Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2721209_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 15. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 134 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 134:
Vil ministeren i relation til orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk
statsborgerskab ved naturalisation i 1. kvartal 2023, jf. IFU alm. del - bilag 113 ud-
dybe, hvad der helt konkret ligger i den omtalte fasttrack-ordning og kommentere
på, om ordningen skal forstås sådan, at ministeren ønsker at tildele dansk indføds-
ret som en slags fastfood, ligesom McDonalds drive-in? Vil ministeren garantere, at
ministerens embedsmænd ikke undervejs i den hurtige proces vælger at prioritere,
at de eksempelvis vil overse kriminalitet eller andre betingelser for ansøgerne, in-
den de fasttrack-optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i lyset af, at
ministeren den 4. maj orienterede Indfødsretsudvalget om, at det supplerende op-
følgende kriminalitetstjek, som blev aftalt med indfødsretsaftalen i 2021, ikke har
fundet sted på grund af ”en prioritering af opgaverne i Indfødsretskontoret, som er
foretaget af kontoret selv”, jf. IFU alm. del – bilag 111?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at ministeriet på baggrund af
en stigende sagsbehandlingstid har iværksat en række tiltag, som kan medvirke til
at nedbringe antallet af verserende sager og dermed også den gennemsnitlige sags-
behandlingstid. Ministeriet har bl.a. identificeret en gruppe af sager, som på bag-
grund af datatræk klassificeres som lette sager, og som derfor behandles i en særlig
fasttrack-ordning, dvs. uafhængigt af tidspunktet for indgivelse af den konkrete an-
søgning.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at nogle af de
kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen af sager er, at der er tale om første-
gangsansøgninger, at ansøgeren ikke er registreret med strafbare forhold i Krimi-
nalregisteret, og at der ikke er henvist til lempede regler eller i øvrigt søgt om di-
spensation fra en eller flere betingelser. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af 20.
marts 2023 af spørgsmål nr. 30 (alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg, der er
vedlagt denne besvarelse som bilag.
Side
1/2
7. juni 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 8178
2319101
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvad der helt konkret ligger i den omtalte fasttrack-ordning
2.
Fasttrack-ordningen indebærer ikke, at der er betingelser, som ikke bliver grun-
digt belyst under sagsbehandlingen. Der er tale om en ordning, hvor en gruppe af
medarbejdere har fokus på at behandle sager, som forventeligt kan sagsbehandles
hurtigere end andre sager. Det er vurderingen, at en hurtigere afvikling af en større
mængde sager af lettere karakter vil have en betydning for den samlede sagsbe-
handlingstid til gavn for alle øvrige sager.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2