GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvad der skal ske med bunkerne af uranmalm affald, der stadig ligger ved Kuannersuit og ligger ansvaret for oprydning hos den danske stat

Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt

Notat

Ref: okan

Direktionen

Roskilde, d. 8. november 2023

Ang. Malmoplag i Grønland fra Kuannersuit

DD har efter henvendelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen gennemgået sit

arkiv og fremfundet akter om malmoplaget i Kuannersuit. Dette notat er skrevet på

grundlag af disse akter.

Baggrund

I årene 1979-1983 gennemførte Forskningscenter Risø undersøgelser af, hvorvidt

den uranholdige malm fra Kuannersuit havde en sådan kvalitet, at det ville være

teknisk og økonomisk muligt at udnytte den til brændsel i atomkraftværker. Til brug

for undersøgelserne blev der i 1979-1980 udsprængt materiale fra fjeldet, og ca.

4.700 t. malm blev transporteret til Risø, mens knap 5.700 tons blev oplagt ved

fjeldet.

I forbindelse med aktiviteterne blev der i 1980 aftalt en plan for oprydning. Planen

blev drøftet mellem Råstofforvaltningen under Ministeriet for Grønland, Grønlands

tekniske organisation, Grønlands Geologiske Undersøgelse og Grønlands

Fiskeriundersøgelser. I henhold til denne plans pkt. 8 skulle udvalgte malmpartier

transporteres til Risø, mens de resterende bunker indtil videre skulle henlægges som

reservebeholdning. Af samme punkt fremgår, at bunkerne skulle jævnes ud og

terrænet reetableres så godt som muligt, hvis der ikke efter tre års forløb havde vist

sig behov for at bevare reserven.

Ansvaret for opgaven

Dansk Dekommissionering (DD) blev med Folketingsbeslutning B 48/2003 oprettet

som statslig virksomhed under nuværende Uddannelses- og Forskningsministeriet i

september 2003. DD fik overdraget ansvaret for de nukleare anlæg på Risø, og

herunder også Behandlingsstationen for radioaktivt affald med tilhørende lagre.

Malmbunkerne oplagt på Risø og restmateriale fra uranudvindingsforsøgene (tailings)

betragtes som del af Behandlingsstationen med lagre.

DD blev opmærksom på eksistensen af malmbunkerne i Grønland og de indgåede

aftaler om oprydning af disse i forbindelse med en henvendelse om spørgsmålet fra

en borger i Grønland i 2008. I forbindelse med denne henvendelse blev det mellem

DD og Uddannelses- og Forskningsministeriet afklaret, at ansvaret for eventuelle

foranstaltninger i forhold til bunkerne i Grønland også sorterede under DD, da

bunkerne relaterede sig til Forskningscenter Risøs nukleare aktiviteter, og ansvaret

for oprydning efter disse var overdraget til DD i medfør af B 48.

Undersøgelser ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)

Der blev i 2001 indgået aftale mellem Forskningscenter Risø og DMU (nu Aarhus

Universitet) om gennemførsel af en miljøundersøgelse, der skulle vise, om

Dansk Dekommissionering · Frederiksborgvej 399 · Bygning 214, postcenter 15 · DK-4000 Roskilde

T: +45 46 33 63 00 · M: [email protected]

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvad der skal ske med bunkerne af uranmalm affald, der stadig ligger ved Kuannersuit og ligger ansvaret for oprydning hos den danske stat

malmoplaget i Grønland havde påvirket dalen og fjordområdet. Undersøgelsens

hovedkonklusion var, at malmbunkerne og udsivningen fra minen ikke havde en

påviselig effekt på Narsaq Elv og Narsap Ilua. Der blev fundet forhøjelser i forhold til

baggrundsværdierne af zirkonium, niobium og thorium, men disse forhøjelser kunne

også påvises i 1976, det vil sige før brydningen, som følge af den naturlige påvirkning

af miljøet fra de i fjeldet forekommende grundstoffer. En forhøjelse af bly kunne ikke

vises også at eksistere før brydningen på grund af manglende data.

Som opfølgning på borgerhenvendelsen fra Grønland i 2008 bad DD DMU om at

vurdere miljøeffekten af at udjævne malmbunkerne i Grønland i overensstemmelse

med oprydningsplanen fra 1980. DMU konkluderede i deres rapport fra 2009, at

malmbunkerne indeholder en række opløselige stoffer, som kunne tænkes at

forurene Narsaq Elv ved en udglatning af bunkerne, fordi materialet i bunkerne

herved bliver spredt ud og gøres mere tilgængeligt for opløsning i regnvand og

smeltet sne. Specifikt for kobolt, nikkel og bly vil mængden af opløselige stoffer kunne

bevirke mere end en fordobling af koncentrationen i Narsaq Elv, mens de øvrige

opløselige stoffer kun findes i så små mængder, at de ikke vil resultere i en væsentlig

øgning. For nikkel og kobolt forventes øgningen ikke at medføre overskridelse af

fastsatte kvalitetskriterier. For bly er der en risiko for overskridelse af

kvalitetskriterierne, hvis udglatningen sker om vinteren eller lige før vinter, hvorimod

risikoen ikke vurderes at være til stede, hvis udjævningen foretages først på

sommeren.

DMU’s 2009-undersøgelse omfattede også en vurdering af fluor, og her er

anbefalingen at foretage en eventuel udjævning tidligt på året, så det eventuelle

ekstra bidrag fra malmbunkerne vil blive fortyndet i en stor vandmængde.

Det samlede konklusion fra 2009-undersøgelsen er, at det miljøkemisk er en fordel

ikke at udjævne bunkerne. Hvis det alligevel ønskes, er anbefalingen at foretage

udjævningen tidligt på sommeren.

Dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet og Råstofdirektoratet

Efter modtagelse af borgerhenvendelsen og DMU’s efterfølgende undersøgelse var

der flere kontakter mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og

Råstofdirektoratet. DD blev oplyst om, at DMU-undersøgelsen fra 2009 ville blive

oversendt til Råstofdirektoratet primo 2010. DD talte med ministeriet om sagen flere

gange i første halvår 2010 og fik oplyst, at man afventede svar fra Råstofdirektoratet.

I maj 2010 meddelte ministeriet telefonisk, at man endnu ikke havde hørt fra

Råstofdirektoratet, og nævnte ved samme lejlighed, at man ville vende tilbage, når

der var nyt i sagen.

I løbet af 2011 var der ligeledes løbende dialog om sagen mellem DD og ministeriet.

December 2011 meddelte ministeriet, at man endnu ikke havde hørt fra

Råstofdirektoratet, og det blev aftalt, at DD ikke skulle foretage sig yderligere som

opfølgning på borgerhenvendelsen, før der skete noget nyt i sagen.

DD har herefter ikke været involveret yderligere i sagen om malmoplaget i Grønland.

Dansk Dekommissionering · Frederiksborgvej 399 · Bygning 214, postcenter 15 · DK-4000 Roskilde

T: +45 46 33 63 00 · M: [email protected]