk statsborger-

skab, som den pågældende ikke har oplyst om, vil mi-

nisteriet undersøge, om der kan være grundlag for at

indlede en sag om frakendelse af statsborgerskabet på

grund af svigagtigt forhold.



Det vil dog altid være op til domstolene at vurdere, om

der kan ske frakendelse som følge af svigagtigt forhold

i en given sag.

[Afslutning]



Tak for ordet.