Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
2711983_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 24. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 103 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 103:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 64 redegøre for, om rege-
ringen kan og vil påberåbe sig et ordre public-forbehold i medfør af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 17 og EU's Charter om Grundlæggende Ret-
tigheder artikel 54 eller subsidiært konventionens artikel 15, og derved nægte eva-
kueringen af IS-krigere til Danmark?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-
drag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 17
har følgende ordlyd:
”Intet i denne konvention må fortolkes, som om den medførte
ret for nogen stat, gruppe eller person til at indlade sig på nogen
virksomhed eller udføre nogen handling, der tilsigter at tilintet-
gøre nogen af de heri nævnte rettigheder og friheder, eller at
begrænse dem i videre omfang, end der er hjemmel for i kon-
ventionen.”
Artikel 54 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (Chartret) har
følgende ordlyd:
”Intet i dette charter må fortolkes, som om det medførte ret til
at indlade sig på en aktivitet eller udføre en handling med sigte
på at tilintetgøre de rettigheder og friheder, der er anerkendt i
dette charter, eller at begrænse disse rettigheder og friheder i
videre omfang, end der er hjemmel for i dette charter.”
22. maj 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 7218
2299620
Side
1/4
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om evakueringen af IS-krigere til Danmark
Chartrets artikel 54 svarer indholdsmæssigt til EMRK artikel 17, jf. de for-
klaringer, der henvises til i Chartret (2007/C 303/02).
Af retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)
følger bl.a., at EMRK artikel 17 alene finder anvendelse undtagelsesvist
og i ekstreme tilfælde, jf. bl.a. EMD’s dom af 6. januar 2011,
Paksas mod
Litauen,
præmis 87, og Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention – for praktikere, 6. udgave (2023), side 83.
EMD har herudover bl.a. fastslået, at personer, der er eller mistænkes for
at være involveret i handlinger, der er i strid med konventionen, herun-
der terrorisme, ikke må fratages enhver beskyttelse i henhold til EMRK.
En medlemsstat kan således ikke med henvisning til EMRK artikel 17 be-
røve en person de grundlæggende individuelle rettigheder, der følger af
EMRK artikel 5 og artikel 6, jf. EMD’s dom af 1. juli 1961 i sagen
Lawless
mod Irland,
præmis 7, og Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side 80.
2.
Det følger endvidere af EMRK artikel 15, stk. 1, at enhver medlemsstat
under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens eksi-
stens, i det omfang, det er strengt påkrævet af situationen, kan træffe
forholdsregler, der gør indgreb i dens forpligtelser ifølge konventionen,
forudsat, at sådanne forholdsregler ikke er uforenelige med dens andre
forpligtelser ifølge folkeretten. Der kan dog ikke med hjemmel i artikel 15
gøres afvigelse fra EMRK artikel 2, undtagen med hensyn til berøvelse af
livet, der er en følge af lovlige krigshandlinger, og ej heller fra artiklerne
3, 4, stk. 1, og 7, jf. artikel 15, stk. 2.
En medlemsstat, som vil påberåbe sig retten til at fravige visse af konven-
tionens bestemmelser, skal afgive en erklæring om de forholdsregler,
som den således har taget, og om grundene dertil, jf. artikel 15, stk. 3.
EMD kan ikke på forhånd godkende en sådan erklæring, men vil ved be-
handlingen af en konkret klage tage stilling til, om fravigelseserklæringen
finder anvendelse på klagen, og i bekræftende fald om fravigelsen er gyl-
dig, jf. Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side 76.
EMD anlægger ved afgørelsen af, om fravigelseserklæringen finder an-
vendelse på klagen, en indskrænkende fortolkning på linje med bestem-
melsens ordlyd, jf. bl.a. EMD’s dom af 26. november 1997 i sagen
Sakik
m.fl. mod Tyrkiet,
præmis 36-39, og Kjølbro, a.st., side 76.
Ved afgørelsen af, om fravigelsen er gyldig, tager EMD bl.a. stilling til, om
der foreligger krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens
eksistens. Denne betingelse vil være opfyldt, hvis nationen er i krig, eller
der foreligger flere og alvorlige angreb på myndigheder og befolkning.
EMD har bl.a. fundet, at betingelsen var opfyldt i Det Forenede Kongerige
i forbindelse med Irish Republican Armys (IRA) væbnede opstand i Nord-
irland, jf. bl.a. EMD’s dom af 25. maj 1993 i sagen
Brannigan og McBride
mod UK
og Kjølbro, a.st., side 76 og 78. EMD har endvidere fundet, at
Side
2/4
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om evakueringen af IS-krigere til Danmark
2711983_0003.png
betingelsen var opfyldt i Det Forenede Kongerige i forbindelse med be-
kæmpelse af terror som følge af terrorangrebet på World Trade Center
den 11. september 2001, jf. EMD’s dom af 19. februar 2009 i sagen
A m.fl.
mod UK.
EMD har udtalt, at staterne grundlæggende har en vid skønsmargin, når
det kommer til vurderingen af, hvorvidt der foreligger en anden offentlig
faretilstand, der truer nationens eksistens. Denne skønsmargin kompli-
menteres dog af domstolskontrol, idet EMD bl.a. vurderer, om staten
med sine forholdsregler er gået videre end strengt påkrævet som følge
af situationen. I denne vurdering lægger EMD vægt på karakteren af de
rettigheder, der påvirkes af fravigelsen, omstændighederne der har ført
til faretilstanden og varigheden af tilstanden, jf. bl.a. EMD’s dom i oven-
nævnte sag
A m.fl. mod UK,
præmis 173, og EMD’s dom af 23. september
1998 i sagen
Demir m.fl. mod Tyrkiet,
præmis 43, samt Kjølbro, a.st., side
76 f.
3.
For så vidt angår vurderingen af, om Danmark i den situation, som er
beskrevet i spørgsmålet, konkret i forhold til en eller flere personer i
medfør af EMRK måtte være underlagt en retlig forpligtelse til at evaku-
ere, kan der bl.a. henvises til Udenrigsministeriets orientering af 4. okto-
ber 2022 om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14.
september 2022 i sagen
H.F. m.fl. mod Frankrig
vedrørende i alt fem fran-
ske statsborgere, der opholder sig i lejre i det nordøstlige Syrien (Uden-
rigsudvalget 2022-23 (Alm. del) - bilag 2), hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”EMD fastslog, at Frankrig med sin beslutning om ikke at evaku-
ere franske statsborgere
ikke
havde jurisdiktion efter konventi-
onens artikel 3 om forbuddet mod tortur, umenneskelig eller
anden nedværdigende behandling eller straf i relation til forhol-
dene i lejrene. Dette flugter med de synspunkter, som Frankrig,
Danmark og øvrige ligesindede lande på baggrund af hidtidig
retspraksis gjorde gældende under sagen.
For så vidt angår forbuddet mod at nægte egne statsborgere
indrejse, jf. artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK, fandt
EMD under de foreliggende omstændigheder, at Frankrig har ju-
risdiktion. EMD fandt yderligere, at der ikke er nogen generel
pligt for Frankrig til at bistå med evakuering af de franske børn
og mødre fra lejrene. Der var dog i den konkrete sag ekstraordi-
nære omstændigheder, som førte til, at Frankrig skulle sikre kla-
gerne tilstrækkelige processuelle garantier mod vilkårlighed.
Dette var ikke sket i den konkrete sag, hvorfor der forelå en
krænkelse af artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK. […]
For så vidt angår de krav, der følger af artikel 3, stk. 2, i 4. til-
lægsprotokol til EMRK, er det vurderingen, at de ekstraordinære
omstændigheder vedrørende bl.a. forholdene i lejrene i det
Side
3/4
IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om evakueringen af IS-krigere til Danmark
nordøstlige Syrien, der gør sig gældende i H.F. m.fl. mod Frank-
rig, i al væsentlighed ligeledes ses at være til stede for de fem
danske børn og deres tre mødre, der ikke længere er danske
statsborgere, og som fortsat befinder sig i Roj-lejren.
Det er samtidig vurderingen, at regeringens stående og gen-
tagne tilbud om at evakuere de fem danske børn uden deres tre
mødre (der administrativt har fået frataget deres danske stats-
borgerskab), såfremt mødrene samtykker hertil, og den beslut-
ningsproces, der navnlig indledtes med Task Force Evakuering
(TFE) i maj 2021, der bl.a. har indebåret et stort antal løbende
kontakter med partsrepræsentanterne, iagttager de processu-
elle krav, der efter dommen i sagen H.F. m.fl. mod Frankrig føl-
ger af artikel 3, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK. Det er således
vurderingen, at der er blevet ydet tilstrækkelige processuelle ga-
rantier mod vilkårlighed.
Hertil kommer, at regeringens beslutning om at afvise at evaku-
ere børnene sammen med deres mødre kan gøres til genstand
for retlig prøvelse efter lovgivningens almindelige regler herfor,
og at Udenrigsministeriet – da partsrepræsentanten for tre af
de danske børn og deres to mødre anlagde et søgsmål i oktober
2021 – ikke gjorde processuelle indsigelser imod, at den pågæl-
dende påstand kunne prøves.
[…]””
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
4/4