Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2731540_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 25. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 105 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 105:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 62 redegøre for, hvorvidt
det juridisk og teknisk vil være muligt for Udlændinge- og Integrationsministeriet,
at forelægge sager for Indfødsretsudvalget, hvor udenlandske statsborgere der an-
søger om dansk indfødsret som hovedperson eller biperson enten er registreret i
politiets sagsstyringssystem (POLSAS) som “mistænkt”, for kriminalitet begået i en
alder under den kriminelle lavalder eller er registreret i Det Centrale Kriminalregi-
ster (Kriminalregisterets efterforskningsdel) eller har haft en sag henvist til Ung-
domskriminalitetsnævnet i sekretariatets sagsbehandlingssystem, hvis et politisk
flertal bag indfødsretsaftalen ønsker dette?
Svar:
1.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministe-
riet indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som jeg kan henholde mig til:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiets sagsstyringssystem (POL-
SAS) er et internt sagsbehandlingssystem for politiet. I POLSAS
registreres politiets operative og administrative opgaver samt
hændelser, undersøgelses- og straffesager. I POLSAS registre-
res således bl.a. oplysninger om eksempelvis igangværende ef-
terforskningsskridt i straffesager og om de personer, der ind-
går i sagerne, herunder sigtede, vidner eller forurettede. POL-
SAS indeholder herudover oplysninger om, hvad der er fore-
gået i retten, idet retsbøger også gemmes i systemet.
Det er muligt i POLSAS at registrere oplysninger om personer,
der er mistænkt for et strafbart forhold. Der findes dog ikke en
Side
1/3
30. juni 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 7008
2320077
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om forelæggelse af sager for Indfødsretsudvalget, hvor udenlandske statsborgere der ansøger om dansk indfødsret som hovedperson eller biperson er registreret i politiets sagsstyringssystem (POLSAS)
fast praksis for politikredsenes registrering heraf. Det er derfor
ikke umiddelbart muligt med tilstrækkelig sikkerhed at søge
oplysninger i systemet om disse personer.
I de tilfælde, hvor en person er registreret som mistænkt i POL-
SAS, vil registreringen desuden ofte ikke være nærmere kvali-
ficeret eller efterprøvet. En person kan således – og vil ofte –
være registreret som mistænkt på baggrund af helt indledende
og umiddelbare oplysninger fra eksempelvis en politianmel-
delse.
Anvendelsen af oplysninger fra POLSAS i indfødsretssager rej-
ser således nogle spørgsmål af principiel karakter, som bør
overvejes og afklares, inden de juridiske og tekniske rammer
for at få adgang til de nævnte oplysninger i givet fald undersø-
ges nærmere.
I forhold til Indfødsretskontorets adgang til oplysninger i Det
Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) kan Rigspolitiet
oplyse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet efter § 22,
stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021
om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalre-
gister (Kriminalregisteret) har adgang til at indhente fuldstæn-
dige udskrifter af Kriminalregisteret fra politiet til brug for sa-
ger om indfødsret. Indfødsretskontoret har dermed allerede
adgang til samtlige oplysninger i Kriminalregisteret, herunder
registreringer om unge under 15 år i Kriminalregisterets efter-
forskningsdel.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet allerede har direkte terminaladgang – dvs. ad-
gang til selv at foretage søgninger i Kriminalregisteret – til re-
levante dele af Kriminalregistersystemet. Det har ikke inden
for høringsfristen været muligt at overveje og afklare, om der
er behov for – og i så fald om det er teknisk og juridisk muligt
– at give Udlændinge- og Integrationsministeriet en fuldstæn-
dig terminaladgang til systemet.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, der har oplyst føl-
gende:
”Når Ungdomskriminalitetsnævnet får henvist en ny sag fra po-
litiet eller ved dom, oprettes sagen i nævnets sekretariats sags-
behandlingssystem (Public360) med registrering af bl.a. bar-
nets eller den unges cpr.nr. Det er således teknisk muligt at ud-
finde oplysninger om, hvorvidt et barn eller en ung har været
henvist til nævnet.
Side
2/3
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om forelæggelse af sager for Indfødsretsudvalget, hvor udenlandske statsborgere der ansøger om dansk indfødsret som hovedperson eller biperson er registreret i politiets sagsstyringssystem (POLSAS)
Public360 er et internt sagsbehandlingssystem. Adgangen til
nævnets sager i Public360 er begrænset til medarbejderne i
nævnets sekretariat samt enkelte nærmere udvalgte medar-
bejdere i Domstolsstyrelsen, som administrativt bistår Ung-
domskriminalitetsnævnet og nævnets sekretariat.
I ungdomskriminalitetslovens § 58, stk. 1, er det angivet, at po-
litiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen og kommunale
myndigheder indbyrdes kan udveksle oplysninger om enkelt-
personers rent private forhold, hvis udvekslingen må anses for
nødvendig af hensyn til behandlingen af en sag efter denne lov.
Udlevering af oplysninger om enkeltpersoners rent private for-
hold mellem Ungdomskriminalitetsnævnet og øvrige myndig-
heder, end de i § 58, stk. 1, nævnte, vil således skulle have
hjemmel i databeskyttelsesreglerne.””
2.
Som det fremgår af besvarelsen af IFU (Alm. del) spørgsmål 62, mener jeg, at der
på nuværende tidspunkt ikke er anledning til at ændre reglerne om vandelskravet
eller forelæggelsesadgangen for Folketingets indfødsretsudvalg.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
3/3