IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om muligheden for at indføre en tro- og love erklæring ved ansøgning om opholdstilladelse og indfødsret om, at ansøgere og bipersoner, der har haft beskyttelsesbehov, på intet tidspunkt har rejst til det land, som de angiveligt er flygtet fra

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 23. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 146 (Alm.

del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 146:

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af S 619 af 22. maj 2023 redegøre for,

om det er muligt at indføre en tro- og love erklæring ved ansøgning om opholdstil-

ladelse og indfødsret om, at ansøgere og bipersoner, der har haft beskyttelsesbe-

hov, på intet tidspunkt har rejst til det land, som de angiveligt er flygtet fra, således

at opholdstilladelsen og indfødsretten efterfølgende kan inddrages, hvis det senere

viser sig at have været tilfældet?

Svar:

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører tro- og love erklæring ved

ansøgning om opholdstilladelse, har Udlændinge-og Integrationsministeriet til brug

for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst føl-

gende:

”En udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk.

1-2 (asyl), skal, så længe udlændingen har tidsbegrænset opholdstilladelse, op-

fylde en betingelse om, at udlændingen ikke har været i det land, hvor Udlæn-

dingestyrelsen har vurderet, at udlændingen risikerer asylrelevant forfølgelse,

siden den pågældende fik asyl i Danmark (hjemrejse).

Under behandlingen af en sag om forlængelse af opholdstilladelse eller medde-

lelse af permanent opholdstilladelse skal udlændingen underskrive en erklæ-

ring på tro og love om, at udlændingen ikke har foretaget en hjemrejse (hjem-

rejseerklæring).

Udlændingestyrelsen kan kræve en erklæring afgivet på tro og love i medfør af

udlændingelovens § 40, stk. 6.

Af hjemrejseerklæringen fremgår det, at oplysningerne i erklæringen afgives

under strafansvar efter straffelovens § 161 og udlændingelovens §§ 40, 59 og

Side

1/4

14. juni 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 8491

2325434

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om muligheden for at indføre en tro- og love erklæring ved ansøgning om opholdstilladelse og indfødsret om, at ansøgere og bipersoner, der har haft beskyttelsesbehov, på intet tidspunkt har rejst til det land, som de angiveligt er flygtet fra

60, samt at udlændingen ved at afgive urigtige eller ufuldstændige oplysninger

risikerer straf i form af bøde eller fængsel indtil 2 år.

Såfremt en udlænding oplyser i hjemrejseerklæringen at have foretaget en

hjemrejse, vil Udlændingestyrelsen vurdere, om opholdstilladelsen skal inddra-

ges eller nægtes forlænget. Hvis Udlændingestyrelsen på anden vis får kend-

skab til, at udlændingen har foretaget en hjemrejse, vil Udlændingestyrelsen

tilsvarende vurdere, om opholdstilladelsen skal inddrages eller nægtes forlæn-

get.

En tidsbegrænset eller permanent opholdstilladelse kan altid inddrages eller

nægtes forlænget, når en udlænding med asyl rejser på ferie eller andet korte-

revarende ophold til det land, hvor Udlændingestyrelsen har vurderet, at ud-

lændingen risikerer asylrelevant forfølgelse, og forholdene, der har begrundet

opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke læn-

gere risikerer forfølgelse. Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, og

bestemmelsen gælder uanset, om der er sket en ændring i de generelle forhold

i hjemlandet eller en ændring i den enkelte udlændings situation i hjemlandet.

Såfremt hjemrejsen er foretaget efter den 5. februar 2016, gælder der en for-

modningsregel, som betyder, at udlændingen ved sin hjemrejse har skabt en

formodning for, at udlændingen ikke længere risikerer asylrelevant forfølgelse.

Det er op til udlændingen at afkræfte denne formodning, hvilket fx kan ske ved,

at udlændingen dokumenterer, at der lå ganske særlige omstændigheder til

grund for hjemrejsen, fx dødsfald eller alvorlig sygdom i nærmeste familie.

En opholdstilladelse kan inddrages eller nægtes forlænget efter udlændingelo-

vens § 19, stk. 2, nr. 4 (bestemmelsen om hjemrejse) indtil 10 år efter det tids-

punkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang.

Efter udløbet af den 10-årige periode vil en permanent opholdstilladelse som

udgangspunkt ikke kunne inddrages på baggrund af en hjemrejse. En tidsbe-

grænset opholdstilladelse vil efter udløbet af den 10-årige periode kunne ind-

drages eller nægtes forlænget efter den generelle bestemmelse i udlændinge-

lovens § 19, stk. 1, nr. 1. Efter denne bestemmelse kan en tidsbegrænset op-

holdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget, når grundlaget for ansøgnin-

gen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når der er sket en sådan

ændring af forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, at udlændingen

ikke længere risikerer asylrelevant forfølgelse.

Ved vurderingen af, om en opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes forlæn-

get, vil Udlændingestyrelsen altid tage stilling til, om dette vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneske-

rettighedskonventions artikel 8 om retten til privatliv og familieliv.

Side

2/4

Har en udlænding afgivet urigtige oplysninger i en hjemrejseerklæring, vil dette

som udgangspunkt ikke i sig selv kunne danne grundlag for, at opholdstilladel-

sen inddrages eller nægtes forlænget. Efter praksis kan der alene ske inddra-

gelse eller nægtelse af forlængelse på baggrund af svig efter udlændingelovens

§ 19, stk. 2, nr. 1, i tilfælde, hvor en udlænding har afgivet svigagtige oplysninger

om centrale forhold vedrørende asylmotivet.

Hjemrejser kan imidlertid indikere svig, og derfor vil Udlændingestyrelsen altid

overveje, om en opholdstilladelse er opnået på baggrund af svig, hvis en udlæn-

ding viser sig at have haft ophold i sit hjemland, herunder navnlig i tilfælde, hvor

der er afgivet svigagtige oplysninger om hjemrejsen.”

Som det fremgår af min skriftlige besvarelse af S 619 af 22. maj 2023 har jeg bedt

mine embedsfolk om at vurdere muligheden for at fjerne ovennævnte 10 års

grænse. En sådan ændring vil være helt i tråd med regeringens klare holdning om,

at en opholdstilladelse som flygtning i Danmark som udgangspunkt skal ophøre, når

der ikke længere er et beskyttelsesbehov.

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører indfødsret, kan jeg oplyse,

at behandlingen af ansøgninger om naturalisation sker efter de retningslinjer, som

et flertal i Folketinget er blevet enige om. Senest indgik Socialdemokratiet den 20.

april 2021 sammen med Venstre, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance en

aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021

om naturalisation.

Jeg er glad for den aftale, der blev indgået i 2021, da det blev understreget, at til-

deling af dansk statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til. Jeg har der-

for aktuelt ingen planer om at foreslå denne ændret ved for eksempel at foreslå en

betingelse om, at ansøgere og bipersoner, der har haft beskyttelsesbehov, ved an-

søgning om statsborgerskab på tro- og love skal oplyse, at de på intet tidspunkt har

rejst til det land, som de er flygtet fra.

Jeg kan herudover generelt oplyse, at ansøgere, der søger om dansk statsborger-

skab, i forbindelse med sin ansøgning skriver under på tro og love, at alle oplysnin-

gerne i ansøgningsskemaet og eventuelle bilag er korrekte. Oplysningerne afgives

under strafansvar, jf. straffelovens § 161.

Det fremgår hertil af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, at den, som i forbindelse

med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved

forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante op-

lysninger, ved dom skal frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været

bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser.

Jeg kan generelt oplyse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet er opmærksom

på reglerne om frakendelse i indfødsretslovens § 8 A, når ministeriet bliver bekendt

med sager, hvor omstændighederne kan give anledning til, at det undersøges, om

Side

3/4

der kan være grundlag for en sag om frakendelse af statsborgerskabet på grund af

svigagtigt forhold. Det vil altid vil være op til domstolene at vurdere, om der kan

ske frakendelse af statsborgerskabet som følge af svigagtigt forhold i en given sag.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

4/4