Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2707920_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 28. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 109 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 109:
Vil ministeren give sin holdning til kende i spørgsmålet om, hvorvidt det ville være
en god ide, at opføre navne på bipersoner (børn til ansøgere) under hovedansøge-
ren på lov om meddelelse om indfødsret, der tildeler ansøgere dansk indfødsret?
Svar:
1.
Det fremgår af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at erhverver en person indfødsret
ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også
den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er an-
givet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det fremgår
videre, at det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at
den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift,
under 18 og bosat her i riget. Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal
den anden forældremyndighedsindehaver meddele samtykke til, at barnet erhver-
ver indfødsret med den erklærende. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse,
at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
Det fremgår af indfødsretslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at har den, der naturaliseres,
børn, herunder adoptivbørn, finder reglerne i § 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af indfødsretslovens § 6, stk. 2, 3. pkt., at det er en forudsætning for
et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet opfylder det samme vandels-
krav, som stilles til den, der naturaliseres.
2.
Erhvervelse af dansk statsborgerskab som biperson indtræder således først, når
hovedpersonen erhverver dansk statsborgerskab. Såfremt hovedpersonens erhver-
velse af dansk statsborgerskab er betinget af deltagelse i en grundlovsceremoni, vil
bipersonen således først erhverve dansk statsborgerskab, når hovedpersonen er-
hverver dansk statsborgerskab ved deltagelse i en grundlovsceremoni.
Side
1/2
16. maj 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 7364
2302579
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om, at opføre navne på bipersoner (børn til ansøgere) under hovedansøgeren på lov om meddelelse om indfødsret
3.
I perioden mellem fremsættelse og vedtagelse af lovforslag om indfødsrets med-
delelse samt frem til en hovedpersons deltagelse i en grundlovsceremoni kan der
forekomme ændringer. Der kan f.eks. blive født yderligere børn, der opfylder be-
tingelserne for at erhverve dansk statsborgerskab som biperson, ligesom der kan
være personer, der ikke længere opfylder betingelserne for at erhverve dansk stats-
borgerskab som biperson. Dette kan f.eks. skyldes, at et barn fylder 18 år, eller en
biperson over 15 år begår kriminalitet og derved ikke længere opfylder vandelskra-
vet.
Jeg finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at opføre navne på bipersoner på lov-
forslag om indfødsrets meddelelse.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2