Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2720378_0001.png
Talepapir
Arrangement:
Besvarelse af samråd C-E
Hvornår:
1. juni 2023 kl. 11.00
DET TALTE ORD GÆLDER
8. maj 2023
Tekst:
Samrådsspørgsmål C
”Vil ministeren i relation til orienteringen om manglende
gennemførsel af supplerende kriminalitetstjek i indføds-
retssager, IFU alm. del - bilag 111, redegøre nærmere for,
hvordan det i Indfødsretskontoret kunne forekomme, at
medarbejdere i januar 2021 egenrådigt og uden at invol-
vere ministeren og indfødsretsaftalekredsen kunne be-
slutte, at de ikke længere gad at prioritere opgaven med de
systematiske supplerende kriminalitetstjek af de personer,
der har erhvervet dansk statsborgerskab ved naturalisa-
tion, når dette tjek ellers klart var aftalt af et politisk flertal
bag indfødsretsaftalen af 29. juni 2018?”
Sags nr.
Akt-id
2023 - 7649
2308601
Samrådsspørgsmål D
”Vil ministeren endvidere redegøre for, hvilke konse-
kvenser de manglende tjek har haft, herunder for om der
er indtrådt forældelse efter straffelovens kapitel 11 eller
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
2720378_0002.png
2
andre hindringer for frakendelse i sagerne som følge af
ministeriets manglende kriminalitetstjek? Hvilke typer
kriminalitet begået forud for og efter tidspunktet for natu-
ralisation er der blevet begået af de personer, der er slup-
pet gennem nåleøjet og ikke er blevet udsat for systema-
tisk, supplerende kriminalitetstjek?”
Samrådsspørgsmål E
”Vil ministeren endelig tilkendegive, om ministeren vil
sikre, at der altid fremover sker systematiske supplerende
kriminalitetstjek, og vil ministeren udvide omfanget af
kontrollen, således at der også sker kriminalitetstjek efter
5 år og 10 år, samt sikre, at det alene er sikkerhedsgod-
kendte embedsmænd med dansk indfødsret, der behandler
ansøgninger fra udlændinge om dansk indfødsret?”
Tale:
[Indledning]
Først og fremmest tak for spørgsmålene.
Jeg vil gerne starte med at sige, at det er vigtigt, at vi
ikke tildeler dansk statsborgerskab til udlændinge, som
har begået alvorlig kriminalitet.
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
3
Dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra det
danske samfund, og jeg mener derfor også, at vi skal
stille strenge krav til dem, der ønsker dansk statsbor-
gerskab.
Derfor bliver udlændinge, der ansøger om dansk stats-
borgerskab, også systematisk tjekket i Kriminalregiste-
ret. Det sker både, når de pågældende udlændinge sæt-
tes på lovforslag om indfødsrets meddelelse, og inden
de deltager i grundlovsceremonierne ude i kommu-
nerne. Og jeg vil gerne med det samme understrege, at
disse systematiske tjek forud for tildelingen af statsbor-
gerskab jo altså også er blevet gennemført i de sager,
vi taler om her i dag.
[Om forløbet vedrørende de manglende supplerende
kriminalitetstjek]
I forhold til spørgsmålet om de såkaldte supplerende
kriminalitetstjek, som spørgsmålene i dag jo handler
om, så har jeg forud for samrådet sendt en skriftlig og
uddybende redegørelse over forløbet [med besvarelsen
af spørgsmål 120 (Alm. del)].
Jeg vil nu give redegørelsen nogle ord med på vejen.
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
4
I 2018 blev det indført, at det fremover, to år efter ved-
tagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse, systema-
tisk skal vurderes, om der er grundlag for at indlede
inddragelsessager på grund af fortielse af kriminalitet.
Det er den øvelse, der menes, når vi taler om det
sup-
plerende
kriminalitetstjek.
Det handler om, at de pågældende udlændinge kan
have begået kriminalitet forud for, at de er blevet dan-
ske statsborgere, men at denne kriminalitet ikke frem-
går af Kriminalregistret på det tidspunkt, hvor de ansø-
ger om dansk statsborgerskab.
Det supplerende kriminalitetstjek indebærer, at det
tjekkes, om der er udlændinge, som
efter
at de har fået
dansk statsborgerskab, er blevet dømt for kriminalitet,
som er begået
forud
for, at de blev danske statsborgere.
Viser det sig, at der er begået kriminalitet forud for er-
hvervelsen af statsborgerskab, skal det vurderes, om
kriminaliteten ville have haft betydning for, om de
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
5
kunne have fået dansk statsborgerskab, og om ansøge-
ren har fortiet oplysningerne i forbindelse med ansøg-
ningen.
Hvis det er tilfældet, vil Indfødsretskontoret indlede en
sag om inddragelse af statsborgerskabet.
Det kan ske på to måder afhængig af, om udlændingen
har deltaget i en grundlovsceremoni, hvor der gælder
et såkaldt supplerende vandelskrav. Det indebærer, at
udlændingen skal opfylde vandelskravet helt frem til
tidspunktet for grundlovsceremonien.
Hvis det ved det supplerende kriminalitetstjek viser
sig, at udlændingen har begået kriminalitet forud for
deltagelsen i grundlovsceremonien, har de pågældende
slet ikke erhvervet dansk statsborgerskab. Det skyldes,
at de ikke levede op til de betingelser, der gjaldt i den
lov, som i første omgang gav dem dansk statsborger-
skab.
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
6
Indfødsretskontoret vil derfor efter omstændighederne
kunne meddele de pågældende, at de aldrig har erhver-
vet dansk statsborgerskab, fordi det viser sig, at de al-
drig opfyldte vandelskravene.
I de øvrige sager, hvor der ikke har været et krav om
deltagelse i en grundlovsceremoni, kan inddragelse
derimod kun ske ved at indlede en sag om frakendelse
ved dom.
Det er selvfølgelig en mere tidskrævende proces, som
kræver inddragelse af politiet og anklagemyndigheden
og i sidste ende domstolene.
Det blev i 2018 også aftalt, at også de ca. 21.000 per-
soner, der i perioden fra 2014 til 2018 var blevet dan-
ske statsborgere ved naturalisation, som en engangs-
foranstaltning skulle vurderes.
Indfødsretskontoret iværksatte derfor i 2019 et supple-
rende kriminalitetstjek af de ca. 21.000 personer.
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
7
Dette kriminalitetstjek bliver gennemført og resulte-
rede i, at der bliver fundet 66 sager, hvor der er grund-
lag for at sende en anmodning om efterforskning til po-
litiet.
Jeg kan forstå, at de første tjek af de ca. 21.000 perso-
ner og håndteringen af de 66 sager, der blev fundet ved
gennemgangen, medførte et stort og tidskrævende ar-
bejde, og at der har været anvendt meget betydelige
ressourcer i Indfødsretskontoret på at løse den opgave.
Efter engangsforanstaltningen bliver der i januar 2021
iværksat en gennemgang af de personer, der erhver-
vede dansk statsborgerskab i december 2018.
Der bliver i den forbindelse fundet to sager, hvor det
konstateres, at der er potentiale til at indlede frakendel-
sessager.
I midten af marts i år i forbindelse med en gennemgang
af sager bliver Indfødsretskontoret opmærksom på, at
opgaven vedrørende de supplerende kriminalitetstjek
ikke er blevet prioriteret, og at der derfor er et efter-
slæb, idet tjekkene sidste gang er gennemført i januar
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
8
2021. Der er altså ikke foretaget supplerende krimina-
litetstjek vedrørende de lovforslag om indfødsrets
meddelelse, som blev vedtaget i december 2019 samt
juni og december 2020.
Der er desuden ikke sket en inddragelse af politi og an-
klagemyndighed i de to sager, der blev fundet ved det
seneste supplerende kriminalitetstjek i januar 2021.
Efter at omfanget af udeståenderne er blevet fastlagt,
besluttede ministeriet derfor i slutningen af april, at
Indfødsretskontoret skal påbegynde håndteringen af de
manglende supplerende kriminalitetstjek hurtigst mu-
ligt.
I første omgang indhentes der oplysninger fra Krimi-
nalregistret om de personer, som fremgår af de lov-
forslag om indfødsrets meddelelse, hvor der mangler at
blive foretaget et supplerende kriminalitetstjek.
For at løse opgaven med de supplerende kriminalitets-
tjek, blev det den 2. maj endvidere besluttet at nedsætte
en særlig indsatsgruppe.
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
9
Senere samme dag bliver jeg orienteret mundtligt om
sagen.
Den 4. maj bliver Folketinget orienteret skriftligt om
sagen.
I de følgende dage bliver den særlige indsatsgruppe
sammensat og opstartet, og den 9. maj begynder ind-
satsgruppen en indledende screening af oplysningerne
fra Kriminalregistret. Opgaven for indsatsgruppen er at
finde de sager, hvor det er relevant at indlede en ind-
dragelsessag.
Indsatsgruppen blev færdig med den indledende scree-
ning den 22. maj, og jeg vender tilbage til de foreløbige
resultater af arbejdet om et øjeblik.
Som jeg allerede har orienteret udvalget om, skyldes
de manglende supplerende kriminalitetstjek et efter-
slæb i Indfødsretskontoret.
Som jeg også angiver i redegørelsen, foreligger der in-
gen oplysninger om – og jeg har heller ingen grund til
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
10
at tro – at efterslæbet skyldes en aktiv beslutning fore-
taget af en eller flere medarbejdere i kontoret.
Men som jeg også har tilkendegivet i orienteringen til
Folketinget, er det stærkt beklageligt, at efterslæbet er
opstået. Og jeg har derfor indskærpet over for Indføds-
retskontoret, at hvis der skal foretages prioriteringer af
den karakter, så hører de til på mit bord. Det ansvar kan
og vil jeg selvfølgelig tage på mig.
Jeg har derfor også bedt ministeriet om at rette op på
de manglende kriminalitetstjek og de udestående sager
hurtigst muligt og senest inden udgangen af 2. kvartal.
[Om konsekvenser, foreløbige fund og forældelse]
Hvad angår spørgsmålet om, hvilke konsekvenser de
manglende supplerende kriminalitetstjek har haft, kan
jeg oplyse følgende:
De manglende supplerende kriminalitetstjek betyder
helt konkret, at der er knap 8.000 personer, som ikke to
år efter erhvervelsen af dansk statsborgerskab er blevet
tjekket for, om de har fortiet kriminelle forhold, der er
begået, før de blev danske statsborgere, og som kunne
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
11
have haft betydning for deres ansøgning om dansk
statsborgerskab.
Det betyder i sidste ende, at der kan være personer, som
har fortiet kriminelle forhold, og som derfor skulle
have haft inddraget deres statsborgerskab, men hvor
det endnu ikke er sket.
Dét er ministeriet nu i gang med at rette op på hurtigst
muligt.
Den særlige indsatsgruppen har som nævnt nu gen-
nemført en indledende screening af udskrifter fra Kri-
minalregisteret og har foreløbigt fundet 18 sager, hvor
der kan være anledning til at indlede en inddragelses-
sag.
I alle de sager, der er strafferetligt afsluttet, bortset fra
én sag, er der tale om bødestraffe, som ikke vedrører
alvorlig personfarlig kriminalitet. I den sidste afslut-
tede sag er den pågældende idømt en betinget dom på
30 dages fængsel med vilkår om samfundstjeneste for
tyveri
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
12
Herudover er der et mindre antal sager, hvor der aktuelt
alene er rejst sigtelser, herunder enkelte sager om vold
eller anden personfarlig kriminalitet. Det er endnu
ikke muligt at indlede inddragelsessager mod disse
personer, før straffesagerne er endeligt afgjort.
Endelig vil der, ud over de 18 sager, kunne blive tale
om en række børn, der enten aldrig har erhvervet dansk
statsborgerskab som biperson, fordi deres forælder
som følge af den begåede kriminalitet ikke har erhver-
vet statsborgerskabet, eller som efter omstændighe-
derne frakendes statsborgerskabet ved dom samtidig
med forælderen.
I de fleste af de 18 sager er tale om udlændinge, som
har været omfattet af kravet om at deltage i en grund-
lovsceremoni og derfor har skullet opfylde det supple-
rende vandelskrav.
Som jeg nævnte tidligere, vil Indfødsretskontoret i så-
danne sager efter omstændighederne kunne meddele de
pågældende, at de ikke har erhvervet dansk statsbor-
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
13
gerskab, , fordi det viser sig, at de aldrig opfyldte kri-
minalitetskravene. Der er ikke nogen tidsfrist for, hvor-
når en sådan sag kan indledes.
I de øvrige sager [hvor der ikke har været krav om del-
tagelse i grundlovsceremoni] vil det derimod være
nødvendigt at indlede en sag om frakendelse ved dom.
Frakendelse ved dom vil ske efter indfødsretsloven § 8
a, og straffelovens regler om forældelse af et strafferet-
ligt ansvar har ingen betydning for, om der kan ske fra-
kendelse.
Det forhold, at kriminalitetstjekkene først bliver fore-
taget nu, er derfor ikke i sig selv til hinder for, at det
kan konstateres, at pågældende aldrig har erhvervet
statsborgerskabet, eller at der rejses en sag om fraken-
delse ved dom.
Men det kan dog have betydning for, om Indfødsrets-
kontoret har mulighed for at anmelde den pågældende
til politiet for overtrædelse af straffelovens § 161 om
falsk erklæring.
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
14
Overtrædelse af denne bestemmelse kan straffes med
fængsel indtil 2 år, og der indtræder forældelse efter 5
år.
Bestemmelsen om falsk erklæring kan være relevant,
fordi ansøgere i forbindelse med ansøgningen om
dansk statsborgerskab under strafansvar skal erklære,
at alle oplysningerne i ansøgningen er korrekte.
Hvis ansøgeren skal deltage i en grundlovsceremoni,
før pågældende erhverver statsborgerskabet, skal ansø-
geren desuden forinden afgive endnu en erklæring un-
der strafansvar om blandt andet ikke at have begået kri-
minalitet, der er til hinder for erhvervelse af dansk
statsborgerskab.
De manglende kriminalitetstjek kan umiddelbart have
betydet, at det i nogle få sager ikke vil være muligt at
indlede sager mod de pågældende for falsk erklæring
på tro og love, fordi forholdet nu er forældet.
Det skyldes, at der er tale om ansøgere, der ikke har
været omfattet af kravet om at deltage i en grundlovs-
ceremoni, og derfor kun har afgivet erklæring på tro og
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
15
love i forbindelse med ansøgninger indgivet i 2016 og
2017. Det vil sige for mere end 5 år siden.
Lad mig understrege, at det i forbindelse med konsta-
tering af, at pågældende aldrig har erhvervet statsbor-
gerskab og frakendelse af statsborgerskab ved dom er
uden betydning, om et eventuelt strafferetligt ansvar
efter straffelovens § 161 er forældet.
Det vil sige, at man fortsat kan få frakendt sit statsbor-
gerskab, selvom et strafferetligt ansvar for at afgive
falsk erklæring måtte være forældet.
[Nærmere om udeståendet]
Som jeg også nævnte i begyndelsen af min tale, er det
vigtigt for mig at understrege, at alle, der har søgt om
dansk statsborgerskab og erhvervet det, er blevet kri-
minalitetstjekket flere gange i den forbindelse.
De personer, der nu skal undersøges nærmere, er altså
ikke uberettiget blevet optaget på en lov om indfødsrets
meddelelse, fordi de ikke i forbindelse med sagsbe-
handlingen er blevet slået op i Kriminalregisteret.
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
16
Det er alene det
supplerende
kriminalitetstjek, der
ifølge indfødsretsaftalen fra 2018 skal foretages to år
efter, at man er blevet dansk statsborger, som ikke er
foretaget siden januar 2021.
Som det også fremgår af orienteringen af 4. maj 2023
om udeståenderne, viser de tidligere gennemgange, at
der har været grundlag for at indlede inddragelsessager
i under en halv procent af sagerne.
Men lad mig understrege, at én person, der kunne have
fået frakendt statsborgerskabet, eller hvor det kan kon-
stateres, at pågældende aldrig har erhvervet statsbor-
gerskabet, uden at det er sket, selvfølgelig er en for me-
get.
[Om ministeren vil sikre at der altid fremover sker
supplerende kriminalitetstjek]
Nu vil jeg vende mig mod spørgsmål E.
Som jeg nævnte tidligere, blev det supplerende krimi-
nalitetstjek indført ved indfødsretsaftalen fra 2018.
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
17
Det supplerende kriminalitetstjek fremgår ikke af ind-
fødsretsaftalen fra 2021, der som bekendt blev indgået
af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Fol-
keparti og Liberal Alliance, men det forudsættes, at
tjekket er videreført, fordi aftaleparterne i 2021 skær-
pede kriminalitetskravene endnu en gang, ligesom det
blev aftalt, at mulighederne for frakendelse skulle ud-
vides.
Jeg synes, at den aftale, der blev indgået af et flertal i
Folketinget i 2021, landede på et fornuftigt niveau, og
jeg ønsker derfor ikke at indføre yderligere supple-
rende kriminalitetstjek.
Indfødsretsaftalen – og andre politiske aftaler for den
sags skyld – skal selvfølgelig implementeres. Og jeg
forventer selvfølgelig, at mit embedsværk tilrettelæg-
ger arbejdet sådan, at politiske aftaler implementeres.
Det gælder naturligvis også systematiske supplerende
kriminalitetstjek fremover. Jeg kan forstå, at Indføds-
retskontoret vil etablere en procedure, hvor de supple-
rende kriminalitetstjek foretages løbende hvert halve
år.
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
18
[Om embedsmændene i ministeriet]
Der spørges også ind til, hvilke medarbejdere i Ind-
fødsretskontoret der bør behandle sager om det supple-
rende kriminalitetstjek.
Helt overordnet kan jeg oplyse, at embedsmændene i
Indfødsretskontoret ansættes efter de samme regler,
som gælder for andre statslige embedsmænd.
Ansættelse i ministeriet forudsætter blandt andet, at
man kan blive sikkerhedsgodkendt på baggrund af en
sikkerhedsundersøgelse hos PET, og at man kan opret-
holde denne sikkerhedsgodkendelse under hele ansæt-
telsen.
Medarbejdere i Indfødsretskonteret, der skal have ad-
gang til Kriminalregistret, skal kunne sikkerhedsgod-
kendes på et højere niveau end de øvrige almindelige
medarbejdere i ministeriet.
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/6-23 om manglende supplerende kriminalitetstjek
19
Jeg har fuld tillid til neutraliteten hos ministeriets med-
arbejdere uanset deres nationalitet og til, at de overhol-
der de pligter, der påhviler dem som upartiske embeds-
mænd.
[Afslutning]
Jeg vil afslutningsvist nævne, at jeg også har fuld tillid
til, at Indfødsretskontoret hurtigt og grundigt vil hånd-
tere udeståenderne vedrørende efterslæbet med de sup-
plerende kriminalitetstjek.
Jeg vil naturligvis orientere udvalget, når udeståen-
derne er håndteret, ligesom udvalget løbende vil blive
orienteret fremover, når de systematiske supplerende
kriminalitetstjek er gennemført.
Tak for ordet.