Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
2770814_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7471
Doknr.
764612
Dato
26-10-2023
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 27. september stillet følgende spørgsmål
nr. 86 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 86:
”I FN’s specialrapportør José Francisco Cali Tzays betænkning om
grønlænderes rettigheder som oprindeligt folk i Danmark og Grønland fastslås
det, at grønlændere i Danmark oplever racisme og diskrimination i mødet med
myndighederne. For at komme problemet til livs anbefaler FN’s
specialrapportør, at Ligebehandlingsnævnet og Ankestyrelsen sammensættes
repræsentativt ud fra befolkningens mangfoldighed, og at grønlandske
medlemmer inkluderes og grønlandske perspektiver inddrages. Vil ministeren
oplyse, om Ligebehandlingsnævnet har grønlandske medlemmer og om der
tages højde for grønlandsk kultur i styrelsens
arbejde med grønlændere?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist slå fast, at racisme og forskelsbehandling i det danske
samfund er helt uacceptabelt. Det følger af lov om etnisk ligebehandling, at der
for al offentlig virksomhed gælder et forbud mod forskelsbehandling på
baggrund af race eller etnisk oprindelse. Det følger herudover af den uskrevne
lighedsgrundsætning, som er et af de forvaltningsretlige grundprincipper, at
myndigheder ikke må udøve usaglig forskelsbehandling.
For så vidt angår spørgsmålets del vedrørende Ligebehandlingsnævnet, og om
der tages højde for grønlandsk kultur i Ankestyrelsens arbejde med
grønlændere, har jeg indhentet følgende bidrag fra Ankestyrelsen, som jeg kan
henholde mig til:
”Grønlandsudvalget henviser til FN’s specialrapportør José Francisco Cali
Tzays betænkning om grønlænderes rettigheder som oprindeligt folk i
Danmark og Grønland, hvor det fastslås, at grønlændere i Danmark
oplever racisme og diskrimination i mødet med myndighederne. For at
komme problemet til livs anbefaler FN’s specialrapportør, at
Ligebehandlingsnævnet og Ankestyrelsen sammensættes repræsentativt
ud fra befolkningens mangfoldighed, og at grønlandske medlemmer
inkluderes og grønlandske perspektiver inddrages.
Grønlandsudvalget ønsker, at ministeren oplyser om Ligebehandlingsnævnet
har grønlandske medlemmer, og om der tages højde for grønlandsk kultur i
styrelsens arbejde med grønlændere.
1
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm., om Ligebehandlingsnævnet har grønlandske medlemmer og om der tages højde for grønlandsk kultur i styrelsens arbejde med grønlændere
2770814_0002.png
Ligebehandlingsnævnets sekretariat kan som bidrag til besvarelsen oplyse, at
der ikke er grønlandske medlemmer i Ligebehandlingsnævnet.
Ankestyrelsen kan oplyse, at Ankestyrelsens afgørelser træffes af
Ankestyrelsens medarbejdere, på ankemøder eller børnemøder med
medvirken af beskikkede medlemmer eller på møder i Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
De beskikkede medlemmer udpeges af social- og boligministeren efter
indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, KL (Kommunernes Landsforening) og Danske
Handicaporganisationer.
Beskæftigelsesudvalgets medlemmer udpeges af beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening), Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening og Danske
Handicaporganisationer.
Ankestyrelsen er ikke bekendt med, om der er grønlandske medarbejdere
ansat i Ankestyrelsen, eller om der er grønlandske beskikkede medlemmer
eller grønlandske medlemmer af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Dette
skyldes, at Ankestyrelsen ikke registrerer etnicitet på medarbejdere eller
beskikkede medlemmer.
Med hensyn til spørgsmålet, om der tages højde for grønlandsk kultur i
styrelsens arbejde med grønlændere, kan det oplyses, at der generelt tilbydes
oversættelse af vores afgørelser efter borgernes ønsker og behov.
På børnemøder, hvor forældre og børn og unge over 12 år tilbydes at møde i
udvalget og fremføre deres synspunkter bistået af en advokat, tilbydes der
tolkning under mødet.
På børnemøder deltager ud over de beskikkede medlemmer og
sagsbehandlere fra Ankestyrelsen endvidere børnesagkyndige psykiatere eller
psykologer, der rådgiver om børnefaglige spørgsmål, herunder om forståelsen
og betydningen af de undersøgelser mv., der måtte indgå i sagen. I forhold til
psykologiske undersøgelser er Ankestyrelsen opmærksom på, at så længe der
ikke er udviklet reviderede psykologiske tests og gerne indhentet
normmateriale på grønlandsk befolkning, er det afgørende, at de
børnesagkyndige i vurderingen af undersøgelser og deres validitet er fuldt
opmærksomme på fejlkilder og ikke valide scoreopgørelser, når visse tests
bruges, og holder øje med, at disse anvendes og tolkes på tilpasset vis og med
nødvendige forbehold i forhold til andre kulturelle faktorer.
Derfor er problemstillingen blevet drøftet mellem gruppen af de
børnesagkyndige psykologer og psykiatere, der bistår i sagerne i
Ankestyrelsen, og ledelsen af Ankestyrelsens to børnekontorer. Kontorernes
medarbejdere er også informeret om problemstillingen.
Ankestyrelsen kan endelig oplyse, at vi, når der skal udpeges nye beskikkede,
udvalgs- og nævnsmedlemmer, vil gøre de respektive departementer
opmærksom på problemstillingen, så de kan tage højde for det i deres dialog
med
de udpegende organisationer.”
2
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm., om Ligebehandlingsnævnet har grønlandske medlemmer og om der tages højde for grønlandsk kultur i styrelsens arbejde med grønlændere
2770814_0003.png
Beskæftigelsesministeriet har supplerende oplyst, at navnene på medlemmer
af Ligebehandlingsnævnet fremgår af nævnets hjemmeside, at
Beskæftigelsesministeriet ikke er bekendt med medlemmernes etnicitet, og at
medlemmerne udnævnes på baggrund af deres faglige kvalifikationer.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
3