IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Indfødsretsudvalget 2020-21

IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 37

Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 10. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 37 (alm.

del) efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 37:

Vil ministeren oplyse, om der er udarbejdet en undersøgelse af Grundloven og eller

Statsborgerretskonventionens betydning i forhold til indfødsretsområdet og Ind-

fødsretsudvalgets arbejde af ministeriet, Justitsministeriet eller et andet ministerie

eller af Kammeradvokaten eller andre? I bekræftende fald vil ministeren fremlægge

denne undersøgelse og eller disse overvejelser?

Svar:

Danmark tiltrådte i 2002 Europakonventionen af 6. november 1997 om statsbor-

gerret (statsborgerretskonventionen). I forbindelse med ratificeringen af statsbor-

gerretskonventionen fremsatte den daværende justitsminister den 28. oktober

1998 L 69 om forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret, lov om offentlig

auktion ved auktionsledere og lov om vagtvirksomhed (Ratifikation af Europaråds-

konventionen af 6. november 1997 om statsborgerret og ophævelse af krav om

dansk indfødsret m.v.). Loven blev vedtaget den 15. december 1998.

I forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget blev der udfærdiget lovbemærk-

ninger om bl.a. grundlovens § 44, stk. 1, og myndighedernes behandling af ansøg-

ninger om indfødsret. Lovforslaget er vedlagt til orientering.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udarbejdede den 7. marts

2011 en redegørelse til statsministeren om Integrationsministeriets daværende be-

handling af ansøgninger om indfødsret fra statsløse personer født i Danmark.

Som det fremgår af pkt. 2. i redegørelsen, der er vedlagt i kopi, er Folketingets og

Indfødsretskontorets daværende behandling af indfødsretssager gennemgået i for-

bindelse med Indfødsretskontorets behandling af ansøgninger om indfødsret fra

statsløse personer født i Danmark.

4. marts 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 3089

1530199

Side

1/2

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

Justitsministeriet udarbejdede den 5. marts 2012 et notat om Danmarks interna-

tionale forpligtelser på udlændinge- og statsborgerretsområdet. De centrale kon-

ventioner af betydning for statsborgerretsområdet gennemgås i notatets afsnit 4.

Forholdet til statsborgerretskonventionen bliver gennemgået i afsnit 4.4. på side 38

–

40. Notatet vedlægges til orientering.

Ved kommissorium af 23. november 2012 besluttede den daværende regering at

nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe om dobbelt statsborgerskab, der skulle

undersøge, hvorledes nye regler om dobbelt statsborgerskab skulle udmøntes. I

den forbindelse gennemgik arbejdsgruppen gældende ret, herunder grundlovens §

44 og lov om dansk indfødsret. Arbejdsgruppen gennemgik ligeledes statsborger-

retskonventionens betydning i forhold til dobbelt statsborgerskab. Arbejdsgrup-

pens rapport vedlægges til orientering.

Udlændinge- og Integrationsministeriet orienterede ved brev af 24. februar 2017

til Folketingets Indfødsretsudvalg om Danmarks forpligtelser på indfødsretsområ-

det i he hold til FN’s ko ve tio af . de e er

6 o rettigheder for perso er

med handicap. Ministeriet redegjorde i brevet under pkt. 2 for betydningen af Dan-

marks internationale forpligtelser for indfødsretsområdet, herunder muligheden

for domstolsprøvelse, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Udlændinge- og Integrationsministeriet redegjorde endvidere under pkt. 4-6 bl.a.

for cirkulæreskrivelsen om naturalisations bestemmelser om forelæggelse af syg-

domssager for Folketingets Indfødsretsudvalg, Udlændinge- og Integrationsmini-

steriets rolle i forbindelse med forelæggelse af sager for Folketingets Indfødsrets-

udvalg og handicapkonventionens betydning for Folketingets Indfødsretsudvalgs

behandling af indfødsretssager. Brevet vedlægges til orientering.

Jeg er ikke bekendt med, om Kammeradvokaten har undersøgt grundloven eller

statsborgerkonventionens betydning i forhold til indfødsretsområdet og Indføds-

retsudvalgets arbejde.

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

2/2

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

1788

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, 10v 0m offentlig auktion m.v.

Lovforslag nr. L 69. Fremsat den 28. oktober 1998 af justitsministeren (Frank Jensen)

Forslag

Lov om aendring af lov om dansk indfødsret, lov om offentlig

auktion ved auktionsledere og lov .om Vagtvirksomhed

(Ratifikation af Europarådskonventionen af 6. november 1997 om statsborgerret og ophævelse af

' ' _ krav om dansk indfødsret m.v.)

§1

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 757 af 14. september 1995, som ændret

ved lov nr. 233 af 2. april 1997, foretages følgen-

de ændringer:

l. § I, stk. I, affattes således:

»Et barn erhverver dansk indfødsret ved føds-

len, hvis faderen eller moderen er dansk. Er bar-

nets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk,

erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det

er født her i riget.«

2. § 2 affattes således:

»§ 2. Har et barn af en' dansk far og en uden-

landsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved

fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved

forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en for-

udsætning, at barnet på tidspunktet for ægteska-

bets indgåelse er ugift og under 18 år.«

3. § 2 A affattes således:

»§ 2 A. Et udenlandsk barn under 12 år, der er

adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bli-

ver dansk statsborger ved adoptionen, hvis bar-

net adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af

ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en

ugift dansk statsborger.

Stk. 2. Dansk indfødsret erhverves fra det tids-

punkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræ-

der.

Justitsmin., j.nr. 98/300-00030

Stk. 3. Stk. l og 2 finder tilsvarende anvendel-

se i tilfælde, ,hvor barnet er adopteret ved en

udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør

af adoptionslovens § 28, stk. 2.«

4. § 3, stk. I, affattes således:

»En udlænding, som har haft ophold her i riget

i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt

mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverver

dansk indfødsret ved efter det fyldte 18. år, men

inden det fyldte 23. år, over for et statsamt, Kø-

benhavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden

på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grøn-

land at afgive skriftlig erklæring herom.«

5. § 5 affattes således:

»§ 5. Erhverver en person indfødsret ved afgi-

velse af erklæring i medfør af §§ 3 eller 4, til-

kommer indfødsretten også den pågældendes

barn, herunder adoptivbarn, medmindre det ud-

trykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være

omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en

forudsætning for et barns erhvervelse af dansk

indfødsret, at den erklærende har del i forældre-

myndigheden over barnet, og at barnet er ugift,

under 18 år og bosat her i riget. For et adoptiv-

barn er det tillige _en betingelse, at adoptionen

har gyldighed efter dansk ret.«

6. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Har den, der naturaliseres, børn, her-

under adoptivbørn, finder reglerne i § 5 tilsva-

rende anvendelse.«

Indfødsretsudvalget 2020-21

IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 37

Offentligt

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

F. t. l. -vedr. dansk indfødsret, 10v om offentlig-.auktion-mv.

7. § 8, stk. 1, I. pkt., affattes således:

»Den, derer født i udlandetog aldrig har boet

her i riget og ej heller har opholdt sig her under

forhold, der tyder på samhørighed med Dan- V

mark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte

22. år, medmindre den pågældende derved bli-

ver statsløs«, ' '

8. ' § 9 A ophæves.

9. '§ 1 Oophæves, og i stedet indsættes:

»§ 10. Efter overenskomst mellem Danmark

og de øvrige nordiske lande (Finland, Island,

Norge 0g Sverige) gælder i visse tilfælde særlige

regler for personer, der tidligere har haft bopæl-i

et andet nordisk land, eller som har statsborger-

ret i et andet nordisk land, herved §§ 10 A -

10 C. v ' 3

Stk. 2. I forhold til hvert enkelt af de nordiske

lande finder reglerne i §§ 10 A - 10 C anvendel-

se fra det tidspunkt, hvor overenskomsten træder

i kraft for det pågældende land.

§ 10 A. Ved anvendelsen af § 3 ligestilles bo-

pæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget,

dog kun i det omfang boplælstiden i det andet

nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæ-

ringens afgivelse og før den erklærendes fyldte

16. år.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 4 ligestilles bo-

pæl i et nordisk land indtil det fyldte 12. år med

bopæl her i riget.

Stk. 3. Ved anvendelsen af § 8 ligestilles bo-

pæl i et nordisk land i sammenlagt mindst 7 år

med bopæl her i riget.

§ 10 B. En statsborger i et nordisk land, som

1) har erhvervet statsborgerret dér på anden

måde end ved naturalisation,

2) er fyldt 18 år,

3) har haft fast bopæl her i riget i de sidste 7 år,

4) ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf

eller foranstaltning, der kan ligestilles med

frihedsstraf,

erhverver dansk indfødsret ved over for et

statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsom-

1789

budsmanden på Færøerne eller Rigsombuds-

manden i Grønland atafgive skriftlig erklæring

herom. Bestemmelsen i § 5 finder tilsvarende

anvendelse. i ' ' ' "

§ 10 C. Den, der har mistet dansk indfødsret

og derefter vedblivende harværet statsborger i et

nordisk' land, generhverver indfødsretten, når

han efter at have taget fast bopæl her i riget over

for et statsamt, Københavns Overpræsidium,

Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsom- '

budsmanden i Grønland afgiver skriftlig' erklæ-

ring herom. Bestemmelsen i § 5 finder tilsvaren-

de anvendelse.« ' ' ' '

10. 1 § I1iudgår›'›l§ 9 A, stk. 4,«,

11. I. § '41 indsættes ,som stk. 2: _

»Stk 2. En erklæring afgivet efter lovens §§ 3,

4,10 B eller 10 C afvises af den myndighed, som

erklæringen er fremsat overfor, hvis myndighe-

den ikke finder, at betingelserne for at erhverve

dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. -Af-

visning af en erklæring kan påklages til Justits-

ministeriet.«

1.2. § 12, stk. 3, affattes såledesz'

»Stk 3. Justitsministeren kan hos skattemyn-

digheder og andre myndigheder indhente de op-

lysninger, også i elektronisk form, om ansøgere

om dansk indfødsret og disses børn, som er nød-

vendige for at behandle ansøgningerne,«

§2i

' I lov om offentlig auktion ved auktionsledere,

jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 9. april 1986,

som ændret ved lov nr. 385 af 22. maj 1996,

foretages følgende ændring:

I § 3, stk; 2, udgår: »har dansk indfødsret,« ,

§3

I lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksom-

hed, som senest ændret ved lov nr. 389 af 14.

juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk, 1, nr. l, ophæves.

Nr. 2-8 bliver herefter nr. l-7.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

1790

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m.v.

2. I; § 3, stk. 2, udgår: »dansk indfødsret og«,

3. I § 4, stk. I, 1. pkt., ændres »nr. 1-4« til: »nr.

l-3«, 0g »nr. 5-8« til: »nr. 4-7«,

4. I § 14, stk. 2, I. pkt., ændres to steder »nr. 6«

til: »nr. 5«.

5. I § 17, stk. I, ændres to steder »nr. 1-5« til:

»nr. 1-4«.

.§4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. § l, nr. 1, har virkning for børn, der fø-

des efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning for børn, der

adopteres med virkning fra lovens ikrafttræden

eller derefter. ' =

Stk. 4. § l, nr.. 4, har virkning for personer,

som fylder 18 år efter lovens ikrafttræden.

Stk. 5. § l, nr. 5, har virkning for børn af per-

soner, der erhverver dansk indfødsret efter lo-

vens ikrafttræden. ' .

Stk. 6. § l, nr. 7, har virkning for personer, der

fylder 22 år efter lovens ikrafttræden.

§5

Stk. I. § 2 gælder ikke for Færøerne og Grøn-

. land, men kan ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigel-

ser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 2. § 3 gælder ikke for Færøerne og Grøn-

land, men kan ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, ,som de særlige færøske eller grøn-

landske forhold tilsiger.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

F. t. l. vedr'. dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m.v.

1791

.Bemærkninger til lovforslaget* I

Almindelige bemærkninger' . i i

I. Indledning

Lovforslaget har til formål at: gennemføre. Europá-

rådskonventionen af 6. november 1997 om statsbor-

gerret i dansk ret. Konventionen træder i kraft, når den

er ratificeret af 3 af Europarådets medlemsstater.

Konventionen, der indtil videre er ratificeret af Slova-

kiet og Østrig, er optrykt som bilag 2 til dette lovfor-

slag i dansk oversættelse. -

Ved vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget

sit samtykke til, at Danmark ratificerer konventionen.

Efter færdigforhandlingen af den nye Europaråds-

konvention har Justitsministeriet foretaget en gen-

nemgang af konventionen sammenholdt med gælden-

de dansk ret. Denne gennemgang har vist, at en dansk

ratifikation af konventionen forudsætter visse ændrin-

ger i den gældende lovgivning.

Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af disse

overvejelser, men indeholder også andre forslag til

ændringer af indfødsretsloven. Disse .forslag omfatter

udover konsekvensændringer og sproglige ændringer

bl.a. forslag til en ændring af lovens § 3 om 'adgangen

til at opnå dansk indfødsret for unge mennesker, der er

født eller opvokset heri landet, forslag om ligestilling

af adoptivbørn med biologiske bøm i statsborgerretlig

henseende samt en tilsvarende ligestilling mellem

børn født henholdsvis i og uden for ægteskab.

Endvidere foreslås ændringer af 'lov om offentlig

auktion ved auktionsledere og lov om vagtvirksom-

hed, således at der ikke længere stilles krav om dansk

indfødsret som betingelse for beskikkelse som aukti-

onsleder eller for opnåelse af autorisation til at udøve

vagtvirksomhed.

2. Europarådskonventionen af 6. november 1997 om

statsborgerret

2.1. Europarådskonventionen som en del af internati-

, anal ret

. Europarådskonventionen samler, supplerer og ud-

bygger de internationale konventioner om statsbor-

gerret, der allerede eksisterer, og har bl.a. til formål at

fastsætte visse internationale principper og standarder

på området," < i i ' 7 * -

' På 'statsborgerretsområdet har Danmark tiltrådt føl-

gende konventioner m.v.:“ ' '

i - De Forenede Nationers konvention af 20. februar

“i 1957' om gifte kvindersstatsborgerret,

- De Forenede Nationers konvention af' 30. august

1961 'om begrænsning af statsløshed, - ' -

- Europarådskonventionen 'af 6, maj 1963 om be-

, grænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og

værnepligt for personer med dobbelt statsborgerret,

- Nordisk overenskomst af 15. januar 1969 om gen-

nemførelse af visse bestemmelser om statsborger-

ret. '

2.2. Europarådskonventionens formål

Konventionen er den første internationale tekst, der

indeholder principper 0g regler, som berører alle

aspekter af statsborgerretten. Konventionen .fastslår

bl.a. som nogle 'af sine afgørende principper, at_stats-

_ løshed skal undgås, og at ingen vilkårligt skal kunne <

fratages sin nationalitet. Endvidere fastslår konventi-

onen i overensstemmelse med Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention, at de nationale regler om

statsborgerret ikke må indebære, at der finder for-

skelsbehandling sted på grund af køn, religion, race,

hudfarve samt national eller etnisk oprindelse.

Endvidere fastslår konventionen som noget nyt i in-

ternational ret principper for løsning af statsborger-

retsspørgsmål i forbindelse med statssuceession. Som

sådan har konventionsteksten været et vigtigt redskab

for de mange nye Øst- og Centraleuropæiske stater,

der i de senere år som nye Europarådslande har skullet

gennemføre ny lovgivning på statsborgerretsområdet_.

Konventionen accepterer medlemsstaternes for-

skellige syn på spørgsmålet om dobbelt statsborgerret.

Konventionen anerkender således, at det er den enkel-

te stats frie afgørelse, hvilke konsekvenser den pågæl-

dende stat i sin nationale lovgivning drager af den om-

stændighed, at dens statsborgere.erhverver eller er i

besiddelse af statsborgerret i et andet land. I den for-

bindelse er medlemsstaterne enige om det ønskelige i

at finde hensigtsmæssige løsninger på konsekvenser-

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

1792

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov om offentlig auktion m.v.

ne af dobbelt statsborgerret, i særdeleshed med hen-

syn til de rettigheder og forpligtelser over for flere sta-

ter, der er forbundet med besiddelsen af dobbelt stats-

borgerret. Endvidere finder medlemsstaterne det øn-

skeligt, at personer, som har statsborgerret i to eller

flere af de kontraherende stater, kun har værnepligt i

en af disse, og det findes endvidere nødvendigt at

fremme internationalt samarbejde mellem de nationa-

le myndigheder, som er ansvarlige for anliggender

vedrørende statsborgerret.

2.3. Den nye konventions forhold til Europarådskon-

ventionen af 6. maj 1963 0m begrænsning af tilfælde

af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer

med dobbelt statsborgerret

Den 29. august '1972 ratiñcerede Danmark Europa- i

rådskonventionen af 6. maj 1963 om begrænsning af g

tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for

personer med dobbelt statsborgerret.

Denne konvention forpligter Danmark til overfor

de medkontraherende stater at undgå dobbelt statsbor-

gerret i visse tilfælde. i “ '

Intentionerne i Europarådskonventionen af 1963

om så vidt muligt at undgå dobbelt statsborgerskab er

udtryk for den opfattelse, der på tidspunktet for kon-

ventionens tilblivelse herskede i de fleste vesteuropæ-

iske lande.

Konventionen, der foruden af Danmark er ratiñce-

ret af Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg, Norge,

Sverige, Tyskland og Østrig, anerkender dog eksi-

stensen af dobbelt statsborgerskab, når f. eks. en anden

nationalitet erhverves automatisk efter det andet lands

lovgivning. '

Af de nævnte 9 medlemmer af. 1963-konventionen

har Italien ved ændringer i den nationale lovgivning

forladt princippet om begrænsning af dobbelt stats-

borgerskab i relation til ikke-medkontraherende sta-

ter. .

Udviklingen og holdningerne ivEuropa til spørgs-

målet om dobbelt statsborgerskab har ændret sig op

gennem 1970'erne og 80'erne. I Europa findes i dag “

et stigende antal personer med dobbelt statsborger-

skab. Det hænger bl.a. sammen med den større bevæ-

gelighed og immigration mellem landene, der i højere

grad end tidligere giver sig udslag i »sammenstød«

mellem forskellige nationale lovgivninger. Hertil

kommer, at den statsborgerretlige lovgivning generelt.

er ændret henimod en større ligestilling mellem mænd

og kvinder. Børn, der fødes i ægteskaber mellem per-

soner af forskellig nationalitet, vil således i dag som

udgangspunkt være født som dobbelte statsborgere.

Endvidere har udviklingen på flygtningeområdet i de

senere år især i de vesteuropæiske lande betydet, at et

stigende antal personer har fået et nyt statsborgerskab,

uden at der er stillet krav om løsning fra det oprinde- '

lige statsborgerskab.

Det var blandt andet i erkendelse af denne udvik-

ling, at arbejdet med en ny konvention blev sat i værk

i Europarådets regi. Efter konventionen skal dobbelt

statsborgerskab accepteres i tilfælde, hvor statsbor-

gerretten erhverves automatisk ved fødsel eller ægte-

skab. Det følger også af konventionen, at en stat ikke

må gøre meddelelse af statsborgerskab betinget af af-

kald på det hidtidige statsborgerskab, hvis et sådant

afkald ikke er muligt eller ikke med rimelighed kan

kræves. Konventionen lægger endvidere op til, at sta-

terne i en række tilfælde i videre omfang end hidtil

kan tillade dobbelt statsborgerskab.

I Danmark stilles der ved naturalisation som ud-

gangspunkt krav om løsning fra det hidtidige statsbor-

gerskab. Kravet om løsning stilles dog ikke over for “

personer med flygtningestatus her i landet. Endvidere

stilles der ikke løsningskrav, hvis det efter det oplyste

om indholdet af det pågældende lands lovgivning eller

i praksis må anses for udelukket, at landets statsborge-

re vil kunne opnå løsning.

En tilsvarende praksis følges i de øvrige nordiske

lande med undtagelse “af Island, jf. nærmere afsnit 4

nedenfor. Generelt er der imidlertid i såvel Vesteuro-

pa som Øst- og Centraleuropa en tendens til i højere

grad at acceptere dobbelt statsborgerskab.

Folketinget kan under den nye konvention 'videre-

føre 'den hidtil førte praksis vedrørende dobbelt stats- '

borgerret. De bestemmelser i konventionens kapitel

V, der pålægger de enkelte kontraherende stater i vis-

se tilfælde at acceptere dobbelt statsborgerret, bliver i

dag allerede accepteret i den gældende danske lovgiv-

ning og praksis. Det drejer sig om:

- børn, som ved fødslen automatisk har erhvervet

_statsborgerret i forskellige lande (artikel 14),

- automatisk erhvervelse af fremmed statsborgerret

ved ægteskab (artikel 14), og i .

- tilfælde, hvor afkald på hidtidig statsborgerret ikke

er mulig eller ikke kan kræves (artikel 16). i

I andre tilfælde, hvor sammenstød af 2 nationale

statsborgerretslovgivninger muliggør dobbelt stats-

borgerret, er de enkelte stater frit stillede med hensyn

til, om dobbelt statsborgerret i de enkelte tilfælde skal

accepteres eller ikke.

Den nye konvention kan anvendes ved siden af

1963-konventionen. Denne konvention og principper- .

ne heri, som den danske lovgivning i øvrigt bygger på

for så vidt angår spørgsmålet om begrænsning af dob-

belt statsborgerret, kan videreføres ubegrænset, og er

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

Tillæg A (225)

. Folketingsåret 1998-99 1793

' F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m.v.

kun bindende overfor de øvrige medkontraherende

stater af 1963-konventionen. Lovforslaget lægger så-

ledes ikke op til en ændring af de regler, som vedrører

Danmarks forpligtelser iforhold til Europarådskon-

_ ventionen af 1963. - -

3. Danmarks opjâ/ldelse afEuroparådskonventionen

3. I. Ændringer af gældende ret

Konventionen lægger op til' en ligestilling-mellem

børn født i ægteskab og børn født uden for ægteskab,

således at et barn ved fødslen skal erhverve statsbor-

gerskab efter (én af) forældrene, uanset om barnet er

født i eller uden for ægteskab. Dog kan der ifølge kon-

ventionens artikel 6 gøres undtagelser for børn født i

udlandet. - '

I modsætninghertil skelnes der i § l i den danske

indfødsretslov mellem ægtebøm og børn født uden for

ægteskab. Er et barn født uden for ægteskab, erhver-

ver det således kun dansk statsborgerskab, hvis mode-

ren er dansk. For at Danmark- kan ratificere Europa-

rådskonventionen vil det derfor være nødvendigt at

ændre denne bestemmelse. Det foreslås på den bag-

grund, at børn, der er født uden for ægteskab, skal er-

hverve dansk indfødsret ved fødslen, blot én af foræl-

drene er dansk statsborger. Der gøres dog undtagelse

for tilfælde, hvor barnet er født i udlandet, og det er

faderen, der er dansk statsborger.

Europarådskonventionen indeholder som et af sine

vigtigste principper, ,at enhver kontraherende stats

regler om statsborgerret skal baseres på princippet

om, at enhver har ret .til at besidde statsborgerret, og at

statsløshed skal undgås. .

Bestemmelsen i indfødsretslovens_§ 8 lever ikke op

til dette princip. Efter denne bestemmelse mister en

dansk statsborger, der er født i udlandet, sin danske

indfødsret ved det fyldte 22. år, hvis den pågældende

ikke inden dette tidspunkt har haft bopæl her i riget el-

ler ophold, der tyder på samhørighed .med Danmark.

Der kan imidlertid efter ansøgning indgivet inden det

fyldte 22. år gives tilladelse til, at indfødsretten beva-

res. _ ' -

En dansk statsborger, der er født i udlandet, og som

først ejfter det fyldte 22. år indgiver en ansøgning om

bevarelse af indfødsretten, kan således blive statsløs,

hvis den pågældende ikke inden det fyldte 22..år har

haft bopæl eller ophold her i riget. .

For-at leve op til konventionens grundprincip om at

undgå statsløshed er det derfor nødvendigt at foretage

en ændring afindfødsretslovens § 8.

Der er ikke herudover behov for lovændringer, men

det kan blive nødvendigt at foretage en justering af de

225

retningslinier for naturalisation, som fremgår af cirku-

lære nr. 132 af 3. oktober 1997 om dansk indfødsret

ved naturalisation. v ' ' i

F .eks. ,fremgår det af konventionens artikel _6, nr. 4,

at den enkeltekontraherende stat i sin nationale lov-

givning« skal lette erhvervelsen af indfødsret for stats-

løse personer og anerkendte flygtninge med lovligt og

fast ophold i landet.

Efter naturalisationscirkulærets §' 4 skal personer,

der er anerkendt som flygtninge i henhold til FN-kon-

ventionen af 1951 om flygtninges retsstilling, og iper- i I

soner, som må ligestilles hermed, have opholdt sig her

i landet_i 6 år for at kunne naturaliseres. Detteer en

lempelse i forhold' til de 7 års ophold, der som hoved-

regel kræves for opnåelse af dansk indfødsret ved na-

turalisation. For at opfylde den nye Europarådskon-

vention vil det være nødvendigt at udvide 6 års-reglen

til også at omfatte (andre) statsløse personerfDetbe-

mærkes dog, at der i meget vidt omfang vil være sam-

menfald mellem de personer, som er statsløse, og de,

som er anerkendt som flygtninge. '

Endelig bemærkes, at konventionens artikel 11 in-

deholder et krav om, at afgørelser vedrørende stats-

borgerret skal indeholde en skriftlig begrundelse. For

så vidt angår afslag på ansøgninger om erhvervelse af

dansk indfødsret ved naturalisation bemærkes, at; Ju-

stitsministeriets meddelelse til en ansøger om, at _den

g pågældende ikke kan optages på lovforslag_om 'ind-

fødsrets meddelelse, altid er ledsaget af en ,skriftlig

begrundelse herfor. Tilsvarende vil afgørelser om af-

slag, som træffes af Folketingets Indfødsretsudvalg,

normalt indeholde en begrundelse. Med ratifikationen

af .Europarådskonventionen vil der fremover være en

forpligtelse til at begrunde alle negative afgørelser på

indfødsretsområdet. i i

3. 2. Erklæringer 0g forbehold i forbindelse med dansk

ratifikation af Europarådskonventionen

I forbindelse med Danmarks ratifikation af Europa-

. rådskonventionen vil der, som sædvanligt er ved rati-

fikation af større internationale konventioner, blive

spørgsmål om, hvorvidt og i givet fald i hvilket om-

fang Danmark skal tage forbehold for én eller flere af

konventionens bestemmelser.

Konventionens artikel 12 indeholder en bestemmel-

se-om, at enhver kontraherende stat skal sikre, at afgø-

relser vedrørende erhvervelse, bevarelse, fortabelse,

generhvervelse eller udstedelse af dokumentation for

erhvervelse af statsborgerret i landet kan gøres til gen-

stand for fornyet administrativ eller retslig prøvelse i

overensstemmelse med landets nationale lovgivning.

Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag)

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

1794

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion

.I Danmark kan visse persongrupper erhverve dansk

indfødsret ved at afgive erklæring herom over for

Statsamtet. Såfremt et statsamt afviser en sådan erklæ-

ring, kan afvisningen påklages til Justitsministeriet.

En sådan klageadgang eksisterer imidlertid ikke i

forbindelse med naturalisation. Baggrunden herfor er,

at naturalisation i medfør af grundlovens § 44, stk. l,

skal ske ved lov. Dette indebærer, at ingen, der ansø-

ger om dansk indfødsret, har et retskrav på at opnå

dette uden Folketingets beslutning herom. Folketinget

og på tingets vegne Folketingets Indfødsretsudvalg er

ikke en del af den offentlige forvaltning, og da natura-

lisation udelukkende er et lovgivningsanliggende, er

Folketinget og Indfødsretsudvalget ikke bundet af de

sædvanlige forvaltningsretlige principper, der gælder

for myndigheder i den offentlige forvaltning. Det be-

tyder bl.a., at der som udgangspunkt ikke gælder be-

grænsninger med hensyn til Folketingets og udvalgets

udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal

meddeles. Det forudsættes dog, at skønnet udøves in-

den for rammerne af de internationale konventioner

m.v., som Danmark har tilsluttet sig. '

Justitsministeriet undersøger for hver enkelt ansø-

ger, om' de retningslinier for naturalisation, som Fol-

ketinget har fastsat, og som fremgår af cirkulære nr.

132 af 3. oktober 1997, er opfyldt. Da det som nævnt

kun er Folketinget, der kan træffe afgørelse om med-

delelse af indfødsret, har Justitsministeriets konstate-

ring af, om en ansøger opfylder kriterierne for natura-

lisation," ikkekarakter af en afgørelse,,og den kan ikke

indbringes for anden myndighed. Der findes således

ingen almindelig administrativ rekursadgang, således

som det normalt er tilfældet inden for den offentlige

forvaltning. i

Ordningen i grundlovens § 44, stk. l, indebærer så-

ledes, at Danmark ikke vil være i stand til at opfylde

kravet om rekursadgang. Det vil derfor være nødven-

digt i forbindelse med ratifikationen at tage forbehold

for konventionens artikel l2. Dette er muligt efter

konventionens artikel 29. r

4. Den nordiske overenskomst

Der har i mange år været et tæt samarbejde mellem

de nordiske lande på statsborgerretsområdet, der bl.a.

er kommet til udtryk gennem den nordiske overens-

komst af 15. januar 1969. i

Som følge af dette samarbejde bygger de nordiske

statsborgerretslovgivninger på de samme principper,

således også princippet om at begrænse dobbelt stats-

borgerskab. Den danske praksis på dette område, som

er beskrevet ovenfor under afsnit 2.3, følges som

nævnt også i de andre nordiske lande. Dog kræver Is-

land ikke løsning fra det hidtidige statsborgerskab i

forbindelse med naturalisation.

Island har ikke hidtil været medlem af den nordiske

overenskomst, men har ved aftale af 23. oktober 1998

tiltrådt overenskomsten. I praksis vil dette få stor be- '

tydning, navnlig for islandske' statsborgere her i lan-

det, som får mulighed for at erhverve dansk indfødsret

ved afgivelse af erklæring, og for danske statsborgere,

der bor i Island, og disses mulighed for at bevare?-

dansk ,indfødsret efter det fyldte 22. år.

Samtlige nordiske lande underskrev den 6. novem-

ber 1997 den nye Europarådskonvention med henblik'

på efterfølgende ratifikation. Det fremtidige nordiske-

samarbejde på statsborgerretsområdet vil herefter

kunne fortsættes uændret, også efter den nye konvent-

ions ikrafttræden. '

5. Lovforslagets indhold

5. I. Forslag til ændring af lov 0m dansk indfødsret

Lovforslagets § 1, nr. l og nr. 7, vedrører de æn-

dringer af indfødsretsloven, som er nødvendige for

Danmarks ratifikation af Europarådskonventionen om '

statsborgerret, jf. afsnit 3.1. ovenfor.

Som et led i bestræbelserne på at ligestille børn født -

uden for ægteskab med børn født i ægteskab. foreslås

endvidere i § l, nr. 5, en ændring af indfødsretslovens

§ 5. Efter forslaget skal et barn således under nærmere

angivne omstændigheder kunne erhverve dansk ind-

fødsret som biperson til faderen, selv om barnets for-

ældre ikke er gift. Efter gældende ret har et barn kun

mulighed for at få dansk indfødsret sammen med sin"

far, hvis barnets forældre er eller har været gift.

Endvidere tilstræbes med lovforslaget en ligestil-

ling mellem adoptivbørn og biologiske børn. Det fore-

slås således i § 1, nr. 5, at også adoptivbørn skal kunne

erhverve dansk indfødsret som bipersoner til deres

forældre. Endvidere foreslås det i § l, nr. 3, at uden--

landske børn, der adopteres af et ægtepar, hvorén af

ægtefælleme er dansk statsborger, eller af en ugift

dansk statsborger, automatisk skal erhverve dansk

indfødsret ved adoptionen efter regler, der svarer til,

hvad der gælder for biologiske børn.

I § l, nr. 4, foreslås en ændring af indfødsretslovens

§3. Ændringsforslaget har til formål at smidiggøre

reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab for

unge udlændinge, der er født i Danmark, eller har boet

her siden barndommen. De nuværende regler indebæ-

rer, at de unge mennesker bliver afskåret fra at erhver-

ve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring, hvis de

f.eks. har suppleret en dansk uddannelse med et op-

hold i udlandet.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

V F. t. l. vedr. dansk indfødsret, 10v omoffentlig auktion' m.v.'

I § l, nr. 11, foreslås, at den eksisterende adgang til

at påklage en myndigheds afvisning af en erklæring

0m erhvervelse af dansk indfødsret til Justitsministe-

riet nu udtrykkeligt fastsættes ved lov.

I § l, nr. 12, præciseres Justitsministeriets adgang

til at indhente oplysninger 0m ansøgere til brug for be-

handlingen af ansøgninger om dansk indfødsret.

De øvrige forslag til ændringer af indfødsretsloven

omfatter konsekvensændringer og sprogligeændrin-

ger samt ændringersom følge af Islands tiltræden af .

den nordiske overenskomst om statsborgerret. “

.5.2. Forslag til ændring af lov 0m ofentlig azlktion

ved auktionsledere "

I henhold til § 3, stk. 2, i lov om offentlig auktion

ved auktionsledere kan beskikkelse som auktionsleder

kun meddeles personer, der har dansk indfødsret.

Indfødsretskravet var medtaget ved auktionsleder-

lovens ikrafttræden i 1935. Der er ikke i bemærknin-

gerne til loven anført nogen særlig begrundelse for

kravet. Det fremgår imidlertid, at man - udover uddan-

nelsesmæssige krav - ønskede at Stille samme krav _til

auktionsledere som til advokater. På daværende ti_ds-

punkt var dansk indfødsret en betingelse for at blive

advokat.

Justitsministeriet finder, at der hverken er praktiske

eller prineipielle grunde, der taler for at opretholde

kravet om dansk indfødsret som betingelse for at kun-

ne blive beskikket som auktionsleder.

Derfor har justitsministeren den 15. april 1998 ved

besvarelse af spørgsmål nr. 46 (2. samling) fra Folke-

tingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 70) oplyst, at Ju-

stitsministeriet ved førstkommende lejlighed vil tage

1795

initiativ til at søgeauktionslederloven ændret,” således

at kravet om dansk indfødsret udgår af loven. 9° ' '

' 5..3._.F0,rslag til ændring af 'lov om vagtvirksomhed i

Efter§ 2, stk. 1, i lov om vagtvirksomhed skal den,

der udøver vagtvirksomhed eller indgår aftalelherom,

. have autorisation hertil, .De nærmere betingelseri her-

for er fastsat i lovens_.§ 3, .stk. -l. I henhold til'. § 3,

stk. 1, nr. l, kan autorisation kun meddeles personer,

der har dansk indfødsret. .V _

Om baggrunden for indfødsretskravet i lov' om

l' vagtvirksomhed er deti Justitsministeriets' betænk-

- ning nr. 1048/1985 om vagtvirksomhedanførtgat det-

te krav sammen med en række andre betingelser sva-

rer til krav, der sædvanligvis stilles i anden lovgivning

vedrørende virksomhed, hvortil der kræves autorisati-

_ on, beskikkelse, bevilling, godkendelse eller lignende;

Efter 'Justitsministeriets opfattelse taler'. hverken

praktiske eller principielle 'grunde for atopretholde

kravet .om dansk indfødsret som betingelse for at opnå

autorisation til at udøve vagtvirksomhed eller indgå

aftale herom. . › : i i › 4 "

Derfor har justitsministeren ved besvarelse af

' spørgsmål nr. 46 (2. samling) fra Folketingets Retsud-

valg (Alm. del- bilag 70) oplyst, atJustitsministeriet

ved førstkommende lejlighed vil tageinitiativ til at

søge lov om vagtvirksomhed revideret.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser

' Lovforslaget skønnesikke at medføre økonomiske

eller administrative konsekvenser for det offentlige 'af

betydning. Lovforslagethar ingen økonomiske eller

administrative, konsekvenser for erhvervslivet ogbor-

gerne. Lovforslaget har ingen miljømæssige: konse-

kvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter. '

i Vurdering af lovforslagets konsekvenser

_ Positive," , ' Negative _

konsekvensermindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv_omfang) - (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, . ' .

,. Nej Nej

kommuner og amtskommuner i p _

Administrative konsekvenser for stat, . ' - '.

. Nej _ Nej '

kommuner og amtskommuner

Økonomiske konsekvenser for elr- _ . . .

. , NC_]_ . Nej i

hvervslivet , _ _

Administrative konsekvenser for er Nej Nej

hvervslivet _

Miljømæssige konsekvenser Nej p Nej _l

Administrative konsekvenser for . .

Nej Nej

borgerne

Forholdet til EU-retten Nej .Nej ' '

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

1796_

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til§I

Til nr. 1

Bestemmelsen i indfødsretslovens § 1, stk. 1, fore-

slås ændret med henblik på Danmarks ratifikation af

Europarådskonventionen. Efter konventionen må der

ikke gøres forskel på børn født i og uden for ægteskab.

, Det foreslås derfor, at et barn fremover skal erhverve

dansk indfødsret ved fødslen, såfremt blot én af foræl- ,

drene er dansk statsborger, og uanset om forældrene er "

gift eller ikke er gift på tidspunktet for barnets fødsel.

Efter de hidtil gældende regler erhverver børn født

uden for ægteskab kun dansk statsborgerskab ved

fødslen, hvis moderen er dansk. Er kun faderen dansk,

bliver barnet ikke -automatisk dansk statsborger, men

er henvist til at ansøge om dansk indfødsret ved natu-

ralisation. _

Forslaget følger de intentioner og synspunkter, der

er kommet til udtryk i Bømelovsudvalgets betænkning

om børns retsstilling (betænkning nr. 1350, 1997),

hvori det bl.a. foreslås, at begreberne ægtebørn og

børn født uden for ægteskab afskaffes. Det fremgår

endvidere af betænkningen, at udvalget finder entæn-

dring af indfødsretslovens § l, stk. 1, ønskelig. Udval-

get har dog afstået fra at fremkomme med ændrings-

forslag til bestemmelsen, idet man har fundet det mere

hensigtsmæssigt, at den nærmere udformning af lov-

ændringen afventer Danmarks overvejelser i forbin-

delse med ratifikationen af Europarådskonventionen

om statsborgerret, og at resultatet af disse overvejelser

drøftes med Sverige og Norge ogafstemmes med ud-

faldet af de tilsvarende overvejelser i disse lande.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at

overvejelserne i de nordiske lande endnu ikke er af-

sluttet. Den foreslåede ændring af indfødsretslovens

§ 1, stk. 1, opfylder imidlertid Europarådskonventio-

nens krav, og den må 'samtidig antages at være enkel

at administrere såvel under den nuværende lovgivning

som efter en eventuel ændring af lov om børns retsstil-

ling. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at

der er behov for at afvente udfaldet af overvejelserne

i de øvrige nordiske lande og derved forsinke Dan-

marks ratifikation af Europarådskonventionen.

Efter forslaget omfatter ligestillingen mellem børn «

af gifte og ugifte forældre kun børn, der er fødther i

landet. Er kun faderen dansk, vil barnet efter forslaget

således kun erhverve dansk statsborgerret ved føds-

len, hvis det er født her i riget.

Denne afgrænsning er i overensstemmelse med

Europarådskonventionens artikel 6. Den indebærer, at

et barn normalt kun vil erhverve dansk indfødsret ved

F. t. l. vedr. dansk_indfødsret, lov om offentlig auktion m.v.

fødslen, hvis faderskabet er anerkendt eller fastslået

efter dansk lovgivning. Herved opnås et sikkert og en-

tydigt-grundlag for at konstatere,'at barnet har erhver-

-vet dansk indfødsret ved fødslen.

I visse andre tilfælde kan der som nævnt ovenfor i

stedet blive tale om at meddele barnet dansk indfødsret

ved naturalisation. Efter de gældende retningslinier

for naturalisation kan et barn, der er født udenfor æg-

teskab, og hvis far er dansk, blive naturaliseret, hvis fa-

deren har del i forældremyndigheden, og barnet har

bopæl heri landet, jf. § 14 i naturalisationscirkulæret.

Til nr. 2 '

Det foreslås, at formuleringen af indfødsretslovens

§ 2 ændres som følge af den foreslåede ændring af lo-

vens § l, nr. 1. Forslaget indebærer ikke ændringer i

' forhold til gældende ret. Gennemførelse af den fore-

slåede ændring af § l, stk. l, vil bevirke, at bestem-

melsen i § 2 vil få langt mindre praktisk betydning end

- hidtil.

. Til nr._3 ' .

Forslaget har til formål at indføre en ligestilling af

adoptivbørn med biologiske børn i statsborgerretlig

henseende. - '

Eñer gældende ret erhverver udenlandske adoptiv-

børn automatisk .dansk indfødsret i forbindelse med

adoptionen, hvis begge adoptivforældre (eller en enlig

adoptant) er danske statsborgere, og barnet bor her i

riget sammen med adoptivforældrene. '

' Med kravet om, at begge forældre skal være danske

'- statsborgere, og at barnet og adoptivforældrene skal

-have bopæl her i riget, adskiller retsstillingen for

t adoptivbørn sig i dag således væsentligt fra, hvad de

gælder for biologiske børn. ' -

Efter forslaget vil det -i lighed med hvad der gæl-

der for biologiske børn, hvis forældre er gift - være

tilstrækkeligt, at én af forældrene er dansk statsborger,

og der stilles ikke krav om, at familien skal have bo-

pæl heri riget.

Ophævelsen af kravet om bopæl her i riget får især

betydning for personer, der bor i udlandet, men som

gennemfører en adoption efter reglerne i den danske

adoptionslov og får udstedt dansk adoptionsbevilling,

fordi de pågældende efter reglerne i' adoptionsloven

' anses for at have bopæl i Danmark. Herudover kan op-

hævelsen af bopælskravet få betydning i de meget

sjældne tilfælde, hvor der i medfør af adoptionslovens

§29 udstedes dansk adoptionsbevilling til personer,

der efter adoptionslovens regler anses for at have bo-

pæl i udlandet, men som efter det pågældende lands

lovgivning ikke kan få udstedt adoptionsbevilling,

fordi de er danske statsborgere. '

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m“.v.

Er barnet født i udlandet, kan indfødsretten ligesom

for biologiske børn fortabes ved det vfyldte22. år i

i medfør af indfødsretslovens § 8, hvis barnet ikke har

haft bopæl eller ophold her i riget.

Efter forslaget skal det fortsat være en betingelse

for automatisk erhvervelse af dansk indfødsret, at bar-

net er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling eller

ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør

af adoptionslovens § 28, stk. 2. Det. indebærer, at

adoption kun medfører automatisk erhvervelse af

dansk statsborgerskab, hvis det er utvivlsomt, at adop-

tionen er gyldig efter dansk ret. i -

Det er endvidere 'som hidtil en forudsætning for den

automatiske erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet *

ikke er fyldt 12 år, når virkningerne af adoptionen ind-

træder. Baggrunden herfor er, at der ved adoption af

børn over denne alder normalt kræves samtykke fra

barnet. Barnet bør derfor i disse tilfælde også give ud-

trykkeligt samtykke til erhvervelsen af dansk indføds-

ret. Det bemærkes, at langt de fleste adoptioner finder

sted, inden barnet-er fyldt 12 år. › v

I_ andre tilfælde, 'herunder ved en dansk statsborger

adoption af et udenlandskstedbam, vil adoptivbamet

som hidtil - hvis adoptionen har gyldighed efter dansk

ret- kunne naturaliseres efter reglerne i naturalisati-

onscirkulærets § ll. 'Efter denne bestemmelse kan

børn under 12 år, der adopteres af en 'dansk statsbor-

ger, naturaliseres uafhængig af ophold her i landet; Er

adoptionen sket mellem barnets fyldte i 12-. *og 198. år,

kan barnet naturaliseres, hvis det inden det fyldte 18.

p år har opholdt sig mindst 2 år her i landet.

Efter de gældende regler sker den automatiske er-

hvervelse af dansk indfødsret med virkning fra adop- -

tionsbevillingens udstedelse. Dette foreslås ændret,

således at erhvervelsen af indfødsret sker med virk-

ning fra det tidspunkt, hvor. adoptionens øvrige rets-

virkninger indtræder. Dette vil efter § 1, nr. l, i det

forslag om ændring af adoptionsloven, som er fremsat

den 8. oktober 1998 (lovforslag nr. L 40), være det

tidspunkt, hvor barnet ankommer til Danmark..

Til nr. 4 i . . 7 _

Forslaget har til fonnål at smidiggøre de regler om

erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af er-

klæring, som retter sig til de unge indvandrere, der er

født i Danmark, eller somhar boet her siden barndom-

men. j . _ _ *

Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslo-

vens § 3 kan en udlænding, der vedblivende harhaft

bopæl her i riget fra det fyldte 16. år og derudover tid-

ligere har boet her i sammenlagt mindst 5 år, erhverve

dansk indfødsret ved efter det fyldte 21. år, men inden

1797

det fyldte 23. år at afgive erklæring ,herom over for

Statsamtet. Hvis den pågældende er statsløs eller auto-

matisk vil miste sin fremmede statsborgerret ved at er-

hverve dansk indfødsret, kan erklæringen afgives alle-

rede efter det fyldte 18. år, hvis den pågældende ved

erklæringens afgivelse vedblivende har haft bopæl her

i riget i de sidste 5 år og derudover tidligere har boet

her _i sammenlagt mindst 5 år. 4 '

lDet er-_således af afgørende betydning for bestem-

.melsens anvendelse, hvorledes udtrykket »vedbliven-

de« fortolkes.

Indfødsretslovens § 3' er i praksis blevet anvendt- så-

ledes, at rene besøgs- og ferieophold iludlandet ikke

udelukker muligheden foraterhverve dansk indføds-

ret ved erklæring; medmindre opholdet er af ekstraor-

dinær lang varighed. Uddannelsesophold i_ udlandet,

hvor den pågældendes 'danske uddannelse afbrydes,

udelukker normalt anvendelse af § 3, navnlig hvisdet

finder sted i forældrenes hjemland, eller hvis det over-

skrider en vis længde, i, praksis ca. 3 måneder. Ophold

i udlandet af erhvervsmæssig karakter vil normalt

udelukke anvendelse af § 3, ligesom aftjening af vær-

nepligt i oprindelseslandet er til hinder for erhvervelse

af dansk indfødsret ved erklæring. '

Denne fortolkning ergudtryk for en fortsættelse af

den praksis, der har udviklet sig i forbindelse med an-

vendelsen af, de tidligere indfødsretslove .fra 1898,

1925og 1950.' . i ' i

i Erklæringsbestemmelsen i indfødsretsloven blev

senest ændret ved lov nr. 399 af 11. december 1968

(Folketingstidende 1968-69: 727, 1353, 1995,' 2027;

A 1187; B 295; C 59). Ændringen havde til formål at

bringe bestemmelsen i overensstemmelse med krave-

ne i FN's konvention om begrænsning af statsløshed.

Det. følger af bemærkningerne til lovforslaget, at det

ikke i øvrigt var tilsigtet at ændre den eksisterende

praksis på området, herunder fortolkningen af udtryk-

ket »vedblivende« i i «

Efter grundlovens § 44, stk; l, kan ingen udlænding

få indfødsret uden ved lov. Det indebærer for så vidt

angår naturalisation,” at dansk indfødsret erhverves di- .

rekte ved. lov, men grundlovens A§ 44, stk. l, anses

ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestem-

melse om, at indfødsret opnås, når nogle bestemte, fa-

ste betingelser 'er opfyldt. »Bestemmelseni indføds-

retslovens § 3 'er et eksempelpå en sådan regel. Det er

ikke overladt til myndighederne at foretage et skøn, 4

men blot at konstatere, om betingelserne i bestemmel-

sen - fortolket påbaggrund af lovens forarbejder - er

opfyldt. Efter Justitsministeriets opfattelse indebærer

dette bl.a., at gennemførelse af en ændring af den ek-

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

1798

F. t. l. vedr, dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m.v.

sisterende praksis må ske ved en ændring af indføds-

retslovens § 3. _

Erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af er-

klæring er en langt enklere fremgangsmåde end natu-

ralisation, og den har til fonnål at gøre det lettere for

unge udlændinge, der er opvokset i Danmark, at opnå

dansk statsborgerskab.

Den nuværende praksis, der som" nævnt går 100 år

tilbage i tidemforekommer efterhånden utidssvaren-

de, og den volder store problemer for mange unge ud-

lændinge, som er vokset op i Danmark og som i lighed

med andre unge mennesker f.eks. ønsker at se sig om

i verden, inden de påbegynder en uddannelse, eller at

.supplere deres studier med et udlandsophold. Sådanne

studieophold i udlandet vil typisk finde sted i netop de

år, hvor det for at anvende § 3 forlanges, at den pågæl-

dende »vedblivende« har haft bopæl her i landet. .

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at mange af

de unge, dermåske ellers har boet i Danmark i hele

deres liv, afskæres fra at benytte den enkle fremgangs-

måde efter indfødsretslovens § 3, fordi de f.eks. i lig-

hed med deres danske kammerater ønsker at dygtig-

gøre sig ved ophold i udlandet. _ i

På den baggrund foreslås det, at deri stedet indføres'

en ordning, hvorefter den pågældende skal have op-

holdt sig her i 'riget i 5 år inden for de sidste 6 år og

herudover tidligere i sammenlagt mindst 5 år; Det gi-

ver den ungemulighed for at opholde sig i op til l år i

udlandet i den' periode, hvor studieophold, sabbatår

"m.v. typiskñnder sted, uden at miste muligheden for

at erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæ-

ring. Der kan også være tale om flere kortere ophold i

udlandet, men der må ikke inden for de omhandlede 6

år være tale om mere end sammenlagt l års ophold i

udlandet. '

Justitsministeriet har i den forbindelse overvejet,

om mulighed for l års ophold i udlandet er tilstrække-

ligt, navnlig når det tages i betragtning, at der ertale

om det samlede ophold i udlandet, dvs. også inklusive

almindelige ferier mLV. inden for det omhandlede tids-

rum. i _' “ ' g

Da det samtidig foreslås, at erklæringsmuligheden

udvides til at omfatte alle »unge mellem 18 og 23 år

(uanset om de fortaber deres hidtidige statsborgerskab

eller ej), findes det foreslåedevtidsrum på l år imidler-

tid passende. Det må antages, at en stor del af de om-

handlede personer -vil opfylde opholdsbetingelserne

allerede ved det fyldte 18. år, således at de typisk vil

kunne benytte erklæringsmuligheden inden et eventu-

elt udlandsopholdgbliver aktuelt. _

;Som nævnt ,kan erklæring efter den gældende be-

stemmelse i § 3,som hovedregel først afgives efter det

fyldte 21. år. Efter § 3, stk. l, 2. punktum, kan erklæ-

ring dog afgives allerede efter det fyldte 18. år, hvis

den pågældende er statsløs eller automatisk vil miste

sit hidtidige statsborgerskab *ved erhvervelsen af

dansk statsborgerskab. Det er i disse tilfælde en forud-

sætning, at den pågældende vedblivende har haft bo-

pæl her i riget i de sidste 5 år og derudover tidligere

har boet her-i sammenlagt mindst 5 år, dvs. i alt mindst -

10 år.

Bestemmelsen i § 3, stk. l, 2. punktum, er i sin nu-

værende udformning affattet med henblik på Dan-

marks opfyldelse af konventionen om begrænsning af

statsløshed, hvorefter der højst må stilles krav om, bo-

pæl i landet i de sidste 5 år umiddelbart inden erhver-

velsen af statsborgerskab eller højst 10 år i alt. Endvi-

dere må muligheden for at erhverve statsborgerskab

ikke begynde senere end ved det 18. år og tidligst op-

høre ved det fyldte 21. år. ›

Adgangen for visse personer til-at afgive erklæring

allerede efter det fyldte 18. år blev indført med lov nr.

252 af 27. maj 1950 (Rigsdagstidende 1949-50: 611,

Folketingstidende 4971, 5180; A 4561; B 3181). 'Be-

grundelsen for. ikke at indføre en generel 18 års-græn-

se var, at statsborgerskab i mange andre lande først

ville fortabes efter det 'fyldte 21 år. Afgivelse af erklæ-

ring mellem det 18. og det 21. år ville i disse tilfælde

medføre, at de pågældende fik dobbelt statsborger-

skab. ,

Det bemærkes i den forbindelse, at myndighedsal-

deren - og dermed nonnalt også det tidspunkt, hvor

statsborgerskab i givet fald fortabes - efterhånden er

nedsat til 18 år i de fleste lande. , '

Det foreslås bl.a. på den baggrund, at adgangen til

at afgive erklæring fra det fyldte 18. år udvides til

også at omfatte personer, der ikke mister deres hidtidi-

ge statsborgerskab automatisk. Herved får alle unge

inden for den relevante aldersgruppe lige muligheder.

Efter Justitsministeriets vurdering vil en sådan ord-

ning ikkemedføre nogen markant stigning i antallet af

personer med dobbelt statsborgerskab. Det skyldes, at

en stor del af de personer, der hidtil først har kunnet

afgive.erklæring efter det fyldte 21. år, alligevel ikke

mister deres hidtidige statsborgerskab, -når de efter

dette tidspunkt erhverver dansk statsborgerskab. Der

gælder bl.a. for personer fra Tyrkiet, USA, Storbritan-

nien og Canadaog mange østeuropæiske lande, her-

under -de.tidligere jugoslaviske republikker. For en

mindre gruppe vil den foreslåede ændring af alders-

grænsen dog betyde, at de pågældende vil kunne få

dobbelt statsborgerskab ved at afgive erklæring inden

det fyldte 21. år (f.eks. personer- fra Pakistan og Sri

Lanka). . ' . -

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov om offentligauktionmÅv.

Det bemærkes endvidere, at der som nævnt i deal-

mindelige bemærkninger (afsnit 2.3) efterhånden i

europæisk sammenhæng ses en tendens til i højere

grad at acceptere dobbelt statsborgerskab. De hensyn,

der i sin tid lå til grund for indførelsen af forskellige

aldersgrænser for afgivelse af erklæring, tillægges så-

ledes generelt mindre betydning i dag. _

Forslaget indebærer endelig en sproglig justering

med hensyn til angivelsen af de myndigheder, som er-

klæring kan afgives overfor. Tilsvarende ændringer er

.medtaget i forslaget til ændringer af §§ 10 B og 10 C

j i lovforslagets § l, nr. 9. Det er_endvidere hensigten at

foretage en tilsvarende sproglig justering af indføds-

Vretslovens § 4 i forbindelse med udarbejdelsen af en

ny lovbekendtgørelse efter lovens vedtagelse." , .

Til nr. 5 i - .

› Bestemmelsen i indfødsretslovens § 5 om børns

mulighed for at erhverve dansk indfødsret som biper-

s_oner til deres forældre foreslås ændret på 3 punkter:

- der indføres ligestilling-mellem børn født i ægte-

i 'skab og børn født uden for ægteskab,-

- adoptivbørn ligestilles med biologiske børn,

- der åbnes mulighed for, at børn af personer, der er-

hverver dansk indfødsret ved afgivelse af erklæ-

ring, kan undtages fra erhvervelsen af indfødsret.

.Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslo-

vens § 5 omfatter erhvervelse af dansk indfødsret ved

erklæring efter lovens §§ 3 og 4 også den erklærendes

her i riget bosatte, ugifte ægtebam under 18 år, så-

fremt den pågældende har (del i) forældremyndighe-

den over barnet. Det samme gælder for børn født uden

for ægteskab, hvis det er moderen, der .erhverver

dansk indfødsret, men ikke hvis det er faderen. Reglen

omfatter også personer, der afgiver erklæring efter

§ 10 Bog § 10 C. Ifølge indfødsretslovens § 6,.stk. 2,

gælder bestemmelsen også for børn, der naturaliseres

som bipersoner til deres forældre. A

[overensstemmelse med de bestræbelser på at lige-

stille børn født i og uden for ægteskab, der også er

kommet til udtryk i lovforslagets § l, nr. 1, foreslås

§ 5 ændret, således at et barn født uden for ægteskab

kan erhverve dansk indfødsret som biperson til fade- -

ren, hvis barnet er .ugift,under 18 år og bosather i ri-

get, og faderen har (del-i) forældremyndigheden over

barnet. ' _ . i ' ' ' .

Det foreslås endvidere, at .også adoptivbørn skal

kunne erhverve dansk indfødsret som bipersoner til

deres (adoptiv)forældre. Det er enwforudsætning, at

adoptionen hargyldighed efter dansk ret. Hidtil har

§ 5 kun omfattet biologiske børn, og adoptivbørn har

derfor været henvist til i stedet at ansøge om (selv-

stændig) naturalisation, jf. naturalisationscirkulærets

§ 12. - i ' >

Endelig foreslås det, at der indføres en adgang til at

undtage et bam fra.erhvervelsen af dansk* indfødsret,

såfremt den erklærende ønsker det. v 4 . 7 -' ° '

Personer, der naturaliseres, har allerede i dag efter

indfødsretslovens § 6, stk. 2, mulighed for at beslutte,

at et barn-ikke skal være omfattet af- naturalisationen.

Derimod har personer, der afgiver erklæring efter ind-i

fødsretslovens § 3 (unge mennesker mellem! 18* og 23 _ r

år), § 4 (tidligere danske statsborgere) samt. §§ 10- B

og 10 C›(nordiske statsborgere) ikke mulighed for at

undtage deres børn fra erhvervelsen af dansk statsbor-

gerskab, hvis betingelserne i §5 i øvrigtserfg opfyldt.

Hvis et barn ikke ønskes omfattet, er den pågældende

derfor henvist til i stedet at benytte den langt mereom-

stændelige fremgangsmåde med at ansøge om dansk

indfødsret ved naturalisationj ' , i l

'g Denne retstilstandforekommer hverken: velbegrun-

det eller hensigtsmæssig, og det foreslås derfor, at der

også' for personer, der erhverver dansk indfødsret ved

erklæring, indføres en adgang tilat få børn undtaget

fraerhvervelsen af dansk indfødsret.

Tilnr'.:6 l, y . « _« __

Forslaget nr. 5 om adgangen for børn født udenfor

ægteskab og for adoptivbørn til at erhverve dansk ind-

fødsret som bipersoner til deres forældre, :skal efter'

forslaget også finde anvendelse vednaturalisation.

Denforeslåede ændring af § 6, stk. 2, er endvidere

'en konsekvens af, at det efter forslaget i nr'. 5 .nu kom-

mer til at fremgå af lovens§ 5, at børn kan 'undtages

fra erhvervelsen af dansk indfødsret. A p ' . i

Det bemærkes, at det i forbindelse med naturalisa-

tion angives direkte i lovteksten til loven omrindføds-

rets meddelelse, hvis ansøgerensbarntikke skal være

omfattet. I sådanne tilfælde kan undtagelsenikke _ale-

ne være et ønske fra den pågældende ansøgers, side,

men kan også skyldes, at det er konstateret, at barnet

j ikke opfylder betingelserne for naturalisation. Folke-

tingets Indfødsretsudvalg har tilkendegiveglat et barn

i sådanne tilfældelikke kan naturaliseres som biperson

til forældrene, ' ' ' '

Til nr. 7 v . - ' ' _ p -

' Bestemmelsen foreslås” ændret med ;henblik på

Danmarks ratiñkation af Europarådfskonventionen om

statsborgerret. ' ° ' i ' - ' i -

Efter den gældende regel i § 8 kan danske statsbor-

gere, der-er født i udlandet, og som aldrig har boet her

i riget eller opholdt sig her under forhold, der tyder på

samhørighed med Danmark, fortabe den danske ind-

fødsret ved det fyldte 22. år. Justitsministeriet kan dog

1799 i

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

1800

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov om offentlig auktion m.v.

tillade, at indfødsretten bevares, hvis ansøgning her-

om indgives inden det fyldte 22. år.

Den gældende bestemmelse åbner således mulig-

hed for, at en person, der ikke har andet statsborger-

skab end det danske, bliver statsløs ved det fyldte 22.

år, fordi den pågældende aldrig har opholdt sig i Dan-

mark og ikke' inden det 22. år har indgivet ansøgning

til Justitsministeriet om bevarelse af statsborgerretten-.

§ 8 er på dette punkt ikke i overensstemmelse med

Europarådskonventionen. Det foreslås på den bag-

grund, at det i bestemmelsen tilføjes, at dansk ind-

fødsret kun fortabes, hvis den pågældende ikke her-

ved bliver statsløs. Herudover foreslås der ikke æn-

dringer-i reglerne om fortabelse af dansk indfødsret. '

Til nr. 8

Den nuværende bestemmelse _i § 9 A blev indsat i

forbindelse med Danmarks ratifikation af Europaråds-

konventionen af 1963, og dens ikrafttræden forudsæt-

ter, at der indgås overenskomst med andre stater om

automatisk fortabelse af statsborgerret med henblik på

begrænsning af dobbelt statsborgerskab. Sådanne

overenskomster er imidlertid ikke indgået. Således

som holdningen til dobbelt statsborgerskab har udvik-

let sig i de senere år, jf. herved afsnit 2.3. i de almin-

delige bemærkninger til lovforslaget, er der heller

ikke udsigt til, at det fremover vil blive aktuelt at ind-

gå overenskomster som omhandlet i § 9 A.. Det fore-

slås på den baggrund, at bestemmelsen ophæves.

Til nr. 9

Bestemmelsen i indfødsretslovens § 10 (A-C) fore-i

slås ændret som en konsekvens af, at § 3 foreslås æn-

dret, og at Island nu bliver deltager i den nordiske

overenskomst. Endvidere omfatter forslaget forskelli-

ge sproglige og redaktionelle ændringer. e

I den foreslåede § 10 fastslås det, at der i visse til-

fælde gælder særlige regler for personer, der tidligere

har haft bopæl i et andet nordisk land, samt for perso-

ner, der har statsborgerskab i et andet nordisk land. I

forhold til hvert enkelt af de nordiske lande finder reg-

lerne i §§ 10 A - 10 C anvendelse fra det tidspunkt,

hvor overenskomsten træder i kraft for det pågæl_den-

de land. Reglerne gælder allerede i dag i forhold til

Finland, Norge og Sverige, og samtlige nordiske lan-

de skrev den 23. oktober 1998 under på Islands tiltræ--

den af den nordiske overenskomst. .

Efter forslagets § 109A kan bopæl i et andet nordisk

land tillægges betydning ved afgivelse af erklæring

efter indfødsretslovens §§ 3 og 4, ligesom det ved af-

gørelse af spørgsmål om fortabelse af dansk indføds-

ret efter lovens § 8 kan tillægges betydning, om den

pågældende har opholdt sig i et nordisk land. Bestem-

melsen foreslås som følge af lovforslagets § l, nr. 4,

ændret for så vidt angår spørgsmålet om erhvervelse

af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 3. For-

slaget er udformet i overensstemmelse med ordlyden

af den nordiske overenskomst.

§ 10 B vedrører nordiske statsborgeres mulighed

for at erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af er-

klæring. Efter forslaget præciseres det i overensstem-

melse med den nordiske overenskomst, at det udover

frihedsstraf er foranstaltninger, der kan ligestilles med

frihedsstraf, som er til hinder for, at nordiske statsbor-

gere kan erhverve dansk statsborgerskab ved afgivel-

se af erklæring. De fonner for straf og andre sanktio-

ner, der kan være til hinder for anvendelsen af erklæ-

ringsmuligheden i § 10 B er ubetinget frihedsstraf,

forvaring efter straffelovens § 70 samt dom til anbrin-

gelse i hospital for sindslidende eller i institution for

personer med vidtgående psykiske handicap, jf. straf-

felovens §§ 68-69. Derimod er domme, der alene gi-

ver mulighed for anbringelse i sådanne institutioner,

ikke til hinder for afgivelse af erklæring efter § 10 B.

Det bemærkes, at der gennem tiden har udviklet sig

en praksis, hvorefter også betingede domme (med

undtagelse af betingede domme med udsat straffast-

sættelse) har været til hinder for nordiske statsborge-

res erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring. Be-

stemmelsen bør imidlertid fremover -i overensstem-

melse med ordlyden - anvendes således, at kun de

ovenfor opregnede sanktioner, men ikke betingede

domme, skal være til hinder for erhvervelse af dansk

indfødsret ved erklæring efter § 10 B.

§ 10 C giver personer, der har mistet dansk indføds-

ret, og derefter vedblivende har været statsborger i et

nordisk land, mulighed for at erhverve dansk indføds-

ret ved afgivelse af erklæring til statsamtet. Udover

den ændring, der følger af, at Island nu tiltræder den

nordiske' overenskomst, indeholder forslaget alene

sproglige ændringer. v

Det bemærkes, at bestemmelsen i indfødsretslovens

§ 5 om børns mulighed for at erhverve dansk indføds-

ret sammen med forældrene også gælder for nordiske

statsborgere, der afgiver erklæring efter §§ 10 B og 10

C. Den ændring af indfødsretslovens § 5, der fremgår

af lovforslagets § l, nr. 5, får således også betydning

for disse persongrupper.

Til nr. 10 h.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af,

at § 9 A foreslås ophævet, jf. lovforslagets § l, nr. 8.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, _lov 0m offentlig auktion m.v.

Til nr. ll

Det foreslås, at deri loven indsættes en bestemmel-

se om den klageadgang til Justitsministeriet, der i

praksis allerede eksisterer i dag i sager om erhvervelse

af dansk indfødsret ved erklæring.. Der er således ikke

tale om en ændring af gældende ret,_men kun om lov-

fæstelse af den hidtidige praksis på området._

Justitsministeriet behandlede i 1997 117 erklæ-

ringssager, og antallet forventes at blive noget højere

i 1998. Af disse sager er imidlertid kun ca. 5-.10 % kla-

gesager. De øvrige sager vedrører typisk tilfælde,

hvor en person har ansøgt om naturalisation, men hvor

det under Justitsministeriets behandling af sagen - in-

den naturalisation er sket - konstateres, at den pågæl-

dende kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring. I

disse tilfælde modtager Justitsministeriet normalt selv

den pågældendes erklæring og udsteder statsborger-

retsbevis. l ' . i

Til nr. 12

Forslaget har til formål at ændre den nuværende be-

stemmelse på to punkter.

For det første præciseres det, at Justitsministeriet

kan indhente de fornødne oplysninger til behandling

af ansøgninger om indfødsret hos andre myndigheder,

men ikke nødvendigvis myndigheder i den offentlige

forvaltning, således som det fremgår af bestemmelsen

i dag. Bestemmelsen foreslås ændret, fordi Justitsmi-

nisteriet i praksis også jævnligt har behov for at ind-

hente oplysninger fra domstolene, dvs. myndigheder

som ikke udgør en delaf den offentlige forvaltning.

For det andet foreslås det, at det tilføjes i bestem-

melsen, at Justitsministeriets adgang til at indhente

oplysninger også omhandler oplysninger om ansøger-

nes børn. Ipraksis vil der typisk være tale om, at Ju-

stitsministeriet indhenter oplysninger fra Kriminalre-

gisteret om de børn mellem 15 og 18 år, som skal være

omfattet af forældrenes naturalisation. Der henvises i

denne forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets

§ l, nr. 6.

Bestemmelsen i indfødsretslovens § 12, stk. 3, in-

debærer, at det ikke er en betingelse for, at Justitsmi-

nisteriet kan indhente de fornødne oplysninger, at an-

søgeren har givet samtykke hertil.

I praksis vil ansøgeren dog blive anmodet om ved

sin underskrift at tilkendegive sin accept af, at de for-

nødne oplysninger indhentes. Denne accept er som

nævnt ikke en betingelse for, at oplysningerne kan

indhentes.

1801

Til § 2 .

Det foreslås, at betingelsen' om dansk indfødsret

ved beskikkelse som auktionsleder i henhold til aukti-

onslederloven ophæves. .

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærknin-

ger pkt. 5.2.

Til §3

Til nr. l _

Det foreslås, at betingelsen om dansk indfødsret

ved meddelelse af autorisation i henhold til lov om

vagtvirksomhed ophæves. ' v _

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærknin-

. ger pkt. 5.3. '

Til nr. 2-5 '

Forslagene er en konsekvens af ændringen- under

nr. l. ' ' i

Det bemærkes, at lovens § 14, stkjl, 2. pkt., der

henviser til § 3, stk. l, nr. 7, ikke foreslåskonsekvens-

rettet. Dette skyldes, at § 14, stk. l, 2. pkt., ved en fejl

ikke blev konsekvensrettet i forbindelse med vedta-

gelsen af lov nr. 936 af 27. december 1991 om æn-

dring af forskellige lovbestemmelser om' erhvervsud-

øvelse rn.v. (Udstedelse og fratagelse af autorisationer

m.v.). Ved denne lovændring blev den nugældende

§3, stk. l, nr. 6, indsat i loven, samtidig med at be-

stemmelserne i de hidtidige § 3, stk. l, nr. 6 og 7, blev

ændret til § 3, stk. 1, nr. 7 og 8. Ved i dette lovforslag ›

at undlade at konsekvensrette henvisningerne til § 3,

stk. l, nr. 7, i lovens § 14, stk. l, 2. pkt., bringes be-

stemmelsen i overensstemmelse med den tilsigtede

retstilstand. ,

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den l. januar

1999, hvorefter der vil blive taget skridt til ratiñkation

af Europarådskonventionen. Konventionen vil 'blive

ratificeret uden forbehold for Færøerne og Grønland. '

I stk. 2 - 6 er nærmere angivet, hvilke persongrup-

per der vil blive omfattet af de nye regler i indfødsrets-

loven om adgangen 'for børn født uden for ægteskab

og adoptivbørn til at få dansk indfødsret, om adgan-

gen til at få dansk indfødsret ved erklæring samt om '

fortabelse af dansk indfødsret.

'Justitsministeriet har navnlig vedrørende lovforsla-

gets § l, nr. 4 om ændring af indfødsretslovens §3

overvejet, om der bør indsættes en overgangsregel for

de unge mennesker, der på grund af udlandsophold

har været afskåret fra at erhverve dansk indfødsret ved

erklæring efter den gældende bestemmelse i §.3, og

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

1802

t. l. vedr. dansk indfødsret, lovom offentlig auktion m.v.

som efter lovens ikrafttræden vil være fyldt 2.3 'år 0g

derfor ikke har mulighed for at afgive erklæring efter

de nye regler.

Justitsministeriet finder det imidlertid vanskeligt

nærmere at afgrænse, hvilken persongruppe der i gi-

vet fald skulle være omfattet af en sådan overgangs-

ordning. Hertil kommer, at konstateringen af, om de

pågældende (evt. for flere år siden) opfyldte de nu

foreslåede betingelser, i mange tilfælde må antages at

ville frembyde store bevismæssige vanskeligheder.

Justitsministeriet har på den baggrund afstået fra at _

foreslå en overgangsordning, men kan i stedet pege på

muligheden for at indføre en særlig lempelig naturali-

sationsadgang for sådanne personer, feks/således at

den sædvanlige ventetid på naturalisation reduceres,

og' at der_ikke stilles krav om løsning fra hidtidigt

statsborgerskab, jf. også Justitsministeriets besvarelse

af spørgsmål nr. 4 af l9..december 1997 fra Folketin-

gets Indfødsretsudvalg (folketingsåret 1997/98, 1.

samling, alm. del- bilag 65). .

Der er heller ikke foreslået overgangsregler vedrø-

rende de børn født uden for ægteskab og adoptivbørn,

som ikke bliver omfattet af de nye regler. Også disse

persongrupper vil som hidtil være henvist til at ansøge

om dansk indfødsret ved naturalisation. Justitsmini-

steriet vil iden forbindelse, i det omfang de pågælden-

de ikke kan naturaliseres efter reglerne i naturalisati-

- onscirkulæret af 3. oktober 1997, forelægge ansøgnin-

gerne for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Til § 5

Lovens § l (ændring af indfødsretsloven) gælder

for hele riget, men træder først i kraft for Færøerne, -'

når den er kundgjort på Færøerne efter “de særlige reg-

ler herom. - -

Ændringen af auktionslederloven gælder ikke for _

Færøerne og Grønland, men kan ved kgl., anordning

helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne.

Ændringen af lov om vagtvirksomhed_ gælder ikke

forFærøerne og Grønland, men kan helt eller delvis

sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. anordning.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

Bilag til f. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov om offentlig auktion m.v. 18.03

Bilag *1

Lovforslaget sammenholdt med 'de gældende' love

1. Lov om dansk indfødsret i

Gældende 10v

af:

l. ægtebarn, hvis fader eller moder er dansk,

2.' barn uden for ægteskab, hvis moder er

dansk. '

Stkj2. ----

§2. Har dansk mand og fremmed kvinde '

børn sammen, inden de indgår ægteskab, er-

hverver børnene ved forældrenes ægteskab

dansk indfødsret, for så vidt de er ugifte og un-

der 18 år.

§ 2 A. Et udenlandsk bam under .12 år, der er

adopteret ved en dansk bevilling, bliver dansk

statsborger ved adoptionen, hvis barnet er

adopteret af et ægtepar, hvor begge ægtefæller

er danske statsborgere, eller af en ugift dansk

statsborger, og barnet bor her i riget sammen

med adoptivforældrene (adoptanten). Det sam-

me gælder, hvis barnet er adopteret ved en

udenlandsk afgørelse, der anerkendes i hen-

hold til adoptionslovens § 28, stk. 2.

Stk. 2. Erhvervelse af dansk indfødsret har '

virkning fra den dag, dansk bevilling udstedes,

eller fra den dag, hvor den udenlandske adop-

tionsafgørelse træffes. “

§ 1. Dansk indfødsret erhverves ved fødslen,

_ 4 i 'Lovforslaget

l. § I., stk. I, affattes således:

»Et barn erhverver dansk indfødsret ved

fødslen,ihvis faderen eller moderen er dansk.

Er barnets forældre 'ikke gift, og er kun faderen

dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, '

hvis det er født her i riget.«

2. § 2 affattes således:

»§ 2. Har et barn af en dansk far og en uden-

landsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ›

ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret

ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er

en forudsætning, at barnet på tidspunktet for

ægteskabets indgåelse er ugift og unde_r _18 år.«

3. § 2 A affattes således:

»§ 2 A. Et udenlandsk baml under 12 år, der

er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling,

bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis

barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én

af ægtefælleme er dansk statsborger, eller af en

ugift dansk statsborger. '

Stk. 2. Dansk indfødsret erhverves fra det

tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger

indtræder.

Stk. 3. Stk. l og 2 fmdertilsvarende anven-

delse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en

udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør

af adoptionslovens § 28, stk. 2.«

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

18.04 Bilag til f. t. l.«vedr. dansk indfødsret, 10v 0m offentlig auktion m.v.

§3. Udlænding, som vedblivende har haft

bopæl her i riget fra det fyldte 16. år og derud-

over tidligere har boet her i sammenlagt mindst

5 år, erhverver dansk indfødsret ved efter det

fyldte 21. år, men inden det fyldte 23. år over

for Statsamtet, Overpræsidiet, Rigsombuds-

manden på Færøerne eller Rigsombudsmanden

i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.

Har han ikke statsborgerret i noget land, eller

godtgør han, at han vil miste sin fremmede

statsborgerret ved at erhverve dansk indføds-

ret, kan erklæringen afgives allerede efter det

fyldte 18. år, såfremt han ved erklæringens af-

givelse vedblivende har haft sin bopæl her i ri-

get i de sidste 5 år og derudover tidligere har

boet her i sammenlagt mindst 5 år.

Stk. 2. ----

55.

§ 5. Erhverver en person indfødsret i medfør

af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også

hans her i riget bosatte, ugifte ægtebam under

18 år. Dette gælder dog ikke barn, som efter i

opløsning af forældrenes ægteskab eller deres

separation er undergivet den anden forældre- '

parts forældremyndighed.

Stk. 2. Reglen i stk. 1,1. punktum, finder til-

svarende anvendelse i forholdet mellem en

kvinde og hendes barn uden for ægteskab,

medmindre forældremyndigheden over barnet

er tillagt dets udenlandske far.

§ s.

Stk. 2. Har den', der naturaliseres, børn, fin.-

der reglerne i § 5 tilsvarende anvendelse, med-

mindre andet i det enkelte tilfælde fastsættes.

§ 8. Den, der er født i udlandet og aldrig har

boet her i riget og ej heller har opholdt sig her

under forhold, der tyder på samhørighed med

Danmark, taber sin danske indfødsret ved det

fyldte 22. år. ----

Stk. 2. ----

4. § 3, stk. 1, affattes således:

»En udlænding, som har haft ophold her i ri-

get i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammen-

lagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhver-

ver dansk indfødsret ved efter det fyldte 18. år,

men inden det fyldte 23. år, over for et stats-

amt,” Københavns Overpræsidium, Rigsom-

budsmanden på Færøerne eller Rigsombuds- -

manden i Grønland at afgive skriftlig erklærin

herom.« -

n5. § 5 affattes således:

»§ 5. Erhverver en person indfødsret ved

afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3 eller 4,

tilkommer indfødsretten også den pågælden-

des barn, herunder adoptivbarn, medmindre

det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal

være omfattet af erhvervelsen af indfødsret.

Det er en forudsætning for et barns erhvervel-

se af dansk indfødsret, at den erklærende har

del i forældremyndigheden over barnet, og at

barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget.

For et adoptivbarn er det tillige en betingelse,

at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.«

6. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2, Har den, der naturaliseres, børn, her-

under adoptivbørn, finder reglerne i § 5 tilsva-

rende anvendelse.« '

7. § 8, stk. 1,' 1. pkt., affattes således:

»Den, der' er født i udlandet og aldrig. har

boet her i riget og ej heller har opholdt sig her

under forhold, der tyder på samhørighed med

Danmark, taber sin danske indfødsret ved det

fyldte 22. år, medmindre den pågældende der-

ved bliver statsløs.«

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

Bilag til f. tqluvedntdansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m.v. ' 1805

§ 9 A, Kongen kan? efter overenskomst med

. andre stater fastsætte, at bestemmelserne i

stk. 2-og 3 skal finde anvendelse. Udtrykket af-

taleland i denne paragraf omfatter den eller de i

stater, med hvilke sådan overenskomst er slut-

tetp« _,- .

Stk. 2. En person, .som ved fødslen har er-

hvervet statsborgerret såvel i Danmark som i

aftaleland, mister dansk indfødsret ved opnåel-

sen af en i overenskomsten fastsatalder, som

v ikke må være under 19 årog ikke over 22 år,

såfremt han i de sidste 5 år har haft_sin faste bo.-

pæli vedkommende aftaleland. i

Stk. 3-. Taber nogen sin indfødsret efter

stk. 2, taber også hans barn indfødsretten, hvis

det har erhvervet den gennem ham, medmindre

barnet "derved bliver statsløst.

Stk. 4. Den, der har mistet dansk indfødsret i

henhold til denne paragraf og derefter« vedbli- i

vende har været statsborger i aftaleland, gener:

hverver-indfødsretten, når han efter “at have ta-

get fast bopæl her i riget' over for' Statsamtet,

Overpræsidiet, Rigsombudsmanden på Færø-

erne eller Rigsombudsmanden i.Grønland ,afgi-

ver skriftlig erklæring herom. Bestemmelserne

i §4, 2. punktum, og i §5 finder tilsvarende g

anvendelse. , _ _.

'9.

§ 10. Kongen kan efter overenskomst med Fin-

land, Island, Norge og Sverige fastsætte, at en

eller flere af bestemmelserne under A-C skal

finde anvendelse. Udtrykket nordisk aftaleland

i denne paragraf omfatter den eller de stater,

med hvilke sådan overenskomst er sluttet.

A. Ved anvendelsen af§ 3 ligestilles bopæl i i

nordisk aftaleland indtil det fyldte 16; år med

bopæl her i riget. Den pågældende skal dog ved i

erklæringens afgivelse vedblivende have haft

bopæl her i riget i de sidste 5 år.

8. §'9A ophæves. j

9; § IO ophæves, og i stedet indsættes:

»§4 10. Efter overenskomst mellem Danmark

og de øvrige nordiske lande (Finland, Island,

Norge og Sverige) gælder i visse tilfælde sær-

lige regler for personer, der tidligere har haft

. bopæl ,i et andet nordisk land, eller som har

statsborgerret i et andet nordisk land, jf. herved

§§,1_0A-1_0C. , g v

a Stk. 2. I forhold til hvert enkelt of de nordiske

lande finder reglerne i §§ 10 A - 10 C anven-

delse fra det tidspunkt, hvor overenskomsten

træder i kraftfor detpågældende land.

i §10 AgVed anvendelsen af §3 ligestilles

bopæl i et andet nordisk land medbopæl her i e

riget, dog kun 'i detomfang bopælstiden i det

andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for

erklæringens afgivelse og før den erklærendes

fyldte 16; år.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

1806 Bilag til f. t. l. vedr. danskindfødsret, lov om offentlig auktion m.v.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 4 ligestilles bo-

pæl i nordisk aftaleland indtil det fyldte 12. år

med bopæl her i riget. '

Stk. 3. Ved anvendelsen af § 8 ligestilles bo-

' pæl i nordisk aftaleland i sammenlagt mindst 7

år med bopæl her i riget.

B. Statsborger i nordisk aftaleland som:

1. har erhvervet statsborgerret dér på anden

måde end ved naturalisation,

2. er fyldt 18 år, *

3. har haft fast bopæl her i riget i de sidste 7 A

år, og

4. ikke i løbet af denne tid er dømt til friheds-

straf, arbejdshus, sikkerhedsforvaring eller

til anbringelse i en særlig forvaringsan-

stalt, jf. borgerlig straffelovs § 70, stk. 1,

erhverver dansk indfødsret ved over for

Statsamtet, Overpræsidiet, Rigsombudsman-

den på Færøerne eller Rigsombudsmanden .i

Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.

Bestemmelserne i § 5 finder tilsvarende anven-

delse. v

C. Den, der har mistet dansk indfødsret og

derefter vedblivende har været statsborger i

nordisk aftaleland, generhverver indfødsretten,

når han efter at have taget fast bopæl her i riget

over for Statsamtet, Overpræsidiet, Rigsom-

budsmanden på Færøeme_eller Rigsombuds-

manden i Grønland afgiver skriftlig erklæring

herom..Bestemmelserne i § 5 finder tilsvaren-

de anvendelse. -

10.

§ 11. Erklæring om erhvervelse af indfødsret

i henhold til denne lovs §§ 3, 4, 9 A, stk. 4, 10

B og 10 C kan ikke afgives ved værge eller af

forældremyndighedens indehaver.

11.

§ 11. Erklæring om erhvervelseaf indfødsret

i henhold til denne lovs §§ 3, 4, 9 A, stk. 4, 10

B og. 10 C kan ikke afgives ved værge eller af

forældremyndighedens indehaver."

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 4 ligestilles bo-

pæl i et nordisk land indtil det fyldte 12. år med

bopæl her i riget.

Stk. 3. Ved anvendelsen af § 8 ligestilles bo-

pæl i et nordisk land i sammenlagt mindst 7 år

med bopæl her iriget. i

§ 10 B. En statsborger i et nordisk land, som

1) har erhvervet statsborgerret dér på anden

måde end ved naturalisation, .

2) er fyldt 18 år, -

3) har haft fast bopæl her iriget i de sidste' 7

år, og ' i . i

4) ikke i løbet af denne tid er idømt friheds- ' .

straf eller foranstaltning, der kan li gestilles

med frihedsstraf,

erhverver dansk indfødsret ved over for et

statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigs-

ombudsmanden på Færøerne eller Rigsom-

budsmandeni Grønland at afgive skriftlig er-

klæring_ herom, Bestemmelsen i § 5 finder til-

svarende anvendelse. ›

§ 10 C. Den, der har« mistet dansk indfødsret

og derefter vedblivende har været statsborger i

et nordisk land, generhverver indfødsretten,

når han efter at have taget fast bopæl her i riget

over for et statsamt, Københavns Overpræsidi-

um, Rigsombudsmanden på Færøerne eller

Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skrift-

lig erklæring herom. Bestemmelsen i § 5 finder

tilsvarende anvendelse.« i - i

10. I § 11 udgår »§ 9 A, stk. 4,«

11. I § I 1 indsættes som stk. 2:

Stk. 2. En erklæring 'afgivet efter lovens

§§ 3, 4, 10 B eller 10 C afvises af den myndig- i n

hed, som erklæringen er fremsatoverfor, hvis

myndigheden ikke finder, at betingelserne for

at erhverve dansk indfødsret ved erklæring er

opfyldt. Afvisning af en erklæring kan påkla-

ges til Justitsministeriet.« ' i

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

Bilag til f.-t. l. vedr._dansk indfødsret, lov om offentlig .auktion m.v. - 1807

12.

§ 12. ----

Stk. 2. ---- _

Stk. 3. Justitsministeren. kan hos skattemyn-

digheder og' andre myndigheder i den offentli-

ge forvaltning indhente de oplysninger, også i

elektronisk form, om ansøgere 0m dansk' ind-

fødsret, som er nødvendige for at 'behandle an'-

søgningeme. u . ' - « > '

Stk. 4. ----

12. § 12, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. 'Justitsministeren kan hosskattemyn-

digheder 0g andre' myndigheder indhente de

oplysninger, ogsåii elektronisk form, om ansø-

gere om dansk' indfødsret og disses børn, som

er nødvendige for at behandle ansøgningerne.«

' 2. Lov 'om auktion ved “auktionsledere” g

Gældende lov

l. .

i §3.Auktionsledere-beskikkesafjustitsmini- "

steren efter indstilling af fogeden.

Stk. 2. Beskikkelsen kan kun' meddeleszper-

soner, der har dansk indfødsret, er fyldt 2'5_ år

og er vederhæftige.

Stk. 3. ----

Stk. 4. ----

Stk. 5. ---- -

Lolvforslagetv vi - .

l. I § 3, stk. 2, udgår: »har dansk indfødsret,«

3. Lov om vagtvirksomhed'

Gældende lov* _4

§ 3. Autorisation kan meddeles personer, der

l) har dansk indfødsret,

2) har bopæl her i landet,

3) er fyldt 25 år,

4) ikke er umyndig, under værgemâl efter

værgemålslovens §“5 eller under samvær-

gemål efter værgemålslovens § 7,

5) hverken har anmeldt betalingsstandsning

eller er under konkurs, ç . , _ / A; '

6) ikke har betydelig forfalden gæld til .det of-

fentlige, hvorved forstås beløb istørrelses-

.ordenen 50.000 kr. og derover,

V 7) ikke er dømt for strafbarthforhold, derbeg-

runder en nærliggende fare for misbrug af

adgangen til at udøve vagtvirksomhed, jf

borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, og som

V Lovforslaget

l. § 3, stk. l, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-8 bliver herefter nr. l-7.: _

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

1808 Bilag til f. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov om offentlig auktion m.v.

8) i øvrigt gør det antageligt, at de vil kunne

udøve vagtvirksomhed på forsvarlig måde

og i overensstemmelse med god skik inden

for branchen.

2. § 3

Stk. 2. Kravet i stk. 1 0m dansk indfødsret og

bopæl i Danmark bortfalder i det omfang, dette

har hjemmel i international aftale eller ved be-

stemmelser fastsat af justitsministeren. i

§ 4. Autorisation kan meddeles aktieselska-

ber eller anpartsselskaber, når de er registreret

i aktieselskabs-registeret og direktøreme og

flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder

betingelserne i § 3, stk. l, nr. l-4, jf. stk. 2, og

direktørerne og alle bestyrelsesmedlemmerne

opfylder betingelserne i § 3, stk. l, nr. 5-8. ----

Stk. 2.

4. t

§ 14. ----

Stk. 2. En autorisation kan endvidere tilbage-

kaldes, såfremt betingelsen i § 3, stk. l, nr. 6,

og § 4, stk. l, jf. § 3, stk. l, nr. 6, for meddelel-

se af autorisation ikke længere er til stede. ----

Stk. 3. ----

§ 17. En autorisation bortfalder, når autorisati-

onens indehaver dør eller ophører med at op-

fylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. l-5, og § 4,

stk. l,jf. § 3, stk. l, nr. 1-5.

Stk. 2. --'--

2. I § 3, stk._ 2, udgår: »dansk indfødsret og«.

3.1 § 4, stk. I, I. pkt., ændres »nr. l-4« til: »nr.

l-3«, 0g »nr. 5-8« til: »nr. 4-7«. .

4. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres to steder »nr. 6«

til: »nr. 5.«, .

5. I § 17, stk. I, ændres to steder »nr. 1-5« til:

»nr. l-4«. '

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

Tillæg A-(227)

Folketingsåret 1998-99 1809

Bilag til f. t. l. vedr. dansk indfødsret, 10v om offentlig auktion m.v.

Bilag 2

Den Europæiske Konvention om Statsborgerret

i Præam bel

Europarådets medlemsstater og andre stater,

som undertegner denne konvention,

der finder, at det er Europarådets mål at opnå

større enhed mellem dets medlemmer;

d_er tager hensyn til de talrige internationale in-

strumenter, som vedrører statsborgerret, dobbelt

statsborgerret og statsløshed,

der anerkender, at der i anliggender vedrøren-

de statsborgerret bør tages hensyn til staternes

såvel som til enkeltpersoners legitime interesser;

der ønsker at fremme en progressiv udvikling

af retlige principper vedrørende statsborgerret

samt anerkendelse af disse i staternes nationale

lovgivning, og som tilstræber, så vidt det er mu-

ligt, at undgå tilfælde af statsløshed;

der ønsker at undgå diskrimination i 'anliggen-

der, der vedrører statsborgerret;

der anerkender retten til respekt for familieliv,

som fastsat i artikel 8 i konventionen til beskyt-

telse af menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder; i

der konstaterer, at staterne har forskelligt syn

på spørgsmålet om dobbelt statsborgerret, og

som anerkender, at det er den enkelte stats frie

afgørelse, hvilke konsekvenser den i sin nationa-

le lovgivning drager af den omstændighed, at en

statsborger erhverver eller er i besiddelse af

statsborgerret i et andet land; '

der er enige om det ønskelige i_ at finde hen-

sigtsmæssige løsninger på konsekvenserne af

dobbelt statsborgerret og i særdeleshed, hvad an-

går de rettigheder og forpligtelser, der er forbun-r

det med dobbelt statsborgerret;

der finder det ønskeligt, at personer, 'som har

statsborgerret i to eller flere af de kontraherende

stater, kun har værnepligt i en af disse;

der finder det nødvendigt-at fremme intemati-

onalt samarbejde mellem de nationalemyndig-

heder, som er ansvarlige for anliggender vedrø-

rende statsborgerret,

har indgået følgende aftale:

227

Kapitel l

Generelle forhold

Artikel l

Konventionens formål

Denne konvention fastlægger principper og

regler for fysiske personers statsborgerret samt

regler vedrørende værnepligten i tilfælde af dob-

belt statsborgerret, som de kontraherende staters

nationale lovgivning skal være i overensstem- '

melse med. p

Artikel 2

Definitioner .

I denne konvention:

a forstås ved. »statsborgerret« det retlige .bånd

mellem en person og en stat, mens begrebet

ikke indeholder nogen angivelse af personens, j'

etniske oprindelse; _ ,

b forstås ved »dobbelt statsborgerret« det for-

hold, at en person har statsborgerret i toeller

' flere lande på samme tid; -'

c forstås ved »barn« enhver person under atten

år, med mindre myndighedsalderen opnås tid-

ligere i henhold til den lovgivning, der gælder

vedrørende barnet; _

d forstås ved »national lovgivning« alle former

for bestemmelser i det nationale retssystem,

herunder forfatningen, lovgivningen," be-

kendtgørelser, retspraksis, almindelige regler

og procedurer så vel somregler, der hidrører

fra bindende internationale instrumenter.-

Kapitel II

Generelle principper vedrørende

statsborgerret

Artikel 3

Statens kompetence

l Enhver stat fastsætter ifølge sinegen lovgiv-

ning, hvem der er dens statsborgere.

.2 Denne lovgivningskal anerkendes af andre

stater, for så vidtden er overensstemmelse

med gældende internationale konventioner,

Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbevlovforslag)

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

1810 Bilag til f. t. l. vedr._dansk indfødsret, lov om offentlig auktion m.v.

de almindelige folkeretlige regler samt al-

mindeligt anerkendte retsprincippper vedrø-

rende statsborgerret. .

'Artikel 4

Principper

Enhver kontraherende stats regler om statsbor-

gerret skal baseres på følgende principper:

a enhver har ret til at besidde statsborgerret;

b statsløshed skal undgås; _ ,

c ingen kan fratages sin statsborgerret på et vil-

kårligt grundlag; _

d hverken indgåelse eller opløsning af ægteskab

mellem en statsborger i en kontraherende stat

og en udlænding, eller den omstændighed, at

den ene af ægtefællerne erhverver statsbor-

gerret i etandetland under ægteskabet, har

automatisk betydning for den anden ægtefæl-

les statsborgerret.

' Artikel 5

_ Ikke-diskrimination.

1 En kontraherende stats regler vedrørende

i statsborgerret må ikke indeholde forskelle

eller omfatte praksis, der indebærer, at der

finder forskelsbehandling sted på grund af

køn, religion, race, hudfarve, national eller

etnisk oprindelse. ' '

2 Enhver kontraherende stat skal følge prin-

cippet om ikke at forskelsbehandle ' sine

- statsborgere, uanset om de har erhvervet

indfødsret ved fødslen eller efterfølgende.

Kapitel III

Regler vedrørende statsborgerret

Artikel 6

Erhvervelse afindfødsret

1 Ifølge enhver kontraherende stats nationale

lovgivning erhverver følgende personer ex

lege indfødsret: '

a Børn født af forældre, hvoraf den ene på

tidspunktet for barnets fødsel er i besid-

delse af statsborgerret i den kontraheren-

de stat, medmindre andet følger af landets

nationale lovgivning vedrørende børn

født i udlandet. For så vidt angår børn,

hvis forældreforhold er fastslået ved aner-

kendelse, retsafgørelse-eller lignende, kan

en kontraherende stat bestemme, at barnet

erhverver indfødsret som fastlagt i den

nationale lovgivning;

b hittebørn, som bliver fundet på den på-

gældende stats område, og som ellers vil-

le være statsløse.

.Ifølgeenhver kontraherende stats nationale

lovgivning erhverves indfødsret af børn, der

er født på den pågældende stats område, og

som ikke ved fødslen erhverver indfødsret i

en anden stat. Indfødsretten erhverves:

a ved fødslen ex lege; eller

b efterfølgende af børn-, som er statsløse, ef-

ter ansøgning til den rette myndighed fra

eller på vegne af det pågældende barn ef- .

ter de i den kontraherende stats nationale

lovgivning foreskrevne regler. Det kan .

bestemmes, at ansøgning kun kan indgi-

ves af personer, der har haft lovligt og fast

ophold i det pågældende land i en periode

på høj st fem år umiddelbart forud for ind-

givelse af ansøgningen.

Ifølge enhver kontraherende stats nationale

lovgivning skal der gives mulighed for natu-

ralisation af personer med lovligt og fast op-

hold i det pågældende land. Ifølge de af den

' kontraherende stat opstillede betingelser for

naturalisation, kan der højst kræves fast op-

hold i en periode på ti år, før en ansøgning

kan indgives.

Enhver kontraherende stat skal i sin nationa-

le lovgivning lette erhvervelsen af indføds-

ret for følgende personer: -

a personer, der er gift med en af landets

statsborgere; . .

b børn af forældre, hvoraf den ene er i be-

siddelse af statsborgerret i landet, idet de

-er omfattet af den i artikel 6, stk. 1, litra a

, fastsatte undtagelse; i '

i c børn af forældre, »hvoraf den ene erhver-

ver eller har erhvervet statsborgerret i lan-

det;

d adoptivbørn, hvor adoptanten er i besid-

delse af statsborgerret i landet;

e personer, som er født på det pågældende _.

lands område og har.lovligt og fast ophold

der; '

f personer, som i en periode inden det fyld- «

te 18. år har haft lovligt og fast ophold i

detpågældende land, idet varigheden af

den pågældendes faste ophold i landet be-

stemmes ifølge den pågældende kontra-

herende stats nationale lovgivning;

g statsløse personer og anerkendte flygtnin-

ge med lovligt og fast ophold i landet.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

Bilag .til f. _t. l. vedr. dansk indfødsret, lovom offentlig auktion m.v.

Artikel 7

F ortabelse afstatsborgerret ex lege eller på

foranledning af en kontraherende stat, .

'l __ Enhver kontraherende stats nationale lov-

givning må ikke indeholde bestemmelser

_ om fortabelse af statsborgerret ex lege eller

på foranledning af den kontraherende stat, '

bortset fra følgende tilfælde: _

a frivillig erhvervelse af fremmed statsbor-

gerret; _-› V' . V

b erhvervelse af statsborgerret i den kontra-

herende stat gennem bedragerisk handle-

måde, urigtige oplysninger-eller fortielse

af relevanteforhold fra ansøgerens side;

› c« frivilligfremmed militærtjeneste; 5

d handlemåde, som er til alvorlig skade for

- den kontraherende stats vitale interesser;

l' . e et manglende reelt tilknytningsforhold

mellem den kontraherende stat og en

statsborger med fast-bopæl i udlandet;

f hvor det fastslås i løbet af et barns min-

dreårighed,'at de i landets nationale lov-

e givning fastsatte betingelser, som førte til

w barnets ex 'lege erhvervelse af statsborger-

, ret i den kontraherende stat, ikke længere

i .er opfyldt; ' . . V ' '

g adoption af et barn, hvis bameterhverver

eller er i besiddelse af den ene eller begge

adoptivforældrenes fremmede statsbor-

gerret. ' ' '

En kontraherende stats nationale lovgivning

kan indeholde bestemmelser om, at-børn,

hvis forældre fortaber deres statsborgerret i

det pågældende land, ligeledes fortaber den-

ne statsborgerret,_bortset fra de af stk. l, litra

' c og d omfattede tilfælde. Børn fortaber

imidlertid ikke statsborgerretten, hvis .den

ene af deres forældre fortsat besidder den.

3 En kontraherende stats nationale lovgivning

må ikke indeholde bestemmelser om, at

statsborgerretten fortabes--i medfør af denne

artikels stk. log 2,"hvis den pågældende

person derved ville blive. statsløs, dog med

undtagelse af de i stk. l, litra b, omtalte til-

fælde.

, Artikel8l “ k

F ortabelse af statsborgerret på personensegen

foranledning

- l Enhverkontraherende stat skal tillade, at en

person *kan løses, fra sin statsborgerret, dog v -

på betingelse af, at den pågældende ikke .

derved bliver statsløs.

*1811

2 En kontraherende stat kan imidlertid ni sin

' nationale lovgivning bestemme, at alene

statsborgere, som har deres faste bopæl i et

andet land, kan give afkald på deres stats-

borgerret. '

p k _ Artikel 9 ,

Generhvervelse af statsborgerret

Enhver kontraherende stat skal i de tilfælde og

på de betingelser, som er fastsat i landets natio-

nale lovgivning,” lette generhvervelsen af stats-

borgerret i landet for landets tidligere statsbor-

geregsom har lovligt og fast ophold ilandet.

k _ Kapitel IV ' 'i W

Procedurer vedrørende statsborgerretf"

Artikel 10 k

Behandling afansøgninger

k Enhver kontraherende stat skal sikre, at 'ansøg- _

ninger om erhvervelse, bevarelse, fortabelse, ge-

nerhvervelse eller udstedelse af “dokumentation

' for erhvervelse af statsborgerret i; landet behand-

les inden for en rimelig tidsfrist.,

, Artikel' ll' ,l _

. . Afgørelsen r- V V

Enhver kontraherende stat skal sikre,« at, afgø-

relser, der vedrører erhvervelse," bevarelse, forta- '

belse, generhvervelse eller udstedelse« af ' doku-

mentation for erhvervelse af statsborgerreti lan-

det, indeholder skriftlige begrundelser.

Artikel 12

,Ret til fornyet prøvelse k V _4

. Enhver kontraherendestat skal sikre, atafgø-

relser, der vedrører erhvervelse, bevarelse, forta-

belse, generhvervelse eller udstedelse af ' doku- .

mentation for erhvervelse af statsborgerret i lan- '

det, kan gøres til genstand for fornyet admini-

strativ eller 'retslig prøvelse i overensstemmelse

med landets nationale lovgivning. '

Artikel v13

i . _ ,Gebyrer

1 _ . Enhver kontraherende stat skal-sikre, at ge- i

i byret for erhvervelse, bevarelse, fortabelse,

, . generhvervelse ,eller udstedelse af dokumen-

. tation for erhvervelse: af statsborgerreti lan-

det er rimeligt. i r 'i '

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

1812

2 Enhver kontraherende stat skal sikre, at stør-

relsen af gebyret for en fornyet administrativ

eller retslig prøvelse ikke udgør en hindring '

for ansøgeme. z, ›

.Kapitel V

Dobbelt statsborgerret l

Artikel 14g i

Tilfælde af dobbelt statsborgerret ex lege

l ' En kontraherende stat skal tillade:

' a at børn, som ved fødslen automatisk har

erhvervet statsborgerret i forskellige lan-

de, bevarer denne.

'b sine statsborgere at være i besiddelse af

fremmed statsborgerret, såfremt denne er-

hverves automatisk ved ægteskab.

2 Bevarelsen af den i stk. 1 omtalte statsbor-

gerret i forskellige lande sker med forbehold

for de relevante bestemmelser i denne kon-

ventions artikel 7. ' _ ' "

' Artikel 15 '

Andre mulige tilfælde af dobbelt statsborgerret

Denne konventions bestemmelser begrænser

ikke en kontraherende stats ret til i sin nationale

lovgivning at bestemme hvorvidt: . _

a statsborgere, som erhverver eller er ibesiddel-

se af statsborgerret i en anden stat, bevarer el-

ler fortaber deres statsborgerret i den kontra-

herende stat; _ ,

b erhvervelse eller bevarelse af statsborgerret er

betinget af afkald på eller fortabelse af frem-

med statsborgerret. l .

Artikel 16

Bevarelse af tidligere statsborgerret

En kontraherende stat må ikke gøre en persons i

erhvervelse eller bevarelse af statsborgerret be-

tinget af, at vedkommende giver afkald på eller

fortaber fremmed statsborgerret, såfremt afkald

eller fortabelse ikke er mulig eller ikke med ri-

melighed kan påkræves. .

Artikel 17

i Rettigheder og forpligtelser i forbindelse med

dobbelt statsborgerret

1' v Statsborgere, som bor i en *kontraherende

stat, og som har fremmed statsborgerret,

skal i den kontraherende stat, have samme

rettigheder og forpligtelser, som statens øv-

'rige statsborgere. i ' ' '

Bilag til f. t.'l. vedr. dansk indfødsret, lovom offentlig auktion m.v.

2 Bestemmelserne i dette kapitel-vedrører ik-

ke:

a folkerettens regler vedrørende diploma-

tisk eller konsulær beskyttelse, som en

kontraherende stat yder en af. sine stats-

borgere, der samtidigt har fremmed stats-

borgerret; _

b de kontraherende staters anvendelse af in-

ternationale privatretlige regler i tilfælde

af dobbelt statsborgerret. '

Kapitel .VI

Statssuccession og statsborgerret

.Artikel 18

Principper

i l I spørgsmål om statsborgerret itilfælde af

n statssuccession skal enhver berørt kontra-

herende stat respektere princippemezfor en

retsstat, reglerne vedrørende menneskeret- i

tighedeme og de principper, der er indeholdt .

i denne konventions artikel 4 og 5 samt i

denne artikels stk. 2, i særdeleshed med hen-

blik på at undgå tilfælde af statsløshed.

2 Ved afgørelsen af, om statsborgerret kan til-

lægges eller bevares i tilfælde af statssucces-

sion skal enhver berørt kontraherende stat .

navnlig. lægge vægt på nedenstående for-

hold:

e et virkeligt og faktisk eksisterende ti1--'

knytningsforhold mellem den pågælden-

de person og staten; ' . '

b den omstændighed, at den pågældende

' person har fast bopæl i staten påtidspunk-

.tet for statssuccessionen; n

c den pågældende persons eget udtrykkeli-

' ge ønske;

d den pågældende persons geografiske op-

rindelse. -

3 Såfremt erhvervelsen af statsborgerret er be-

' tinget af fortabelse af fremmed statsborger-

ret, flnder bestemmelserne i denne konvent- .

ions artikel 16 anvendelse.

, Artikel 19

Afgørelse z' henhold til international aftale

I tilfælde af statssuccession skal de berørte

kontraherende stater søge at regulere spørgsmål

vedrørende statsborgerret ved indbyrdes aftale

samt i påkommende tilfælde under inddragelse

- af deres relationer til andre berørte stater. Sådan-

ne aftaler skal respektere de principper og regler, '

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

Bilag til f. t. -l. vedr. dansk indfødsret, .lov omoffentlig auktion m.v.

der er indeholdt, ellerhvortil der henvises, i dette

kapitel. - . v ' i

' følgende principper:

'a statsborgere i en forgængerstat med fast “

Artikel 20

Principper vedrørende ikke- statsborgere

Enhver kontraherende stat skal respektere

bopæl i det område, over hvilket suveræ-

“ niteten er overgået til en successorstat, og

-som ikke har erhvervet statsborgerret i

. denne, er berettigede til at forblive i denne

stat; ' “

b de i litra 'a omhandlede personer skal be-

handles på lige fod med successorstatens

egne statsborgere for så vidt angår sociale

og økonomiske rettigheder.

Enhver kontraherende stat kan udelukke de i

stk. l omhandlede personer fra ansættelse i

offentlig tjeneste, som indebærer 'myndig- »

- hedsudøvelse. - -

i KapitelVII j p j

Værnepligti tilfælde af dobbelt

statsborgerret *

'Artikel 21

Opfyldelse af værnepligteni

Personer med 'statsborgerret i' toeller flere'

kontraherende stater skal kun gøre militær-

tjeneste i en af disse. _ '

' Anvendelsen af stk. l kan fastlægges ved

særlig aftale mellem de kontraherende sta-

ter. ' i

_ Medmindre andet er eller senere måtte blive

bestemt ved særlig aftale, gælder følgende

bestemmelser for personer med statsborger-

ret i to eller flere af dekontraherende stater:

va Enhver sådan person skal_opfylde sine.

militære ,forpligtelser over for den kontra-

herende stat, hvor han har sin faste bopæl.

. Dog kan han inden det fyldte 19; år vælge

at gøre militærtjeneste som frivillig i en

anden kontraherende stat, hvor han ligele-

- des har ' statsborgerret, forudsat at uden

samlede og effektive tjenestetid mindst

har et omfang svarende til den aktive mi- g

litære tjenestetid, der gælder *i den først-

nævnte kontraherende stat; .

b En person, som har fast bopæl i en kontra-

herende stat, hvor han ikke har statsbor-

gerret, eller i et land, som ikke er en kon-

traherende stat, kan vælge at gøre militær-

tjeneste_i en hvilken som helst-kontraher-

p ende stat, hvor han ,har statsborgerret;

e »En person, som i overensstemmelse med

de i litra a og b, fastsatte, regler opfylder

.sin værnepligt i en kontraherende stat i -

i .overensstemmelse med denne stats lov-

givning, ,ansesy for at have opfyldt sine mi-

_ litære forpligtelser overfor enhver af de.

'kontraherende stater, hvor han _ligeledes

har statsborgerret; T

- d' En person, som før denne konventions'

i ikrafttræden mellem de kontraherende« -

› stater, hvor han har statsborgerret, har op-

fyldt sine militære forpligtelser. over for*

enaf disse i overensstemmelse med den

pågældende stats lovgivning, anses for at i

have opfyldt de samme forpligtelser over

for enhver anden af de kontraherende sta-

ter, hvor han ligeledes har statsborgerret;

e En person, som i overensstemmelse med,

litra a har gjort aktiv militærtjeneste i den '

ene af dekontraherende stater, hvor han

har statsborgerret, og som senere flytter

sin faste bopæl til den anden af de kontra-

herende stater, hvor hanhar statsborger- h

_.ret, skal kun gøre militærtjenestei reser-

ven i sidstnævnte stat; i v

'f Anvendelsen afvdenne artikel virker ikke. ,

på nogen måde præjudicerende for de på-

“ gældende personers statsborgerret;, '

g Itilfælde af, at en' kontraherende stat mo-i,

biliserer, har de i denne artikel indeholdte

forpligtelser ikke bindende virkning for,

i den pågældende stat.

i i Artikel 22 «

F ritagelse for værnepligt eller alternativ civil i

_ _ tjeneste _›

g Medmindre andet er eller måtte blive bestemt

ved særskilt aftale, finder følgende bestemmel-

ser anvendelsepå personer med' statsborgerret i

to 'eller flere kontraherende st_ater: '

a Denne konventions artikelll, stkf3 litra ci i

finder anvendelse 'på personer, som er fritaget

for militærtjeneste eller har gjort civil tjeneste-

som etalternativ; j j

b En person, som har statsborgerret i en kontra-

herende stat, som ikke har tvungen værne-

. pligt, anses 'for at have opfyldtisine militære -

forpligtelser, _ når han har fast .bopæl i den_ på- ›

gældende stat. -Derimod anses han ikkefor at

have opfyldt sine militære forpligtelser over.

for en kontraherende stat, hvor han ligeledes;

har statsborgerret, og hvorder er tvungen vær- r'

1813

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

814

Bilag til f. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m.v. .

nepligt, medmindre den faste bopæl har været

opretholdt indtil en bestemt alder, som de' på-

gældende kontraherende stater skal give med-

delelse om på undertegnelsestidspunktet eller

ved deponeringen af deres ratifikations-, god-

kendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter;

'Ligeledes anses 'en person, der har statsbor-

gerret i en kontraherende stat, som ikke har

tvungen værnepligt, for at have opfyldt sine

militære forpligtelser, når han har gjort mili-

tærtjeneste som frivillig i en samlet effektiv

periode, der mindst svarer til omfanget af den

aktive militærtjeneste, der gælder i den stat,

hvor han ligeledes har statsborgerret, uanset

hvor han har. sin faste bopæl.

Kapitel VIII

Samarbejde mellem de kontraherende stater

Artikel 23

Samarbejde mellem de kontraherende stater j

Med henblik på at lette samarbejdet mellem

de kontraherende stater," skal_ deres kompe-

tente myndigheder:

' a give Europarådets generalsekretær oplys-

ninger om deres nationale lovgivning

vedrørende statsborgerret, herunder til-

fælde af statsløshed og dobbelt statsbor-

gerret, og om udviklinger, der måtte ved-

røre anvendelsen af denne konvention;

b på anmodning give hinanden oplysninger

i om deres nationale lovgivning vedrøren-

de statsborgerret og om udviklinger, der

måtte vedrøre anvendelsen af denne kon-

vention. '

De kontraherende stater skal samarbejde

indbyrdes og med Europarådets øvrige med-

lemsstater inden for rammerne af det kom-

petente mellemstatslige organ under Euro-

parådet med -henblik på at behandle alle re-

levante problemer og fremme en progressiv

udvikling af retsprincipper og praksis vedrø- .

rende statsborgerret og dermed beslægtede

spørgsmål.

Artikel 24

l Udveksling af oplysninger

.Enhver kontraherende stat kan til enhver tid

ligt har erhvervet statsborgerret i den pågælden-

de stat. I en sådan erklæring kan det tilkendegi-

ves, under hvilke betingelser den kontraherende

stat vil afgive de pågældende oplysninger. Er-

klæringen kan til enhver tid tilbagekaldes.

Kapitel IX

_ Konventionens anvendelse

Artikel 25

Erklæringer vedrørende konventionens,

anvendelse

_l Enhver stat kan på undertegnelsestidspunk-

tet eller ved deponeringen af sit ratifikati-

ons-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstru-

ment erklære, at den agter at undtage kapitel

VII fra konventionens anvendelsesområde.

2 Bestemmelserne i kapitel VII finder kun an-

vendelse i forholdet mellem de kontraheren-

de stater, for hvem kapitel VII er gældende.

3 Enhver kontraherende stat kan efterfølgende

meddele Europarådets generalsekretær, at

den agter at lade bestemmelserne i kapitel

. VII finde anvendelse, som var blevet undta-

get på undertegnelsestidspunktet eller i- sta-

tens ratiñkations-, godkendelses- eller til-

trædelsesinstrument. Denne meddelelse får

virkning fra modtagelsesdatoen.

Artikel 26

Virkningen af denne konvention

l Bestemmelserne i denne konvention er uden

præjudice for bestemmelserne i national

lovgivning eller bindende internationale in-

strumenter, som allerede er trådt i kraft eller

senere måtte træde i kraft, ifølge hvilke en-

keltpersoner har eller ville få en bedre rets-

stilling på området vedrørende statsborger-

ret.

2 . Denne konvention er uden præjudice for an-

vendelsen af: i '

a Konventionen af 1963 om begrænsning af

tilfælde af dobbelt statsborgerret og vær-

nepligt for personer med dobbelt statsbor-

gerret og dennes protokoller;

b andre bindende internationale instrumen-

med forbehold af den gældende registerlovgiv-

ning erklære, at den vil informere en anden kon-

traherende istat, der« har afgivet samme erklæ-

ring, om at statsborgere i denne anden stat frivil-

ter for så vidt disse er i overensstemmelse v

med denne konvention, _

i forholdet mellem de kontraherende stater,

der er forpligtet af disse instrumenter.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

Bilag til f. t. l. vedr. dansk indfødsret, 10v om offentlig auktion m.v. 1815

KapitelX

Afsluttende bestemmelser

Artikel 27 ,

Undertegnelse 0g ikrafttræden

Denne konvention skal være åben for under-

tegnelse af Europarådets medlemsstater

samt ikke- medlemsstater, som _har deltaget

i udarbejdelsen af den. Disse stater kan give

deres samtykke til at være bundet:

a ved undertegnelse uden forbehold af rati-

fikation eller godkendelse, eller

b ved undertegnelse under forbehold af rati-

ñkation eller godkendelse efterfulgt af ra- _

tifikation eller godkendelse.

Artikel 29

Forbehold .

lf__ Der kan ikke tages. forbehold for så vidt an-

går bestemmelserne indeholdt idenne kon- ›

ventions.kapitel I_, 'II og VI. Enhver stat kan

på undertegnelsestidspunktet eller ved depo-

_ neringen af sit ratifikations-, godkendelses- '

eller tiltrædelsesinstrument tage et eller flere

forbehold over for konventionens øvrige be-

stemmelser, for så vidt disse forbehold er i. -Q

.overensstemmelse .med konventionens for- “

mål og hensigt. . ›

Enhver stat, som tager et eller flere forbe-

- hold, skal underrette Europarådets e general-

sekretær om det relevante indhold af landets'

nationale lovgivning eller om andre relevan- g

te forhold.

Ratiñkations- eller godkendelsesinstrumen- .

Sekretær. i ' i overensstemmelse med stk. 1, skal overve-

2 Denne konvention træder ikraft for alle' Sta_ je at tilbagekalde disse helt eller delvis, så

snart omstændighederne tillader det. En så- -

ter, der har givet deres samtykke til at blive

bundet af konventionen, den første dag i den

måned, der følger efter udløbet af en periode

, på tre måneder efter den dato, hvor tre af

Europarådets medlemsstater har givet deres

samtykke til at være bundet af denne kon-

'vention i overensstemmelse med de i foregå-

ende stykke indeholdte bestemmelser.

For så vidt angår enhver stat, som senere gi-

i iver sit samtykke til at være bundet af kon-

ventionen, 'træder denne i kraft den første

dag i den måned, der følger efter udløbet af .

en periode på tre måneder efter den dato,

hvor den pågældende stat har undertegnet

eller deponeret sit ratifikations- eller god-

kendelsesinstrument.

Artikel 28 '

T iltrædelse

Efter at denne konvention er trådt i kraft, kan

Europarådets Ministerkomité opfordre en-

hver stat, som ikke er medlem af Europarå-

det, og som ikke har deltaget i udarbejdelsen

af den, til at .tiltræde konventionen.

For så vidt angår enhver stat, som tiltræder

denne konvention, træder den i kraft den før-

ste dag i den måned, der følger efter udløbet

af en periode på tre måneder efter den dato,

hvor den pågældende stat har deponeret sit

tiltrædelsesinstrument hos Europarådets ge- .

neralsekretær.

dan tilbagekaldelse foretages ved en medde- .j

lelse til Europarådets generalsekretær .og får

virkning fra modtagelsesdatoen.

Enhver stat, som udvider dennekonventions i

anvendelse til et tefritorialt område, der er,

omtalt i den i artikel 30 stk. 2 nævnte erklæ-

ring, kan for så vidt angår det pågældende _

område tage et eller flere forbehold i over- i

-ensstemmelse med bestemmelserne i de _ '

foregående stykker.

En kontraherende stat, 'som har taget forbe-

' hold over for en hvilken som helst af de i '

konventionens kapitel VII fastsatte bestem-

melser, kan ikke kræve, at disse bestemmel-

ser anvendes af en anden kontraherende stat, p '

undtagen i den udstrækning, hvori den selv "

har accepteret dem.

Artikel 30

T erritorialt anvevndelsesområde _

Enhver stat kan - på tidspunktet for under-

tegnelse eller ved deponeringen af sit ratifi-

kations-, godkendelses- eller tiltrædelse- -

sinstrument - angive, inden for hvilket om?

råde eller hvilke områder denne konvention

skal finde anvendelse. '

Enhver 'stat kan på et senere tidspunkt ved Å

' erklæring til Europarådets generalsekretær

udvide denne konventions anvendelse til et-

hvert andet område, som er angivet i erklæ-

ringen, og for hvis internationale relationer '

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

1816

Bilag til f. t. l. vedr. dansk indfødsret, 10v om offentlig auktion m.v.

den pågældende stat er ansvarlig, eller på

hvis vegne den er bemyndiget til at påtage

sig forpligtelser. For så vidt angår et sådant

område træder konventionen i kraft den før-

ste dag i den måned, der følger efter udløbet

af en periode på tre måneder efter datoen for

generalsekretærens modtagelse af en sådan

erklæring. '

3 Enhver erklæring, der er afgivet i henhold til

de to foregående stykker kan, for såvidt an-

går ethvert område, der er anført i erklærin-

gen, tilbagekaldes ved en meddelelse til ge-

neralsekretæren. Tilbagekaldelsen træder i

kraft den første dag i den måned, der følger

efter udløbet af .en periode på tre måneder

fra datoen for generalsekretærens modtagel-

se af en sådan meddelelse.

Artikel 3 1

Opsigelse -

1 Enhver kontraherende .stat kan på ethvert

tidspunkt opsige hele konventionen eller

blot kapitel VII ved en meddelelse til Euro-

parådets generalsekretær. '

V 2 En sådan opsigelse træder i kraft den første

dag i den måned, der følger efter udløbet af

en periode på tre måneder efter datoen for

generalsekretærens modtagelse af meddelel-

sen.

Artikel 32

Meddelelser fra generalsekretæren

Europarådets generalsekretær skal underrette

Europarådets medlemsstater, enhver signatar-

stat, enhver kontraherende stat og enhver anden

stat, som har tiltrådt denne konvention om:

a undertegnelser;

b deponering af ratifikations-, godkendelses- el-

ler tiltrædelsesinstrumenter; -_

c datoer for denne konventions ikrafttræden ,i

overensstemmelse med konventionens artikel

27 og 28;

d ethvert forbehold og enhver tilbagekaldelse af

forbehold i medfør af bestemmelserne i kon-

ventionens artikel 29; '

e enhver meddelelse eller erklæring afgivet i

medfør af bestemmelserne i denne konvent-

ions artikel 23, 24, 25, 27, 28, 29, 30 og 31;

.f enhver anden handling, meddelelse eller un-

derretning vedrørende denne konvention.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede be-

fuldmægtigede undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg, den 6. november

1997, på engelsk og fransk," idet begge tekster

skal have samme gyldighed, i etenkelt eksem-

plar, som deponeres i Europarådets arkiver.

Europarådets generalsekretær fremsender be-

kræftede: genparter heraf til Europarådets med-

lemsstater, til de ikke-medlemsstater, som har

deltaget i udarbejdelsen af denne konvention,

samt til de stater, som er blevet opfordret til at

tiltræde den.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

F. t. l. vedr. dansk indfødsret, lov 0m offentlig auktion m.v.

1817

. Til lovforslag nr. L 69. Skriftlig fremsættelse (28. oktober 1998)

' Justitsministeren (Frank. Jensen): i

Herved tillader jegdmigh for Folketinget at

fremsætte: l p 4 g

Forslag til lov 0m ændring af lov 0m dansk

indfødsret, lov 0m ofentlig auktion ved aukti-

onsledere og lov 0m vagtvirksomhed. (Ratijika-

tion afEuroparådskonventionen af 6. november

1997 om statsborgerret 0g ophævelse af krav 0m

dansk indfødsret m.v.). _ . ' i

(Lovforslag nr. L_ 69). .- , V , _ i

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre

Europarådskonventionen af 6. november 1997

om statsborgerret i dansk ret. V '

Konventionen lægger bl.a. op til en ligestilling

mellem børn født i ægteskab og børn født uden,

for ægteskab. På den baggrund foreslås det, at

indfødsretslovens §p l, stk. l, ændres, således at

et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen,

hvis blot én af forældrene er dansk statsborger,

uanset om forældrene er gift. Der gøres dog und-

tagelse for børn født uden for ægteskab i tilfæl-

de, hvor barnet er født i udlandet, og det kun er

faderen, der er dansk statsborger. Efter de gæl-

dende regler i indfødsretsloven kan et barn kun

erhverve dansk indfødsret efter faderen', hvis

forældrene er gift. * '

Et af de vigtigste principper, der kommer til

udtryk i Europarådskonventionen, er, at regler

om statsborgerret skalbaseres på princippet om,

- at enhver har ret til at besidde statsborgerret, og

at statsløshed skal undgås. På den baggrund

foreslås indfødsretslovens § 8 ændret, således at

danske statsborgere, der er født i udlandet, ikke

risikerer at miste deres danske indfødsret ved det

22. år, hvis de derved bliver statsløse. Efter de

gældende regler vil en person kunne blive stats-

løs, hvis den pågældende ikke har haft bopæl her

i riget eller ophold, der tyder på samhørighed

med Danmark, og ikke inden det fyldte 22.' år har

indgivet ansøgning om bevarelse af dansk stats-

borgerskab. p

Udover de ændringsforslag, som fremsættes

med henblik på en ratiñkation af Europaråds-

p konventionen, foreslås en række andre ændrin-

ger af indfødsretsloven, som har til formål at

modernisere og præcisere de gældende regler.

v I den forbindelse foreslås navnlig en ændring

af lovens '§ 3. Dette forslag har til formål at smi-

diggøre -reglerne om, atunge udlændinge, der

har levet det meste af 'deres liv i Danmark, kan

erhverve dansk indfødsret ved at afgive erklæ-

ring herom over for Statsamtet. Den gældende i '

bestemmelse i § 3 indebærer, at unge menne-

sker, som feks, har suppleret en dansk uddan-

nelse med et kortere ophold, i udlandet, 'bliver af-

skåret fra at benytte denne enkle og hurtige

fremgangsmåde til at erhverve dansk statsbor-

gerskab. Efter lovforslaget skal unge mennesker

kunne erhverve dansk statsborgerskab ved afgi-

velse af erklæring mellem det fyldte 18. og det

fyldte 23. år, hvis de har opholdt sig i Danmark

i sammenlagt mindst lO år, heraf mindst 5 år in-

den for de sidste 6 år. ' ' i ' i

Endvidere foreslås lovændringer, der tilstræ-

g ber at indføre ligestilling i statsborgerretlig hen-

seende mellem børn født i ægteskab og børn født

_, uden for ægteskab og en tilsvarende ligestilling

mellem adoptivbørn og biologiske børn.

De øvrige forslag til ændringer af indfødsrets-

loven omfatter præcisering af gældende regler

og praksis, konsekvensændringer og 'sproglige

ændringer samt ændringer som følge af,rat Island

nu 'tiltræder den nordiske overenskomst om

statsborgerret. 'I

Endvidere foreslås lov om offentlig auktion

ved auktionsledere samt lov om vagtvirksomhed

ændret. Efter disse love er det et krav i forbindel-

se med beskikkelse som auktionsleder eller

autorisation til udøvelse af vagtvirksomhed, at

.den pågældende har dansk indfødsret;- Dav det '

ikke findes nødvendigt at opretholde dettekrav,

foreslås det, at kravet om dansk indfødsret i dis-

- se tilfælde ophæves. ' -

_Med disse ord anbefaler jeg lovforslaget til det

høje Tings velvillige behandling.

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om Int... Page 1 of 35

Indfødsretsudvalget 2020-21

IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 37

Offentligt

Indfødsretsudvalget 2010-11 (1. samling)

IFU Alm.del Bilag 28

Offentligt

Dato:

7. marts 2011

Redegørelse til statsministeren om Integrationsministeriets behandling

af ansøgninger om indfødsret fra statsløse personer født i Danmark

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om Int... Page 2 of 35

1. Indledning ......................................................................................................................... 3

2. Retsgrundlaget for behandlingen af sager om indfødsret ................................................ 3

3. Danmarks internationale forpligtelser ............................................................................... 6

4. Behandlingen af ansøgninger fra statsløse frem til tidspunktet, hvor Indfødsretskontoret

erfarer, at sagerne ikke er behandlet i fuld overensstemmelse med konventionerne.............. 9

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

Gennemførelse i dansk ret af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed .... 9

Gennemførelse i dansk ret af FN’s Børnekonvention ............................................ 12

Sammenfatning ...................................................................................................... 13

Tidslinje................................................................................................................... 15

5. Udredning af forløbet fra det tidspunkt, hvor Indfødsretskontoret bliver opmærksom på,

at ansøgninger om statsborgerskab fra statsløse behandles efter de almindelige

betingelser .............................................................................................................................. 16

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

Undersøgelse af praksis i de øvrige nordiske lande .............................................. 17

Sagsbehandling ...................................................................................................... 20

Sammenfatning ...................................................................................................... 22

Beslutning om fortolkning af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed og

FN’s Børnekonvention ........................................................................................................ 23

5.5.

Tidslinje................................................................................................................... 27

Opfølgning på den manglende iagttagelse af konventionerne i sagsbehandlingen....... 28

6.1.

Iværksatte tiltag vedrørende personer, der har fået deres sager behandlet efter de

almindelige retningslinjer, og som rettelig burde have deres sag behandlet efter de mere

lempelige betingelser for statsløse, der er født her i landet................................................ 28

6.2.

Iværksatte tiltag i forhold til statsløse personer, der kan være vejledt forkert om

deres rettigheder ................................................................................................................. 29

6.3.

6.4.

6.5.

Eventuel erstatning som følge af en forkert sagsbehandling ................................. 29

Iværksatte tiltag til imødegåelse af en lignende situation....................................... 29

Iværksættelse af yderligere fremadrettede tiltag til sikring af efterlevelse af

Danmarks internationale forpligtelser på statsborgerretsområdet...................................... 30

Sammenfatning .............................................................................................................. 31

Konklusion ...................................................................................................................... 34

8.1. Frem til 2008 ................................................................................................................ 34

8.2. Fra 2008 til i dag .......................................................................................................... 35

Side 2

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om Int... Page 3 of 35

1. Indledning

FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed giver statsløse personer

født i Danmark, som er mellem 18 og 21 år, ret til at blive optaget på et lovforslag om ind-

fødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for at opnå statsborgerskab.

Tilsvarende giver FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder (FN’s Bør-

nekonvention) statsløse personer født i Danmark, som er under 18 år, ret til at blive optaget

på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for at

opnå statsborgerskab.

Integrationsministeriet har i en række tilfælde meddelt afslag på optagelse på et lovforslag

om meddelelse af indfødsret (statsborgerskab) til statsløse personer, som er omfattet af de

to konventioner, da de ikke opfyldte de almindelige betingelser for at opnå statsborgerskab.

Integrationsministeren oplyste Folketingets Indfødsretsudvalg herom ved brev af 27. januar

2010 og ved fortroligt brev af 28. januar 2010.

Integrationsministeriet har herefter gennemført en række initiativer med henblik på at sikre,

at de personer, der har fået deres sager behandlet efter de almindelige retningslinjer, og

som rettelig burde have fået deres sag behandlet efter de mere lempelige betingelser for

statsløse, der er født her i landet, får mulighed for at blive optaget på et lovforslag om ind-

fødsrets meddelelse.

Derudover er der taget en række initiativer i forhold til personer, der ikke tidligere har ansøgt

om dansk indfødsret, og som ikke længere opfylder alderskravet i de to konventioner, og i

forhold til personer, der ikke tidligere har ansøgt om dansk indfødsret, men som fortsat op-

fylder konventionernes alderskrav.

Endelig er der iværksat en række tiltag til imødegåelse af en lignende situation i fremtiden.

I nærværende redegørelse gennemgås retsgrundlaget på området, behandlingen af sager

vedrørende statsløse, der er født i Danmark, og de initiativer, som behandlingen har givet

anledning til at iværksætte.

I redegørelsen er beskrivelsen af behandlingen af sagerne delt op i et afsnit om administrati-

onen før februar 2008, hvor Integrationsministeriets Indfødsretskontor blev opmærksom på,

at sagerne om statsløse i kontoret blev behandlet efter de almindelige retningslinjer, et afsnit

om administrationen i tiden herefter frem til januar 2010, hvor integrationsministeren oriente-

rede Folketingets Indfødsretsudvalg om sagen, og et afsnit om de tiltag, sagen har givet an-

ledning til.

2. Retsgrundlaget for behandlingen af sager om indfødsret

Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding få dansk indfødsret uden ved lov.

Bestemmelsen antages at indebære, at lovgivningsmagten ikke kan overlade til andre at be-

stemme, hvilke udlændinge der kan få dansk indfødsret. Erhvervelse af dansk indfødsret i

Side 3

henhold til grundloven kaldes for naturalisation, der sker ved Folketingets vedtagelse af lov-

forslag om indfødsrets meddelelse, hvorved de på lovforslaget optagne personer opnår

dansk indfødsret.

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om Int... Page 4 of 35

For langt de fleste personer, der ikke er født danske, vil naturalisation være den eneste mu-

lige måde at erhverve dansk indfødsret på. Betingelserne for at få dansk indfødsret ved na-

turalisation fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation.

Retningslinjerne for naturalisation har traditionelt set baseret sig på politiske aftaler indgået

mellem et flertal i Folketinget. Siden 2001, hvor den nuværende regering tiltrådte, er der ind-

gået aftaler i 2002, 2005 og senest den 22. september 2008 mellem regeringspartierne,

Venstre og Det Konservative Folkeparti, og Dansk Folkeparti.

Indfødsretsaftalen fastlægger retningslinjerne for udarbejdelsen af lovforslag om indfødsrets

meddelelse. Disse retningslinjer kan kun fraviges af et flertal i Folketinget – det vil i praksis

sige i Folketingets Indfødsretsudvalg. Spørgsmål om dispensation fra cirkulæreskrivelsens

bestemmelser og fortolkning af tvivlsspørgsmål forelægges altid Folketingets Indfødsretsud-

valg. Der kan alene meddeles dispensation, såfremt et flertal af udvalgets medlemmer

stemmer herfor.

Ansøgere, der opfylder betingelserne, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse

med navns nævnelse. Lovforslag fremsættes som udgangspunkt to gange i løbet af et folke-

tingsår, i oktober og april.

Behandlingen af indfødsretssager indebærer, at der for hvert lovforslag er fastsat en lukke-

dato henholdsvis i januar og i august måned. Ansøgere, der indgiver ansøgning efter disse

lukkedatoer, vil blive optaget på det næstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Lukkedatoerne er blandt andet betinget af de undersøgelser, som skal gennemføres i de en-

kelte sager for at sikre, at indfødsret kan meddeles. Det er efter ønske fra PET og Justitsmi-

nisteriet og efterfølgende efter aftale med Indfødsretsudvalget – offentliggjort på Folketingets

hjemmeside – at der lukkes for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse tre

måneder før fremsættelsen. Dette ønske er begrundet i, at særligt PET skal have mulighed

for at undersøge grundigt, om der skulle være forhold hos ansøgerne, der måtte begrunde

en indstilling fra PET/Justitsministeriet om, at disse ansøgere vurderes at kunne være en fa-

re for landets sikkerhed.

Sagsbehandlingstiden i indfødsretssager har tidligere været meget langstrakt på grund af

kontorets afvikling af en større ophobning af ansøgninger. I 2008 var sagsbehandlingstiden

således mellem 14 og 20 måneder fra ansøgningens indgivelse. Uanset at sagsbehandlings-

tiden siden udgangen af 2008 er nedbragt til omkring 30 dage for nye ansøgninger, skal der

tages højde for ovennævnte fastsættelse af lukkedato forud for fremsættelse af hvert lovfor-

slag om indfødsrets meddelelse. Endvidere skal hertil lægges den tid, som Folketinget er om

at behandle det enkelte lovforslag. Der kan derfor gå meget lang tid, fra en ansøger har fået

oplyst at være optaget på det kommende lovforslag, indtil lovforslaget er vedtaget. En ansø-

ger, der f. eks. i september måned er oplyst om at være optaget på det kommende lovfor-

slag, optages først på det lovforslag, der fremsættes i april måned det følgende år, og som

forventes vedtaget i juni det samme år.

Side 4

Indfødsretskontoret fungerer i forhold til behandlingen af ansøgninger om naturalisation som

en slags sekretariat for Folketinget (Indfødsretsudvalget), idet kontoret på Folketingets veg-

ne gennemgår, om ansøgerne opfylder de af et flertal i Folketinget opstillede betingelser for

opnåelse af dansk indfødsret.

Udover ansøgninger behandler kontoret også anmodninger om genoptagelse af sager, hvor

ansøgeren tidligere har fået afslag på ansøgning om naturalisation.

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om Int... Page 5 of 35

Denne form for sagsbehandling betyder, at integrationsministeren ikke – som på det øvrige

udlændingeområde – ser enkeltsager, får forelagt praksisnotater og lignende.

Ministeren har det politiske ansvar for kontorets arbejde i Integrationsministeriet, men konto-

ret har altid haft den dobbelthed, at det på den ene side er et almindeligt sagsbehandlerkon-

tor i ministeriet og på den anden side er et direkte sekretariat i forhold til folketingsudvalget.

Som led i sekretariatsbetjeningen har kontorets chef også traditionelt kunnet holde møder

direkte med Indfødsretsudvalgets formand, ligesom kontorchefen og nogle af dennes med-

arbejdere deltager i Indfødsretsudvalgets møder.

Erhvervelse af dansk indfødsret kan tillige ske i henhold til indfødsretsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 422 af 7. juni 2004, ved fødslen, ved såkaldt legitimation (forældrenes efterføl-

gende indgåelse af ægteskab) og ved adoption.

Der har siden 1950 (lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret) været mulighed for, at

udlændinge, som er født i Danmark, kunne erhverve indfødsret ved erklæring. Tilsvarende

gælder for personer, der tidligere har haft bopæl i et andet nordisk land, eller som er stats-

borger i et andet nordisk land. Herudover har udlændinge, der ved fødslen har erhvervet

dansk indfødsret, men som senere har mistet denne, haft mulighed for at erhverve indføds-

ret ved erklæring. Adgangen til at erhverve indfødsret ved erklæring er blevet mindre over

tid.

På samme måde som ved indgåelse af politiske aftaler om indfødsret mellem et flertal i Fol-

ketinget kan bestemmelserne i indfødsretsloven, herunder muligheden for erhvervelse af

indfødsret ved erklæring, ændres af et flertal i Folketinget ved en lovændring.

Dansk indfødsret kan således erhverves ved afgivelse af en særlig erklæring herom over for

de myndigheder, der er nævnt nedenfor, jf. indfødsretslovens §§ 3-5.

Det gælder i dag alene statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige, som er ustraffe-

de, mellem 18 og 23 år, og som har haft deres bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 10 år,

heraf mindst 5 år inden for de sidste 6 år. De nordiske statsborgere behøver ikke at være

født i Danmark. Herudover findes særlige erklæringsbestemmelser om generhvervelse af

dansk indfødsret for danskfødte personer, der har fortabt den danske indfødsret, fordi de er

blevet statsborgere i et andet land.

Erklæring om dansk indfødsret kan afgives over for statsforvaltningerne, Rigsombudsman-

den på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland. Afvisning af erklæring kan påklages

til Integrationsministeriet.

Side 5

Fakta om erhvervelse af statsborgerskab

Efter grundlovens § 44 kan statsborgerskab kun erhverves ved lov.

Det betyder, at det er Folketinget, der fastlægger de betingelser, der skal være opfyldt for, at en per-

son efter ansøgning kan erhverve indfødsret ved optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelel-

se (naturalisation).

Betingelserne fremgår af en politisk aftale, der er indgået mellem et flertal i Folketinget, regeringspar-

tierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, og Danmark Folkeparti. Den seneste aftale følger af

cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjer for naturalisation.

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om Int... Page 6 of 35

Aftalen – kaldet indfødsretsaftalen – fastlægger således retningslinjerne for udarbejdelsen af lovfor-

slag om indfødsrets meddelelse. Disse retningslinjer kan kun fraviges af et flertal i Folketinget – det vil

i praksis sige i Folketingets Indfødsretsudvalg. Spørgsmål om dispensation fra retningslinjerne og for-

tolkning af tvivlsspørgsmål skal derfor i overensstemmelse med grundlovens § 44 altid forelægges

Folketingets Indfødsretsudvalg. Der kan alene meddeles dispensation fra retningslinjerne, såfremt et

flertal af udvalgets medlemmer stemmer herfor.

Hvis ansøgeren opfylder betingelserne, optages den pågældende på et lovforslag om indfødsrets

meddelelse med navns nævnelse. Lovforslag fremsættes som udgangspunkt to gange i løbet af et

folketingsår, i oktober og i april måned. På hvert enkelt lovforslag optages et antal udlændinge.

Erhvervelse af dansk indfødsret kan tillige ske i henhold til indfødsretsloven, jf. bekendtgørelse nr. 422

af 7. juni 2004 af lov om dansk indfødsret, ved fødsel, ved legitimation (forældrenes efterfølgende ind-

gåelse af ægteskab), ved adoption eller ved erklæring.

3. Danmarks internationale forpligtelser

Danmark har ratificeret flere internationale konventioner, der berører statsborgerskab, her-

under:

FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed. Danmark ratificere-

de konventionen i 1977. Konventionen er tiltrådt af 37 stater.

FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder (FN’s Børnekonvention).

Danmark ratificerede konventionen i 1991. Konventionen er tiltrådt af 193 stater.

Efter FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed har statsløse per-

soner født i Danmark, som er mellem 18 og 21 år, ret til at blive optaget på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for at opnå statsborger-

skab.

Konventionen er tiltrådt af 37 stater og giver de kontraherende stater forskellige muligheder i

forhold til gennemførelsen, jf. konventionens artikel 1, hvoraf det fremgår, at statsborgerret

skal gives enten ved fødsel, i henhold til lov, eller efter ansøgning.

Side 6

FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed

”Artikel 1

En kontraherende stat skal give statsborgerret til personer, der er født på dens territorium, og

som ellers ville blive statsløse. Sådan statsborgerret skal gives

a) ved fødsel, i henhold til lov, eller

b) efter ansøgning, som af den pågældende selv ellers på hans vegne indgives til vedkom-

mende myndighed i den af landets lovgivning foreskrevne form. Medmindre andet følger af

bestemmelserne i denne artikels stk. 2, kan en sådan ansøgning ikke afslås.

En kontraherende stat, hvis lovgivning hjemler meddelelse af statsborgerret i overensstem-

melse med punkt b) i dette stk., kan også meddele statsborgerret i henhold til lov under så-

danne aldersmæssige og andre betingelser, som måtte være foreskrevet i den nationale lov-

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om Int... Page 7 of 35

givning.

En kontraherende stat kan gøre meddelelse af statsborgerret i henhold til denne artikels stk.

1 b) afhængig af een eller flere af følgende betingelser:

a) at ansøgning indgives inden for et af den kontraherende stat fastsat tidsrum, begyndende

senest med 18-års alderen og ophørende tidligst med 21-års alderen, dog at der tilstås den

pågældende mindst eet år, i løbet af hvilket han i henhold til lovgivningen kan indgive ansøg-

ning på egne vegne uden at skulle indhente samtykke hertil.

b) at den pågældende har haft fast bopæl på den kontraherende stats territorium i en af den-

ne stat fastsat periode, der dog højst må være på fem år umiddelbart forud for ansøgningens

indgivelse, eller på ti år ialt;

c) at den pågældende ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller

er blevet idømt fængselsstraf på fem år eller derover for en strafbar handling;

d) at den pågældende altid har været statsløs…”

Danmarks forpligtelse efter konventionen blev allerede ved ændringen af indfødsretsloven i

1968 (lov nr. 399 af 11. december 1968 om ændring af lov om dansk indfødsret) implemen-

teret i indfødsretslovens § 3, hvorefter de statsløse kunne erhverve dansk indfødsret ved at

afgive en erklæring til et statsamt.

Efter FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder (FN’s Børnekonvention)

har statsløse personer født i Danmark, som er under 18 år, ret til at blive optaget på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for at opnå

statsborgerskab. FN’s Børnekonvention er tiltrådt af 193 stater.

Side 7

FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder (FN’s Børnekonvention)

”Artikel 7

Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til

at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre.

Deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen af disse rettigheder i overensstemmelse med

deres nationale lovgivning og deres forpligtelser ifølge de relevante internationale instrumen-

ter på dette område, især hvis barnet ellers ville blive statsløs.”

Danmarks forpligtelse på indfødsretsområdet i henhold til FN’s Børnekonvention blev gen-

nemført i 1992 i dansk ret og er indeholdt i § 17 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation.

Konventioner kan have meget forskellig detaljeringsgrad, og som det er tilfældet med FN’s

konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed, kan konventionen være af

ældre dato og dermed også affærdiget i et sprog og på en tid, hvor der var fokus på andre

samfundsforhold og internationale udfordringer, end vi er vidne til i dag.

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om Int... Page 8 of 35

Mere generelt antages det, at den almindelige folkeret ikke stiller krav til staterne om anven-

delse af bestemte metoder til opfyldelse af konventionsmæssige forpligtelser, og hvis den

indgåede konvention ikke efter sit indhold stiller bestemte krav til opfyldelsesmetode, er sta-

ten derfor frit stillet, forudsat at den lever op til folkerettens generelle krav om loyal opfyldelse

af påtagne folkeretlige forpligtelser.

Det forfatningsretlige udgangspunkt er, at folkeretlige aftaler ikke uden videre er en del af

dansk ret, og at bestemmelser i konventioner for at kunne håndhæves af danske domstole

og myndigheder som udgangspunkt kræver særlige gennemførelsesforanstaltninger. Efter

dansk forfatningsret opfyldes konventioner typisk gennem enten konstatering af, at der alle-

rede er normharmoni, ved omskrivning eller ved direkte inkorporering.

Konventioner har ikke – som eksempelvis almindelig dansk lovgivning har i form af lovbe-

mærkninger, folketingsbehandling, høringer og høringssvar m.v. – et meget detaljeret for-

tolkningsmateriale. Det er således i den almindelige folkeret anerkendt, at man kan og bør

forstå og anvende konventioner ud fra en formålsfortolkning. Mange konventioner har så-

kaldte præambler, der angiver de helt overordnede tanker og idéer bag konventionen, mens

selve konventionsteksten – eksempelvis af hensyn til behovet for at opnå konsensus – kan

være holdt i overordnede og derfor mere langtidsholdbare juridiske og politiske termer. Dette

betyder, at der er mulighed for og behov for fortolkning i forhold til den nærmere konkrete

anvendelse af konventionen.

Wienerkonventionen fra 1969 om traktatretten udgør en generel ramme for fortolkningen af

konventioner, men herudover sker fortolkningen af den enkelte konvention i forhold til i den

konkrete konventions baggrund, formål og den tid og virkelighed, som konventionen nu skal

anvendes i.

Side 8

Rammerne for konventionsfortolkning er således ud fra en generel betragtning anderledes

end almindelig lovfortolkning, og det kan derfor i nogle tilfælde være mere kompliceret – her-

under involvere kontakt til andre kontraherende stater – at gennemføre en national fortolk-

ning af en konvention sammenlignet med fortolkning af nationale lovbestemmelser.

4. Behandlingen af ansøgninger fra statsløse frem til tidspunktet, hvor Indfødsrets-

kontoret erfarer, at sagerne ikke er behandlet i fuld overensstemmelse med kon-

ventionerne.

4.1. Gennemførelse i dansk ret af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed

Danmark ratificerede den 6. juni 1977 FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning

af statsløshed. Konventionens bestemmelser bygger på princippet om, at statsløshed skal

begrænses. Uddrag af artikel 1 i konventionen er gengivet i afsnit 3 ovenfor.

I forbindelse med konventionens gennemførelse kunne alle statsløse personer født her i lan-

det efter de dagældende bestemmelser i indfødsretsloven erhverve dansk indfødsret ved er-

klæring.

Ved ændring af indfødsretsloven i 1999 (lov nr. 1102 af 29. december 1999 om ændring af

lov om dansk indfødsret) blev reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring i

lovens § 3 ændret, således at personer, der enten var sigtet for at have begået kriminalitet

eller var dømt herfor, ikke længere kunne erhverve indfødsret ved erklæring.

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om Int... Page 9 of 35

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår følgende:

”Særligt for så vidt angår statsløse personer kan oplyses, at Danmark har tiltrådt FN-konventionen af

30. august 1961 om begrænsning af statsløshed, hvorefter der i visse tilfælde skal meddeles statsbor-

gerskab til statsløse personer. Det gælder for personer, som er født her i riget og altid har været stats-

løse. Hvis ansøgning om statsborgerskab indgives mellem det 18. og 21. år, har en sådan person krav

på at opnå dansk statsborgerskab, hvis vedkommende har haft fast bopæl her i riget i sammenlagt

mindst 10 år, herunder 5 år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse. Det kan dog stilles som be-

tingelse, at den pågældende ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er

blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling.

Såfremt en statsløs person, der efter FN-konventionen har krav på at opnå statsborgerskab, ikke op-

fylder betingelserne i indfødsretslovens § 3, vil den pågældende i stedet blive medtaget på lovforslag

om indfødsrets meddelelse”.

Ved ændring af indfødsretsloven i 2004 (lov nr. 311 af 5. maj 2004 om ændring af indføds-

retsloven) blev reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring i lovens § 3 igen

ændret, således at muligheden for at afgive erklæring i medfør af indfødsretslovens § 3 blev

begrænset til statsborgere i de andre nordiske lande og visse tidligere danske statsborgere.

Det var således herefter ikke længere muligt for statsløse at opnå indfødsret ved erklæring.

Af bemærkningernes pkt. 3.1.2 til lovforslaget fremgår følgende:

”Danmark ratificerede den 6. juni 1977 FN-konventionen af 30. august 1961 om begrænsning af

statsløshed.

Side 9

Danmark er efter konventionen forpligtet til under visse omstændigheder at give indfødsret til statsløse

personer født i her i landet. Det kan dog stilles som betingelse, at den pågældende altid har været

statsløs, at ansøgning indgives mellem det fyldte 18. år og det fyldte 21. år, at den pågældende har

haft fast bopæl i en nærmere fastsat periode, der højst må være 5 år umiddelbart før ansøgningens

indgivelse eller 10 år i alt, og ikke er fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller er

idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling.

Erklæringsbestemmelsen i § 3 tager bl.a. sigte på at opfylde Danmarks forpligtelser efter konventio-

nen.”

Af bemærkningernes pkt. 4.1.3 til lovforslaget fremgår endvidere følgende:

”Den nugældende bestemmelse i § 3 tager bl.a. sigte på at opfylde Danmarks forpligtelser efter FN-

konventionen af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed. Det følger af konventionen, at per-

soner, der er født statsløse her i riget, under visse betingelser har krav på at opnå dansk indfødsret.

Der henvises til det anførte under pkt. 3.2.1 ovenfor.

Den foreslåede begrænsning af § 3 til nordiske statsborgere indebærer, at Danmarks forpligtelser efter

konventionen skal opfyldes på anden måde. Integrationsministeriet vil derfor – efter forudgående orien-

tering af Folketingets Indfødsretsudvalg – optage personer omfattet af konventionen på et lovforslag

om indfødsrets meddelelse, når de i konventionen nævnte betingelser er opfyldt.”

I forbindelse med ændringen af indfødsretsloven i 1999 overførtes fra statsamterne til Ju-

stitsministeriet sager vedrørende personer, der enten var sigtet for at have begået kriminali-

tet eller var dømt herfor, og som derfor ikke længere kunne erhverve indfødsret ved erklæ-

ring. Ved ressortomlægningen i 2001 overtog Integrationsministeriet sagsområdet. I 2004

overførtes alle andre sager end sager vedrørende personer, der er statsborgere i de andre

nordiske lande og visse tidligere danske statsborgere, fra statsamterne til Integrationsmini-

steriet.

Efter overførslerne i henholdsvis 1999 og 2004 indgik sager vedrørende statsløse personer

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 10 of 35

født i Danmark således i Indfødsretskontorets almindelige sagsbehandling. Der ses ikke at

være sket en skriftlig vejledning eller andre former for opfølgning i forhold til sagsbehandler-

ne i kontoret om de særlige rettigheder for personer omfattet af konventionen.

Der kan være sket en mundtlig vejledning af kontorets medarbejdere om de særlige rettig-

heder i konventionen. Da der har været tale om en løbende udskiftning af kontorets ansatte i

den omhandlede periode, er dette ikke muligt at fastlægge nærmere, herunder om der er

sket en tilstrækkelig vidensoverførsel mellem afgående og tilkommende medarbejdere.

Hertil kommer, at der i perioden fra 1999 til 2007 har været tale om få sager vedrørende per-

soner omfattet af konventionen, og at ansøgerne i vid udstrækning har opnået statsborger-

skab, hvilket kan skyldes, at de pågældende har opfyldt betingelserne i de almindelige ret-

ningslinjer.

Det kan således konstateres, at der først i 2005 gives et afslag til en statsløs person omfattet

af konventionen, idet den pågældende ikke opfyldte det almindelige krav om danskkundska-

ber. Kravet om danskkundskaber blev introduceret i 2002, jf. cirkulæreskrivelse om nye ret-

ningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse nr. 55 af 12. juni 2002.

Side 10

I januar 2006 modtog ministeriet fra Institut for Menneskerettigheder et notat vedrørende den

aftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti den 8. december 2005. Instituttet anfør-

te blandt andet, at det var instituttets opfattelse, at en effektiv gennemførelse af konventio-

nens forpligtelser krævede, at de pågældendes ret til at blive optaget på et lovforslag om ind-

fødsrets meddelelse kom eksplicit til udtryk i lovgivningen.

Ministeriet svarede ved brev af 7. juni 2006, at det ikke af konventionen fremgår, at dennes

bestemmelser skal udmøntes ved en udtrykkelig bestemmelse i lovgivningen, og at den

gældende mulighed for erhvervelse af indfødsret efter forudgående orientering af Indføds-

retsudvalget, når konventionens betingelser er opfyldt, derfor fuldt ud fandtes at være til-

strækkelig.

Der er i besvarelsen af henvendelsen fra instituttet på dette punkt alene taget stilling til for-

men for gennemførelsen af konventionen, men der er ikke i forbindelse med besvarelsen

iværksat interne tiltag med henblik på at sikre, at ansøgninger fra statsløse personer født i

Danmark blev behandlet i overensstemmelse med FN’s konvention om begrænsning af

statsløshed.

Der er navnlig i perioden fra 2007 til 2009 givet flere afslag til statsløse personer omfattet af

konventionen under henvisning til, at ansøgerne ikke opfyldte de almindelige betingelser for

at opnå dansk statsborgerskab.

Der gives således – bortset fra et afslag i 2005 – først fejlagtige afslag som følge af mang-

lende opfyldelse af de almindelige betingelser for at opnå dansk statsborgerskab fra det

tidspunkt, hvor den politiske aftale, der blev gennemført ved cirkulæreskrivelse om dansk

indfødsret ved naturalisation nr. 9 af 12. januar 2006, slog igennem, hvilket som følge af den

daværende ret lange sagsbehandlingstid blev med virkning fra 2007.

De fejlagtige afslag på ansøgninger om dansk indfødsret er således primært givet i den peri-

ode, hvor de skærpede betingelser for at opnå dansk indfødsret slår igennem. Der er givet i

alt 22 fejlagtige afslag på indfødsret til statsløse personer født i Danmark omfattet af konven-

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 11 of 35

tionen.

De almindelige betingelser i cirkulæreskrivelsen er ændret flere gange på baggrund af politi-

ske aftaler. I 2002 indføres et egentligt krav om danskkundskaber, jf. cirkulæreskrivelse om

nye retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse nr. 55 af 12. juni

2002. Ved cirkulæreskrivelse om dansk indfødsret ved naturalisation nr. 9 af 12. januar

2006, blev der indført et krav om selvforsørgelse og om bestået indfødsretsprøve. Endvidere

blev kravet til danskkundskaber skærpet. Betingelserne for dansk indfødsret er senest æn-

dret ved cirkulæreskrivelse om naturalisation nr. 61 af 22. september 2008, hvor kravet til

danskkundskaber og selvforsørgelse er blevet skærpet, og hvor indfødsretsprøvens niveau

er hævet.

De almindelige betingelser for opnåelse af indfødsret indeholdt i de nævnte cirkulæreskrivel-

ser gælder ikke for statsløse personer født i Danmark. Personer omfattet af FN´s konvention

om begrænsning af statsløshed har således siden Danmarks ratifikation af konventionen haft

Side 11

ret til at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at skulle opfylde de

almindelige betingelser for at opnå dansk statsborgerskab.

Det betyder også, at statsløse personer født i Danmark, som i dag ansøger om dansk ind-

fødsret, ikke behøver at opfylde de gældende, almindelige betingelser for at opnå statsbor-

gerskab.

For eksempel skal der optages personer på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som

har begået en af de former for kriminalitet, der ellers ifølge retningslinjernes § 19, stk. 2, og

stk. 3, indebærer, at de pågældende først kan blive optaget på et lovforslag om indfødsrets

meddelelse efter en vis karenstid eller helt er udelukket fra at blive optaget på et lovforslag,

men som opfylder betingelserne i artikel 1 i FN´s konvention om begrænsning af statsløs-

hed. Ifølge artikel 1, der er gengivet ovenfor i afsnit 3, er det således kun, hvis en ansøger er

fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller er idømt en fængselsstraf på 5 år

eller derover for en strafbar handling, at der kan meddeles afslag på indfødsret. Herudover

skal der optages personer på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som ikke opfylder de

almindelige krav om dokumentation for danskkundskaber, kravet om en bestået indfødsrets-

prøve, og ansøgere, der ikke er selvforsørgende.

4.2. Gennemførelse i dansk ret af FN’s Børnekonvention

Danmark ratificerede den 19. juli 1991 FN’s Konvention af 20. november 1989 om Barnets

Rettigheder. Der henvises til afsnit 3 for en gengivelse af artikel 7 i konventionen.

Danmarks forpligtelse på indfødsretsområdet i henhold til FN’s Børnekonvention blev gen-

nemført i 1992 i dansk ret og er udtrykt i § 3, stk. 2, i Indenrigsministeriets cirkulære om

dansk indfødsret ved naturalisation af 6. februar 1992, hvorefter børn, der er født i Danmark

af statsløse forældre, og som bor her i landet, kan naturaliseres selvstændigt, uanset at de

ikke er fyldt 18 år, og selv om de almindelige betingelser for naturalisation ikke er opfyldt.

Ved ændringen af cirkulæret i 1997, jf. cirkulære nr. 132 af 3. oktober 1997, kom det til at

fremgå af § 15, at børn, der er født statsløse i Danmark, i overensstemmelse med FN’s Bør-

nekonvention kan naturaliseres, hvis de har bopæl her i landet.

I den nugældende cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 følger det af § 17, at

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 12 of 35

børn, der er født statsløse i Danmark, i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention kan

optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de har bopæl her i landet.

Børn født statsløse i Danmark skal hermed indgive en ansøgning om dansk indfødsret til In-

tegrationsministeriet med henblik på at opnå statsborgerskab, og der har dermed på intet

tidspunkt været adgang til at erhverve statsborgerskab ved erklæring for denne persongrup-

pe.

Udover cirkulæreskrivelsen har der forud for 2005 ikke eksisteret øvrige skriftlige interne ret-

ningslinjer til brug for sagsbehandlerne i Indfødsretskontoret vedrørende de særlige rettighe-

der for statsløse børn født i Danmark. I 2005 blev der udarbejdet sådanne retningslinjer til

sagsbehandlerne. Det fremgik heraf, at børn født statsløse i Danmark skulle optages på et

Side 12

lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de havde bopæl i Danmark. I forbindelse med at

man i 2007 udarbejdede en egentlig sagsbehandlermanual til brug for kontorets sagsbe-

handling blev de særlige rettigheder for statsløse børn omfattet af konventionen ikke indar-

bejdet korrekt. De særlige rettigheder var dog indarbejdet i kontorets såkaldte faner (vis-

domskartotek), som giver fortolkningsbidrag til de forskellige bestemmelser i indfødsretslo-

ven, cirkulæreskrivelserne mv. Der har derfor fra 2007 været tale om en uensartethed i vej-

ledningerne til sagsbehandlerne i kontoret, hvilket har medført, at der i en række sager blev

stillet krav om, at ansøgeren skulle opfylde de almindeligt gældende betingelser.

De almindelige betingelser for at opnå dansk indfødsret har siden Danmarks ratifikation af

FN’s Børnekonvention i 1991 kun indeholdt få eller ingen krav til børn generelt, og ansøg-

ninger fra statsløse børn har derfor i vid udstrækning ført til optagelse på lovforslag om ind-

fødsrets meddelelse.

Der er dog eksempler på, at der er stillet for vidtgående betingelser over for børn omfattet af

konventionen. I 2003 er der i en sag stillet krav om en skoleudtalelse over for et barn omfat-

tet af konventionen med henblik på optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse,

men det er først i 2004, at der gives et afslag til en statsløs person omfattet af konventionen

med den begrundelse, at den pågældende ikke opfyldte det almindelige krav om dansk-

kundskaber.

Herefter gives der først fejlagtige afslag til børn omfattet af konventionen i perioden fra 2008

til 2009, det vil sige efter at de skærpede betingelser for at opnå dansk indfødsret slår igen-

nem. Der er givet i alt 14 fejlagtige afslag på indfødsret til statsløse personer født i Danmark

omfattet af konventionen.

4.3. Sammenfatning

FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed og FN’s konvention

af 20. november 1989 om barnets rettigheder (FN’s Børnekonvention), som Danmark

begge har tiltrådt, giver under visse betingelser statsløse personer født i Danmark, som

er mellem 0 og 21 år, ret til at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse

(statsborgerskab), uden at opfylde de almindelige betingelser for at opnå indfødsret.

Indtil ændringen af indfødsretsloven i 1999 kunne alle statsløse personer født i Dan-

mark, som var omfattet af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, uden videre

erhverve dansk statsborgerskab i overensstemmelse med konventionen blot ved at afgi-

ve en erklæring til et statsamt. I 1999 blev reglerne ændret således, at personer, der var

sigtet for at have begået kriminalitet eller var dømt herfor, ikke længere kunne erhverve

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 13 of 35

indfødsret ved erklæring. I 2004 blev indfødsretsloven ændret således, at statsløse per-

soner født i Danmark helt blev afskåret fra at erhverve indfødsret ved erklæring.

Efter 2004 skulle statsløse personer født i Danmark, som var mellem 18 og 21 år, indgi-

ve en ansøgning om dansk statsborgerskab til Integrationsministeriet, hvorefter de på-

gældende havde ret til at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i

overensstemmelse med konventionen om statsløshed, og dermed uden at opfylde de

almindelige betingelser for at opnå statsborgerskab. Statsløse børn født i Danmark har

Side 13

med henblik på at opnå dansk statsborgerskab siden Danmarks gennemførelse af FN’s

Børnekonvention i 1992 skullet indgive en ansøgning til ministeriet, hvorefter de pågæl-

dende havde ret til at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i over-

ensstemmelse med konventionen.

De almindelige betingelser for at opnå statsborgerskab er blevet skærpet flere gange ef-

ter 1999 på baggrund af politiske aftaler. I 2002 indføres et egentligt krav om dansk-

kundskaber. I 2006 indføres krav om selvforsørgelse og om bestået indfødsretsprøve.

Endvidere blev kravet til danskkundskaber skærpet. I 2008 skærpes kravene til dansk-

kundskaber og selvforsørgelse, ligesom indfødsretsprøvens niveau blev hævet. De sær-

lige rettigheder, der følger af de to konventioner, har i takt med, at de almindelige betin-

gelser for at opnå dansk statsborgerskab er blevet skærpet, derfor fået en tilsvarende

øget betydning.

Integrationsministeriet har ved en klar og beklagelig fejl meddelt 36 afslag på optagelse

på et lovforslag om meddelelse af indfødsret (statsborgerskab) til statsløse personer,

som er omfattet af de to konventioner, da de ikke opfyldte de almindelige betingelser for

at opnå statsborgerskab.

Bortset fra to afslag i henholdsvis 2004 og i 2005 er der først givet fejlagtige afslag fra

det tidspunkt, hvor den politiske aftale, der blev gennemført med cirkulæreskrivelse om

dansk indfødsret ved naturalisation nr. 9 af 12. januar 2006, slog igennem, hvilket som

følge af den daværende ret lange sagsbehandlingstid blev med virkning fra 2007.

Der er indgivet i alt 757 ansøgninger om indfødsret fra statsløse personer født i Danmark

omfattet af konventionerne i perioden fra 1992 til slutningen af januar 2011, og ansøger-

ne har derfor i vid udstrækning opnået statsborgerskab, hvilket kan skyldes, at de på-

gældende har opfyldt betingelserne i de almindelige retningslinjer. En meget stor del af

ansøgerne har været børn, over for hvilke der efter de almindelige retningslinjer kun kan

stilles få eller slet ingen betingelser.

Så vidt ses er der ikke i takt med, at de statsløse som følge af ændringerne af indføds-

retsloven i henholdsvis 1999 og 2004 ikke længere kunne opnå indfødsret ved erklæ-

ring, men i stedet indgik i den almindelige sagsbehandling i ministeriet, sket en skriftlig

vejledning eller andre former for opfølgning over for kontorets medarbejdere til sikring og

validering af, at reglerne i FN’s konvention om begrænsning af statsløshed blev iagttaget

og omsat til konkret sagsbehandling. Der kan være sket en mundtlig vejledning af konto-

rets medarbejdere om de særlige rettigheder i konventionen, men da der har været tale

om en løbende udskiftning af kontorets ansatte i den omhandlede periode, er dette ikke

muligt at fastlægge nærmere.

Der er i forbindelse med besvarelsen af en henvendelse fra Institut fra Menneskerettig-

heder i juni 2006 alene taget stilling til formen for gennemførelse af konventionen, og der

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 14 of 35

er ikke i forbindelse med besvarelsen iværksat interne tiltag med henblik på at sikre, at

ansøgninger fra statsløse personer født i Danmark blev behandlet i overensstemmelse

med FN’s konvention om begrænsning af statsløshed.

Side 14

Der ses heller ikke i perioden efter henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder og

indtil 2008 at være foretaget en administrativ opfølgning i form af vejledninger, instrukser

e.l. i forhold til behandlingen af sager vedrørende statsløse personer født i Danmark.

Med hensyn til FN´s Børnekonvention har der heller ikke været iværksat fornødne tiltag

til sikring og validering af, at reglerne i konventionen blev iagttaget og omsat til konkret

sagsbehandling, og der har derfor ikke været tilstrækkelig opmærksomhed omkring kon-

ventionen og statsløse personer født i Danmark. Desuden er der eksempler på, at der er

stillet for vidtgående betingelser over for børn omfattet af konventionen tilbage fra 2003,

men det er som nævnt ovenfor først i 2004, at der gives et fejlagtigt afslag til en statsløs

person omfattet af konventionen.

Der er intet grundlag for at antage, at de forskellige ministre med ansvar for indfødsrets-

området eller Folketingets Indfødsretsudvalg i den omhandlede periode har været orien-

teret om eller i øvrigt haft kendskab til den fejlagtige administration af sager om statsløse

født i Danmark.

4.4. Tidslinje

1977 (juni)

Danmark ratificerer FN’s konvention om begrænsning af statsløshed

(gennemføres allerede i 1968 i indfødsretsloven).

Danmark ratificerer FN’s Børnekonvention (gennemføres i 1992 i cir-

kulære om naturalisation).

Ændring af indfødsretsloven, hvorefter kriminelle og sigtede ikke læn-

gere kan erklære sig danske hos et statsamt. Sagerne overgår til Ju-

stitsministeriet.

Integrationsministeriet overtager Indfødsretsområdet fra Justitsministe-

riet.

Ændring af indfødsretsloven, således at alle udlændinge med undta-

gelse af nordiske statsborgere og visse tidligere danske statsborgere

ikke længere kan erhverve statsborgerskab ved erklæring.

Første afslag på indfødsret gives ved en fejl til statsløs person omfattet

af FN’s Børnekonvention.

Første afslag på indfødsret gives ved en fejl til statsløs person omfattet

af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed.

Besvarelse af henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder bl.a.

om gennemførelsen af FN’s konvention om begrænsning af statsløs-

hed.

Indfødsretskontoret bliver opmærksom på, at ansøgninger om dansk

indfødsret til statsløse personer født i Danmark i et vist omfang er be-

handlet efter de almindelige retningslinjer for optagelse på et lovfor-

slag om indfødsrets meddelelse.

1991 (juli)

1999 (december)

2001 (november)

2004 (maj)

2004 (august)

2005 (oktober)

2006 (juni)

2008 (februar)

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 15 of 35

Side 15

5. Udredning af forløbet fra det tidspunkt, hvor Indfødsretskontoret bliver opmærk-

som på, at ansøgninger om statsborgerskab fra statsløse behandles efter de al-

mindelige betingelser

Indfødsretskontoret blev i februar 2008 opmærksom på, at ansøgninger om dansk indfødsret

ved naturalisation fra statsløse personer født i Danmark i perioden fra 1999 i et vist omfang

var blevet behandlet efter de almindelige retningslinjer for optagelse på et lovforslag om ind-

fødsrets meddelelse.

Denne konstatering kom som en overraskelse for kontorets ledelse og gav anledning til tvivl

om, hvorvidt man var tilstrækkeligt opmærksom på FN’s konvention om begrænsning af

statsløshed, og efter hvilke nærmere betingelser sager af denne karakter burde behandles.

Med henblik på at forelægge sagen for ministeren undersøgte Indfødsretskontoret også me-

re generelt, om kontoret efterlevede de øvrige internationale forpligtelser, som er gældende

for statsløse personer.

Indfødsretskontoret blev i den forbindelse opmærksom på, at kontoret også havde meddelt

afslag til personer omfattet af FN’s Børnekonvention, idet ansøgerne ikke opfyldte de almin-

delige betingelser for at opnå indfødsret, og at der således også vedrørende denne konven-

tion var usikkerhed om, hvorvidt der hidtil var forvaltet i fuld overensstemmelse hermed.

I august 2008 var det juridiske arbejde med udredningen af den hidtidige sagsbehandling så

langt, at sagen blev forelagt for integrationsministeren. Forud herfor havde kontoret foran-

staltet, at spørgsmålet om gennemførelse af FN´s konvention om begrænsning af statsløs-

hed blev sat på dagsordenen til det årlige embedsmandsmøde den 16. oktober 2008 mellem

de nordiske lande.

Som følge af forelæggelsen og som følge af den kommende drøftelse af sagen på det nordi-

ske embedsmandsmøde den 16. oktober 2008 blev det besluttet, at der – inden der kunne

tages stilling til, hvordan sagsbehandlingen af sager om statsløse fremadrettet burde tilrette-

lægges – var behov for at afvente oplysningerne fra det kommende møde med de øvrige

nordiske lande om, hvorledes de havde gennemført FN’s konvention om begrænsning af

statsløshed i deres lovgivning, og hvorledes de fortolkede rækkevidden af konventionen,

herunder hvilke nærmere betingelser, der kan stilles ved erhvervelse af statsborgerskab.

Disse oplysninger forventedes på daværende tidspunkt at kunne foreligge efter embeds-

mandsmødet i oktober måned.

Beslutningen om at afvente disse oplysninger var også en konsekvens af, at Danmark gene-

relt på statsborgerretsområdet har løbende drøftelser med de andre nordiske lande på såvel

embedsmandsniveau som på ministerniveau, og at de øvrige nordiske lande har et system

for meddelelse af statsborgerskab, der på mange punkter minder meget om det danske.

Det var således relevant for vurderingen af, hvorledes Danmark konkret fremadrettet skulle

administrere i henhold til konventionen, hvordan de andre nordiske lande administrerede til

opfyldelse af konventionerne, herunder om der var tale om en ensartet praksis i alle lande,

Side 16

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 16 of 35

eller om landene i øvrigt havde bidrag til den nærmere fortolkning og den mere præcise ud-

møntning af konventionerne.

Man var samtidig i en situation, hvor man var nødsaget til at tage flere hensyn i betragtning.

Uanset at man nu havde konstateret, at den hidtidige administration af sagerne ikke i behø-

rig grad havde taget højde for, at konventionerne betød, at statsborgerskab skulle meddeles

under lempeligere betingelser end de almindelige retningslinjer, var man omvendt ikke sikker

på, hvordan man så nærmere skulle udmønte konventionerne. Under hensyntagen til grund-

loven og den normale sagsbehandling af sager om indfødsret fandt man det nødvendigt at

sikre, at man fremadrettet stillede de betingelser, der var mulige i forhold til respekten for

konventionerne, herunder eventuelt flere krav end dem, der fremgik umiddelbart af konventi-

onens ordlyd.

I den forbindelse bemærkes, at der er meget klare begrænsninger for muligheden for senere

fratagelse af et meddelt statsborgerskab, hvis den pågældende derved bliver statsløs. Mini-

steren ville således, såfremt reaktionen på opdagelsen af den manglende overholdelse af

konventionen havde været, at man uden nogen form for betingelser gav de pågældende

statsløse statsborgerskab, kunne have risikeret, at der blev givet statsborgerskab på et

grundlag, der senere viste sig at være mere lempeligt end det, som konventionen reelt for-

pligter Danmark til. En sådan administration ville der kunne rejses kritik af efterfølgende.

5.1. Undersøgelse af praksis i de øvrige nordiske lande

Der har i de nordiske lande været et mangeårigt samarbejde på statsborgerretsområdet, der

i 1950’erne blev formaliseret ved gennemførelse af ensartede lovgivninger i Danmark, Norge

og Sverige. Finland og Island fulgte senere efter. Den nordiske retstradition har på indføds-

retsområdet bl.a. resulteret i, at man i vidt omfang behandler nordiske statsborgere på sam-

me måde. Der sker endvidere løbende en udveksling af informationer om udviklingen på

statsborgerretsområdet i de respektive lande, ligesom der sker drøftelse af og udveksles er-

faringer og synspunkter om aktuelle problemstillinger på statsborgerretsområdet, herunder

blandt andet på det årlige embedsmandsmøde om statsborgerret. Formandskabet går på

skift mellem de nordiske lande et år ad gangen, og det er formandskabslandet, der forud for

mødet udarbejder en dagsorden med bidrag fra de øvrige lande. Formandskabslandet udar-

bejder et overordnet referat fra mødet, der reflekterer, hvilke punkter der har været til drøftel-

se. Da der er tale om overordnede referater, udarbejder kontoret også interne referater til de-

res egen vidensopsamling.

Et tilsvarende samarbejde findes på det udlændingeretlige område, hvor der mellem de nor-

diske lande om asyl- og indvandring foregår drøftelser i Samråd på Højt Niveau for Flygtnin-

gespørgsmål (NSHF). Der afholdes ét årligt ministermøde og flere møder på embeds-

mandsniveau, hvor formålet med møderne er at udveksle informationer og erfaringer og at

iværksætte konkrete tiltag af fælles interesse. Formandskabet for NSHF varetages på skift af

de nordiske lande et år ad gangen.

Det forhold, at der gennem mange år har været et helt særligt samarbejde mellem de nordi-

ske lande på området, ligesom der er en fælles nordisk retstradition, begrundede, at det var

disse lande, man spurgte. Der eksisterer ikke på samme måde et samarbejde på europæisk

Side 17

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 17 of 35

plan inden for f.eks. rammerne af EU eller Europarådet, ligesom retstraditionen uden for de

nordiske lande er anderledes.

Sagen blev første gang drøftet som dagsordenspunkt 7 e) på det årlige nordiske embeds-

mandsmøde om statsborgerskab den 16. oktober 2008. På mødet var der en overordnet

drøftelse af gennemførelsen af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed i de enkelte

lande, og mødet efterlod det indtryk, at landene havde valgt forskellige indgangsvinkler til,

hvordan konventionen skulle fortolkes i praksis.

Da mødet ikke bragte nogen egentlig afklaring af, hvorledes landene havde gennemført kon-

ventionen, udsendte Indfødsretskontoret den 16. december 2008 en detaljeret høring til alle

de nordiske lande.

Af høringen af 16. december 2008 til de nordiske lande fremgår blandt andet følgende:

”På vores embedsmandsmøde i Stockholm den 16. oktober 2008 havde Danmark sat et punkt på

dagsordenen (punkt 7 e) om FN's konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed.

Artikel 1 i konventionen indeholder nogle meget lempelige betingelser for at opnå statsborgerskab for

så vidt angår personer, som er født statsløse i de kontraherende stater. ...

Vi er fra dansk side meget interesserede i at modtage oplysninger om, hvordan I i de øvrige nordiske

lande har implementeret denne artikel i lovgivning og i praksis.

Herunder om der er nogle af disse statsløse personer, der kan opnå statsborgerskab automatisk efter

loven eller ved erklæring, eller om de skal søge om statsborgerskab ved naturalisation, og hvilke betin-

gelser de i givet fald skal opfylde. Og gerne særligt med fokus på et eventuelt vandelskrav, herunder

de tilfælde, hvor den pågældende ansøger har begået kriminalitet af en sådan karakter, at den pågæl-

dende ikke efter de almindelige betingelser for at opnå statsborgerskab i det pågældende nordiske

land, ville kunne erhverve statsborgerskab.

Under henvisning til, at der i Danmark er tale om en principiel sag, som vi berørte under mødet i

Stockholm, og at sagen skal forelægges vores minister, skal jeg anmode om jeres besvarelse senest

den 9. januar 2009”.

Ministeriet modtog svar fra Sverige den 17. og 18. december 2008, fra Island den 7. januar

2009, fra Finland den 8. januar 2009 og fra Norge den 9. januar 2009.

Af svarene fremgik, at de nordiske lande havde valgt at gennemføre FN’s konvention om

begrænsning af statsløshed på forskellig måde, således som konventionen også giver mu-

lighed for. Svarene viste også, at landene tillige havde en forskellig fortolkning af rækkevid-

den af konventionen, herunder hvilke nærmere betingelser der kan stilles ved erhvervelse af

statsborgerskab.

Som det fremgår nedenfor under 5.2. blev sagen efter modtagelsen af de nordiske landes

svar på ny forelagt for ministeren i januar og februar måned 2009.

Med henblik på at høre nærmere om baggrunden for de andre landes forståelse af række-

vidden af konventionen og med henblik på at søge praksis tydeligere afklaret besluttede mi-

nisteren i februar 2009 at drøfte sagen med sine nordiske ministerkolleger på det årlige nor-

diske ministermøde, der skulle afholdes i juni 2009 i Norge.

Side 18

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 18 of 35

Ministeren deltog på grund af sygdom ikke selv i ministermødet i juni 2009, hvor de øvrige

nordiske ministre under punkt 7 på dagsordenen redegjorde for deres lovgivning og praksis i

almindelighed vedrørende blandt andre statsløses mulighed for erhvervelse af statsborger-

skab. Mødet gav ikke et helt klart billede af baggrunden for landenes fortolkning af FN’s kon-

vention om begrænsning af statsløshed, idet de øvrige nordiske ministre angav, at de ikke i

praksis havde oplevet, at deres forskellige gennemførelse af konventionen var i uoverens-

stemmelse med konventionen. Landene tilkendegav på mødet, at man ville kigge nærmere

på de forskellige nationale regelværk.

Herefter blev sagen på ny drøftet som dagsordenspunkt 6.b. på det årlige nordiske em-

bedsmandsmøde om statsborgerskab den 5.oktober 2009.

Efter de oplysninger, som Integrationsministeriet havde modtaget i forbindelse med den

skriftlige høring og de afholdte embedsmandsmøder og ministermødet var det ministeriets

indtryk, at de nordiske lande havde en noget uensartet praksis for gennemførelse af FN’s

konvention om begrænsning af statsløshed.

For så vidt angår undertegnelse og ratifikation gælder, at ét nordisk land står uden for kon-

ventionen.

For så vidt angår erhvervelse af statsborgerskab har et land valgt at give statsløse, uanset

om de er født i landet eller ej, under visse aldersbetingelser mulighed for at erhverve stats-

borgerskab ved erklæring. Der stilles ingen krav i forbindelse med en sådan erklæring, bort-

set fra at de pågældende skal have haft bopæl i landet siden det fyldte 15. år og permanent

opholdstilladelse. Landet har dog også en bestemmelse om, at et barn født i landet, som er

født statsløst, kan erhverve statsborgerskab direkte efter fødslen ved erklæring fra foræl-

dremyndighedsindehaverne, hvis barnet har permanent opholdstilladelse og bopæl i landet.

En sådan erklæring skal afgives, inden barnet fylder 5 år.

Et andet land giver statsløse født i landet statsborgerskab automatisk i henhold til lov. På

tidspunktet for landets ratifikation af konventionen fremgik det allerede af det pågældende

lands statsborgerretslov, at statsborgerskab erhverves ved fødslen, hvis barnet bliver født i

landet og ikke ved fødslen erhverver statsborgerskab i et andet land, og barnet ikke på an-

den vis har ret til at erhverve et andet lands statsborgerskab.

Et tredje land har valgt ansøgningsmodellen, og en statsløs ansøger, der er fyldt 18 år, skal

have opholdt sig i landet med en opholdstilladelse af mindst et års varighed i de sidste tre år

for at kunne erhverve statsborgerskab.

For så vidt angår betingelser har et land krav om, at den pågældende statsløse skal opfylde

både sprogkrav og vandelskrav (kriminalitetskrav). Reglerne finder anvendelse på alle stats-

løse ansøgere over 18 år og ikke kun de personer, der er født i landet. Landet har således

valgt at stille sprogkrav og vandelskrav ud fra den betragtning, at konventionen ikke er til

hinder for, at der kan stilles krav, som udskyder tidspunktet for opnåelse af statsborgerskab,

så længe kravene ikke fører til, at en ansøger udelukkes fra at opnå statsborgerskab. Lan-

det har dog efterfølgende oplyst, at det følger af national ret, at internationale forpligtelser

har forrang. Alle statsløse børn kan søge om statsborgerskab uanset alder og vil have ret til

Side 19

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 19 of 35

statsborgerskab, såfremt de har bopæl og permanent opholdstilladelse i landet. Et andet

land har aldersbetingelser, der ikke svarer til konventionens bestemmelser.

Ved opslag på hjemmesiderne for udlændingemyndighederne i Finland, Norge og Sverige

kan det konstateres, at der ikke på hjemmesiderne er specielle afsnit, der specifikt vedrører

statsborgerskab til personer født statsløse i de pågældende lande. Statsløses muligheder for

at erhverve statsborgerskab er således beskrevet i forbindelse med generelle afsnit om fød-

sel (Finland), erklæring (Sverige) og ansøgning (Norge).

Integrationsministeriets vurdering efter undersøgelsen var, at de andre nordiske landes for-

ståelse og udmøntning af konventionen ikke var klar og entydig på en måde, der kunne be-

grunde, at Danmark med henvisning til de øvrige nordiske landes retsopfattelse fremadrettet

kunne justere den konventionsfortolkning, der blandt andet havde fundet udtryk i lovbe-

mærkningerne til ændringen af indfødsretsloven i 1999.

5.2. Sagsbehandling

Fra efteråret 2008 blev det begrænsede antal ansøgninger fra statsløse, som ellers efter de

almindelige retningslinjer ville have fået et afslag på ansøgning om indfødsret, samlet i en

bunke i kontoret uden at blive behandlet færdig.

I februar 2009 blev det som nævnt ovenfor efter forelæggelse af sagen for ministeren beslut-

tet at fortsætte undersøgelsen af de øvrige nordiske landes praksis for gennemførelse af

FN’s konvention om begrænsning af statsløshed.

Samtidig blev det besluttet, at ansøgninger fra statsløse født i Danmark ikke skulle sættes i

bero, men indtil videre behandles i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, uan-

set at nogle ansøgere herved ville blive meddelt afslag på dansk indfødsret. Det blev samti-

dig besluttet, at sagerne skulle markeres, således at de efterfølgende kunne genfindes og

genoptages.

Beslutningen om at fortsætte sagsbehandlingen blev taget ud fra den betragtning, at der var

behov for at fortsætte undersøgelserne af de øvrige nordiske landes praksis, og at det ikke

på daværende tidspunkt var muligt at forudsige, hvornår de rejste spørgsmål ville kunne af-

klares, eller hvilken betydning det ville have i forhold til udfaldet af de konkrete ansøgninger

om indfødsret. Det var således på dette tidspunkt ikke klart, om og i givet fald hvordan den

hidtidige forståelse af konventionen skulle justeres. Det bemærkes, at selve behandlingen af

en ansøgning om indfødsret ikke har betydning for det opholdsgrundlag, som udlændingen

har ved indgivelsen af ansøgningen om indfødsret.

Integrationsministeriet har også tidligere stået over for at skulle tage stilling til, hvordan inter-

nationale begivenheder, nye internationale domme eller andre forhold, der har betydning for

fortolkningen af rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser i forhold til konkret

sagsbehandling, skal håndteres i forhold til den konkrete sagsbehandling af sager på mini-

sterområdet.

Side 20

Der har i den forbindelse også været situationer, hvor man har måttet tage stilling til, om man

skulle berostille sager, mens man udredte sådanne internationale forhold nærmere.

Som eksempel herpå kan nævnes behandlingen af sager om ophold i Danmark i henhold til

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 20 of 35

EU-retten i forbindelse med den såkaldte

Metock-sag

i 2008.

Udgangspunktet for en sådan vurdering er efter Integrationsministeriets opfattelse, at man

ud fra forholdene på tidspunktet, hvor spørgsmålet om berostillelse opstår, må se på en

række gennemgående kriterier.

Disse kriterier er blandt andre, hvilken form for juridisk usikkerhed der er opstået, hvor længe

det må antages, at det vil tage, førend usikkerheden kan afhjælpes, om det er sandsynligt, at

afklaringen vil føre til en ændret retsopfattelse, der kan begrunde, at borgere stilles bedre

end hidtil, og om hvor indgribende såvel en beslutning om berostillelse som en beslutning

om at fortsætte sagsbehandlingen efter de hidtidige regler og praksis vil være for de konkre-

te sager, hvor spørgsmålet om berostillelse måtte være relevant.

Spørgsmålet om, hvorvidt der bør ske berostillelse, kan derfor ikke besvares generelt og en-

tydigt.

I tilfældet med den såkaldte

Metock-sag

besluttede ministeriet at berostille en række sager.

Dette blev der rejst kritik af, blandt andet fra visse forvaltningsretsjurister. Såvel bemærknin-

gerne dengang som til den nuværende sag fra forskellig side illustrerer efter ministeriets op-

fattelse netop, at der er tale om komplekse juridiske problemstillinger, og at der ikke nød-

vendigvis er et entydigt svar på, hvad der er rigtigt og forkert i den enkelte situation.

Det kan forekomme, at det efterfølgende står mere tydeligt, hvad man burde have gjort i for-

hold til berostillelse, men dette kan i sagens natur ikke inddrages på det tidspunkt, hvor mini-

steriet er nødsaget til at foretage vurderingen af og gennemføre beslutningen om, hvorvidt

der bør ske berostillelse eller ej.

Ministeriet har – hver gang der har været spørgsmål om berostillelse – søgt bedst muligt at

sikre sig, at der kunne ske en hurtig og fyldestgørende behandling af de berørte sager. Mini-

steriet har tilstræbt at vurdere spørgsmålet om berostillelse bedst muligt efter de kendte

retskilder, herunder forvaltningsloven og principperne om god forvaltningsskik, ligesom mini-

steriet har taget tidligere situationer, hvor spørgsmålet om berostillelse af sager på udlæn-

dingeområdet har været relevant, med i sine betragtninger.

I den foreliggende situation lagde Integrationsministeriet bl.a. vægt på, at ansøgerne havde

samme retsstilling som ved berostillelse og opretholdt deres hidtidige opholdsret i Danmark,

uafhængigt af udfaldet af sagen om indfødsret.

Indfødsretskontoret har siden beslutningen i februar 2009 løbende markeret de konkrete sa-

ger, hvor der blev meddelt afslag på indfødsret, således at sagerne efterfølgende kunne

genfindes og genoptages, såfremt det viste sig efter undersøgelsen, at de pågældende per-

soner efter konventionen havde krav på at få meddelt indfødsret.

Side 21

5.3. Sammenfatning

Indfødsretskontoret blev i februar 2008 opmærksom på, at ansøgninger om dansk ind-

fødsret ved naturalisation fra statsløse personer født i Danmark i en længere periode i et

vist omfang var blevet behandlet efter de almindelige betingelser for optagelse på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse. Denne konstatering kom som en overraskelse for

kontorets ledelse og gav anledning til tvivl om, hvorvidt man var tilstrækkeligt opmærk-

som på FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, og efter hvilke betingelser sa-

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 21 of 35

ger af denne karakter burde behandles.

Med henblik på at udarbejde en ministerforelæggelse herom undersøgte Indfødsretskon-

toret også mere generelt, om kontoret efterlevede de øvrige internationale forpligtelser,

som er gældende for statsløse personer. Indfødsretskontoret blev i den forbindelse op-

mærksom på, at kontoret også havde meddelt afslag til personer omfattet af FN’s Bør-

nekonvention, idet ansøgerne ikke opfyldte de almindelige betingelser for at opnå ind-

fødsret, og at der således også vedrørende denne konvention var usikkerhed om, hvor-

vidt der hidtil var forvaltet i fuld overensstemmelse med konventionen.

I august 2008 var det juridiske arbejde med udredningen af sagen så langt, at sagen

kunne forelægges for integrationsministeren.

På baggrund af forelæggelsen og som følge af den kommende drøftelse af sagen på det

nordiske embedsmandsmøde den 16. oktober 2008 blev det besluttet, at der – inden

man kunne tages stilling til, hvordan sagsbehandlingen af sager om statsløse fremadret-

tet burde tilrettelægges – var behov for at afvente oplysninger om, hvorledes de øvrige

nordiske lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, havde gennemført FN’s

konvention om begrænsning af statsløshed i deres lovgivning, og hvorledes de fortolke-

de rækkevidden af konventionen, herunder hvilke nærmere betingelser der kan stilles

ved erhvervelse af statsborgerskab.

Fra efteråret 2008 blev det begrænsede antal ansøgninger fra statsløse, som ellers efter

de almindelige retningslinjer ville have fået et afslag på ansøgning om indfødsret, samlet

i en bunke i kontoret uden at blive behandlet færdig.

Som led i ministeriets undersøgelse af praksis i de øvrige nordiske lande blev de nordi-

ske lande i december 2008 anmodet om skriftligt at redegøre for deres gennemførelse af

konventionen, ligesom sagen blev drøftet på de årlige nordiske embedsmandsmøder om

statsborgerret i 2008 og 2009 og på et nordisk ministermøde den 24.- 26. juni 2009.

Sammenfattende viste undersøgelsen af de øvrige nordiske lande en noget uensartet

praksis for gennemførelse af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, og at de

nordiske lande har valgt at gennemføre konventionen og fortolke rækkevidden af den på

forskellig måde.

I februar 2009 blev det efter forelæggelse af sagen for ministeren besluttet at fortsætte

undersøgelsen af de øvrige nordiske landes praksis for gennemførelse af FN’s konventi-

on om begrænsning af statsløshed.

Side 22

Samtidig blev det besluttet, at ansøgninger fra statsløse født i Danmark ikke skulle sæt-

tes i bero, men indtil videre behandles i overensstemmelse med de gældende retnings-

linjer, uanset at nogle ansøgere herved ville blive meddelt afslag på dansk indfødsret.

Som led i denne beslutning skulle de konkrete sager angående statsløse markeres, så-

ledes at de efterfølgende kunne genfindes og genoptages, såfremt undersøgelsen måtte

vise, at de pågældende personer efter konventionen havde krav på at opnå indfødsret.

Beslutningen om at fortsætte sagsbehandlingen blev taget ud fra den betragtning, at der

var behov for at fortsætte undersøgelserne af de øvrige nordiske landes praksis, og at

det på daværende tidspunkt ikke var muligt at forudse, hvornår de rejste spørgsmål ville

kunne afklares, eller hvilken betydning det ville have i forhold til udfaldet af de konkrete

ansøgninger om indfødsret.

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 22 of 35

Integrationsministeriets vurdering efter undersøgelsen var, at de andre nordiske landes

forståelse og udmøntning af konventionen ikke var klar og entydig på en måde, der kun-

ne begrunde, at Danmark med henvisning til de øvrige nordiske landes retsopfattelse

fremadrettet kunne justere den konventionsfortolkning, der blandt andet havde fundet

udtryk i lovbemærkningerne til ændringen af indfødsretsloven i 1999.

5.4. Beslutning om fortolkning af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed og FN’s

Børnekonvention

Efter den nordiske undersøgelse var afsluttet, fastlagde Integrationsministeriet i november

måned 2009 rammerne for administrationen af konventionerne. Ansøgere, der er født stats-

løse i Danmark, og som opfylder betingelserne i enten FN´s konvention om begrænsning af

statsløshed eller FN´s Børnekonvention, skal optages på lovforslag om indfødsrets medde-

lelse, uanset de ikke opfylder de almindelige krav for opnåelse af indfødsret.

Integrationsministeren orienterede ved brev af 8. januar 2010 indfødsretsordførerne for rege-

ringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, og Dansk Folkeparti, om Danmarks

internationale forpligtelser i henhold til konventionerne.

Integrationsministeren orienterede herefter Folketingets Indfødsretsudvalg om sagen ved

brev af 27. januar 2010:

”Danmark ratificerede den 6. juni 1977 FN’s Konvention af 30. august 1961 om begrænsning af

statsløshed.

Ifølge artikel 1 i konventionen er de kontraherende parter forpligtede til at give statsborgerskab til stats-

løse personer, der er født i landet, enten ved fødslen i henhold til lov eller efter ansøgning. Det fremgår

af artikel 1, stk. 2, at en kontraherende stat kan gøre meddelelse af statsborgerret afhængig af en eller

flere opregnede betingelser, herunder at den pågældende altid har været statsløs, at ansøgning indgi-

ves mellem det fyldte 18. og det fyldte 21. år, at den pågældende har haft fast bopæl i en nærmere

fastsat periode, der dog højst må være 5 år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse eller 10 år i

alt, og at den pågældende ikke er fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller er idømt

en fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling.

Danmarks forpligtelse efter konventionen blev implementeret i indfødsretslovens § 3, hvorefter der er

mulighed for at erhverve dansk indfødsret ved erklæring. Bestemmelsen vedrørte oprindeligt alle ud-

lændinge, der var født i Danmark, og som vedblivende havde haft bopæl her i landet. Ved lov nr. 399

Side 23

af 11. december 1968 blev ordlyden af § 3 ændret, således at der særligt for statsløse alene blev stillet

krav om bopæl i mindst 5 år inden erklæringens afgivelse og derudover bopæl i mindst sammenlagt 5

år.

Ved ændringen af indfødsretsloven i 2004 jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, blev mulighe-

den for at afgive erklæring i medfør af lovens § 3 begrænset til alene at omfatte nordiske statsborgere.

Lovbekendtgørelse nr. 422 blev vedtaget på baggrund af lovforslag nr. 138 af 24. januar 2004 om æn-

dring af indfødsretsloven, og det fremgår af pkt. 4.1.3. i bemærkningerne hertil, at ”den nugældende §

3 tager bl.a. sigte på at opfylde Danmarks forpligtelser efter FN-konventionen af 30. august 1961 om

begrænsning af statsløshed. …Den foreslåede begrænsning af § 3 til nordiske statsborgere indebærer,

at Danmarks forpligtelser efter konventionen skal opfyldes på anden måde. Integrationsministeriet vil

derfor – efter forudgående orientering af Folketingets Indfødsretsudvalg – optage personer omfattet af

konventionen på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når de i konventionen nævnte betingelser er

opfyldt.”

Integrationsministeriets Indfødsretskontor har foretaget en gennemgang af sagsbehandlingen i Ind-

fødsretskontoret, og ministeriet er i den forbindelse blevet opmærksom på, at behandlingen af sager

omfattet af pkt. 4.1.3. i bemærkningerne er sket i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer

for behandlingen af sager om dansk indfødsret ved naturalisation, hvorefter der blandt andet stilles

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 23 of 35

krav om vandel samt krav om dokumentation for danskkundskaber og en bestået indfødsretsprøve.

Overholdelsen af Danmarks internationale forpligtelser i henhold til FN’s konvention betyder, at et antal

af de ansøgere, der optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som følge af, at de opfylder

betingelserne i artikel 1 i FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, ikke nødvendigvis opfylder

samtlige betingelser i retningslinjerne for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse ved na-

turalisation, herunder blandt andet vandelskravet og kravet om dokumentation for danskkundskaber og

en bestået indfødsretsprøve. I overensstemmelse med bemærkningerne i punkt 4.1.3. til lovforslag nr.

138 af 24. januar 2004 om ændring af indfødsretsloven vil Integrationsministeriet fremover i fortrolig

form forud for optagelse af personer omfattet af konventionen på et lovforslag om indfødsrets medde-

lelse, når de betingelser, der er nævnt i konventionen, er opfyldt, orientere udvalget herom.

Endvidere vil det blive angivet i bemærkningerne til det enkelte lovforslag, hvilke personer på lovforsla-

get der efter FN-konventionen har krav på at opnå dansk indfødsret.

Danmark har den 19. juli 1991 endvidere ratificeret FN’s Konvention af 20. november 1989 om Barnets

Rettigheder. Det fremgår af konventionens artikel 7, at barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen

og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå statsborgerskab og så vidt muligt ret til at kende

og blive passet af sine forældre.

Danmarks internationale forpligtelser i henhold til konventionen om barnets rettigheder er implemente-

ret i dansk ret ved retningslinjernes § 17, der blev indsat i cirkulære nr. 132 af 3. oktober 1997 om

dansk indfødsret ved naturalisation, og som trådte i kraft den 1. november 1997. Det fremgår af § 17,

at børn, der er født statsløse i Danmark, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis

de har bopæl her i landet, jf. den nugældende cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om ret-

ningslinjer for naturalisation. Ministeriets Indfødsretskontor er i forbindelse med gennemgangen af

sagsbehandlingen i kontoret blevet opmærksom på, at behandlingen af sager omfattet af § 17 er sket i

overensstemmelse med de almindelige retningslinjer for behandlingen af sager om dansk indfødsret

ved naturalisation, hvorefter der blandt andet stilles krav om vandel samt krav om dokumentation for

danskkundskaber og en bestået indfødsretsprøve.

Overholdelsen af Danmarks internationale forpligtelser i henhold til konventionen om barnets rettighe-

der betyder, at et antal af de ansøgere, der optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, ikke

nødvendigvis opfylder samtlige betingelser i retningslinjerne for naturalisation, herunder blandt andet

vandelskravet. I overensstemmelse med konventionen vil ministeriet fremover optage personer omfat-

tet af konventionen på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når de betingelser, der er nævnt i kon-

ventionen, er opfyldt”.

Side 24

Af fortroligt brev af 28. januar 2010 til Folketingets Indfødsretsudvalg fremgår blandt andet

følgende:

”Integrationsministeriet kan i tilslutning til ministeriets brev af dags dato til Folketingets Indfødsretsud-

valg vedrørende behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret fra personer, der er født statsløse i

Danmark, i forhold til Danmarks internationale forpligtelse til at begrænse statsløshed oplyse, at mini-

steriet efter en gennemgang af ansøgninger fra statsløse i perioden fra 1999, hvor erklæringsmulighe-

den i indfødsretslovens § 3 blev begrænset, til dags dato er blevet opmærksom på, at der i 16 tilfælde

er meddelt afslag på optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse under henvisning til, at an-

søgeren ikke opfyldte samtlige betingelser i retningslinjerne.

Ministeriet vil genoptage behandlingen af disse ansøgninger med henblik på, at ansøgerne optages på

et lovforslag om indfødsrets meddelelse, såfremt de betingelser, der er nævnt i konventionen, er op-

fyldt”.

Endvidere fremgår følgende:

”Ministeriet vil endvidere med henblik på at sikre, at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser i

henhold til FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder, ex officio genoptage be-

handlingen af ansøgninger, hvor ansøgeren i henhold til retningslinjernes § 17 er meddelt afslag på

optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte

samtlige betingelser i retningslinjerne. Der er til dato meddelt afslag til sådanne ansøgere i ni tilfælde.

Ansøgerne vil blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, såfremt de betingelser, der er

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 24 of 35

nævnt i konventionen, er opfyldt.

Ministeriet kan i øvrigt oplyse, at ministeriet i perioden fra 1999 til den 31. december 2009 har modta-

get sammenlagt 530 ansøgninger om dansk indfødsret fra personer, der er født statsløse i Danmark,

og som er omfattet af retningslinjernes § 17. Af disse 530 ansøgninger er de 145 modtaget i de sidste

6 måneder af 2008, mens 352 ansøgninger er modtaget i 2009.

Herudover kan ministeriet oplyse, at der på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, der blev vedta-

get i Folketinget i juni 2009, var optaget 121 statsløse børn i henhold til retningslinjernes § 17 svarende

til i alt 9 % af det samlede antal optagne, og at der tilsvarende var 254 statsløse børn svarende til 16 %

af det samlede antal optagne optaget på det lovforslag, der blev vedtaget i Folketinget i december

2009. På det lovforslag, hvor der er lukkedato den 15. januar 2010, er der pr. 15. januar 2010 optaget

89 statsløse børn i henhold til § 17 ud af i alt 913 optagne. De statsløse børn udgør således 10 % af

det samlede antal optagne på det kommende lovforslag. Der er hermed tale om ansøgere, som opfyl-

der samtlige betingelser i retningslinjerne for naturalisation.

Til sammenligning heraf kan ministeriet oplyse, at ministeriet er blevet opmærksomt på, at der som

ovenfor anført i perioden fra 1999 og til dags dato alene i 25 tilfælde er meddelt afslag til statsløse an-

søgere, der er født i Danmark, under henvisning til, at ansøgeren ikke opfyldte samtlige betingelser i

retningslinjerne.

Endelig kan ministeriet oplyse, at det af de senest opdaterede tal fra Danmarks Statistik fra oktober

2009 fremgår, at der er registreret 865 statsløse personer under 18 år i Danmark. Det er derimod ikke

muligt at få oplyst, hvor stor en andel heraf, der er født i Danmark, og som derfor potentielt ville kunne

omfattes af retningslinjernes § 17, jf. cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om retningslinjer

for naturalisation. Ud af de 865 statsløse børn er de 147 børn over 15 år. For så vidt angår statsløse

personer over 18 år fremgår det af Danmarks Statistik, at der er registreret 114 statsløse personer i

alderen fra 18 til 21 år. Tilsvarende er det heller ikke i forhold til disse personer muligt at få oplyst, hvor

stor en andel heraf, der er født i Danmark, og som derfor potentielt ville kunne omfattes af FN’s Kon-

vention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed”.

Side 25

Statsløse børn født i Danmark, som i dag ansøger om dansk indfødsret, skal optages på et

lovforslag om indfødsrets meddelelse i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention, hvis

de pågældende:

er født statsløse i Danmark,

aktuelt har bopæl her i landet, og

indgiver en ansøgning inden det fyldte 18. år,

ikke er fundet skyldige i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller er idømt en fæng-

selsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling, og

på tro og love afgiver oplysninger om, at de pågældende ikke er fundet skyldige i en for-

brydelse mod statens sikkerhed eller er idømt en fængselsstraf på 5 år eller derover for

en strafbar handling.

Statsløse personer mellem 18 og 21 år født i Danmark, som i dag ansøger om dansk ind-

fødsret, skal optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i overensstemmelse med

FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, hvis de pågældende:

er født statsløse i Danmark,

altid har været statsløs,

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 25 of 35

indgiver ansøgningen ved det fyldte 18. år og inden det fyldte 21. år,

aktuelt har bopæl i Danmark,

har haft fast bopæl i Danmark i 5 år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse eller i

8 år i alt,

ikke er fundet skyldige i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller er idømt en fæng-

selsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling, og

på tro og love afgiver oplysninger om, at de pågældende ikke er fundet skyldig i en for-

brydelse mod statens sikkerhed eller er idømt en fængselsstraf på 5 år eller derover for

en strafbar handling.

De nævnte betingelser for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i

overensstemmelse med de to konventioner er fastlagt ud fra en fortolkning af konventioner-

nes ordlyd samt på baggrund af konventionernes indbyrdes sammenhæng. Det vurderes så-

ledes blandt andet, at der kan stilles krav om, at ansøgeren aktuelt har bopæl i landet, idet

intentionerne bag konventionerne ikke kan have været, at de kontraherende stater skal tilde-

le statsborgerskab til personer, som ikke har en vis tilknytning i form af et lovligt og fast op-

hold i det land, hvor de ønsker at erhverve statsborgerskab.

Side 26

Endvidere vurderes det, at der kan stilles krav om, at et barn omfattet af FN’s Børnekonven-

tion ikke må være fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller være idømt en

fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling. Det følger således af Børnekon-

ventionens artikel 7, stk. 2, at deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen af disse rettighe-

der i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og deres forpligtelser ifølge de rele-

vante internationale instrumenter på dette område, især hvis barnet ellers bliver statsløs. Da

Danmark har ratificeret FN’s konvention om begrænsning af statsløshed, hvorefter de kon-

traherende stater ifølge artikel 1 kan stille krav om, at en statsløs person født i landet ikke

må være fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller være idømt en fæng-

selsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling, vurderes kravet også at kunne stilles

over for børn omfattet af Børnekonventionen. FN’s Børnekonvention vurderes således ikke

at forpligte de kontraherende stater i større omfang end FN’s konvention om begrænsning af

statsløshed.

5.5. Tidslinje

2008 (februar)

Indfødsretskontoret bliver opmærksom på, at ansøgninger om dansk

indfødsret til statsløse personer født i Danmark i et vist omfang er be-

handlet efter de almindelige retningslinjer for optagelse på et lovforslag

om indfødsrets meddelelse.

Sagen forelægges integrationsministeren. Beslutning om, at det er

nødvendigt at afvente oplysninger om de øvrige nordiske landes gen-

nemførelse og fortolkning af konventionen om begrænsning af

statsløshed.

Drøftelse af de nordiske landes regler på det årlige nordiske embeds-

mandsmøde om statsborgerskab.

Udsendelse af detaljeret høring om gennemførelse af FN’s konvention

om begrænsning af statsløshed til de nordiske lande.

2008 (august)

2008 (oktober)

2008 (december)

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 26 of 35

2009 (januar)

2009 (februar)

Svar fra de nordiske lande på høring.

Beslutning om fortsat undersøgelse af de nordiske landes gennemfø-

relse og fortolkning af FN’s konvention om begrænsning af statsløs-

hed.

Beslutning om ikke at berostille sager om statsløse personer født i

Danmark, således at sagerne fortsat blev behandlet efter de almindeli-

ge betingelser. Der blev løbende noteret journalnumre med henblik på

at sikre identifikation og opfølgning i de enkelte sager.

2009 (juni)

Drøftelse af de nordiske landes regler på det årlige NSHF-

ministermøde.

Drøftelse af de nordiske landes regler på det årlige nordiske embeds-

mandsmøde.

Nordisk undersøgelse afsluttes, og integrationsministeren træffer be-

slutning om optagelse af statsløse på lovforslag om indfødsret, uanset

manglende opfyldelse af de almindelige krav.

2009 (oktober)

2009 (november)

Side 27

2010 (januar)

Orientering af indfødsretsordførerne (8. januar) og Indfødsretsudvalget

(27. og 28. januar).

Genoptagelse af fejlbehandlede sager.

Vedtagelse af lov nr. 1530 om indfødsrets meddelelse, hvor en stor del

af de fejlbehandlede sager var omfattede.

Nærmere undersøgelse af sagen på baggrund af ministerens presse-

meddelelse af 14. januar 2011.

Orientering af personer, som kan være vejledt forkert om deres rettig-

heder efter de to konventioner.

2010 (februar)

2010 (december)

2011 (januar-feb)

2011 (marts)

6. Opfølgning på den manglende iagttagelse af konventionerne i sagsbehandlingen

6.1. Iværksatte tiltag vedrørende personer, der har fået deres sager behandlet efter de al-

mindelige retningslinjer, og som rettelig burde have deres sag behandlet efter de mere

lempelige betingelser for statsløse, der er født her i landet

Ministeriet genoptog som nævnt under afsnit 5.1 i februar 2010 af egen drift sager, hvor an-

søgeren i strid med de nu fastlagte retningslinjer var meddelt afslag. De pågældende er en-

ten blevet optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, der blev vedtaget af Folke-

tinget i december måned 2010, eller er optaget eller givet mulighed for at blive optaget på et

kommende lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Ministeriet har ved en fejl sammenlagt meddelt afslag til 36 personer (14 personer omfattet

af FN’s Børnekonvention og 22 personer omfattet af FN’s konvention om begrænsning af

statsløshed).

7 personer heraf har af egen drift forud for februar 2010 indgivet ansøgning om genoptagel-

se og er herefter meddelt indfødsret på baggrund af tidligere vedtagne lovforslag om ind-

fødsrets meddelelse. 24 af personerne er meddelt dansk indfødsret ved lov nr. 1530 af 21.

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 27 of 35

december 2010 om indfødsrets meddelelse, 1 person har fortsat sin sag under behandling i

ministeriet, og endelig er 4 personer optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse,

som forventes fremsat i april 2011.

I perioden fra januar 1992 til 25. januar 2011 er der indgivet i alt 757 ansøgninger om dansk

indfødsret fra statsløse personer, som er født i Danmark. Ud af disse 757 sager er der som

nævnt ved en fejl meddelt afslag på optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse til

i alt 36 statsløse personer, der var behandlet efter de almindelige betingelser for opnåelse af

indfødsret. De forskellige tal i redegørelsen er generelt opgjort pr. ultimo januar 2011.

Ud af de i alt 757 personer, som har søgt om dansk indfødsret, er 689 personer allerede ble-

vet danske.

Hovedparten af de personer, som allerede er blevet danske statsborgere, er børn over for

hvilke, der kun er stillet få eller ingen betingelser om indfødsret. Det vil sige, at en meget stor

Side 28

del af disse personer vurderes at være behandlet i overensstemmelse med FN’s Børnekon-

vention.

6.2. Iværksatte tiltag i forhold til statsløse personer, der kan være vejledt forkert om deres

rettigheder

Ifølge CPR-registret boede der pr. 1. marts 2011 i alt 378 statsløse personer i Danmark i al-

deren 0-37 år, der er født i Danmark. Statsløse personer, der kunne have søgt om dansk

indfødsret i perioden fra 1991, er i dag i alderen 0-37 år.

Disse i alt 378 personer, hvoraf de 27 ikke længere har mulighed for at søge om dansk

statsborgerskab efter konventionerne under henvisning til, at de er over 21 år, kan have fået

en forkert behandling/vejledning vedrørende FN’s Børnekonvention eller vedrørende FN’s

konvention om begrænsning af statsløshed.

6.2.1. Iværksatte tiltag i forhold til statsløse personer, der kan være vejledt forkert om deres

rettigheder, og som ikke længere opfylder alderskravet i de to konventioner

Ifølge CPR-registeret boede der pr. 1. marts 2011 27 statsløse personer, der ikke længere

opfylder konventionernes alderskrav, og som kan have fået forkert behandling/vejledning om

deres rettigheder i henhold til konventionerne. På baggrund heraf er de pågældende blevet

kontaktet med henblik på at give dem mulighed for senest den 1. marts 2012 at blive optaget

på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at skulle opfylde de almindelige betingelser

herfor.

6.2.2. Iværksatte tiltag i forhold til statsløse personer, der kan være vejledt forkert om deres

rettigheder, men som fortsat opfylder konventionernes alderskrav

Ifølge CPR-registeret boede der pr. 1. marts 2011 351 statsløse personer, der som følge af

deres alder fortsat har mulighed for at søge efter konventionerne, og som kan have fået for-

kert behandling/vejledning om deres rettigheder i henhold hertil. De pågældende er derfor

også blevet kontaktet med henblik på at skabe sikkerhed for, at de er bekendt med deres

eksisterende rettigheder efter de to konventioner.

6.3. Eventuel erstatning som følge af en forkert sagsbehandling

Såfremt statsløse personer, der er berørt af problemstillingen i denne redegørelse, har haft

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 28 of 35

et økonomisk tab som følge af en forkert sagsbehandling, vil Integrationsministeriet være

indstillet på at yde økonomisk kompensation herfor i det omfang, der er tale om et dokumen-

teret økonomisk tab.

6.4. Iværksatte tiltag til imødegåelse af en lignende situation

Med henblik på i fremtiden at sikre fuld efterlevelse af FN’s konvention om begrænsning af

statsløshed og FN’s Børnekonvention er der udarbejdet særlige interne instrukser til brug for

ministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret fra personer, der er født statsløse i

Danmark, og som i øvrigt er omfattet af konventionerne.

Side 29

Og der er i skemaet til brug for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation indføjet

vejledning om de særlige rettigheder, som personer født statsløse i Danmark har.

Herudover er det besluttet, at ansøgninger fra statsløse personer født i Danmark fremover

skal indgives til Integrationsministeriet og ikke som hidtil til politiet. Det er samtidig besluttet,

at henvendelser mv. til Integrationsministeriet fra statsløse personer, der er født i Danmark,

altid vil blive håndteret af udvalgte medarbejdere, der har særlig fokus og ekspertise på om-

rådet.

På Integrationsministeriets hjemmeside er der tilføjet et særligt afsnit om, hvilke rettigheder

personer omfattet af de to konventioner har. Det fremgår heraf, hvilke betingelser de rele-

vante persongrupper skal opfylde i overensstemmelse med konventionerne for at blive opta-

get på et lovforslag om dansk indfødsret. Hjemmesiden vil løbende blive ajourført for at sikre

bedst mulig information om de omhandlede rettigheder.

Der er med ovennævnte tiltag skabt sikkerhed for, at personer født statsløse i Danmark tilde-

les de særlige rettigheder, som de pågældende har krav på i overensstemmelse med de to

konventioner.

6.5. Iværksættelse af yderligere fremadrettede tiltag til sikring af efterlevelse af Danmarks in-

ternationale forpligtelser på statsborgerretsområdet

Med henblik på at sikre, at Danmark til fulde og løbende overholder sine internationale for-

pligtelser på statsborgerretsområdet, iværksættes yderligere følgende tiltag:

Den særlige menneskerettighedssektion i Integrationsministeriets Udlændingeafdeling vil

få til opgave at overvåge, at alle internationale forpligtelser på statsborgerretsområdet ef-

terleves samt at bistå Indfødsretskontoret med at kvalitetssikre sagsbehandlervejlednin-

ger m.v.

Menneskerettighedssektionen vil herudover få til opgave at gennemgå alle internationale

konventioner, der involverer statsborgerretsområdet, med henblik på at samle op på og

udarbejde en dynamisk visdomsbog over eventuelle nye internationale fortolkningsbi-

drag.

Ministeriet vil iværksætte et intensiveret samarbejde med Institut for Menneskerettighe-

der og med UNHCR og herunder drøfte den internationale regulering af statsborgerrets-

området.

Ministeriet vil udarbejde en årlig statsborgerskabsredegørelse om de internationale for-

pligtelser på området og den administrative praksis. Redegørelsen oversendes til Folke-

https://www.ft.dk/samling/20101/almdel/IFU/bilag/28/966842/index.htm

22-02-2021

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om, hvilke internationale forpligtelser Danmark har påtaget sig på indfødsretsområdet over for statsløse

IFU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 28: Redegørelse til statsministeren om ... Page 29 of 35

tingets Indfødsretsudvalg.

Ministeriet vil undersøge, om der i ministeriets Indfødsretskontors elektroniske sagsbe-

handlingssystem kan indlægges en mekanisme, således at sagsbehandlerne automatisk

gøres opmærksomme på, at de behandler en sag vedrørende en person født statsløs i

Danmark.

Side 30

Ministeriets Kontrol- og Analysekontor, der i forvejen står for stikprøvekontrol af andre

sagsbehandlingsområder i ministeriet, vil fremover gennemføre årlige stikprøvekontroller

af et udvalgt antal sager.

7. Sammenfatning