Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 12. maj 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 124 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 124:
Vil ministeren tilkendegive sin holdning til, at foreningen Mellemfolkeligt Samvirke,
som modtager mere end 150 millioner skattekroner om året, så markant blander
sig i spørgsmålet om, hvem der skal modtage indfødsret gennem sin kampagne ”I
Danmark er jeg født – her har jeg hjemme”, der kan tilgås på hjemmesiden
www.ms.dk/statsborgerskab?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministeriet
indhentet bidrag fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
”Udenrigsministeriet støtter civilsamfundsorganisationer, der blandt andet bi-
drager til at styrke demokrati og menneskerettigheder samt skaber social og
økonomisk forandring i udviklingslande. Disse midler anvendes til udviklingsbi-
stand og må derfor ikke benyttes til at føre politisk kampagnearbejde. Det gæl-
der også for civilsamfundsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke, som har et
strategisk partnerskab med Udenrigsministeriet.
Med hensyn til kampagnen, ’I Danmark er jeg født – her har jeg hjemme’, oply-
ser Mellemfolkeligt Samvirke, at der ikke er brugt offentlige midler. Danske ci-
vilsamfundsorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke har ret til at deltage i
den hjemlige offentlige debat og gennemføre privatfinansierede kampagner
helt uafhængigt af, at organisationen modtager midler fra Udenrigsministeriet
til gennemførelse af internationale nødhjælps- og udviklingsprojekter.”
6. juni 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 8046
2316362
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
1/1