Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
2769949_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. oktober 2023
Nordatlantkontoret
Anders Bertelsen Forman
2023-06360
2995574
Besvarelse af spørgsmål nr. 89 (Alm. del) fra Folketingets
Grønlandsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 89 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm., om ministeren agter at forpligte politi, retsvæsen og fængselspersonale interkulturel kompetencetræning og viden om oprindelige folks rettigheder
Spørgsmål nr. 89 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”I FN’s specialrapportør José Francisco Cali Tzays betænkning
om grønlænderes rettigheder som oprindeligt folk i Danmark og
Grønland påpeges det, at manglende viden om Grønland og
grønlandsk kultur hos danske myndigheder leder til fordomme
og diskrimination af grønlændere. På baggrund af rapporten
anbefaler specialrapportøren, at personale indenfor politi,
retsvæsnet og fængsler tilbydes viden om oprindelige folks
rettigheder og interkulturel kompetencetræning. Agter
ministeren at forpligte politi, retsvæsen og fængselspersonale
interkulturel kompetencetræning og viden om oprindelige folks
rettigheder”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der med
anbefalingen, der henvises til i spørgsmålet, sigtes til pkt. 94 (f) i rapporten
fra FN’s specialrapportør for oprindelige folk, der konkret angår et afsnit
om grønlændere i Danmark og en anbefaling om at sørge for interkulturel
kompetencetræning, herunder viden om oprindelige folks rettigheder, for
medarbejdere i bl.a. politi, domstolene og kriminalforsorgen i Danmark.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
udtalelser fra henholdsvis Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for
Kriminalforsorgen og Domstolsstyrelsen.
Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at borgerrettigheder og interkulturel
kompetencetræning er en vigtig del af såvel politiets
basisuddannelse som en række af politiets efter- og
videreuddannelser.
På politiets basisuddannelse undervises de studerende i
samfundets opbygning og politiets placering inden for dette
samt i de dilemmaer og forpligtelser, som det medfører at
arbejde i politiet, og som opstår i politiets borgerkontakt. Målet
er at gøre de studerende i stand til at reflektere over deres
profession og gerning i relation til samfundet, og hvordan de
forholder sig til forskellige professionsfaglige etiske dilemmaer.
Et gennemgående omdrejningspunkt for undervisningen på
tværs af hele grunduddannelsen er det fordomsfrie borgermøde,
Side 2/5
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm., om ministeren agter at forpligte politi, retsvæsen og fængselspersonale interkulturel kompetencetræning og viden om oprindelige folks rettigheder
hvor alle borgere behandles fordomsfrit, lige og respektfuldt.
Der sættes i den forbindelse fokus på den lovgivningsmæssige,
forvaltningsretlige og etisk forsvarlige forvaltning af politiets
skøn.
På en række af politiets efter- og videreuddannelser undervises
der også i borgerrettigheder og/eller interkulturel
kompetencetræning. F.eks. undervises der på uddannelsen
”Karrierevej Forebyggelse”, der er målrettet lokalpoliti og
politifaglige forebyggere, bl.a. i interkulturelle kompetencer.
Uddannelsen ”Tryghed og Nærpoliti”, der er målrettet
betjentene på nærpolitistationerne, har fokus på kulturforståelse
og interkulturelle kompetencer. Mens der på uddannelsen
”Karrierevej Beredskab” undervises i hadforbrydelser og
minoriteter, og på uddannelsen ”Hadforbrydelse” arbejdes der
mere fokuseret på minoritetsforståelse generelt.
På en række af politiets efter- og videreuddannelser undervises
forebyggere og lokalbetjente, der i deres daglige arbejde
interagerer specifikt med forskellige udsatte grupper, herunder
minoriteter. Derfor er kulturforståelse, interkulturelle
kompetencer og interkulturel kommunikation et gennemgående
tema også i mange andre undervisningssammenhænge, f.eks.
når vi taler om tryghed og utryghed og kommunikation generelt
med borgerne.
Det er på denne baggrund Rigspolitiets opfattelse, at dansk politi
uddannelsesmæssigt generelt er godt klædt på med hensyn til
interkulturel kompetencetræning og viden om oprindelige folks
rettigheder.”
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
udbyder
en
obligatorisk
3-årig
grunduddannelse til alle anklagerfuldmægtige samt en række
efter- og videreuddannelseskurser målrettet erfarne anklagere.
På
Rigsadvokatens
grunduddannelse
undervises
anklagerfuldmægtigen bl.a. i vidneafhøring, vidnepsykologi og
håndtering af forurettede samt vidner. Anklagerfuldmægtigene
undervises desuden i emner, som er grundlæggende og særligt
relevante for anklagerarbejdet f.eks. god adfærd og etik,
forvaltningslovens grundprincipper og objektivitetsprincippet.
Det giver anklagerfuldmægtigene en grundforståelse for rollen
som anklager, hvordan man skal optræde tillidsvækkende,
venligt og hensynsfuldt, være åbne over for borgerne samt
behandle alle lige.
Side 3/5
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm., om ministeren agter at forpligte politi, retsvæsen og fængselspersonale interkulturel kompetencetræning og viden om oprindelige folks rettigheder
På Rigsadvokatens videreuddannelse gælder, at internationale
forpligtigelser og spørgsmål om menneskerettigheder indgår
som en del af kursusindholdet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen her oplyst følgende:
”På Kriminalforsorgens fængselsbetjentuddannelse undervises
alle elever i menneskerettigheder. Forløbet er tilrettelagt i
samarbejde med Institut for Menneskerettigheder.
Herstedvester Fængsel huser grønlandske indsatte, der er dømt
til afsoning af tidsubestemt forvaring, og som ikke har ønsket
sig overført til den lukkede anstalt i Nuuk.
Herstedvester Fængsel oplyser, at der aktuelt er 12 grønlandske
indsatte med tidsubestemt forvaring i fængslet. De indsatte
placeres på afdelingerne efter ønsker og særlige behov under
hensyntagen til den samlede kapacitetsudnyttelse.
Der er en række særlige tilbud til de grønlandsk indsatte i
Herstedvester Fængsel:
•
Pædagogisk assistent, der blandt andet varetager en ordning,
som indeholder grønlandsk forplejning og fællesspisning én
gang om ugen. Den pædagogiske assistent tilbyder
endvidere konditionstræning for de grønlandske indsatte.
•
Deltidsansat grønlandsk tolk, der tolker i forbindelse med
blandt andet sagsbehandling, øvrig behandling, generel
information om fængselsforhold med mere.
•
Grønlandsk timelærer, der underviser i grønlandsk.
•
Misbrugsbehandling ved ekstern leverandør med deltagelse
af grønlandsktalende behandlere.
•
Mulighed for i arbejdstiden at være beskæftiget med
grønlandsk kunsthåndværk.
•
Mulighed for at deltage i grønlandsksproget gudstjeneste
ved grønlandsk præst.
•
Mulighed for at deltage i grønlandsk kor.
•
Adgang til grønlandske medier.
•
Mulighed for på fængslets regning at telefonere til pårørende
i Grønland.
•
Der
afholdes
årlige
bistandsværgeaftener/pårørendearrangementer.
•
Mulighed for at tale med bistandsværgekoordinatoren for
Det Grønlandske Hus.
•
Der flages med grønlandsk flag på officielle flagdage.
Endelig har Domstolsstyrelsen oplyst følgende:
Side 4/5
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm., om ministeren agter at forpligte politi, retsvæsen og fængselspersonale interkulturel kompetencetræning og viden om oprindelige folks rettigheder
”Efter- og videreuddannelse af ansatte ved Danmarks Domstole
varetages af Domstolsstyrelsen. Uddannelsen tilrettelægges
efter forudgående behovsafklaring og dialog med retterne ved
Danmarks Domstole. Hvis der i dialogen med retterne afdækkes
et behov for kompetenceudvikling vedrørende oprindelige folks
rettigheder og interkulturel kompetencetræning, vil dette blive
indarbejdet i uddannelsesudbuddet.”
3.
I forlængelse af ovenstående vil jeg understrege, at alle mennesker i
Danmark skal behandles lige uanset national, social eller etnisk oprindelse.
Det gælder selvfølgelig også grønlændere i Danmark. Det er udtryk for
grundlæggende værdier i det danske samfund, som det er vigtigt at værne
om på tværs af myndighedsområder, herunder hos myndighederne på
Justitsministeriets område. Jeg har derfor også en forventning om, at
myndighederne har det fornødne fokus herpå og på beskyttelsen af
borgernes grundlæggende rettigheder.
Side 5/5