Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2674024_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 30. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 13 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten
Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res endeligt.
Spørgsmål nr. 13:
Vil ministeren kommentere på, at Storbritannien i et landesvar til Danmark har ud-
talt: ”UK ikke har ratificeret Europarådets statsborgerretskonvention, da den på
visse punkter ikke stemmer overens med britisk lov om statsborgerskab, særligt i
forhold til fratagelse af statsborgerskab. Storbritannien har derfor ikke på nuvæ-
rende tidspunkt planer om at ratificere konventionen”, og vil ministeren tage initi-
ativ til, eventuelt sammen med Storbritannien, Frankrig, Belgien og Irland, at gå
videre med dette problem i Europarådet? Der henvises til L 230 - svar på MFU spm.
4 (folketingsåret 2020-21), samt pkt. 5.5 i regeringsgrundlaget fra december 2022,
hvoraf det fremgår: ”Der er f.eks. snævre rammer for at kunne frakende kriminelle
udlændinge deres statsborgerskab og begrænsede muligheder for at udvise krimi-
nelle udlændinge, hvilket er en udfordring”
Svar:
1.
Det er korrekt, at de lande, som er nævnt i spørgsmålet, herunder Storbritannien,
i modsætning til Danmark ikke har ratificeret Den Europæiske konvention af 6. no-
vember 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen).
2.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget fra december 2022, vil regeringen ar-
bejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund og derfor fastholde
Danmarks medlemskab af de internationale konventioner.
Det ændrer dog ikke på, at der findes uhensigtsmæssigheder ved dele af konventi-
onerne og fortolkningen af dem. Der er f.eks. snævre rammer for at kunne frakende
kriminelle udlændinge deres statsborgerskab og begrænsede muligheder for at ud-
vise kriminelle udlændinge, hvilket er en udfordring. Vi skal derfor være klar til at
udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, således at deres
negative bivirkninger minimeres.
Side
1/2
13. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 1915
2207300
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om ministerens kommentar til, at Storbritannien har udtalt, at de ikke har ratificeret Europarådets statsborgerretskonvention
Derfor vil regeringen udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engage-
rer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes.
Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen vil igangsætte en grundig
udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og afgørelser fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD).
Regeringen er nu i gang med at se på, hvordan dette arbejde nærmere skal tilrette-
lægges.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2