Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 28. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 108 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 108:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 78 kommentere den mod-
sigelse, der er i, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det
vil være muligt inden for rammerne af den nordiske aftale om statsborgerskab at
skærpe vandelskravet yderligere, således at beregningen af vandelskravet regnes
fra endt afsoning, og ikke som det er i dag fra domstidspunktet, men at ministeren
ifølge besvarelsen ikke umiddelbart har planer om at foreslå yderligere ændringer
for betingelserne for nordiske statsborgeres mulighed for at erhverve dansk stats-
borgerskab, når det samtidig fremgår af regeringsgrundlaget 2022, at man vil “ud-
vise flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne”, jf. pkt. 6.2 på
side 44? Vil ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at det ikke længere er regerin-
gens ambition at udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventio-
nerne?
Svar:
1.
Det fremgår af indfødsretslovens § 3, at nordiske statsborgere, der har erhvervet
nordisk statsborgerskab på anden måde end ved naturalisation, kan erhverve dansk
statsborgerskab ved erklæring, forudsat at visse krav er opfyldt, herunder bl.a. krav
til vandel.
Nordiske statsborgere, der ønsker at erhverve dansk statsborgerskab ved erklæ-
ring, skal i den forbindelse bl.a. opfylde et krav om, at de ikke inden for de sidste 7
år er idømt en frihedsstraf eller en foranstaltning, der kan ligestilles med friheds-
straf, jf. indfødsretsloven § 3, stk. 2, nr. 4.
Erklæring kan ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der
af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyn-
digheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises, jf.
indfødsretslovens § 4 A, stk. 1.
Side
1/2
15. maj 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2023 - 7356
2302497