Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
2771184_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7471
Doknr.
763276
Dato
26-10-2023
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 27. september 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 87 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 87:
”I FN’s specialrapportør José Francisco Cali Tzays betænkning
om
grønlænderes rettigheder som oprindeligt folk i Danmark og Grønland fastslås
det, at grønlændere oplever racisme og diskrimination i mødet med danske
myndigheder. Et kritikpunkt er, at socialrådgivere i Danmark ikke får
kulturtilpasset uddannelse i, hvordan man interagerer med grønlændere. Agter
ministeren at forpligte sociale myndigheder til interkulturel kompetencetræning i
grønlandsk kultur og sprog og til at øge socialvæsenets vidensniveau om
grønlandsk kultur og sprog samt om oprindelige folks rettigheder?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist slå fast, at racisme og forskelsbehandling i det danske
samfund er helt uacceptabelt. Det følger af lov om etnisk ligebehandling, at der
for al offentlig virksomhed gælder et forbud mod forskelsbehandling på
baggrund af race eller etnisk oprindelse. Det følger herudover af den uskrevne
lighedsgrundsætning, som er et af de forvaltningsretlige grundprincipper, at
myndigheder ikke må udøve usaglig forskelsbehandling.
For så vidt angår spørgsmålets del vedrørende socialområdet kan jeg oplyse,
at kommunerne i sager om hjælp og støtte efter lov om social service
(serviceloven) er forpligtede til at foretage en konkret og individuel vurdering.
Heri ligger naturligvis også, at der kan være behov for at tage højde for
borgerens kultur, kulturelle værdier og kulturelle forudsætninger.
Ligeledes følger det af god forvaltningsskik, at kommunen bl.a. skal optræde
venligt og hensynsfuldt og på en måde, der styrker tilliden til den offentlige
forvaltning. Heri ligger bl.a., at kommunen bør skrive til borgerne i et sprog,
som er let at læse og forstå for borgeren, målrettet den konkrete situation og
fremstår høfligt, venligt og hensynsfuldt. Da kultur og sprog kan have betydning
for borgerens oplevelse af mødet med kommunen, er det naturligt, at
kommunen gør sig overvejelser herom i mødet med f.eks. borgere med
grønlandsk baggrund.
Jeg forventer, at de mange dygtige medarbejdere i kommunerne har fokus på
ovenstående i deres daglige møde med borgerne, herunder borgere med
grønlandsk baggrund, og at kommunerne har fokus på, hvordan
medarbejderne klædes bedst muligt på. Jeg finder ikke, at der er behov for, at
1
GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm., om ministeren agter at forpligte sociale myndigheder til interkulturel kompetencetræning i grønlandsk kultur og sprog og til at øge socialvæsenets vidensniveau om grønlandsk kultur og sprog samt om oprindelige folks rettigheder
2771184_0002.png
der fra Christiansborg trækkes særlige regler ned over kommunerne for,
hvordan de skal sikre, at medarbejderne er godt klædt på til mødet med
borgere med grønlandsk baggrund. Jeg forventer, at den enkelte kommune
varetager dette på bedste vis ud fra forudsætningerne i den pågældende
kommune.
For så vidt angår kulturtilpasset uddannelse for socialrådgivere oplyser
Uddannelses- og Forskningsministeriet, at det konkrete indhold i
socialrådgiveruddannelsen fastlægges af uddannelsesinstitutionerne selv inden
for rammerne af bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som
socialrådgiver. Uddannelses- og Forskningsministeriet er ikke bekendt med
moduler på socialrådgiveruddannelsen med et specifikt fokus på grønlandsk
kultur og sprog, men der er mulighed for at tilvælge moduler, der styrker de
studerendes interkulturelle kompetencer.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2