IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om oprettelse af hjemmel til at kunne tilsidesætte proportionalitetsprincippet ved påberåbelsen af ordre public over for terrorister

Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 24. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 103 (Alm.

del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 103:

Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 64 redegøre for, om rege-

ringen kan og vil påberåbe sig et ordre public-forbehold i medfør af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention artikel 17 og EU's Charter om Grundlæggende Ret-

tigheder artikel 54 eller subsidiært konventionens artikel 15, og derved nægte eva-

kueringen af IS-krigere til Danmark?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-

drag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 17

har følgende ordlyd:

”Intet i denne konvention må fortolkes, som om den medførte

ret for nogen stat, gruppe eller person til at indlade sig på nogen

virksomhed eller udføre nogen handling, der tilsigter at tilintet-

gøre nogen af de heri nævnte rettigheder og friheder, eller at

begrænse dem i videre omfang, end der er hjemmel for i kon-

ventionen.”

Artikel 54 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (Chartret) har

følgende ordlyd:

”Intet i dette charter må fortolkes, som om det medførte ret til

at indlade sig på en aktivitet eller udføre en handling med sigte

på at tilintetgøre de rettigheder og friheder, der er anerkendt i

dette charter, eller at begrænse disse rettigheder og friheder i

videre omfang, end der er hjemmel for i dette charter.”

22..maj 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 7218

2299620

Side

1/4

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om oprettelse af hjemmel til at kunne tilsidesætte proportionalitetsprincippet ved påberåbelsen af ordre public over for terrorister

Chartrets artikel 54 svarer indholdsmæssigt til EMRK artikel 17, jf. de for-

klaringer, der henvises til i Chartret (2007/C 303/02).

Af retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)

følger bl.a., at EMRK artikel 17 alene finder anvendelse undtagelsesvist

og i ekstreme tilfælde, jf. bl.a. EMD’s dom af 6. januar 2011,

Paksas mod

Litauen,

præmis 87, og Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention – for praktikere, 6. udgave (2023), side 83.

EMD har herudover bl.a. fastslået, at personer, der er eller mistænkes for

at være involveret i handlinger, der er i strid med konventionen, herun-

der terrorisme, ikke må fratages enhver beskyttelse i henhold til EMRK.

En medlemsstat kan således ikke med henvisning til EMRK artikel 17 be-

røve en person de grundlæggende individuelle rettigheder, der følger af

EMRK artikel 5 og artikel 6, jf. EMD’s dom af 1. juli 1961 i sagen

Lawless

mod Irland,

præmis 7, og Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side 80.

Det følger endvidere af EMRK artikel 15, stk. 1, at enhver medlemsstat

under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens eksi-

stens, i det omfang, det er strengt påkrævet af situationen, kan træffe

forholdsregler, der gør indgreb i dens forpligtelser ifølge konventionen,

forudsat, at sådanne forholdsregler ikke er uforenelige med dens andre

forpligtelser ifølge folkeretten. Der kan dog ikke med hjemmel i artikel 15

gøres afvigelse fra EMRK artikel 2, undtagen med hensyn til berøvelse af

livet, der er en følge af lovlige krigshandlinger, og ej heller fra artiklerne

3, 4, stk. 1, og 7, jf. artikel 15, stk. 2.

En medlemsstat, som vil påberåbe sig retten til at fravige visse af konven-

tionens bestemmelser, skal afgive en erklæring om de forholdsregler,

som den således har taget, og om grundene dertil, jf. artikel 15, stk. 3.

EMD kan ikke på forhånd godkende en sådan erklæring, men vil ved be-

handlingen af en konkret klage tage stilling til, om fravigelseserklæringen

finder anvendelse på klagen, og i bekræftende fald om fravigelsen er gyl-

dig, jf. Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side 76.

EMD anlægger ved afgørelsen af, om fravigelseserklæringen finder an-

vendelse på klagen, en indskrænkende fortolkning på linje med bestem-

melsens ordlyd, jf. bl.a. EMD’s dom af 26. november 1997 i sagen

Sakik

m.fl. mod Tyrkiet,

præmis 36-39, og Kjølbro, a.st., side 76.

Ved afgørelsen af, om fravigelsen er gyldig, tager EMD bl.a. stilling til, om

der foreligger krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens

eksistens. Denne betingelse vil være opfyldt, hvis nationen er i krig, eller

der foreligger flere og alvorlige angreb på myndigheder og befolkning.

EMD har bl.a. fundet, at betingelsen var opfyldt i Det Forenede Kongerige

i forbindelse med Irish Republican Armys (IRA) væbnede opstand i Nord-

irland, jf. bl.a. EMD’s dom af 25. maj 1993 i sagen

Brannigan og McBride

mod UK

og Kjølbro, a.st., side 76 og 78. EMD har endvidere fundet, at

Side

2/4

betingelsen var opfyldt i Det Forenede Kongerige i forbindelse med be-

kæmpelse af terror som følge af terrorangrebet på World Trade Center

den 11. september 2001, jf. EMD’s dom af 19. februar 2009 i sagen

A m.fl.

mod UK.

EMD har udtalt, at staterne grundlæggende har en vid skønsmargin, når

det kommer til vurderingen af, hvorvidt der foreligger en anden offentlig

faretilstand, der truer nationens eksistens. Denne skønsmargin kompli-

menteres dog af domstolskontrol, idet EMD bl.a. vurderer, om staten

med sine forholdsregler er gået videre end strengt påkrævet som følge

af situationen. I denne vurdering lægger EMD vægt på karakteren af de

rettigheder, der påvirkes af fravigelsen, omstændighederne der har ført

til faretilstanden og varigheden af tilstanden, jf. bl.a. EMD’s dom i oven-

nævnte sag

A m.fl. mod UK,

præmis 173, og EMD’s dom af 23. september

1998 i sagen

Demir m.fl. mod Tyrkiet,

præmis 43, samt Kjølbro, a.st., side

76 f.

For så vidt angår vurderingen af, om Danmark i den situation, som er

beskrevet i spørgsmålet, konkret i forhold til en eller flere personer i

medfør af EMRK måtte være underlagt en retlig forpligtelse til at evaku-

ere, kan der bl.a. henvises til Udenrigsministeriets orientering af 4. okto-

ber 2022 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14.

september 2022 i sagen

H.F. m.fl. mod Frankrig

vedrørende i alt fem fran-

ske statsborgere, der opholder sig i lejre i det nordøstlige Syrien (Uden-

rigsudvalget 2022-23 (Alm. del) - bilag 2), hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”EMD fastslog, at Frankrig med sin beslutning om ikke at evaku-

ere franske statsborgere

ikke

havde jurisdiktion efter konventi-

onens artikel 3 om forbuddet mod tortur, umenneskelig eller

anden nedværdigende behandling eller straf i relation til forhol-

dene i lejrene. Dette flugter med de synspunkter, som Frankrig,

Danmark og øvrige ligesindede lande på baggrund af hidtidig

retspraksis gjorde gældende under sagen.

For så vidt angår forbuddet mod at nægte egne statsborgere

indrejse, jf. artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK, fandt

EMD under de foreliggende omstændigheder, at Frankrig har ju-

risdiktion. EMD fandt yderligere, at der ikke er nogen generel

pligt for Frankrig til at bistå med evakuering af de franske børn

og mødre fra lejrene. Der var dog i den konkrete sag ekstraordi-

nære omstændigheder, som førte til, at Frankrig skulle sikre kla-

gerne tilstrækkelige processuelle garantier mod vilkårlighed.

Dette var ikke sket i den konkrete sag, hvorfor der forelå en

krænkelse af artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK. […]

For så vidt angår de krav, der følger af artikel 3, stk. 2, i 4. til-

lægsprotokol til EMRK, er det vurderingen, at de ekstraordinære

omstændigheder vedrørende bl.a. forholdene i lejrene i det

Side

3/4

nordøstlige Syrien, der gør sig gældende i H.F. m.fl. mod Frank-

rig, i al væsentlighed ligeledes ses at være til stede for de fem

danske børn og deres tre mødre, der ikke længere er danske

statsborgere, og som fortsat befinder sig i Roj-lejren.

Det er samtidig vurderingen, at regeringens stående og gen-

tagne tilbud om at evakuere de fem danske børn uden deres tre

mødre (der administrativt har fået frataget deres danske stats-

borgerskab), såfremt mødrene samtykker hertil, og den beslut-

ningsproces, der navnlig indledtes med Task Force Evakuering

(TFE) i maj 2021, der bl.a. har indebåret et stort antal løbende

kontakter med partsrepræsentanterne, iagttager de processu-

elle krav, der efter dommen i sagen H.F. m.fl. mod Frankrig føl-

ger af artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK. Det er således

vurderingen, at der er blevet ydet tilstrækkelige processuelle ga-

rantier mod vilkårlighed.

Hertil kommer, at regeringens beslutning om at afvise at evaku-

ere børnene sammen med deres mødre kan gøres til genstand

for retlig prøvelse efter lovgivningens almindelige regler herfor,

og at Udenrigsministeriet – da partsrepræsentanten for tre af

de danske børn og deres to mødre anlagde et søgsmål i oktober

2021 – ikke gjorde processuelle indsigelser imod, at den pågæl-

dende påstand kunne prøves.

[…]””

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

4/4