IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvad der helt konkret ligger i den omtalte fasttrack-ordning

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)

IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 30

Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 24. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 30

(Alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmini-

steren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 30:

I ministerens orientering om behandlingen af ansøgninger om dansk statsborger-

skab ved naturalisation i 4. kvartal 2022 og initiativer til nedbringelse af sagsbe-

handlingstiden i Indfødsretskontoret (IFU alm. del – bilag 57) nævnes en såkaldt

fasttrack-ordning for behandling af ansøgninger om dansk statsborgerskab. Vil mi-

nisteren i den forbindelse oplyse følgende:

1. Hvornår er ordningen taget i brug, eller hvornår forventes den taget i brug?

2. Hvad er kriterierne for, hvornår en sag kan indgå i fasttrack-ordningen?

3. Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke foregår konventionsstridig forskelsbe-

handling, når nogle ansøgninger behandles forud for andre ansøgninger, der er ind-

givet tidligere?

4. Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at ansøgninger behandles i den

rækkefølge, de indgives?

5. Finder ministeren det hensigtsmæssigt at gøre fasttrack-ordningen permanent

også efter, at ministeriets sagsbehandlingstid er nået ned på 12 måneder i gennem-

snit, som er varslet i IFU alm. del – bilag 57?

6. Hvor lang tid går der i gennemsnit eller forventes der at gå i gennemsnit fra en

fasttrack-behandlet ansøgning er modtaget i ministeriet, til ansøgeren modtager

besked om forventet optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse?

7. Indgår der i fasttrack-ordningen både sager, hvor ansøgeren med en høj grad af

sikkerhed vurderes at opfylde de almindelige betingelser for opnåelse af dansk

statsborgerskab, og sager, hvor ansøgeren med en høj grad af sikkerhed vurderes

at skulle have afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse?

8. Hvordan vil den procentvise fordeling være mellem sager, der behandles eller

forventes behandlet efter fasttrack-ordningen, og øvrige sager?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet ser med stor bekymring på den stigende

sagsbehandlingstid og det stigende antal verserende sager. Ministeriet har derfor

Side

1/3

20. marts 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 3814

2239800

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvad der helt konkret ligger i den omtalte fasttrack-ordning

iværksat en række initiativer med henblik på at nedbringe den gennemsnitlige sags-

behandlingstid i naturalisationssager. Udover at forøge antallet af medarbejdere i

Indfødsretskontoret, har ministeriet identificeret en gruppe af sager, der kan be-

handles i en såkaldt fasttrack-ordning, jf. også min orientering til udvalget af 13.

februar 2023 (IFU Alm. del – bilag 57).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har påbegyndt arbejdet med den nye fast-

track-ordning den 1. februar 2023.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har identificeret ca. 3.500 sager til fast-

track-ordningen. Sagerne er modtaget i ministeriet i perioden fra den 1. marts 2021

til ultimo januar 2023, og sagsbehandlingstiden for de pågældende sager vil derfor

variere væsentligt.

Sagerne er opdelt i 5 kategorier. Fælles for kategorierne er, at sagerne inden for

den enkelte kategori - ud fra de oplysninger, som er afgivet ved ansøgningens ind-

givelse - forventes at være ensartede og sagsbehandlingsmæssigt let tilgængelige.

Kriterierne for at være defineret som en let sag i kategori 1 er, at:



Ansøgeren har ikke tidligere søgt om dansk statsborgerskab

Ansøgeren har en almindelig ansøgerprofil, hvilket betyder, at der ikke søges

om dansk statsborgerskab efter lempede regler eller særregler

Ansøgeren har ikke børn

Ansøgeren har efter det oplyste ikke haft længerevarende opholdsafbrydelser

Ansøgeren har efter det oplyste ikke tidligere strafbare forhold, og der er ikke

oplysninger om strafbare forhold i Kriminalregisteret

Ansøgeren har ikke søgt dispensation fra opfyldelse af betingelser i cirkulære-

skrivelsen.

Kriterierne for at være omfattet af kategori 2 er, at:



Ansøgeren har oplyst om udlandsophold, men opfylder de øvrige kriterier un-

der kategori 1.

Kriterierne for at være omfattet af kategori 3 er, at:



Ansøgeren har oplyst om børn, som ønskes medtaget på ansøgningen, (biper-

soner) men opfylder de øvrige kriterier under kategori 1.

Kriterierne for at være omfattet af kategori 4 er, at:



Ansøgeren har oplyst om strafbare forhold, som ikke fremgår af Kriminalregi-

steret, men opfylder de øvrige kriterier under kategori 1.

Kriterierne for at være omfattet af kategori 5 er, at:

Side

2/3

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvad der helt konkret ligger i den omtalte fasttrack-ordning



Ansøgeren har søgt om dispensation fra beskæftigelseskravet i cirkulæreskri-

velsens § 23 A, og er umiddelbart omfattet af den særlige forelæggelsesadgang

for Folketingets Indfødsretsudvalg i cirkulæreskrivelsens § 23 A, stk. 4, om unge

ansøgere, der er indrejst i Danmark inden det fyldte 8. år, og som er under 22

år på tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Ansøgeren opfylder de øvrige

kriterier under kategori 1.

Forventningen er, at ansøgerne i fasttrack-ordningen – bortset fra ansøgerne i ka-

tegori 5 – som udgangspunkt opfylder betingelserne i cirkulæreskrivelsen for optag

på lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Det følger af statsborgerretskonventionens artikel 10, at enhver kontraherende

stat skal sikre, at ansøgninger om erhvervelse af statsborgerret i landet behandles

inden for en rimelig tidsfrist. Det følger af den forklarende rapport til konventionen,

at hvorvidt kravet om ”rimelig tidsfrist” er overholdt, afhænger af en konkret vur-

dering af alle relevante omstændigheder.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at en ordning, hvor den

sagsbehandlende myndighed opprioriterer nogle sagstyper frem for andre med

henblik på at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid, ikke vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser. De øvrige ansøgninger om dansk statsbor-

gerskab, som ikke indgår i fasttrack-ordningen, vil blive behandlet på sædvanlig vis.

Jeg mener som udgangspunkt, at ansøgningerne om dansk statsborgerskab ud

fra en lighedsbetragtning skal behandles i den rækkefølge, som de modtages i. Men

jeg er også åben for at se på, om der kan være en gevinst for sagsbehandlingen og

sagsbehandlingstiden, hvis nogle sager får en hurtigere vej gennem systemet.

Når Udlændinge- og Integrationsministeriet har taget en ny fasttrack-ordning i brug

for at nedbringe sagsbehandlingstiden, skal det derfor også ses som et forsøg på at

undersøge, om der kan etableres en generelt hurtigere og mere smidig ansøgnings-

proces, hvor de letteste og mest enkle sager vil kunne behandles forlods.

Det er på nuværende tidspunkt, hvor ordningen kun har været i gang i meget kort

tid, ikke muligt at vurdere, om fasttrack-ordningen skal være permanent.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets forventning, at fasttrack-ordnin-

gen vil medvirke til at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid væsentligt.

Ministeriet forventer således på baggrund af de iværksatte tiltag, at den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid med udgangen af 2023 vil være nedbragt til ca. 15 må-

neder og i 2024 ca. 12 måneder.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

3/3