GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, hvor stort en værdiforøgelse der skabes, når der videreeksporteres fisk og skaldyr ud af Danmark, af arter som oprindeligt blev importeret til Danmark fra Grønland, både direkte og indirekte

Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt

Økonomisk analyse af værdi-

kæder for grønlandske fiske-

produkter

December 2016

Max Nielsen

Lisa Ståhl

, Rasmus Nielsen

, Isaac An-

kemah-Yeboah og Daniel Schütt

1. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Køben-

havns Universitet

2. Grønlands Statistik

GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, hvor stort en værdiforøgelse der skabes, når der videreeksporteres fisk og skaldyr ud af Danmark, af arter som oprindeligt blev importeret til Danmark fra Grønland, både direkte og indirekte

Indholdsfortegnelse

Forord ........................................................................................................................... 5

Sammenfatning ............................................................................................................. 7

Værdikæder for grønlandske fiskeprodukter .......................................................... 7

Konkurrenternes værdikæder ................................................................................. 9

Prisdannelsen for grønlandske fiskeprodukter på verdensmarkedet .................... 11

Økonomi og effektivitet i værdikæder for grønlandske fiskeprodukter ............... 14

Opgradering af værdikæder for grønlandske fiskeprodukter ............................... 19

1. Indledning ............................................................................................................ 23

1.1. Baggrund ................................................................................................... 23

1.2. Formål ....................................................................................................... 24

1.3. Hvorfor er viden om værdikæder vigtigt? ................................................. 25

1.4. Statistisk grundlag og metode ................................................................... 28

1.5. Arbejdets organisering............................................................................... 29

2. Værdikæder for grønlandske fiskeprodukter........................................................ 31

2.1. Indledning .................................................................................................. 31

2.2. Datagrundlag og definitioner ..................................................................... 31

2.3. Rejer .......................................................................................................... 36

2.4. Hellefisk .................................................................................................... 47

2.5. Torsk.......................................................................................................... 55

3. Konkurrenternes værdikæder ............................................................................... 61

3.1. Indledning ..................................................................................................... 61

3.2. Datagrundlag og definitioner ..................................................................... 61

3.3. Rejer .......................................................................................................... 62

3.4. Hellefisk .................................................................................................... 68

3.5. Torsk.......................................................................................................... 69

4. Prisdannelse for grønlandske fiskeprodukter på verdensmarkedet ...................... 73

4.1. Indledning .................................................................................................. 73

4.2. Rejer .......................................................................................................... 75

4.3. Hellefisk .................................................................................................... 87

4.4.

Torsk.......................................................................................................... 91

5. Økonomi og effektivitet af værdikæder for grønlandske fiskeprodukter ............. 95

5.1. Indledning .................................................................................................. 95

5.2. Struktur og økonomi .................................................................................. 98

5.3. Konkurrence og effektivitet ..................................................................... 118

6. Opgradering af værdikæder for grønlandske fiskeprodukter ............................. 147

6.1. Indledning ................................................................................................ 147

6.2. Rammevilkår for fremtidens grønlandske fiskerisektor .......................... 149

6.3. Opgradering af værdikæder ved offentlige tiltag..................................... 154

Referencer................................................................................................................. 171

Bilag 1: Varegrupper med koldtvandsrejer, hellefisk og torsk i

udenrigshandelsstatistikken ................................................................................ 175

English summary: Economic analysis of value chains for Greenlandic fish

products .............................................................................................................. 177

Value chains for Greenlandic fish products ....................................................... 177

The competitors' value chains ............................................................................ 180

Price formation for Greenlandic fish products on the world market .................. 182

Economics and efficiency of value chains for Greenlandic fish products.......... 185

Upgrading value chains for Greenland fish products ......................................... 190

Forord

Den Grønlandske fiskerisektor er den vigtigste bidragsyder til BNP, og forøget ind-

tjening er en kilde til velfærd i det grønlandske samfund. Fiskeressourcerne sætter na-

turlige begrænsninger for sektorens vækstmuligheder på lang sigt, hvilket også nød-

vendiggør en fortsættelse af en bæredygtig fiskeripolitik. Velfærden i det grønlandske

samfund kan dog også forøges via en mere effektiv fiskeripolitik, som reducerer om-

kostningerne ved fiskeri og i fiskeindustrien.

Grønlands økonomi afhænger således af priser og afsætningsmuligheder for fiskepro-

dukter på verdensmarkedet. Forøges disse giver det vækst, mens et fald kan betyde

recession. Markedet for fisk og velfungerende værdikæder for fiskeprodukter spiller

derfor en afgørende rolle for Grønlands økonomi.

Prisen i Grønland på grønlandske fiskeprodukter bestemmes af forbrugernes efter-

spørgsel, det samlede udbud af grønlandske og konkurrerende produkter på verdens-

markedet, samt valutakurser, idet ændringer i disse parametre påvirker prisen og

transmitteres tilbage igennem værdikæden. En velfungerende, effektiv og transparent

værdikæde, hvor alle aktører i kæden kan aflæse information og indrette sig efter

markedets hastigt ændrede ønsker, krav og behov, er derfor vigtig for Grønlands øko-

nomi.

I denne rapport identificeres grønlandske og konkurrerende værdikæder for rejer, hel-

lefisk og torsk fra "hav til mav". Prisdannelse og konkurrence analyseres, og det vur-

deres om værdikæderne fungerer effektivt. Med baggrund i dette diskuteres forslag til

opgradering af de grønlandske værdikæder. Formålet med rapporten er at frembringe

ny viden om værdikæderne for grønlandske fiskeprodukter, samt om hvordan effekti-

viteten evt. kan forbedres. Rapporten henvender sig til politikere, offentligt ansatte,

fiskerisektoren og andre med en interesse i Grønlands økonomi og markeder for fi-

skeprodukter.

Rapporten er resultatet af projektet "Analyse af værdikæder for grønlandske fiskepro-

dukter", finansieret af Grønlands Statistik. Rapporten er skrevet af lektor Max Niel-

sen, videnskabelig assistent Lisa Ståhl, specialkonsulent Rasmus Nielsen og Ph.D.

studerende Isaac Ankemah-Yeboah, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi,

Københavns Universitet, samt statistikkonsulent Daniel Schütt, Grønlands Statistik.

Elsebeth Vidø har stået for redigeringen.

Foreløbige resultater fra arbejdet blev fremlagt på et midtvejsmøde i marts 2016 med

deltagelse af formand i Grønlands Statistiks bestyrelse Vøgg Løwe Nielsen og næst-

formand i Grønlands Statistiks bestyrelse Henrik Leth (også bestyrelsesformand i Po-

lar Seafood A/S) samt seniorrådgiver Hilmar Ogmundsson, Finansdepartementet,

Grønlands Selvstyre. Endvidere har forfatterne været i kontakt med en række personer

i den grønlandske og danske fiskerisektor samt i Grønlands Selvstyre, som alle har

bidraget med væsentlig information til at kvalificere arbejdet fremlagt i rapporten.

Endvidere har professor Peder Andesen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi,

Københavns Universitet, gennemlæst og kommenteret på rapporten. Endelig har rap-

porten været sendt til høring til ovenstående, samt til Royal Greenland A/S og Polar

Seafood Greenland A/S, men ikke til andre. Rapportens konklusioner er alene forfat-

ternes egne.

Formålet med rapporten er at bidrage med viden om betydningen af internationale

værdikæder og rammebetingelser for den grønlandske fiskerisektor og Grønlands

økonomi, samt at denne viden kan indgå i debatten om fiskerisektorens rolle i fremti-

den. Rapporten er formuleret, så den kan læses i sin fulde længde, alternativt kan der

opnås et overblik ved at læse sammenfatning og ledetekster sammen med figurer og

tabeller.

Statistikchef Anders Blaabjerg

Grønlands Statistik

Nuuk, 8. december 2016

Sammenfatning

Rapportens formål

I denne rapport identificeres værdikæder for grønlandske fiske-

produkter, såvel som det diskuteres, hvordan værdikæderne kan

effektiviseres. Endvidere identificeres faktorer, der bestemmer

priserne på grønlandske fiskeprodukter på verdensmarkedet.

Værdikæder for grønlandske fiskeprodukter

Udgangspunktet

er 2013 og nyere

trends

Med udgangspunkt i data fra 2013 og nyere data, hvor det er

muligt, beskrives handelsstrømmene for grønlandske rejer, hel-

lefisk og torsk for at afdække de grønlandske fiskeprodukters

vej til slutmarkederne.

Grønlands fangst af rejer var i 2013 83.300 tons til en værdi på

1,5 mia. kr. Heraf blev 45.000 tons til 414 mio. kr. inkl. bonus

indhandlet, mens resten eksporteredes direkte fra de havgående

fartøjer.

Grønlands eksport af rejer gik i 2013 alene til Danmark, og ek-

sporten havde en værdi på 1,8 mia. kr., og mængden var 55.300

tons. Ud af værdien af Grønlands totale vareeksport, udgør rejer

halvdelen. Skalrejer udgør to-tredjedele af eksportmængden, pil-

lede og færdigpakkede rejer resten. Eksportprisen var 27,43

kr./kg. for skalrejer og 43,88 kr./kg. for pillede rejer.

Danmarks import af alle produkter af koldtvandsrejer var 79.000

tons til en værdi af 2,7 mia. kr. Af den totale danske import af

alle arter/produkter af rejer på 3,3 mia. kr. var 82 % således

koldtvandsrejer. Den grønlandske markedsandel for rejer i

Danmark udgør 58 %, hvor det næststørste oprindelsesland var

Canada. Koldtvandsrejer fra Grønland dominerer således den

danske forsyning, men der er også væsentlige forsyninger fra

andre lande og af andre arter af rejer.

Grønlandsk fangst

på 83.300 tons re-

jer til 1,5 mia. kr. i

2013

Eksport af 55.300

tons rejer til 1,8

mia. kr., skalrejer

2/3-dele

Dansk import af

rejer på 79.000

tons til 2,7 mia. kr.

Grønland leverer

58 % af dansk re-

jeimport

Forarbejdning af

rejer i Danmark

forekommer, men

omfanget er be-

skedent

Dansk per capita

forbrug på 1 kg.

Dansk import kombineret med en beskeden fangst udgør råvare-

grundlaget for videre forarbejdning. 17.600 tons rejer svarende

til en mindre andel af tilførslerne blev forarbejdet i Danmark i

2013. Forarbejdningen bestod hovedsageligt i at ompakke rejer

til mindre pakker til direkte forbrug.

Forbruget af rejer var i Danmark 5.100 tons med en værdi af

420 mio. kr. Det danske per capita forbrug er således knap 1 ki-

lo.

Danmark eksporterede 98.400 tons rejer til 3,9 mia. kr., hvoraf

to-tredjedele gik til andre EU-lande. Koldtvandsrejer skønnes at

udgøre ca. 3,2 mia. kr. heraf. Sverige, Storbritannien, Italien og

Norge var de vigtigste aftagerlande. Koldtvandsrejer med skal

eksporteredes til 29,23 kr./kg. Pillede rejer, både koldtvandsrejer

og varmtvandsrejer, eksporteres til 57,62 kr./kg.

Tilgængelige forbrugsdata viser, at Storbritannien har et forbrug

af koldtvandsrejer på 21.000 tons til en værdi af knap 1,8 mia.

kr., hvor forbruget af varmtvandsrejer var en smule lavere med

17.000 tons til en værdi af knap 2 mia. kr. Per capita forbruget

af rejer var således 600 gram. Detailprisen udgjorde for koldt-

vandsrejer 85,13 kr./kg. og for varmtvandsrejer 117,40 kr.

Koldtvandsrejer er således billigere end varmtvandsrejer.

Grønlands fangst af hellefisk var i 2013 34.900 tons, til en sam-

let værdi af 611 mio. kr. Tre-fjerdedele af mængden indhandles,

svarende til en værdi på 382 mio. kr. inkl. bonus. Den resterende

fjerdedel eksporteres direkte fra de havgående fartøjer.

Eksporten af hellefisk fra Grønland var 28.200 tons til en værdi

af 903 mio. kr. Hellefisk udgjorde således en fjerdedel af værdi-

en af den totale grønlandske vareeksport og bidrager væsentligt

til Grønlands økonomi. Trefjerdedele af eksporten bestod af hele

frosne hellefisk, der har fået foretaget J-cut. De eksporteredes til

31,15 kr./kg. Også frosset filet og hoveder eksporteres.

Dansk eksport af

koldtvandsrejer

3,2 mia. kr. Sveri-

ge, Storbritannien,

Italien og Norge

vigtigste markeder

Britisk per capita

forbrug af rejer

600 gram, næsten

lige meget af

koldtvandsrejer og

varmtvandsrejer

Grønlands fangst

af hellefisk 34.900

tons til 611 mio.

kr.

Eksportværdien er

903 mio. kr. som

hovedsagelig be-

står af frosset hel

hellefisk

90 % af dansk im-

port af hellefisk

fra Grønland

Grønlandske helle-

fisk eksporteres

fra Danmark til

Asien

Danmark importerede 31.200 tons hellefisk til en værdi af 1,0

mia. kr. Grønland leverede 90 % heraf, mindre mængder kom-

mer fra Norge.

Ud over et meget beskedent forbrug af hellefisk i Danmark re-

eksporteres næsten alle tilførslerne (85 %) af hellefisk uden vi-

dereforarbejdning til Asien. Kina, Taiwan og Japan var de stør-

ste aftagere. Over det seneste årti har den grønlandske fiskein-

dustri opdyrket det asiatiske marked for hellefisk, der som følge

heraf er gået fra at have været af lille betydning til at aftage næ-

sten alle grønlandske hellefisk.

Grønlands fangst af torsk i 2013 var 25.400 tons til en værdi af

154 mio. kr. 14.800 tons blev indhandlet, resten eksporteres di-

rekte fra havgående fartøjer.

Grønlandsk fangst

af 25.400 tons

torsk til 154 mio.

kr.

Eksport af grøn-

landske torsk via

Danmark til slut-

markederne i EU

Den grønlandske torskeeksport går udelukkende til Danmark og

består primært af frosne hele torsk, som eksporteres til en for-

holdsvis lav pris på 11,24 kr./kg. Den grønlandske andel af de

danske tilførsler er lille, idet Danmark importerede store mæng-

der fra Norge, Rusland, Sverige, Færøerne, mv. Samtidig havde

Danmark en fangst på 21.200 tons. Import og egen fangst udgør

råvaregrundlaget for en mindre dansk forarbejdningsindustri.

Langt størstedelen (93 %) af de danske tilførsler af torsk reek-

sporteredes dog uden forarbejdning. Danmarks eksport af torsk

på 84.400 tons eksporteredes næsten udelukkende til andre EU-

lande.

Konkurrenternes værdikæder

Kortlægning af

markedsandele og

potentielle kon-

kurrenter

Konkurrenterne på slutmarkederne identificeres ved at kortlæg-

ge importen af hhv. rejer, hellefisk og torsk til Danmarks vigtig-

ste eksportmarkeder. Grønlands og konkurrenternes markedsan-

dele analyseres og de største globale producenter (fiskeri og op-

dræt) identificeres med henblik på at give et overblik over po-

tentielle konkurrenter.

Grønlands mar-

kedsandel i Sveri-

ge er 80 %

Grønlands vigtigste eksportmarkeder for rejer er – via Danmark

Sverige, Norge, Storbritannien og Italien. Sverige importerer for

1,6 mia. kr., og Grønland via Danmark er vigtigste leverandør-

land med en markedsandel på 80 % af koldtvandsrejer.

Norges import af rejer lød på 787 mio. kr., og Grønland er via

Danmark igen vigtigste oprindelsesland for koldtvandsrejer, tæt

fulgt af Canada og med Vietnam som en vigtig leverandør af

varmtvandsrejer med skal. Som i Sverige efterspørges mest

koldtvandsrejer. De seneste års faldende rejefangster har gjort

det nødvendigt for Norge at importere rejer, hvor de tidligere

har eksporteret.

Storbritannien importerede rejer for i alt 4,9 mia. kr. bestående

af et nogenlunde ligeligt forbrug af koldtvandsrejer og varmt-

vandsrejer. Canada var langt største leverandør af koldtvandsre-

jer som specielt udgøres af pillede rejer, der kræver ompakning.

Grønlandske rejer eksporteres til Storbritannien, men markeds-

andelen er mindre end i Sverige og Norge.

Italien importerede for 2,9 mia. kr. rejer i alt, hvoraf alene en

mindre andel er koldtvandsrejer. Italien importerer primært skal-

rejer, men Grønland via Danmark var det vigtigste oprindelses-

land, hvad angår pillede rejer. For skalrejer er Ecuador det vig-

tigste leverandørland.

Den globale produktion af rejer var 7,9 mio. ton, hvoraf op-

drætsrejer udgjorde 55 %, og hvor produktionen af varmtvands-

arterne af

penaeus monodon

penaeus vannamei

dominerede

med 4,3 mio. tons. Kina, Indonesien og Vietnam er de største

opdrætsnationer. Den globale fangst af koldtvandsrejer var i

2013 287.100 tons svarende til 4 % af den globale produktion.

Canada landede halvdelen af disse rejer, Grønland en tredjedel.

Grønland/Danmarks vigtigste eksportmarkeder for hellefisk var

Kina, Vietnam og Taiwan. Data for Vietnams import er ikke til-

-50 % i Norge

Noget mindre i

Storbritannien

Og endnu mindre i

Italien, men Grøn-

land største leve-

randør af pillede

rejer

Global produktion

af rejer 7,9 mio.

tons, opdrættede

varmvandsarter

dominerer, 4 % er

koldtvandsrejer

Grønland primær

leverandør af

hellefisk i Kina og

Taiwan

gængelige, hvorfor dette marked ikke analyseres. Importen af

frossen hellefisk til Kina var 565 mio. kr. i 2013, hvoraf Grøn-

land/Danmark som det vigtigste leverandørland stod for en tred-

jedel, efterfulgt af Rusland og Norge. Taiwan importerede for

247 mio. kr. og Grønland/Danmark var også hér det vigtigste

oprindelsesland med en markedsandel på næsten 50 %, efter-

fulgt af Canada og Island.

Modsat for koldtvandsrejer findes det globale marked for helle-

fisk primært i Asien. Over det seneste årti er eksportmarkedet

skiftet fra primært at være i Europa til primært at være i Asien.

Med få substitutter og med fangst af få lande, udgør hellefisk

således et nicheprodukt internationalt.

Produktionen af hellefisk på verdensplan var 121.200 ton, hvor

Grønland landede omkring en tredjedel. Herefter fulgte Rusland

og Island. EU-landene havde en samlet fangst på 13.800 tons.

Torsk, kuller, sej, kulmule, Alaska pollack, pangasius og tilapia

udgør det globale marked for hvidfisk, hvorimellem der er en

vis substitution. Grønlandske torsk forsyner dette marked, hvor-

på markedsandelen skal måles i promiller. Det vigtigste ek-

sportmarked for torsk fra Danmark er EU-markedet med Frank-

rig, Portugal og Italien i spidsen.

Den globale fangst af torsk i 2013 var 1,8 mio. tons og bestod af

både Atlanterhavstorsk og Stillehavstorsk. Opdræt er ubetyde-

ligt på verdensplan. Største leverandører er Norge, Rusland, Is-

land og USA.

Prisdannelsen for grønlandske fiskeprodukter på verdens-

markedet

Priserne på rejer, hellefisk og torsk er af central betydning for

indtjeningen i hele den grønlandske fiskerisektor, såvel som de

har stor indflydelse på Grønlands økonomi. Priserne bestemmes

bl.a. af kvalitet, størrelse, behandling ombord på fartøjerne og

forædling på fabrikkerne. Prisudviklingen bestemmes endvidere

Slutmarkedet skif-

tet fra Europa til

Asien

Global produktion

121.200 tons, 1/3-

del fra Grønland

Hvidfiskemarke-

det er globalt

Største fangster af

Norge og Rusland

Priserne på grøn-

landske fiskepro-

dukter bestemmes

på verdensmarke-

det

på verdensmarkedet, hvor udbud, efterspørgsel og valutakurser

er centrale. Rapporten analyserer prisudviklingen, hvilket dog

forudsætter viden om, hvor store markederne er, dvs. om der er

substitution mellem fx koldtvandsrejer og varmtvandsrejer.

De grønlandske eksportpriser på rejer er mere end fordoblet i

perioden 2010-2015. Dette har i sig selv givet en meget positiv

effekt på fiskerisektorens og Grønlands økonomi, dog opvejet af

faldende rejefangster og vigende aktivitet i andre dele af Grøn-

lands økonomi.

I rapporten undersøges om priserne på koldtvandsrejer og

varmtvandsrejer udvikler sig ens over tid, samt om priserne ud-

vikler sig ens over tid geografisk på de største eksportmarkeder

for grønlandske rejer i Europa. Disse markeder er Danmark,

Sverige, Norge, Storbritannien og Italien, hvor langt størstedelen

af eksporten til Danmark dog videreeksporteres. For både skal-

rejer og pillede rejer findes i en lang række tilfælde bevis for, at

priserne på koldtvandsrejer og varmtvandsrejer varierer præcist

ens over tid, og derfor er perfekte substitutter. Geografisk fin-

des, at priserne på koldtvandsrejer og varmtvandsrejer særskilt

delvist udvikler sig ens over tid, og derfor delvist er substitutter.

Flere forhold kan forklare prisudviklingen på grønlandske rejer,

herunder prisstigningen i 2010-2015, men især udviklingen i

udbuddet er vigtig. Det totale globale udbud af koldtvandsrejer,

som primært kommer fra Canada og Grønland, har betydelig ef-

fekt på prisen. Udbuddet bestemmes af rejekvoterne i de to lan-

de, og disse har været faldende de senere år, hvilket har givet et

opadgående pres på priserne. Den globale efterspørgsel vurderes

også at have været kraftigt stigende med de langsomt forbedrede

konjunkturer efter finanskrisen, hvilket formodes at have givet

et opadgående pres på priserne. Endelig har styrkelsen af den

danske krone i forhold til valutaerne på eksportmarkederne i

Storbritannien og Kina også givet et opadgående pres på priser-

ne. Omvendt har det globale opdræt af varmtvandsrejer været

stigende med ca. 10 % om året de senere år, hvilket

alt andet

lige

giver et nedadgående pres på prisen. Effekten fra efter-

De grønlandske

eksportpriser på

rejer fordoblet i

2010-2015

Koldtvandsrejer

og varmtvands-

rejer er substitut-

ter

Faldende rejekvo-

ter, stigende efter-

spørgsel og æn-

dringer af valuta-

kurser fører til

prisstigningen

spørgselsstigning, kvotereduktioner og valutakursændringer

vurderes således at have været tilstrækkeligt kraftige til langt at

opveje det nedadgående pres på priserne fra stigende globalt op-

dræt. Priserne på grønlandske rejer forventes også i fremtiden

bestemt af udbud af koldtvandsrejer og varmtvandsrejer, efter-

spørgsel og valutakurser.

Konsekvensen er,

at Grønlands øko-

nomi er afhængig

af rejeopdræt i

Ecuador, Indien

og Bangladesh

Konsekvensen af den perfekte substitution mellem koldtvands-

rejer og varmtvandsrejer er, at priserne på grønlandske rejer i

høj grad påvirkes af efterspørgsel og udbud af varmtvandsrejer,

som er 15 gange større end koldtvandsrejer på verdensmarkedet.

Da udbuddet af varmtvandsrejer over de sidste tyve år er steget

10 % om året, og da denne udvikling forventes at fortsætte, ud-

gør varmtvandsrejer en betydelig trussel mod Grønlands fiskeri-

sektor. Udviklingen i opdræt af varmtvandsrejer i bl.a. Ecuador,

Indien og Indonesien er således via rejepriserne vigtige for kon-

junkturudviklingen i Grønland, hvilket nødvendiggør, at den

grønlandske fiskerisektor vedvarende forbliver konkurrencedyg-

tige i forhold til værdikæderne for varmtvandsrejer.

De grønlandske eksportpriser på hellefisk er stigende de senere

år. Hellefisk afsættes i dag langt overvejende på det asiatiske

marked med Kina som det vigtigste. Der haves beskeden viden

om evt. substitutter for hellefisk, men der formodes ikke at være

mange. Årsagen er, at hellefisk er hvid i kødet og forholdsvis

fed, hvilket er en sjælden kombination. Dog vurderes, at Pata-

gonian toothfish er en substitut på det vigtige kinesiske marked,

hvor priserne på hellefisk stiger, når udbuddet af Patagonian

toothfish falder. Endvidere vurderes prisstigningen i 2010-2015

at kunne forklares ved styrkelsen af den danske krone i forhold

til den kinesiske yuan. Udviklingen i udbuddet af hellefisk fra

Grønland har ikke mærkbar effekt på de grønlandske eksportpri-

ser.

For ti år siden blev hellefisk langt overvejende afsat i Europa,

men i dag går 85 % af den danske eksport til Asien. Således er

asiaterne villige til at betale en højere pris end europæerne, med

bedre indtjening til den grønlandske fiskerisektor til følge. Ud-

Priserne på helle-

fisk afhænger af

efterspørgsel, kur-

sen på kinesisk

yuan og evt. udbud

af Patagonian

toothfish

Målrettet afsæt-

ningsarbejde for

hellefisk i Asien er

succesfuldt

viklingen vurderes at være det succesfulde resultat af et målret-

tet afsætningsarbejde af den grønlandske fiskerisektor rettet mod

det asiatiske marked. Dette understreger vigtigheden af løbende

at tilpasse sig fiskemarkedernes skiftende behov og udnytte de

muligheder markedet giver, hvis den grønlandske fiskerisektor

skal få det bedst mulige ud af fiskeressourcerne.

Prisen på torsk be-

stemmes på det

store globale hvid-

fiskemarked

Torsk fanges i Grønland stadig i beskedne mænger set i en hi-

storisk sammenhæng. Afsætningen går via Danmark, og grøn-

landske frosne torsk forsyner det store globale hvidfiskemarked,

som også forsynes med substitutterne kuller, sej, kulmule, Ala-

ska pollack, pangasius og tilapia. Den grønlandske eksportpris

bestemmes af udbud og efterspørgsel på dette marked, samt va-

lutakurser. Udviklingen i fangsterne fra verdens største torske-

bestand i Barentshavet har en mærkbar effekt på de grønlandske

eksportpriser. Især kvoterne på torskebestanden i Barentshavet

og valutakurser forventes også i fremtiden at bestemme de grøn-

landske eksportpriser på torsk.

Økonomi og effektivitet i værdikæder for grønlandske fi-

skeprodukter

Skalrejer forsynes

af syv grønlandske

rederier

Værdikæden for skalrejer forsynes i 2013 af 9 havgående traw-

lere ejet af 7 rederier, herunder fiskerikoncernerne. Skalrejer sø-

koges ombord på trawlerne og eksporteres via virksomheder i

Danmark til en lang række lande. De to store fiskerikoncerner

har virksomheder i Grønland, Danmark og en lang række andre

lande, og handler rejer internt i vertikalt integrerede selskaber,

som omfatter alt fra fiskeri, og indtil der sælges til supermarke-

derne. De øvrige rederier afsætter via forskellige virksomheder i

Danmark.

Værdikæden for pillede rejer forsynes af 20 kystnære og 9 hav-

gående trawlere. Alene de to store fiskerikoncerner producerer

pillede rejer, der videresælges til slutmarkederne via deres dan-

ske virksomheder. En række virksomheder i Danmark videre-

Pillede rejer for-

synes fra kystnært

og havgående fi-

skeri, pilles og vi-

deresælges af de to

store fiskerikon-

cerner til super-

markeder

sælger pillede koldtvandsrejer importeret fra Canada upakkede,

på grund af EUs toldpolitik samt varmtvandsrejer. Der er 11

virksomheder i Danmark, der forarbejder rejer, såvel som der er

en række engroshandlere, der videresælger rejer. Supermarke-

derne sælger rejer til slutforbrugerne, og disse er i hvert af de

vestlige lande typisk organiseret i 2-3 kæder, der står for hoved-

parten af detailsalget.

Hellefisk forsynes fra fem havgående rederier, samt en lang

række kystnære fartøjer. Hellefisk opkøbes af syv virksomheder,

herunder de to fiskerikoncerner. Der eksporteres primært frosset

Japanskåret hellefisk til Asien. Hellefisk sendes direkte gennem

Danmark.

Hovedbeskæftigelsen i den grønlandske fiskerisektor (fiskeri,

fangst, fiskeindustri og landbrug) udgjorde i 2013 3.548 perso-

ner, jf. beskæftigelsesstatistikken. Fuldtidsbeskæftigelsen, jf.

regnskabsstatistikken, var dog med 1.867 personer mindre,

hvoraf 70 % var ansat i de to fiskerikoncerner. Disse var ansat i

totalt 32 firmaer (ekskl. små fartøjer, der fisker hellefisk og

torsk). I Danmark er der ca. 400 fuldtidsansatte i 11 virksomhe-

der, inkl. Royal Greenland Seafood A/S, der forarbejder re-

jer/muslinger, såvel som der er en række ansatte i engroshan-

delsvirksomheder, der videresælger grønlandske rejer og helle-

fisk, inkl. Polar Seafood Denmark A/S. Også Kangamiut Se-

afood A/S har aktiviteter i Danmark.

Den samlede omsætning i den grønlandske fiskerisektor udgør

4,2 mia. kr. og den samlede bruttoværditilvækst 1,6 mia. kr.

Heraf bidrager fiskerikoncernerne med hhv. 66 % og 62 %. Fi-

skerikoncernerne er det bærende element i den grønlandske fi-

skerisektor.

Rentabiliteten i rejefiskeriet er i 2013 særdeles høj med 21 % af

aktiverne i havgående fiskeri og 13 % i kystnært fiskeri. Renta-

biliteten i havgående rejefiskeri er også i perioden 2008-2012

med 11 % særdeles høj. Den gennemsnitlige rentabilitet i den

periode var med 3,8 % i kystfiskeriet lavere og under et anslået

Hellefisk forsynes

af både havgående

og kystnært fiskeri

Hovedbeskæftigel-

sen i fiskeri,

fangst, fiskeindu-

stri og landbrug

bestod i 2013 af

3.548 personer,

FT-beskæftigelsen

var 1.867, heraf 70

% i fiskerikoncer-

nerne

Omsætning er 4,2

mia. kr. og brutto-

værditilvækst 1,6

mia. kr.

Havgående rejefi-

skeri/skalrejer er

en guldgrube for

det grønlandske

samfund

minimumsafkast på 6 %. Samtidig betales afgifter på skalrejer

fra havgående rejefiskeri, såvel som lønniveauet for ansatte på

de havgående rejetrawlere formodes at være forholdsvist højt,

idet mandskabet aflønnes med andele af indtjening/overskud.

Den gode økonomi skyldes bl.a. de kraftigt stigende rejepriser,

men selv før denne stigning var der god økonomi i havgående

rejefiskeri. Den høje rentabilitet er baseret på stordriftsfordele

og/eller samdriftsfordele (mellem fangst/søkogning/eksport),

kombineret med succesfuld regulering af det havgående rejefi-

skeri med individuelt omsættelige kvoter, som blev indført om-

kring 1990. Havgående trawleres fangst, søkogning og direkte

eksport af rejer er en guldgrube for det grønlandske samfund.

Høj rentabilitet i

Polar Seafood, lav

i Royal Greenland

Rentabiliteten i fiskerikoncernerne er mere varierende. Polar Se-

afood Greenland koncernens rentabilitet var i 2013 med 11,7 %

særdeles høj og mere end dobbelt så høj som i Royal Greenland

koncernen med en rentabilitet på 4,4 %. Begge koncerner driver

havgående rejefiskeri og formodes at have en lige så god øko-

nomi heri som de øvrige rederier. En stor del af den samlede

rentabilitet kan således relateres til havgående rejefiskeri. Ren-

tabiliteten af Royal Greenland koncernens øvrige aktiviteter er

beskeden og noget under det på markedsvilkår anslåede rimelige

minimumsafkast på 6 %. Rentabiliteten i Polar Seafood Den-

mark A/S, koncernens danske del, er derimod med et overskud

på 9,0 % i 2013 og 14,2 % i 2014 særdeles højt. Årsagen til den

lave rentabilitet i Royal Greenland koncernen er, at der udføres

samfundspålagte opgaver, der ikke er rentable. Herudover

kan

årsagen være, at effektiviteten af driften kan forbedres, hvilket

ikke kan udelukkes, da Royal Greenland A/S’ indhandlingspri-

ser på rejer er lavere end Polar Raajat A/S’. Omvendt kan dette

heller ikke bekræftes på grundlag af det materiale, som har væ-

ret tilgængeligt for udarbejdelsen af denne rapport. Det kræver

yderligere undersøgelser.

I Danmark er omsætningen i forarbejdning af rejer/muslinger

3,3 mia. kr. i 2013 og bruttoværditilvæksten 659 mio. kr. Endvi-

dere er der en indtjening i engroshandel med rejer. Rentabilite-

ten i forarbejdning af rejer/muslinger ligger gennemsnitligt på

Årsag til lav ren-

tabilitet i Royal

Greenland er sam-

fundspålagte op-

gaver og måske

ineffektiv drift

Høj rentabilitet i

branchen re-

jer/muslinger i

Danmark

omkring 12 % om året, hvilket er særdeles højt. I de øvrige vær-

dikæder for grønlandske fiskeprodukter i Danmark ligger renta-

biliteten omkring de 6 %.

Værdikæder fin-

des forholdsvis vel-

fungerende

I rapporten vurderes endvidere, om der anvendes markedsmagt i

køb og salg. Det understreges, at de anvendte metoder ikke giver

fuldstændigt klare konklusioner herpå, men hvor vurdering er

mulig, er der ikke fundet beviser for, at der skulle være større

problemer med anvendelse af markedsmagt. På dette grundlag

konkluderes, at værdikæderne er forholdsvis effektive, uden at

være perfekt fungerende. Tilstedeværelsen af kun to virksomhe-

der i opkøbet af indhandlede rejer gør, at konkurrenceproblemer

ikke helt kan udelukkes, specielt ikke lokalt, hvor der kun er én

fabrik og hvor det kan være besværligt og dyrt for fiskerne at

lande andre steder.

Det er således kun de to fiskerikoncerner, der opkøber indhand-

lede rejer. Dette kan være et udgangspunkt for, at der anvendes

markedsmagt, ved at de to virksomheder presser sine leverandø-

rer. Dette kan heller ikke i denne rapport udelukkes, men der er

ikke fundet klare indikationer herfor. Årsagen

kan

være, at data-

grundlaget ikke har haft en karakter, som muliggør en klar kon-

klusion. Men årsagen kan ligeså vel være, at de to fiskerikon-

cerner, hvoraf den ene er ejet af Selvstyret, i et vist omfang age-

rer langsigtet og imødekommer politiske ønsker, med henblik på

at optimere virksomhedernes økonomi på længere sigt og bevare

deres nuværende position.

Det er muligt at anvende markedsmagt i køb eller salg, såfremt

der i et led i værdikæden er få dominerende virksomheder. Hvor

der er mange virksomheder, er der normalt god konkurrence. I

værdikæderne for grønlandske fiskeprodukter er der få virksom-

heder i opkøb af rejer til pilning, samt på slutmarkederne i en

række vesteuropæiske lande. I andre dele af værdikæden er der

flere virksomheder, hvorfor der ikke formodes at være konkur-

renceproblemer.

Det kan ikke udelukkes, at der anvendes markedsmagt af de to

Årsag

kan

være at

fiskerikoncernerne

agerer langsigtet

ved at imødekom-

me politiske øn-

sker

Kun to virksom-

heder i landbase-

ret forarbejdning

af rejer i Grøn-

land, typisk 2-3

supermarkedskæ-

der

Rentabilitet, pris

og pristransmis-

sion tyder på vel-

fungerende værdi-

kæder

fiskerikoncerner i opkøb af rejer i Grønland, men det formodes

ikke at være tilfældet. Værdikæderne skønnes at fungere for-

holdsvist effektivt, rentabiliteten i forarbejdning af rejer er ikke

høj, det kan ikke påvises, at priserne er ekstraordinært lave i

sammenligning med andre lande, og prisændringer transmitteres

mellem de forskellige led i værdikæden. Endvidere styres vær-

dikæden for skalrejer af fiskerne, hvor værdikæden for pillede

rejer styres fra forbrugersiden. Fiskerikoncernerne må for pille-

de rejer således indrette sig efter slutmarkedets ønsker og krav.

Endelig indebærer det forhold, at rejer forsynes fra bestande re-

guleret med fiskekvoter, at produktionen er upåvirket af prisen,

idet der landes, hvad der fanges. Selv hvis der skulle være an-

vendt markedsmagt, vil det alene indebære en omfordeling fra

fiskerne til fabrikkerne i land. Den samlede produktion og den

samlede velfærd påvirkes ikke.

Dog peger det problem, at de markedsbaserede eksportpriser ik-

ke offentliggøres, og med at fiskerikoncernernes regnskaber er

meget summariske på, at værdikæderne ikke er transparente.

Dette er til ulempe for evt. nye virksomheder.

Det kan endvidere ikke udelukkes, at der anvendes markeds-

magt af 2-3 dominerende supermarkedskæder i en række Vest-

europæiske lande i forhold til indkøb af grønlandske rejer. Hel-

ler ikke for disse skønnes det dog at være tilfældet, idet de grøn-

landske fiskerikoncerner vurderes at kunne matche supermar-

kedskædernes markedsmagt på indkøbssiden.

Det konkluderes derfor, at der ikke er større problemer med an-

vendelse af markedsmagt i værdikæderne for grønlandske fiske-

produkter, men at der i et vist mindre omfang kan være lokale

konkurrenceproblemer. Det understreges dog, at denne konklu-

sion er opnået uden at undersøge om manglende konkurrence

har ført til ineffektiv drift.

Der forekommer således ikke at være større behov for konkur-

renceforbedrende offentlige tiltag. Derimod vurderes rammebe-

tingelserne at lægge hindringer i vejen for velfærdsskabelsen,

Men transparens i

værdikæderne kan

forbedres

De grønlandske

fiskerikoncerner

kan matche su-

permarkedernes

magt

Metoden for at

identificere mar-

kedsmagt er ikke

perfekt

Offentlige konkur-

renceforbedrende

tiltag unødvendige,

men ændrede

rammebetingelser

kan skabe vækst

idet overskuddet for skalrejer i 2013 var 5,16 kr./kg. levende

vægt

større

end for pillede rejer. Selv om denne forskal kan va-

riere fra år til år kan offentlige tiltag, der muliggør større eksport

af skalrejer, forøge fiskerisektorens bidrag til samfundsøkono-

mien betydeligt. Dette kan ske i form af frigivelse af produkti-

onstilladelse på rejetrawlere, ophævelse af landingspligt og til-

ladelse af salg af rejekvote fra små til store fartøjer.

Opgradering af værdikæder for grønlandske fiskeprodukter

Veje til vækst

Grønlands øko-

nomi

Rapportens afsluttende kapitel fremkommer med forslag til op-

gradering af værdikæderne for grønlandske fiskeprodukter. Op-

gradering forstås som vækst i det grønlandske bruttonational-

produkt, og formålet er at vise

veje til vækst.

Udgangspunktet er

forståelsen af, at en velfungerende, effektiv og konkurrencedyg-

tig fiskerisektor skaber størst mulig velfærd og beskæftigelse i

hele

det grønlandske samfund på langt sigt, hvor overskydende

arbejdskraft kan søge til de sektorer, hvor de gør mest gavn.

Dette er typisk ikke i fiskerisektoren.

Internationale afsætningsforhold og markedsmæssige tendenser

sætter rammerne for den grønlandske fiskerisektors udvikling i

fremtiden. Disse inkluderer, at Grønlands fiskerisektor har et

godt økonomisk udgangspunkt, at faldende kvoter på koldt-

vandsrejer giver stigende pris, at koldtvandsrejer og varmt-

vandsrejer er substitutter, og at vækst i global rejeopdræt derfor

påvirker prisen på grønlandske rejer negativt, at handelsaftalen

mellem EU og Canada (CETA aftalen) udhuler Grønlands præ-

ferenceadgang til EU, når/hvis den vedtages, at værdikæderne

for grønlandske rejer og hellefisk er forholdsvis velfungerende,

dog ikke perfekt fungerende, at den økonomiske vækst på slut-

markederne i Europa er stagnerende, men stadig høj i Kina, og

at konkurrenceevnen er stagnerende i Nordatlanten, men kraftigt

stigende hos rejekonkurrenterne i Ecuador, Indonesien og Kina.

Offentlige tiltag kan med dette udgangspunkt og uden hensynta-

Med reduceret be-

skæftigelsen i fi-

skerisektoren

Rammevilkår for

fremtidens grøn-

landske fiskerisek-

tor

Principper for op-

gradering:

gen til beskæftigelsen i fiskerisektoren, muliggøre opgradering

af værdikæderne for grønlandske fiskeprodukter ved i) at undgå,

at der er for mange fiskere om at fiske for få fisk, ii) at fokusere

på omkostningsreduktion/rationalisering af mindst rentable akti-

viteter og muliggøre de mest rentable aktiviteter, iii) at give

virksomhederne det størst mulige frirum til at udvikle sig og iv)

at muliggøre eksport af råvarer fremfor forarbejdede varer. Via

fokus på disse principper kan Grønlands fiskeriregulering blive

en endnu større økonomisk succes, end den er i dag, ved at få

noget mere ud af det, vi har.

Transparens og åbenhed i værdikæderne giver bedre beslutnin-

ger, forøger tilliden, gør markedet mere forudsigeligt og kan fø-

re til opgradering af værdikæderne. Transparens og åbenheden i

værdikæderne kan forøges, uden at kompromittere konkurren-

cen, ved at offentliggøre en udenrigshandelsstatistik baseret på

de faktiske priser på Grønlands eksport af fiskeprodukter og ved

at offentliggøre separate regnskabstal for kommercielle aktivite-

ter og samfundspålagte opgaver i Royal Greenland A/S.

Den nuværende regulering af rejefiskeriet er en økonomisk suc-

ces, der har ført til opgradering. Yderligere opgradering via of-

fentlige tiltag er imidlertid stadig mulig og kan med den nuvæ-

rende individuelt omsættelige kvoteregulering

alt andet lige

op-

nås ved at: i) ophæve forbuddet mod at kystnære rejetrawlere

kan sælge kvoter til havgående rejetrawlere, ii) ophæve sømils-

grænsen mellem havgående og kystnært rejefiskeri, iii) frigive

produktionstilladelsen ombord på alle rejetrawlere, og iv) ophæ-

ve landingspligten på 100 % for kystnære fartøjer og 25 % for

havgående fartøjer. Opgradering forekommer via frirummet til

fiskeindustrien, der som konsekvens kan bidrage med væsentligt

mere til det grønlandske bruttonationalprodukt om året end i

dag. Beregninger viser, at gevinsten i bruttonationalproduktet

kan blive mindst 189 mio. kr. og muligvis op til ca. 400 mio. kr.,

idet det understreges, at disse tal er behæftet med usikkerhed.

Konsekvensen vil dog også være, at beskæftigelsen umiddelbart

reduceres, samt formodentligt at fabrikker og herigennem ind-

handlingsmulighed i nogle af de fire byer lukker. Gevinsten i

Transparens og

åbenhed

Opgradering i

værdikæden for

rejer via frirum til

fiskeindustrien

bruttonationalproduktet er således ca. 1 mio. kr. per person om

året. Gevinsten tilfalder virksomhederne. Ønsker hele samfundet

del heri, er rejeafgiften et anvendeligt instrument.

Opgradering i

værdikæden for

hellefisk via biolo-

gisk fokus kyst-

nært og omsætte-

lighed af kvoter

havgående

Anvendes de nuværende principper for regulering af fiskeriet

efter hellefisk uændret, kan problemerne med overudnyttelse i

Disko Bugten, og til dels Upernavik, samt med dårlig økonomi i

hele fiskeriet forventes at fortsætte. Opgradering af værdikæder-

ne for hellefisk på længere sigt via offentlige tiltag er dog,

alt

andet lige,

muligt ved, at den nuværende regulering med indivi-

duelt omsættelige kvoter indenskærs opretholdes ved, at Selv-

styret følger den biologiske rådgivning i fastsættelsen af total-

kvoterne indenskærs, samt ved at der indføres omsættelighed af

kvoter i det havgående fiskeri.

1. Indledning

1.1. Baggrund

Globale værdikæ-

der for fiskepro-

dukter ændres ha-

stigt

Værdikæderne for fiskeprodukter på verdensmarkedet er under

konstant forandring, da der løbende sker ændringer i forbruger-

nes præferencer, offentlige reguleringer, handelsbarrierer, pro-

duktinnovationer, konkurrencesituation samt bestandssituatio-

nen for de fiskearter, der udgør hele produktgrundlaget. Enkelt-

lande som Grønland kan derfor kun i meget beskedent omfang

eller slet ikke påvirke vilkårene på verdensmarkedet.

Det er derfor vanskeligt for fiskerisektoren at forudsige udvik-

lingen på markedet og tilpasse sig de vedvarende forandringer.

Det er også vanskeligt for myndighederne at forudsige vilkårene

i værdikæden og herigennem via offentlig regulering at tilpasse

rammevilkårene på en samfundsmæssig hensigtsmæssig måde.

Ikke desto mindre er det de globale værdikæder for fiskeproduk-

ter, der sætter rammerne for den grønlandske fiskerisektor.

Denne rapport tilvejebringer ny viden om værdikæderne og de-

res betydning for den grønlandske fiskerisektor. Spørgsmål der

adresseres er: Hvem forarbejder og handler grønlandske fiske-

produkter? Hvor spises de? Hvem er konkurrenterne? Hvad be-

stemmer priserne? Fungerer værdikæderne effektivt? Er der

konkurrenceproblemer? Hvordan kan værdikæderne opgraderes

og bidrage mere til grønlandsk velfærd? Hvordan kan revisioner

af fiskeripolitikken forøge fiskerisektorens BNP bidrag? Hvad

er ulemperne?

Vanskeligt at for-

udsige hvordan

Men det er afgø-

rende for Grøn-

lands fiskerisektor

Rapportens tema-

1.2. Formål

Formål

Formålet med rapporten er i) at identificere værdikæder for

grønlandske fiskeprodukter, ii) at vurdere om værdikæderne kan

effektiviseres, og iii) at identificere faktorer, der bestemmer pri-

serne på grønlandske fiskeprodukter på verdensmarkedet.

I denne rapport identificeres grønlandske og konkurrerende

værdikæder for rejer, hellefisk og torsk fra "hav til mav". I en

bredere sammenhæng betragtes en værdikæde, som den kæde af

forskellige virksomheder, der producerer, forarbejder og for-

handler en vare, før den når forbrugeren. For fiskeprodukter be-

står denne kæde oftest af et primærerhverv (fiskeri), sekundære

erhverv (forarbejdningsindustri) og tertiære erhverv (salg og

markedsføring), hvor det sidste led i kæden er forbrugeren.

I alle led i denne kæde vil man forsøge at skabe mest muligt

værdi/overskud. Hvis kæden fungerer effektivt, vil der ikke i

nogen af leddene blive tjent flere penge end i tilsvarende er-

hverv/værdikæder. Når der er fuldkommen konkurrence i alle

led i kæden, vil ingen af de enkelte led i kæden have magt til at

diktere, hvilken pris de andre led i kæden skal give for varen, da

prisen sættes på markedet.

På virksomhedsniveau betegner en værdikæde, hvor i kæden og

hvilke aktiviteter i kæden en virksomhed gennemfører med hen-

blik på at skabe værdi for virksomhedens produkter (Porter

1985). Værdikæden kan ses som virksomhedens vurdering af,

hvilken værdi en aktivitet skaber, i forhold til hvor store om-

kostninger aktiviteten indebærer. Analyser af værdikæder ser

virksomheden fra et helikopterperspektiv, der anvendes til at

opnå overblik over alle dele af produktions- og distributionskæ-

den.

Værdikædeanalyser tager ofte udgangspunkt i en virksomhed,

men i denne rapport fokuseres på hele det grønlandske samfund.

Dvs. hvor mange værdikædeanalyser ser på, hvordan virksom-

Hvad er en værdi-

kæde?

Velfungerende

værdikæder

Værdikædeanalyse

… i et samfunds-

perspektiv

hedens overskud maksimeres, er fokus i denne rapport på, hvor-

dan fiskerisektorens bidrag til Grønlands BNP og velfærd mak-

simeres. Som følge heraf er der fokus på evt. manglende kon-

kurrence og offentlig regulering af fiskeri og fiskeindustri.

Udgangspunkt

Udgangspunktet for analysen er at identificere, hvordan vel-

færdsbidraget fra fiskerisektoren kan forøges på længere sigt.

Der ses ikke på fordelingsmæssige aspekter, fx at forøgelse af

BNP-bidraget fra fiskerisektoren typisk indebærer reduceret be-

skæftigelse i denne sektor på kort sigt. På længere sigt bidrager

den frigjorte beskæftigelse til samfundets velfærd i andre er-

hverv. Politisk er der et trade-off mellem fiskerisektorens bidrag

til velfærden og beskæftigelsen i sektoren. Denne rapport for-

holder sig ikke til dette trade-off, men diskuterer alene, hvordan

velfærden kan maksimeres på langt sigt.

Analysen omfatter fiskeprodukterne rejer, hellefisk og torsk,

forarbejdet og uforarbejdet, med oprindelse i Grønland, idet der

primært fokuseres på rejer, som er den mest betydningsfulde art

for Grønlands økonomi. Effektiviteten af værdikæderne analyse-

res med fokus på konkurrencesituationen i de forskellige led i

kæden. Transparens og åbenhed er også af betydning for en vel-

fungerende værdikæde, hvorfor dette også vurderes. Endelig er

offentlig regulering af aktørerne i kæden vigtig, og der fokuseres

også på disse. Alene grønlandske dele af værdikæderne kan på-

virkes fra Grønlands side, hvorfor fokus er herpå. Imidlertid har

grønlandsk ejede virksomheder aktiviteter i værdikæden i Dan-

mark og på en række andre markeder. Aktiviteter i disse virk-

somheder analyseres i mindre omfang.

Afgrænsning

1.3. Hvorfor er viden om værdikæder vigtigt?

Fordi selv små

forbedringer i fi-

skerisektoren for-

øger BNP mærk-

Fiskerisektoren er med 15 % den største bidragsyder til Grøn-

lands BNP (Grønlands Statistik, Nationalregnskabsstatistikken).

Inkluderes effekten fra afledte erhverv er bidraget endnu større.

Dette indebærer, at selv en lille forøgelse af BNP-bidraget fra

bart

fiskerisektoren har en mærkbar og betydelig effekt på Grønlands

økonomi.

Manglende konkurrence fører normalt til lavere velfærd, end der

kan opnås under fuldkommen konkurrence. Manglende konkur-

rence kan være i form af, at der er monopolkøbere og -sælgere

(en køber/sælger), eller oligopolkøbere og -sælgere (flere, men

få købere/sælgere). Manglende konkurrence kan give sig udslag

i, at monopolkøbere køber for billigt, idet sælgerne ikke har mu-

lighed for at sælge til andre. Og at monopolsælgere sælger for

dyrt, idet køberne ikke kan købe af andre. Derved kan monopo-

listen opretholde et ekstraordinært overskud, hvilket ikke til-

skynder til omkostningsmæssig tilpasning. Konsekvensen er en

lavere velfærd end under fuldkommen konkurrence. Situationen

med oligopol kan være som ved monopol, men alternativt også

som under fuldkommen konkurrence.

Viden om konkurrencen i de grønlandske værdikæder er vigtig

med henblik på at måle om fiskerisektoren i Grønland bidrager

mest muligt til grønlandsk velfærd. Hvis det

ikke

er tilfældet,

kan der gennemføres konkurrenceforbedrende tiltag via offentlig

regulering. Enkeltvirksomheder som Royal Greenland A/S udfø-

rer dog samfundspålagte opgaver begrundet i regionalpolitiske

og beskæftigelsesmæssige hensyn, fx til at opretholde mulighed

for indhandling af fisk i bygder uanset rentabiliteten. Disse kan

være pålagt af Selvstyret, men fra 2015 drives samtlige Royal

Greenland A/S’ 38 anlæg jf. koncernregnskabet uden service-

kontrakter. Med samfundspålagte opgaver forstås derfor aktivi-

teter Royal Greenland A/S i dag påtager sig implicit via krav,

forventning og fortolkning af ejerens, Landsstyrets, ønsker og

politiske prioriteringer. Ikke formelle bindinger. Det er ikke

klart i hvilket omfang virksomheden pålægges eller påtager sig

samfundsopgaverne, men denne rapport viser, virksomheden ud-

fører aktiviteter der ikke er rentable og ikke kan forsvares på

markedsmæssige vilkår, selvom grænsen mellem samfundspå-

lagte opgaver og kommerciel drift ofte er flydende. Med sam-

fundspålagte opgaver menes i det følgende de opgaver, som ikke

ud fra snævre virksomhedsøkonomiske hensyn kan gennemføres

og fordi manglen-

de konkurrence

reducerer sam-

fundets velfærd

Fordi viden gør

det muligt at gen-

nemføre konkur-

renceforbedrende

tiltag

på markedsmæssige vilkår.

Samt muliggør in-

novation i virk-

somhederne

Viden om værdikæder er også vigtig, fordi de enkelte virksom-

heder i fiskerisektoren via denne viden kan styrke deres konkur-

renceevne via innovation, som giver merværdi eller sænker om-

kostningerne. Denne rapport analyserer dog værdikæderne i et

samfundsmæssigt perspektiv, og ser derfor ikke på, hvordan in-

novation foregår på den enkelte virksomhed.

Viden om værdikæder for grønlandske fiskeprodukter er også

vigtig, fordi trusler fra konkurrenter i andre lande kan identifice-

res og evt. imødegås. Manglende viden kan blive dyr for det

grønlandske samfund. Fx er den globale vækst i opdræt af

varmtvandsrejer (panaeus

monodon

panaeus vannemai)

% årligt, samtidig med at det globale opdræt af disse er 15 gan-

ge så stort som den globale fangst af koldtvandsrejer (pandalus

borealis).

Er der substitution, vil konsekvensen af vedvarende

vækst i opdræt af varmtvandsrejer

alt andet lige

betyde et sti-

gende pres på prisen i nedadgående retning også på grønlandske

rejer. Er der ikke substitution, er der ingen effekt. Viden om evt.

substitution vil gøre det muligt at tage konkurrencen op på et

tidligt tidspunkt. I denne rapport vises det, at der på lang sigt ér

markedsintegration og derfor substitution mellem koldtvandsre-

jer og varmtvandsrejer.

Den norske ”Stortingsutredning

av Sjømatindustriens

rammevilkår”

(Norges offentlige utredninger 2014) anbefaler, at

konkurrenceevnen for den norske fiskeindustri forbedres ved at

skabe større handlerum og fleksibilitet for virksomhederne i

værdikæden til at imødekomme markedets krav. Både gennem

mindre offentlig regulering og via mere markedsbaseret regule-

ring.

I denne rapport ses også på, hvordan der kan skabes større hand-

lerum for fiskerisektoren til selv at vælge konkurrencedygtige

organisationsformer inden for bæredygtige rammer. Herigennem

vurderes den grønlandske fiskerisektor at kunne styrke sin kon-

kurrenceevne via mere fleksible muligheder for løbende at til-

og fordi trusler

kan identificeres

tidligt

… fx fra opdræt af

varmtvandsrejer

Norske overvejel-

ser

Her er fokus også

på større handle-

rum i fiskerisekto-

ren via deregule-

ring

passe sig markedets skiftende krav. Rapporten har ligesom Stor-

tingsudredningen fokus på mindre offentlig regulering og mere

markedsbaseret regulering.

1.4. Statistisk grundlag og metode

Det statistiske

grundlag

De anvendte data er generelle statistikker og rapporter, der er

indsamlet med andre formål end at analysere værdikæder for fi-

skeprodukter. Samtidig er data i første del af værdikæden tæt på

fiskerne lettere tilgængelige end data for sidste del af værdikæ-

den tæt på forbrugerne. Data er derfor kun delvist dækkende for

de problemstillinger, der analyseres, hvorfor resultaterne skal

fortolkes med nogen varsomhed.

Der er i rapporten lagt vægt på de værdikæder, hvor den grund-

læggende statistik har været tilgængelig. Statistik for primær

produktion, forarbejdning, import og eksport er tilgængelig for

en lang række lande. Dette giver i mange tilfælde mulighed for

at følge fisken/rejen gennem værdikæden, selvom produkterne i

nogle tilfælde ikke kan følges hele vejen. Regnskabsstatistik har

været tilgængelig for Grønland og Danmark. For EU lande er

regnskabsstatistik også tilgængelig for fiskeindustrien, men det

ikke er muligt at opdele disse data efter hvilken fiskeart, der for-

arbejdes.

På detailmarkedet har der kun været adgang til statistik fra Stor-

britannien og Danmark, selv om en lang række andre lande også

er vigtige. Praktisk taget alle grønlandske rejer eksporteres til

Danmark, og fra Danmark videreeksporteres rejerne til 73 lande

(2013). På dette grundlag er detailmarkedet alene analyseret i

Storbritannien og Danmark, selvom andre markeder også er vig-

tige.

Udgangspunktet er 2013, som er det sidste år, hvor der forelig-

ger en komplet serie af data gennem hele værdikæden. I det føl-

gende fokuseres på 2013 med henblik på at give overblik over

Tilgængelighed af

statistik bestem-

mer analyseområ-

Begrænset tilgæn-

gelighed på de-

tailmarkedet

Udgangspunkt er

2013, udvikling

herefter analyseres

også

hele værdikæden med tal fra samme år. Efterfølgende gennem-

gås udviklingen over tid frem til de nyeste tilgængelige tal.

Datagrundlaget er således ikke helt nyt, idet statistik udarbejdes

med forsinkelse. På trods heraf vurderes beskrivelsen at give et

retvisende billede af struktur og organisering af værdikæderne,

da grundstrukturen vurderes at være nogenlunde uændret. Hvor

der er markante udviklinger efter 2013, som det fx er tilfældet

med stigende rejepriser, gennemgås disse.

Porters værdikædeanalyse danner den overordnede ramme for

analysen (Porter 1985), og denne er anvendt i et samfundsøko-

nomisk perspektiv. Herudover er anvendt økonometri, co-

integration og bioøkonomiske fiskerimodeller. Analyserne er

baseret på den indsamlede statistik. Det har derfor kun været

muligt at analysere de områder, hvor der har været et solidt sta-

tistisk grundlag til rådighed.

Datagrundlaget er

ikke helt nyt, men

vurderes at give et

retvisende billede

Anvendte metoder

.. baseret på et sta-

tistisk grundlag

1.5. Arbejdets organisering

Arbejdets organi-

sering

Denne rapport er resultatet af projektet "Analyse

af værdikæder

for grønlandske fiskeprodukter",

finansieret af Grønlands Stati-

stik og udarbejdet i perioden oktober 2015 til oktober 2016.

Som grundlag for rapporten har forfatterne udarbejdet et forsk-

ningspapir med titlen "Market

integration between cold- and

warm water shrimp in Europe",

såvel som der er udarbejdet em-

piriske analyser, der vil danne grundlag for et andet forsknings-

papir med titlen "Price

transmission of cold water shrimp from

Greenlandic producers to Danish and British consumers".

En-

delig er analyser fra det tidligere projekt "Ressourcerente

ringvirkninger i nordiske fiskerier",

finansieret af Fiskerisamar-

bejdet i Nordisk Ministerråd, anvendt fra TemaNord rapporten

2014:533 ”Reducing

climte impact from fisheries”

(side 126-50,

Waldo

et al

2014). Bidraget der omhandler grønlandsk rejefi-

skeri er ud over nogle af forfatterne her, også er skrevet af lektor

Frank Jensen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Kø-

benhavns Universitet. De to forskningspapirer og rapportbidra-

get søges publiceret i internationale fagfællebedømte tidsskrifter

og kan rekvireres fra forfatterne i de foreliggende versioner. Re-

sultater fra disse arbejder danner udgangspunkt for konklusio-

nerne i denne rapport.

Rapportens ind-

hold

Efter denne indledning identificeres værdikæder for grønlandske

fiskeprodukter i kapitel 2, efterfulgt af en gennemgang af kon-

kurrerende landes værdikæder i kapitel 3. Prisdannelsen analy-

seres i kapitel 4, hvor også faktorer, der bestemmer priserne,

identificeres. Kapitel 5 vurderer effektiviteten af værdikæderne.

Forslag til opgradering af værdikæderne diskuteres i kapitel 6.

2. Værdikæder for grønlandske fiskepro-

dukter

2.1. Indledning

Afsætningskanaler

for grønlandske

fiskeprodukter af-

dækkes

Handelsstrømme

for rejer, hellefisk

og torsk

Formålet med dette afsnit er, at belyse handelsstrømmene for

grønlandske rejer, hellefisk og torsk for at afdække produkternes

afsætningskanaler samt deres vej igennem værdikæden til det

marked, hvor de i sidste ende forbruges.

Først beskrives datagrundlaget for analysen, samt hvilke defini-

tioner der anvendes. Herefter følger tre afsnit, der beskriver

handelsstrømmene for henholdsvis rejer, hellefisk og torsk.

2.2. Datagrundlag og definitioner

Analysen baseres

på eksisterende

statistik

Analysen af værdikæder for grønlandske fiskeprodukter er base-

ret på offentlig tilgængelig statistik. Rejer, hellefisk og torsk

følges fra de fanges, via forarbejdning og eksport, til de sælges

til slutforbrugeren. Det enkelte fiskeprodukt og vareparti kan

ikke følges, idet så detaljerede data ikke er offentligt tilgængeli-

ge. Analysen tager derimod udgangspunkt i handel mellem lan-

de.

Analysen baseres endvidere på statistikker for hvert led i værdi-

kæden. Disse er indhandlings- og fangststatistik i Grønland,

udenrigshandelsstatistik for grønlandsk eksport, dansk import og

eksport, samt import til de vigtigste modtagerlande, statistik

over priser på afgiftpålagte fiskeprodukter, som indtil 2013 ale-

ne udgjordes af skalrejer til direkte eksport fra de havgående

trawlere, statistik over forarbejdning af fiskeprodukter i Dan-

mark, samt statistik over slutforbrug af fiskeprodukter i Dan-

mark og Storbritannien. Danmark er en vigtig mellemstation for

grønlandske fiskeprodukter, da Grønland næsten udelukkende

Mængder og pri-

ser i hvert led i

værdikæden ana-

lyseres

eksporterer til Danmark. Dette skyldes dels transportkanalerne,

dels de traditionelt tætte forbindelser mellem Grønland og Dan-

mark, og dels at de vigtigste grønlandske virksomheder har dat-

ter- eller søsterselskaber i Danmark. I beskrivelsen fokuseres på

forbrug i Danmark og Storbritannien på trods af, at en række

andre markeder også er vigtige. Dette skyldes, at forbrugsstati-

stik alene har været tilgængelig for disse to lande.

Kilder

Indhandlingsstatistikken og ”Fangst af fisk og skaldyr i havgå-

ende fiskeri” udgives af Grønlands Statistik. Udenrigshandels-

statistik for Grønland udgives af Grønlands Statistik, baseret på

indberetning fra Danmarks Statistik, der igen baserer sine ek-

sportmængder og -værdier på data fra Toldfunktionen i Aalborg,

statistik over mængder og værdier på afgiftspålagte fiskeproduk-

ter indsamles af Skattestyrelsen som det juridiske grundlag for

fastsættelsen af afgifterne, udenrigshandelsstatistik for Danmark

og andre EU lande udgives af Eurostat, statistik over fiskeforar-

bejdning i Danmark udgives af Danmark Statistik som en del af

statistikken ”industriens salg af produkter af egen produktion”,

data for forbruget af rejer i Danmark er stikprøvebaseret og ud-

gives af konsulentfirmaet AC Nielsen som en del af GfKs for-

brugerscan, og statistik over forbruget af fiskeprodukter i Stor-

britannien udgives af Seafish Industry Authority i Edinburgh.

Grønlandske fiskeres fangster indhandles til fabrikkerne i Grøn-

land eller, som skalrejer, søpakkes og eksporteres direkte fra de

havgående trawlere. Indhandlingsstatistikken inkluderer den del

af fangsterne, der afsættes til fabrikkerne, men ikke den direkte

eksport. Både mængde og værdi er inkluderet, idet værdierne

dog er uden efterbetalinger, som betales til fiskerne ved årets

udgang, når fabrikkernes regnskabsresultater opgøres. Dette har

betydning specielt for rejer, hvor efterbetalinger i 2013 udgør

1,89 kr./kg., svarende til et 25 % pristillæg. Efterbetalinger ken-

des alene for 2013 og kun for året som helhed, hvorfor indhand-

lingspriser i det følgende præsenteres ekskl. efterbetalinger.

De totale grønlandske fangster, både indhandlede og direkte ek-

sporterede, opgøres af Grønlands Fiskeri Licens Kontrol i for-

Indhandlingsstati-

stik identificerer

mængder og priser

ekskl. efterbetalin-

ger

Fangstmængder til

direkte eksport

baseres på fangst-

statistik, priser på

Skattestyrelsens

data

bindelse med kvotekontrol. Denne opgørelse indeholder alene

mængder og danner udgangspunkt for mængderne i Grønlands

Statistiks statistik ”Fangst af fisk og skaldyr i havgående fiske-

ri”. Mængder til direkte eksport kendes også fra eksportstati-

stikken. Værdierne på direkte eksport kendes både fra eksport-

statistikken og for afgiftspålagte fiskeprodukter fra Skattestyrel-

sen og gennemsnitspriser kan dermed beregnes ud fra de sam-

menhørende værdier og mængder. I det følgende anvendes

mængder for fangst til direkte eksport fra Grønlands Statistiks

”Fangst af fisk og skaldyr i havgående fiskeri”, hvor priser for

fangst til direkte eksport baseres på Skattestyrelsens opgørelser

for skalrejer. For andre fiskeprodukter end skalrejer anvendes de

beregnede priser fra eksportstatistikken.

Eksportmængder fra Grønland, importmængder til Danmark og

mængder over videreeksport frem til slutmarkedet, evt. via mel-

lemlande, baseres på udenrigshandelsstatistikkerne. Priser på

dansk import fra andre lande end Grønland, på den totale danske

eksport, samt på import i modtagerlande baseres på udenrigs-

handelsstatistik.

Derimod er priser på eksport fra Grønland og på dansk import

fra Grønland, beregnet som enhedsværdier af offentliggjorte

mængder og værdier, ikke anvendelige til projektet og giver ik-

ke et realistisk billede af værdikæderne. Årsagen er, at fiskepro-

dukter, der af Royal Greenland A/S eksporteres fra Grønland til

Danmark, handles under specielle vilkår, som defineret i Dob-

beltbeskatningsaftalen mellem Grønland og Danmark. Royal

Greenland A/S overfører løbende sine varer fra Grønland til

Danmark i deres økonomisystem, for at opnå fuld transparens

over værdikæden, men juridisk overføres varerne til de faktiske

salgspriser (markedspriser, jf. transfer pricing reglerne om pris-

fastsættelse af kontrollerede transaktioner). Der handles inden

for samme virksomhed, dvs. inden for samme juridiske enhed,

der både har afdelinger i Grønland og Danmark. Fra denne juri-

diske enhed indrapporteres eksportpriser løbende til værdiansæt-

telser svarende til en intern lagerflytning. Den løbende værdian-

sættelse korrigeres dog efterfølgende, således overførsler ende-

Udenrigshandels-

statistik anvendes

... men offentlig-

gjorte eksport-

værdier er ikke

anvendelige

ligt svarer til de faktiske salgspriser juridisk. Royal Greenland

A/S anvendelse af transfer pricing reglerne er indrettet således,

at de i videst mulige omfang tilgodeser Royal Greenland A/S og

herved Grønland. En konsekvens heraf er, at for at undgå risiko-

en for at blive dobbeltbeskattet, er datterselskabet Royal Green-

land Seafood A/S skudt ind mellem moderselskabet og de øvri-

ge datterselskaber i lande som Grønland ikke har dobbeltbeskat-

ningsaftaler med.

De offentliggjorte

enhedsværdier be-

tydeligt lavere end

de faktiske salgs-

priser

Den løbende værdiansættelse, som er de enhedsværdier der of-

fentliggøres, har imidlertid vist sig at være væsentligt lavere end

værdier, der anvender de faktiske salgspriser. Således udgjorde

den offentliggjorte gennemsnitlige eksportpris i 2013 på skalre-

jer 17,28 kr./kg. mod en faktisk salgspris på 23,69 kr./kg., sva-

rende til en forskel på 37 %. For pillede rejer er priserne 35,69

og 43,88 kr./kg. (23 % forskel) og for hel frosset hellefisk 25,29

og 31,15 kr./kg. (også 23 % forskel). Efter 2013 er forskellen

stigende. Også for torsk er prisen er de offentliggjorte gennem-

snitlige eksportpriser lavere end de faktiske salgspriser, forskel-

len er dog mindre end for rejer og hellefisk. Som følge af for-

skellen mellem de faktiske salgspriser og de offentliggjorte en-

hedsværdier, indberetter Royal Greenland A/S kvartalsvis de

faktiske salgspriser, som dog alene offentliggøres som indeks.

Værdiansættelsen lever fuldt ud op til gældende internationale

retningslinjer for udenrigshandelsstatistik, men enhedsværdierne

i eksporten, beregnet på grundlag af offentliggjorte mængder og

værdier, har dermed begrænset anvendelighed.

På dette grundlag har de store grønlandske eksportører velvilligt

accepteret, at et gennemsnit af deres endelige salgspriser i Dan-

mark for de produkter, der eksporteres fra Grønland til Danmark

indgår i nærværende rapport. Disse endelige salgspriser vurderes

at være mere præcise og anvendes derfor som grundlag for både

grønlandsk eksport og dansk import fra Grønland. For eksport af

skalrejer kendes prisen fra Skattestyrelsen, hvorfor denne an-

vendes. Denne er med 27,43 kr./kg. endnu højere end oven-

nævnte.

Selskabernes fak-

tiske salgspriser

anvendes

Det harmoniserede

system

Produkter, der indgår i udenrigshandelsstatistikkerne, klassifice-

res efter det Harmoniserede System, som anvendes globalt til

udenrigshandelsstatistik og toldbehandling. Dette indeholder ca.

500 fiskeprodukter. De grønlandske fiskeprodukter analyseret i

denne rapport er defineret i bilag 1.

For skalrejer opgøres koldtvandsrejer særskilt fra andre rejear-

ter. For pillede rejer kan der derimod ikke skelnes mellem

koldtvandsrejer og andre arter. Derimod kendes oprindelsesland.

Den følgende analyse er således baseret på, at pillede rejer fra

Grønland, Canada og andre nordeuropæiske lande er koldt-

vandsrejer, hvor pillede rejer med anden oprindelse er varmt-

vandsrejer. Der handles andet end koldtvandsrejer og varmt-

vandsrejer, men omfanget er beskedent i Europa, hvorfor denne

skelnen vurderes rimelig. For pillede rejer skelnes endvidere

mellem pakkede og upakkede rejer. Pillede pakkede rejer hand-

les i pakninger under 2 kg samt vakuumpakket, dvs. det er fær-

digpakkede pillede rejer klar til detailsalg. Pillede upakkede re-

jer handles i pakninger over 2 kg og kræver typisk ompakning,

inden de kan sælges i supermarkederne.

Mængde og pris ved forarbejdning i Danmark baseres på stati-

stikken "Industriens salg af produkter af egen produktion".

Forbruget af rejer i Danmark baseres på GfK forbrugerScan.

Mængde og værdi kendes for ca. 2000 repræsentative hushold-

ninger og disse opskaleres til den danske befolkning. Der er en

vis underrapportering. I 2013 vurderes 63 % af disse hushold-

ningers forbrug at være afrapporteret, hvorfor der også opskale-

res i forhold til underrapportering. Der kan ikke skelnes mellem

koldtvandsrejer og andre rejer. Forbrug af rejer i Storbritannien i

mængde og værdi, opdelt på koldtvandsrejer og varmtvandsre-

jer, baseres på Seafish Industry Authoritys offentliggjorte stati-

stik over britisk detailsalg af fiskeprodukter.

Denne rapport er som udgangspunkt funderet på offentliggjort

statistik. Det har under arbejdet imidlertid vist sig, at eksportpri-

ser, beregnet som enhedsværdier af offentliggjorte mængder og

Koldtvandsrejer

med skal kendes,

pillede koldt-

vandsrejer kendes

ud fra oprindelses-

land

Rejer pakkede < 2

kg er pakkede,

større pakker be-

nævnes upakkede

Forarbejdning i

Danmark

Forbrug af rejer

kendes i Storbri-

tannien og Dan-

mark

Datagrundlaget

vurderes at give et

reelt billede af

værdikæderne

værdier, på eksport fra Grønland til Danmark ikke er anvendeli-

ge til projektet, hvorfor de store fiskeeksportører velvilligt har

accepteret, at gennemsnit af deres faktiske salgspriser kan an-

vendes. For skalrejer er dog anvendt eksportpriser fra Skattesty-

relsen. Det er forfatternes opfattelse, at det anvendte datagrund-

lag giver et reelt billede af værdikæderne for grønlandske fiske-

produkter, som ikke tidligere har været udarbejdet. Offentlig-

gjort statistik undervurderer, med for lave eksportværdier, be-

tydningen af den grønlandske fiskerisektor. Dette problem er

nogenlunde imødegået i denne rapport. Med henblik på at for-

bedre fremtidens udenrigshandelsstatistik, foreslås reviderede

principper for indsamling af grønlandsk udenrigshandelsstatistik

i kapitel 6.

2.3. Rejer

Værdikæden for rejer i Grønland

Fangst af rejer

83.300 tons til 1,5

mia. kr.

Grønlandske fiskere fangede i 2013 83.300 tons rejer i grøn-

landsk farvand til en værdi af 1,5 mia. kr. Fangsten bestod både

af indhandlede rejer og rejer eksporteret direkte fra de havgåen-

de fartøjer. Lidt over halvdelen af den totale fangst stammede

fra de havgående fartøjer, det kystnære fiskeri udgjorde resten.

Indhandlingen til fabrikkerne på land udgjorde 45.000 tons, jf.

Grønlands Statistiks indhandlingsstatistik, til en værdi af 414

mio. kr. (inkl. efterbetalinger på 85 mio. kr.), mens 43.600 tons,

(svarende til 1,0 mia. kr.) blev forarbejdet ombord på de havgå-

ende fartøjer og eksporteret direkte.

Figur 2.1 viser, at den samlede eksport af rejer var 55.300 tons

til en værdi af 1,8 mia. kr. Rejer udgør således omkring halvde-

len af værdien af den totale grønlandske eksport af alle varer.

Pillede rejer udgjorde ca. en tredjedel af mængden, skalrejer to

tredjedele. Eksportprisen på pillede rejer var knap 43,88 kr./kg,

mens den for skalrejer var 27,34 kr./kg. Danmark er eneste afta-

ger af grønlandske rejer.

Indhandling

Eksport på 55.300

tons, svarende til

1,8 mia. kr.

Eksportpriser

Figur 2.1.

Værdikæden for rejer i Grønland, 2013.

Indhandling

Mængde: 44.936 tons

Værdi:

414, inkl. bonus 85 mio. kr.

Pris:

7,33 kr./kg, ekskl. 1,89 kr./kg.

Anden fangst havg. fartøjer

Mængde: 38.370 tons

Værdi:

1.049 mio. kr.

Pris:

27,34 kr./kg.

Fangst

Mængde: 83.306 tons

Værdi:

1.463 mio. kr., inkl. bonus 85 mio. kr.

Pris:

16,55 kr./kg., ekskl. bonus 1,02 kr./kg.

Eksport

Mængde:

Værdi:

Pris:

55.332 tons

1.826 mio. kr.

33,01 kr./kg

Eksport, pillede

Mængde:

Værdi:

Pris:

Eksport, skalrejer

Mængde:

36.388 tons

Værdi:

995 mio. kr.

Pris:

27,34 kr./kg

18.945 tons

831 mio. kr.

43,88 kr./kg

Danmark

Noter:

1. Prisen for den del af de havgående fartøjers fangst som eksporteres direkte i form

af skalrejer antages at være på samme niveau som den direkte eksportpris på skalre-

jer, idet 95 % af fangsten eksporteres direkte.

2. Den totale fangst udgøres af summen af indhandling (inkl. bonus i form af efter-

betalinger) og direkte eksport af skalrejer fra havgående fartøjer.

Kilder: Grønlands Statistiks Udenrigshandel, korrigeret jf. afsnit 2.2 (for eksport og

for den del af fangsten, der eksporteres direkte), og Indhandlingsstatistik.

Værdikæden for rejer i Danmark

Dansk import af

koldtvandsrejer på

79.000 tons til 2,7

Figur 2.2 viser, at Danmarks import af koldtvandsrejer, både

skalrejer og pillede rejer, jf. Eurostat, var 79.000 tons til en vær-

di på 2,7 mia. kr. i 2013. Mere end 90 % af både mængden og

mia. kr.

Omkring 80 % af

dansk rejeimport

er koldtvandsre-

jer, 58 % er fra

Grønland

værdien blev importeret fra lande uden for EU.

Importen af skalrejer (koldtvandsrejer) var 1,3 mia. kr., hvor

importen af pillede rejer udgjorde 1,4 mia. kr. Herudover impor-

terede Danmark andre arter af rejer, primært varmtvandsrejer,

for 608 mio. kr., heraf skalrejer for 288 mio. kr. og pillede rejer

for 320 mio. kr. Omkring 82 % af værdien af de rejer, der im-

porteres til Danmark, er således koldtvandsrejer. 58 % af den

totale forsyning af rejer til Danmark stammer fra Grønland.

Danmark importerede primært koldtvandsrejer med skal fra

Grønland, hvorfra importen i 2013 var 39.100 tons til en værdi

på 1 mia. kr. Importen fra Canada var på 5.600 tons til en værdi

af 133 mio. kr.

Af den danske import af pillede rejer på 1,7 mia. kr. stammer

849 mio. kr. fra Grønland og 463 mio. kr. fra Canada. Den øvri-

ge import af pillede rejer består af både koldtvandsrejer, varmt-

vandsrejer og en række andre rejearter. Disse stammede fra

blandt andet USA (jordanirejer), Tyskland, Island, Vietnam,

Storbritannien, Polen og Kina, der alle udgjorde 2-4 % af im-

portværdien. Hvor Grønland er dominerende, men ikke den ene-

ste, leverandør på det danske marked for skalrejer, er den danske

import af pillede rejer mere spredt på både leverandørlande og

rejearter.

Prisen på importerede grønlandske skalrejer var 27,43 kr./kg.,

mens rejer importeret til Danmark fra Canada havde en gennem-

snitspris på 23,76 kr./kg. Gennemsnitsprisen på de pillede fær-

digpakkede rejer fra Grønland var 43,88 kr./kg og 45,63 kr./kg

for de pillede upakkede canadiske rejer. De færdigpakkede pil-

lede rejer fra Grønland importeres i pakninger under 2

kg./vakuumpakket, hvor importen fra Canada består af rejer i

pakninger på mere end 2 kg. som kræver ompakning, før de kan

sælges i supermarkederne. Dvs. på trods af, at Grønland leverer

pillede rejer færdigpakket, hvor canadiske rejer kræver ompak-

ning, er prisen for de grønlandske pillede rejer lavere end for de

canadiske rejer.

Grønland og i

mindre grad Ca-

nada primære op-

rindelseslande

Grønland domine-

rende leverandør

af skalrejer til

Danmark, leve-

rancer af pillede

rejer mere spredt

Prisforskel på

grønlandske og

canadiske rejer

Fra Grønland im-

porteres færdig-

pakkede pillede

rejer, canadiske

pillede rejer kræ-

ver ompakning

Dansk fangst af

koldtvandsrejer

var 5.600 tons

Forarbejdning af

rejer i Danmark

på 17.600 tons til

1,2 mia. kr.

De danske fangster af rejer udgjorde 8.500 tons (FAO). 5.600

tons var koldtvandsrejer (Pandalus

Borealis)

primært fanget i

Skagerrak til en værdi af 171 mio. kr. som vist i figur 2.2.

Importen, og i mindre omfang også de danske fangster, udgør

således råvaregrundlaget for den danske forarbejdningsindustri.

Som det fremgår af figur 2.2, udgjorde mængden og værdien af

forarbejdede rejer 17.600 tons til en værdi på 1,2 mia. kr., sva-

rende til en gennemsnitspris på 65,48 kr./kg (Danmarks Stati-

stik).

Mængdemæssigt bestod forarbejdningen af rejer i Danmark i

2013 primært i vakuumpakning (71 %), efterfulgt af produkter i

pakninger på under 2 kg (26 %). Forarbejdningen i Danmark be-

står således primært i at ompakke skalrejer og pillede rejer til

mindre pakker/vakuumpakker, som kan sælges direkte til slut-

forbrugerne. Danmark videreforarbejder også en vis mængde

rejer til produktformen rejer i lage.

Rejer i pakninger på mindre end 2 kg indbragte den højeste ki-

lopris på 71,94 kr., hvor vakuumpakkede rejer blev solgt til

63,74 kr./kg.

Forarbejdning

Danmark er pri-

mært ompakning

Vakuumpakkede

rejer opnår en pris

på 64 kr./kg.

Figur 2.2.

Import, i alt

Mængde:

Værdi:

Pris:

Danmarks import, fangst, forarbejdning, forbrug og eksport af koldtvandsrejer 2013.

78.677 tons

2.728 mio. kr.

34,64 kr./kg

Import, pillede rejer

Mængde: 31.448 tons

Værdi:

1.418 mio. kr.

Pris:

45,09 kr./kg

Grønland

Mængde: 19.342 tons

Værdi:

849 mio. kr.

Pris:

43,88 kr./kg

Canada

Mængde: 10.158 tons

Værdi:

463 mio. kr.

Pris:

45,63 kr./kg

Andre

Mængde: 1.948 tons

Værdi:

106 mio. kr.

Pris:

54,32 kr./kg

Import, skalrejer

Mængde: 47.228 tons

Værdi:

1.310 mio. kr.

Pris:

27,73 kr./kg

086

Fangst

Mængde:

Værdi:

Pris:

5.649 tons

171 mio. kr.

30,32 kr./kg

Detail

Mængde: 5.115 tons

Værdi:

420 mio. kr. (ekskl. moms)

Pris:

82,12 kr./kg (ekskl. moms)

Eksport, pillede rejer

Mængde: 24.785 tons

Værdi:

1.428 mio. kr.

Pris:

57,62 kr./kg

Grønland

Mængde: 39.058 tons

Værdi:

1.071 mio. kr.

Pris:

27,34 kr./kg

Canada

Mængde: 5.594 tons

Værdi:

133 mio. kr.

Pris:

23,76 kr./kg

Andre

Mængde: 2.576 tons

Værdi:

105 mio. kr.

Pris:

40,88 kr./kg

Forarbejdning

Mængde:

Værdi:

Pris:

17.649 tons

1.156 mio. kr.

65,48 kr./kg

Eksport, i alt

Mængde: 84.226 tons

Værdi:

3.165 mio. kr.

Pris:

39,77 kr./kg

Eksport, skalrejer

Mængde: 59.442 tons

Værdi:

1.737 mio. kr.

Pris:

29,23 kr./kg

Eksport, skalrejer

Sverige

Mængde: 15.858 tons

Værdi: 519 mio. kr.

Pris: 32,74 kr./kg

Norge

Mængde: 4.396 tons

Værdi: 188 mio. kr.

Pris: 42,65 kr./kg

Andre

Mængde: 22.804 tons

Værdi: 584 mio. kr.

Pris: 25,61 kr./kg

Kina

Mængde: 10.705 tons

Værdi: 301 mio. kr.

Pris: 28,08 kr./kg

Rusland

Mængde: 5.679 tons

Værdi: 146 mio. kr.

Pris: 25,71 kr./kg

Eksport, pillede rejer

Storbritannien

Sverige

Mængde: 7.086 tons Mængde 4.888 tons

Værdi: 339 mio. kr. Værdi: 293 mio. kr.

Pris: 47,92 kr./kg

Pris: 59,86 kr./kg

Tyskland

Mængde: 4.279 tons

Værdi: 248 mio. kr.

Pris: 57,86 kr./kg

Andre

Mængde: 5.222 tons

Værdi: 338 mio. kr.

Pris: 64,67 kr./kg

Italien

Mængde 3.310 tons

Værdi: 211 mio. kr.

Pris: 63,67 kr./kg

Noter: 1. Som følge af, at der for pillede rejer ikke skelnes mellem koldtvands-

rejer og andre rejer, er i ”Andet” alene inkluderet import med oprindelse i

Norden og Storbritannien, hvorfra der primært eksporteres koldtvandsrejer.

2. Eksporten af pillede rejer består både af koldtvandsrejer og andre

rejer. Der kan ikke skelnes imellem disse. Den angivne eksport af koldtvandsrejer

er derfor skønnet, baseret på at 82 % af den totale eksport af pillede rejer er

koldtvandsrejer, som det ud fra oprindelsesland skønnes at være i importen.

Kilde: Eurostats Trade Database (import og eksport, med dansk import fra Grøn-

land korrigeret), Danmarks Statistik (fangst og forarbejdning) samt GfK

ConsumerScan (forbrug).

Dansk per capita-

forbrug på knap

0,9 kg rejer til 75

kr.

Det samlede forbrug af rejer i Danmark var ifølge GfK Consu-

merScan 5.115 tons til en værdi af 420 mio. kr. (ekskl. moms),

som det fremgår af figur 2.2. Dette svarer til en gennemsnitlig

pris på 82 kr./kg. Per capita-forbruget i Danmark var på 0,9 kg

rejer i 2013 (levende vægt, hele året), hvilket svarer til et for-

brug til en værdi af knap 75 kr. (ekskl. moms). Det er således

kun en lille del af de grønlandske rejer, der spises i Danmark,

langt hovedparten videreeksporteres.

Værdikæden for rejer efter Danmark

Eksport af koldt-

vandrejer på

84.200 tons til en

værdi af 3,2 mia.

kr.

Danmark eksporterede 98.363 tons rejer i 2013, bestående af

både koldtvandsrejer, varmtvandsrejer og andre arter af rejer,

samt af både skalrejer og pillede rejer, til en samlet værdi af 3,9

mia. kr. Heraf skønnes koldtvandsrejer at udgøre 84.226 tons til

en værdi af 3,2 mia. kr., svarende til 82 % af værdien. Eksporten

af koldtvandsrejer med skal udgør 59.442 tons og 1,7 mia. kr.,

hvor eksporten af pillede koldtvandsrejer ikke opgøres særskilt,

men skønnes til 1,4 mia. kr., såfremt andelen af koldtvandsrejer

i den totale eksport af pillede rejer er som i importen. I figur 2.2

indgår alene koldtvandsrejer.

Den samlede danske rejeeksport var fordelt på en række lande,

hvor Sverige, Storbritannien, Italien og Norge var de vigtigste

modtagerlande i 2013. 64 % af eksporten af koldtvandsrejer går

til EU. Udenfor EU var Japan, Kina og Rusland de vigtigste af-

tagere.

Eksporten af koldtvandsrejer med skal indbragte en gennem-

snitspris på 29,23 kr./kg. Pillede rejer (af alle arter) opnåede en

gennemsnitspris på 57,62 kr./kg, hvor pillede rejer i pakninger

på under 2 kg indbragte 73,42 kr./kg, mens pillede rejer i pak-

ninger på over 2 kg indbragte 54,33 kr./kg.

Storbritannien er et af de vigtigste eksportlande for Danmark.

Ifølge data fra skotske Seafish Industry Authority havde briterne

et forbrug på knap 21.000 tons koldtvandsrejer til en værdi på

ca. 1,8 mia. kr. Dette svarer til en kilopris på 85,13 kr. Forbruget

Sverige, Storbri-

tannien, Italien og

Norge vigtigste af-

tagere

Pillede rejer ek-

sporteret til 58

kr./kg

Britisk per capita-

forbrug 0,6 kg til

59 kr., næsten ens

forbrug af koldt-

vandsrejer og

varmtvandsrejer

af varmtvandsrejer var en smule lavere målt i mængder og lå på

17.000 tons til en værdi af knap 2 mia. kr. Prisen på varmt-

vandsrejer var således lidt højere med 117,40 kr/kg. Dette svarer

til et per capita forbrug af koldtvandsrejer på 0,32 kg, hvor for-

bruget af varmtvandsrejer var 0,27 kg. Det samlede forbrug af

rejer er således 0,59 kg. Forbrugsdata er ikke tilgængelige fra de

øvrige aftagerlande.

Udvikling

Grønlands ek-

sportmængder af

skalrejer faldende

siden 2005, priser

kraftigt stigende

siden 2009

Grønlands eksport af skalrejer er afbilledet i figur 2.3 for perio-

den 2000-2015. På den venstre akse ses mængden, hvor man på

den højre akse kan aflæse prisen. Eksportmængden steg indtil

2005, hvor den var øget med næsten 60 % i forhold til år 2000.

Denne stigning blev ledsaget af et prisfald, hvor prisen indtil

2005 faldt væsentligt. Den eksporterede mængde aftog igen fra

2006 og var i 2015 under niveauet for år 2000. Prisen er stigen-

de i perioden 2009-2015, fra 14,66 kr./kg i 2009 til 38,45 i 2015,

svarende til en stigning på mere end 150 %. De sidste ca. 5-6 år

har således indbragt særdeles høje priser på skalrejer på ver-

densmarkedet, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med de fal-

dende mængder, men også normalisering af markederne efter

finanskrisen og udbudsforhold for varmtvandsrejer.

Figur 2.3.

Grønlands eksport af skalrejer, 2000-2015.

Kilde: Grønlands Statistiks Udenrigshandel med korrigerede priser.

Grønlands ek-

sportmængder af

pillede rejer kraf-

tigt faldende siden

2010, priser kraf-

tigt stigende i

samme periode

Grønlands eksportmængder af pillede rejer for perioden 2000-

2015 er vist i figur 2.4. Eksportpriserne er også vist, dog alene

for perioden 2010-2015, hvor data er tilgængelige. Eksportmøn-

steret er forskelligt fra skalrejer, idet eksportmængden først sti-

ger fra 2003-2008. Eksportmængden var i 2008 80 % over

2000-niveauet. I perioden 2011-2015 faldt mængden igen sva-

rende til et niveau under år 2000. Eksportpriserne for pillede re-

jer er, som for skalrejer, kraftigt stigende i perioden 2010-2015.

I 2015 er prisen dobbelt så høj som i 2010.

Figur 2.4.

Grønlands eksport af pillede rejer, 2000-2015.

Kilde: Grønlands Statistiks Udenrigshandel

Dansk import af

koldtvandsrejer

med skal fra

Grønland faldende

siden 2005

Importmængden af koldtvandsrejer med skal til Danmark i peri-

oden 2000-2015 fordelt på Grønland og andre lande er vist i fi-

gur 2.5. Det fremgår, at mængden fra Grønland steg fra 2000-

2006, hvorefter den aftager til et niveau svarende til år 2000 i

2015. Importprisen fra Grønland viser den modsatte tendens og

falder fra 2000-2006. Herefter har prisen været stigende og lå i

2015 næsten dobbelt så højt som i år 2000.

Figur 2.5.

Danmarks import af koldtvandsrejer med skal

2000-2015.

Kilde: Eurostats Trade Database, Skattestyrelsen.

Dansk import fra

andre faldt i 2007-

2011, men er svagt

stigende herefter

Udviklingen i importen af koldtvandsrejer med skal til Danmark

fra andre lande, eksklusiv Grønland, består primært af rejer fra

Canada. I perioden fra 2000-2007 er mængden nogenlunde kon-

stant, men herefter falder den til et niveau svarende til lidt under

halvdelen af 2000-niveauet. Prisen følger det modsatte mønster,

hvor den stiger mellem 2008 og 2015 til 33 kr./kg, næsten det

dobbelte af prisniveauet i 2000.

Betragtes importen af pillede rejer fra Grønland i figur 2.6, ses

det, at importen steg 50 % fra 2000 til 2008, hvorefter den faldt

tilbage på et niveau næsten svarende til niveauet i år 2000. Im-

portprisen er mere end fordoblet i perioden 2010-2015.

Dansk import af

pillede koldtvands-

rejer toppede i

2008

Figur 2.6.

Danmarks import af pillede koldtvandsrejer

2000-2015.

Kilde: Eurostats Trade Database.

Dansk import af

pillede koldt-

vandsrejer fra an-

dre faldende, pri-

ser kraftigt stigen-

Dansk eksport af

koldtvandsrejer

med skal følger

dansk import, da

Danmark er mel-

lemstation

Importen af pillede koldtvandsrejer til Danmark fra andre lande

end Grønland viser overordnet set samme tendens, dog med et

fald i importmængden i 2005-2006. Prisen var faldende/konstant

indtil 2009, hvorefter den har været kraftigt stigende og i 2015

næsten fordoblet i forhold til 2009.

Overordnet set fulgte eksporten af koldtvandsrejer med skal, il-

lustreret i figur 2.7 nedenfor, det samme mønster som importen.

Den eksporterede mængde steg i perioden 2003-2007, mens pri-

sen faldt. Den eksporterede mængde faldt igen og var i 2015 til-

bage på niveau med mængden i år 2000. Prisen steg igen fra

2009, og endte i 2015 på knap 40 kr./kg, hvilket var næsten 70

% højere end niveauet i år 2000. Udviklingen afspejler, at

Danmark er et mellemland, hvor der importeres med henblik på

reeksport, og hvor omfanget af forarbejdning omend eksisteren-

de er beskedent.

Figur 2.7.

Danmarks eksport af koldtvandsrejer med skal,

2000-2015.

Kilde: Eurostats Trade Database

For pillede rejer

følger dansk ek-

sport også impor-

ten

Figur 2.8 viser eksporten af pillede koldtvandsrejer i 2000-2015.

Eksporten af pillede rejer kendes ikke særskilt for koldtvandsre-

jer og er derfor skønnet. Skønnet er baseret på, at andelen af

koldtvandsrejer i eksportmængden af pillede rejer er som i im-

porten. Den eksporterede mængde steg fra 2000-2007, ligesom

for skalrejer, hvorefter den faldt frem til 2015 til samme niveau

som i år 2000. Eksportprisen faldt i perioden 2000-2009, hvoref-

ter den steg kraftigt til 84 kr./kg i 2015, hvilket er næsten en

fordobling af prisen i forhold til prisen i år 2009.

Figur 2.8.

Danmarks eksport af pillede koldtvandsrejer,

2000-2015.

Kilde: Eurostats Trade Database.

2.4. Hellefisk

Værdikæden for hellefisk i Grønland

Fangst på 34.900

tons hellefisk i

2013

Fangsterne af hellefisk af grønlandske fiskere udgjorde i 2013

34.900 tons til en værdi af 611 mio. kr. Fangsten bestod af både

indhandlede hellefisk og hellefisk eksporteret direkte fra de

havgående fartøjer. En fjerdedel af fangsterne eksporteredes di-

rekte fra de havgående fartøjer.

Figur 2.9.

Grønlandsk fangst, indhandling og eksport af

hellefisk 2013.

Indhandling

Mængde: 25.346 tons

Værdi: 382 mio. kr., inkl. bonus 9 mio kr.

Pris: 14,71 kr./kg., ekskl 0,34 kr./kg.

Anden fangst havg. fartøjer

Mængde:

9.475 tons

Værdi:

229 mio. kr.

Pris:

31,15/20,63 kr./kg

Fangst

Mængde:

Værdi:

Pris:

34.921 tons

611 mio. kr.

17,50 kr./kg

Eksport

Mængde:

Værdi:

Pris:

28.206 tons

903 mio. kr.

32,01 kr./kg

Eksport, frosset filet

Mængde: 2.125 tons

Værdi: 139 mio. kr.

Pris: 65,19 kr./kg

Eksport, andet

Mængde: 4.644 tons

Værdi: 96 mio. kr.

Pris: 20,63 kr./kg.

Eksport, hel frosset fisk

Mængde: 21.437 tons

Værdi: 668 mio. kr.

Pris: 31,15 kr./kg

Noter: 1. Prisen for den del af de havgående fartøjers fangst, som eksporteres direk-

te, antages at være på samme niveau som de direkte eksportpriser på hellefisk. 2/3-

dele af fisken antages eksporteret direkte uden hoved til en pris på 31,15 kr./kg. Ho-

vedet antages at udgøre 1/6-del af fisken og denne eksporteres til en pris på 20,63

kr./kg.

2. Den totale fangst udgøres af summen af indhandling (inkl. bonus i form af efter-

betalinger) og direkte eksport af frosset hel hellefisk fra havgående fartøjer.

Kilder: Grønlands Statistiks fangst-, indhandlings- og udenrigshandelsstatistik (kor-

rigeret).

Eksport af 28.000

tons til en værdi

på 0,9 mia. kr.

Eksporten af hellefisk udgjorde 28.200 tons i 2013 til en værdi

på 903 mio. kr., svarende til ca. en fjerdedel af den totale grøn-

landske eksport af alle varer. Eksporten bestod af hele frosne

hellefisk, frosset filet, samt andet, hvor andet inkluderer hoveder

mv. Målt i vægt, bestod tre fjerdedele af hele frosne hellefisk,

hvor forarbejdningen primært består af ”J-cut”, hvor hoved og

hale fjernes. Både den hele fisk samt hoved og hale indfryses og

eksporteres primært til det asiatiske marked. Eksportprisen for

hele frosne hellefisk var 31,15 kr./kg, hvor prisen på frosne file-

ter udgjorde 65,19 kr./kg. og prisen på andet 20,63 kr./kg.

Frosset hel fisk for

668 mio. kr. udgør

3/4-dele af eksport

af hellefisk

Grønlands eksport af hellefisk går via Danmark. Eksporten be-

stod hovedsageligt af frosne hele hellefisk, svarende for 668

mio. kr. Den resterende del af eksporten udgjorde frosset filet

for 139 mio. kr. og andet (hoveder mv.) for 96 mio. kr.

Værdikæden for hellefisk i Danmark

Dansk import på

31.200 tons sva-

rende til 1,0 mia.

kr.

Grønland forsyner

90 % af det danske

marked for helle-

fisk, frosset hel

fisk vigtigst

Figur 2.10 viser Danmarks import, forarbejdning og eksport af

hellefisk i 2013. Det fremgår af figuren, at Danmarks import af

hellefisk var på 31.200 tons til en værdi af omtrent 1,0 mia. kr.

Importen af frosne hele hellefisk udgjorde 23.380 tons til en

værdi af 730 mio. kr., hvor importen af ferske hele hellefisk var

1.100 tons til en værdi af 27 mio. kr. Dansk import af frosset fi-

let af hellefisk opgøres ikke særskilt, men sammen med andre

fiskearter. Den præcise import kendes derfor ikke. Imidlertid vi-

des, hvor meget der eksporteres fra Grønland til Danmark, og

dette er vist i figuren. Frosset filet udgør 2.125 tons til en værdi

af 139 mio. kr. Andet hellefisk (primært hoveder), som også er

registreret som filet, udgør 4.644 tons til 96 mio. kr. Der formo-

des også at være import af filet af hellefisk fra andre lande,

hvorfor den danske import er undervurderet. Imidlertid vurderes

Grønland at være langt den vigtigste leverandør, og importen

vurderes at være tæt på den reelle import. Af de tilgængelige

importtal leverer Grønland 90 % af den totale danske import-

værdi af hellefisk

Danmark importerede primært hellefisk fra Grønland og Norge,

med Grønland som langt det vigtigste oprindelsesland. Grøn-

landske hellefisk havde en importværdi af 903 mio. kr., mens

norske hellefisk udgjorde en mindre andel på 1.900 tons til en

værdi af 53 mio. kr. Grønland leverer udelukkende frosne og

forarbejdede hellefisk, hvor Norge var det primære oprindelses-

land for fersk hellefisk.

I gennemsnit blev hele frosne hellefisk importeret til en pris på

31,24 kr./kg. Importprisen på frosne grønlandske produkter var

Grønland og Nor-

ge største leveran-

dørlande

Importpris for he-

le frosne fisk fra

Grønland på

samme niveau som

fra andre lande

på samme niveau som dem fra Norge og Færøerne.

Danmark havde i 2013 ingen fangster af hellefisk.

Lille mængde hel-

lefisk forarbejdes i

Danmark

Af den importerede mængde hellefisk til Danmark, blev der kun

forarbejdet en mindre andel i form af røget hellefisk, svarende til

861 tons til en værdi af 63 mio. kr., svarende til en gennemsnit-

lig pris på 72,80 kr./kg.

Der haves ikke præcise tal for forbruget af hellefisk i Danmark.

Imidlertid oplyser industrien, at forbruget har været i tilbage-

gang over det seneste årti, og at det bedre har kunnet betale sig

at eksportere til Asien. Danskerne formodes ikke at have en be-

talingsvillighed, der modsvarer betalingsvilligheden i Japan og

Kina. Det danske forbrug vurderes således at være lille, omend

eksisterende, bl.a. i form af røget hellefisk.

Forbrug af helle-

fisk i Danmark

ukendt, men for-

modentligt lille

Figur 2.10.

Import, i alt

Mængde:

Værdi:

Pris:

Danmarks import, forarbejdning og eksport af hellefisk 2013.

Eksport, i alt

Mængde:

35.161 tons

Værdi:

1.182 mio. kr.

Pris:

33,62 kr./kg

Eksport, frossen hel

Mængde:

27.082 tons

Værdi:

875 mio. kr.

Pris:

32,33 kr./kg

Kina

Mængde:

Værdi:

Pris:

Vietnam

Mængde:

Værdi:

Pris:

Taiwan

Mængde:

Værdi:

Pris:

Andre

Mængde:

Værdi:

Pris:

Eksport, fersk hel

Mængde: 1.004 tons

Værdi: 37 mio. kr.

Pris:

36,72 kr./kg

Eksport, røget

Mængde: 306 tons

Værdi: 35 mio. kr.

Pris:

113,92 kr./kg

Videreeksport frosset filet fra GR

Mængde: 2.125 tons

Værdi: 139 mio. kr.

Pris:

65,19 kr./kg

Videreeksport andet/hoveder fra GR

Mængde: 4.644 tons

Værdi: 96 mio. kr.

Pris:

20,63 kr./kg

31.222 tons

992 mio. kr.

31,77 kr./kg

Import, fersk hel

Mængde:

1.073 tons

Værdi:

27 mio. kr.

Pris:

24,91 kr./kg

Import, frosset filet fra GR

Mængde:

2.125 tons

Værdi:

139 mio. kr.

Pris:

65,19 kr./kg

Import andet (hoveder) fra GR

Mængde:

4.644 tons

Værdi:

96 mio. kr.

Pris:

20,63 kr./kg

Import, frossen hel

Mængde:

23.380 tons

Værdi:

730 mio. kr.

Pris:

31,24 kr./kg

Grønland

Mængde:

Værdi:

Pris:

Norge

Mængde:

Værdi:

Pris:

Færøerne

Mængde:

Værdi:

Pris:

Andre

Mængde:

Værdi:

Pris:

Forarbejdning

Mængde: 861 tons

Værdi:

63 mio. kr.

Pris: 72,80 kr./kg

21.437 tons

668 mio. kr.

31,15 kr./kg

11.929 tons

347 mio. kr.

29,05 kr./kg

981 tons

31 mio. kr.

31,57 kr./kg

6.127 tons

205 mio. kr.

33,39 kr./kg

658 tons

21 mio. kr.

31,20 kr./kg

3.670 tons

129 mio. kr.

35,27 kr./kg

305 tons

11 mio. kr.

36,89 kr./kg

5.356 tons

195 mio. kr.

36,38 kr./kg

Kilde: Eurostat Trade Database (import og eksport) og Danmarks Statistik (forarbejdning).

Værdikæden for hellefisk efter Danmark

Eksport af om-

kring 35.000 tons

til omkring 1,2

mia. kr.

I 2013 eksporterede Danmark omkring 35.000 tons hellefisk til

en værdi af omkring 1,2 mia. kr. fordelt på produktformerne hel

frosset, fersk hel, frosset filet, røget og andet. Den præcise dan-

ske eksport af frosne hele hellefisk og anden hellefisk opgøres

ikke separat og kendes derfor ikke. På dette grundlag er det an-

taget, at den danske import af disse produktformer fra Grønland

videreeksporteres fuldt ud. Det vurderes at langt hovedparten

eksporteres, men der kan dog være en mindre afsætning af disse

i Danmark. Imidlertid er det danske marked beskedent og vurde-

res at have været faldende de senere år med betydeligt stigende

afsætning i Asien.

Hel frossen hellefisk er med tre fjerdedele af eksportværdien

klart det vigtigste eksportprodukt. Frosset filet, fersk, røget og

andet er af mindre betydning.

Størstedelen (85 %) af hele frosne hellefisk gik til lande udenfor

EU. Kina, Vietnam og Taiwan var langt de vigtigste aftagere

med hhv. 347, 205 og 129 mio. kr. Dette svarede til mængder på

hhv. 11.900, 6.100 samt 3.700 tons. Disse tre lande tilsammen

udgjorde således 75 % af eksportværdien og 80 % af mængden.

Frankrig og Tyskland var de vigtigste aftagerlande mht. fersk

hellefisk, mens Tyskland var langt den største aftager af røget

hellefisk.

Frosset hel helle-

fisk udgør ¾-dele

af eksporten

Kina, Vietnam og

Taiwan vigtigste

aftagere af frosne

hellefisk

Frankrig og Tysk-

land vigtigste

markeder for fersk

og røget hellefisk

Udvikling

Grønlands fangst

og Danmarks im-

port af hellefisk

kraftigt stigende i

2000-2015

Da den danske import og eksport af hellefisk hovedsagelig be-

står af hele frosne hellefisk er der i den følgende udviklingsbe-

skrivelse af den danske import og eksport taget udgangspunkt i

denne produktform. Importmængder er vist for hele frosne hel-

lefisk i figur 2.11 for perioden 2000-2015. Importpriser fremgår

også, dog alene for 2010-2015, hvor data har været tilgængelige.

Det fremgår, at Danmarks import har været stigende siden 2002,

Opdyrkning af de

asiatiske markeder

giver siden 2010

samtidig højere

priser

og i 2013 var den knap tre gange større end i år 2000, både målt

i mængde og værdi. Årsagen til denne stigning er større fangster

af hellefisk i Grønland, hvor de totale fangster steg fra 25.000

tons i år 2000 til 39.000 tons i 2014 (FAO 2015), svarende til

mere end 50 %. Importprisen stiger med 60 % fra 2010-2015,

samtidig med stigende mængder. Årsagen hertil formodes ho-

vedsageligt at være, at industrien har formået at opdyrke nye

markeder for hellefisk i Asien, primært Japan og Kina

Figur 2.11.

Danmarks import af hele frosne hellefisk

2000-2015.

Kilde: Eurostats Trade Database og Grønlands Statistik, Udenrigshandelsstatistik,

korrigeret.

Lille omfang af

forarbejdning af

hellefisk i Dan-

mark, også lille

forbrug

Den eksporterede mængde af frossen hellefisk i 2015 var om-

kring fire gange større end i år 2000, mens prisen var steget med

knap 50 %, som vist i figur 2.12. Både for priser og mængder

følger udviklingen i import og eksport hinanden over tid, hvilket

skyldes, at der ikke, udover lidt røgning, foregår meget forar-

bejdning af hellefisk i Danmark. Eksporten stiger dog mere end

importen, hvorfor forbruget i Danmark vurderes at være falden-

de i perioden, da der ikke fanges hellefisk.

Figur 2.12.

Danmarks eksport af hele frosne hellefisk

2000-2015.

Kilde: Eurostats Trade Database.

Stor vækst i af-

sætningen af grøn-

landsk hellefisk på

de asiatiske mar-

keder

I figur 2.13 ses der nærmere på udviklingen i eksporten af hele

frosne hellefisk fra Danmark, fordelt på hvilke lande der modta-

ger den danske eksport. Det fremgår, at der eksporteres nogen-

lunde konstante mængder til traditionelle aftagerlande indenfor

EU, mens nye aftagerlande, som Kina, Vietnam og Taiwan, af-

tager stadig større mængder. I perioden fra 2000-2015 øgedes

eksportmængden til Kina, Vietnam og Taiwan fra blot 109 tons

til knap 21.000 tons.

Figur 2.13.

Danmarks eksportmængde af hele, frosne

hellefisk fordelt på lande 2000-2015, tons.

Kilde: Eurostats Trade Database

2.5. Torsk

Fangst af 25.400

tons torsk til en

værdi på 154 mio.

kr.

Som det fremgår af figur 2.14 nedenfor, havde Grønland en

samlet fangst af torsk på 25.400 tons til en værdi af 154 mio. kr.

Derudover blev der fanget en mindre mængde fjordtorsk på 60

tons. Større havgående fartøjer stod for 10.700 tons af fangsten

til en værdi på 91 mio. kr., hvor en del af fiskeriet foregår i Ba-

rentshavet, mens 14.800 tons til en samlet værdi på 63 mio. kr.

blev indhandlet.

Grønland eksporterede 9.700 tons torsk til en værdi af 142 mio.

kr. Af den samlede eksportmængde bestod to tredjedele af hele

frosne torsk og en fjerdedel af frosset filet. Herudover blev ek-

sporteret tørret/saltet torsk og andet (som bl.a. indeholder tor-

skehoveder).

Eksport af 9.700

tons til 142 mio.

kr., heraf 2/3-dele

hele frosne torsk

Eksportpris hele

frosne torsk 11,24

kr./kg.

Eksportprisen for hele frosne torsk var i 2013 i gennemsnit

11,24 kr./kg, mens den for frosset filet var 21,82 kr./kg. Saltet

og tørret torsk blev eksporteret til 25,38 kr./kg.

Figur 2.14.

Grønlandsk fangst, indhandling og eksport af

torsk 2013.

Anden fangst havg. fartøjer

Mængde:

10.700 tons

Værdi:

91 mio. kr.

Pris:

8,49 kr./kg

Indhandling

Mængde:

Værdi:

Pris:

14.740 tons

63 mio. kr.

4,28 kr./kg

Fangst

Mængde:

Værdi:

Pris:

25.440 tons

154 mio. kr.

6,05 kr./kg

Eksport

Mængde:

Værdi:

Pris:

9.706 tons

142 mio. kr.

14,63 kr./kg

Eksport, frosset filet

Mængde:

2.353 tons

Værdi:

50 mio. kr.

Pris:

21,82 kr./kg

Eksport, hele frosne

Mængde: 6.599 tons

Værdi:

73 mio. kr.

Pris:

11,24 kr./kg

Eksport, saltet/tørret

Mængde: 754 tons

Værdi:

19 mio. kr.

Pris:

25,38 kr./kg

Noter:

1. Den totale fangst udgøres af summen af indhandling og direkte eksport af frosset

hel torsk fra havgående fartøjer.

2. Inkl. områder i Grønland udenfor Grønlands jurisdiktion

Kilder: Grønlands Statistiks fangst-, indhandlings- og udenrigshandelsstatistik (kor-

rigeret).

Danmark impor-

terede 87.000 tons

torsk til 2,1 mia.

kr.

Danmark importerede 87.200 tons til en værdi af knap 2,1 mia.

kr. Importen bestod af en række forskellige torskeprodukter. He-

le ferske torsk og fersk torskefilet udgjorde hhv. 37.400 tons og

8.000 tons, hele frosne torsk og frosset torskefilet udgjorde

18.800 tons og 6.200 tons, hvor import af tørret/saltet torsk ud-

Grønlands rolle på

de internationale

torskemarkeder

marginal

Norge er vigtigste

forsynerland

gjorde 15.700 tons. Målt i værdier importeredes for 667 mio. kr.

hele ferske torsk og 459 mio. kr. fersk torskefilet, hvor værdien

for hele frosne torsk var 279 mio. kr. og for frosset torskefilet

208 mio. kr. Der importeredes for 509 mio. kr. tørret/saltet

torsk. Markedet for frosset torsk (hel og filet) udgør således 487

mio. kr. svarende til en fjerdedel af den totale danske import.

Grønland bidrog med 123 mio. kr. til dette frostmarked for

torsk, svarende til 25 %. Grønland leverer derimod kun en min-

dre andel af den totale danske forsyning af alle torsk, svarende

til 7 %. Modsat for rejer og hellefisk spiller den grønlandske in-

dustri kun en mindre rolle på det danske marked for torsk.

Importen af torsk er karakteriseret ved at være spredt på flere

oprindelseslande end importen af rejer og hellefisk. Overordnet

set er Norge dog klart det land, Danmark importerer den største

mængde torsk fra. Den samlede importværdi fra Norge var 964

mio. kr. med en tilhørende mængde på 42.100 tons. Efter Norge

fulgte Tyskland og Grønland.

Der blev i Danmark fanget 21.200 tons torsk i 2013. Disse fang-

ster udgør sammen med importen råvaregrundlaget for den dan-

ske hvidfiskeindustri og fiskeengroshandel (trading). I Danmark

blev der forarbejdet torskeprodukter for en værdi af 191 mio.

kr., hvor den anvendte mængde udgjorde 7.400 tons. De totale

danske tilførsler af torsk (dansk fangst og import) udgjorde i

2013 108.000 tons, hvorfor langt hovedparten af importen, 93

%, reeksporteres uden forarbejdning (en vis del forbruges dog

også i Danmark).

Hele frosne torsk og torskefilet, som er det marked, Grønland

hovedsageligt forsyner, importeres til Danmark primært fra

USA, Grønland, Kina, Polen og Norge.

Danmark eksporterede i 2013 84.400 tons torskeprodukter for

en værdi af 2,7 mia. kr. Langt hovedparten eksporteres til andre

EU lande, til hvilke eksporten er meget spredt både i forhold til

produktform og modtagerland. Den danske eksport har nogen-

lunde de samme produktformer som i importen, da forarbejd-

Langt hovedpar-

ten af dansk im-

port af torsk reek-

sporteres

Frossen torsk

kommer bl.a. fra

USA og Grønland

Hovedparten af

dansk eksport af

torsk går til EU

ningen i Danmark er beskeden.

Men frosset filet af

torsk eksporteres

også til Kina

For hel frosset torsk var Kina største modtagerland, hvor en be-

tydelig del indgår som råvaregrundlag for den kinesiske fiskein-

dustri, som bl.a. fileterer torsk og reeksporterer til markederne i

USA, EU og Japan. Produktion i nogle fiskefabrikker i Kina er

outsourcet produktion fra europæiske og danske virksomheder

Den gennemsnitlige pris for de forskellige produkter svinger

med forarbejdningsgraden, og med om fisken er frosset eller

fersk. Det billigste produkt var således hele frosne torsk, der

blev eksporteret til 13,30 kr./kg i gennemsnit, mens hele ferske

torsk opnåede 25,56 kr./kg. Grønlandske torsk forsyner frost-

markedet, hvor priserne generelt er væsentligt lavere end på

ferskmarkedet.

Grønlands eksport af hele frosne torsk er afbilledet i figur 2.15

for perioden 2000-2015 for mængder og for 2010-2015 for pri-

ser. Bortset fra et fald i 2009 er mængderne stigende over hele

perioden, men dog stadig på et meget lavt niveau sammenlignet

med fiskeriet i 1960’errne og 1970’erne. Priserne er svingende

og vurderes at følge priserne på det europæiske hvidfiskemar-

ked, som beskrives i kapitel 4. I hvilket omfang de forholdsvis

lave grønlandske priser kan forøges, via fokus på fangsthåndte-

ring ombord på fartøjerne, er ikke vurderet.

Eksportprisen for

de forskellige pro-

dukter afhænger

af forarbejdnings-

graden

Grønlandsk fangst

og eksport af torsk

stigende

Figur 2.15.

Grønlands eksport af hele frosne torsk,

2000-2015.

Kilde: Grønlands Statistik, Udenrigshandelsstatistik, korrigeret.

3. Konkurrenternes værdikæder

3.1. Indledning

Markedsandele for

Grønland og kon-

kurrenter identifi-

ceres på slutmar-

kederne

I kapitel 2 blev grønlandske fiskeprodukters vej fra fangst og i

nogle tilfælde forarbejdning i Grønland via Danmark til slut-

markederne gennemgået. I nærværende kapitel identificeres

Grønlands og konkurrenternes markedsandele på disse slutmar-

keder. Endvidere identificeres de vigtigste lande globalt, der ud-

over Grønland/Danmark, producerer, dvs. fanger og opdrætter,

rejer, hellefisk og torsk.

I det følgende gennemgås først datagrundlag og definitioner,

hvorefter slutmarkederne for hhv. rejer, hellefisk og torsk analy-

seres.

Kapitlets indhold

3.2. Datagrundlag og definitioner

Analysens ud-

gangspunkt er of-

fentlig tilgængelig

international fi-

skeristatistisk for

2013

Analysen af konkurrenternes værdikæder baseres på offentlig

tilgængelig international fiskeristatistisk. Grønlands og konkur-

renternes markedsandele identificeres på grønlandske fiskepro-

dukters slutmarkeder baseret på udenrigshandelsstatistik. Ud-

gangspunktet er samme år som i analysen af grønlandske værdi-

kæder, dvs. 2013. For slutmarkeder i EU anvendes udenrigshan-

delsstatistik fra Eurostat, for Norge fra Statistisk Sentralbyrå og

for andre lande, herunder de asiatiske fra Verdenshandelsorgani-

sationen. I alle udenrigshandelsstatistikkerne er varer defineret

ud fra ”det harmoniserede system”. Der henvises til afsnit 2.1

for en beskrivelse heraf for EU-landene.

Norge følger samme vareopdeling, bortset fra at koldtvandsrejer

og hesterejer alene opgøres samlet. Men da hesterejer er af lille

betydning i forhold til koldtvandsrejer i Norge, giver dette kun

en lille usikkerhed.

Norsk statistik

Statistik for de

asiatiske lande

For de asiatiske lande, der aftager hellefisk, anvendes importda-

ta fra Verdenshandelsorganisationens International Trade Stati-

stics Database. For Kina kendes importen af hele frosne helle-

fisk, hvor tilsvarende import til Taiwan består af både hellefisk

og helleflynder samlet. Da importen af helleflynder formodes

lille, vurderes det dog ikke at påvirke resultaterne betydeligt.

For Vietnam opgøres importen af hele frosne hellefisk ikke sær-

skilt og kan ikke analyseres. Dette er også tilfældet for frosset

filet af hellefisk, der ikke kan analyseres for nogen af de tre lan-

de. Imidlertid handles hellefisk primært som frosset hel fisk,

hvorfor statistikken dækker hovedparten af markedet.

Endelig benyttes data fra FN's fødevare- og landbrugsorganisa-

tion (FAO) som kilde til den globale produktion af rejer, helle-

fisk og torsk. Disse oplysninger indsamles af FAO, baseret på

nationale opgørelser af produktion af arter og er opgjort for både

fangster og opdræt.

Global fangst og

opdræt baseret på

FAOs statistik

3.3. Rejer

Global produktion

af rejer på 7,9 mio.

tons - lidt over

halvdelen er op-

drætsrejer

4 % af global pro-

duktion er koldt-

vandsrejer

Den globale produktion af rejer består af både vildtfangede og

opdrættede rejer og udgjorde i 2013 omtrent 7,9 mio. tons.

Vildtfangede rejer udgjorde 3,6 mio. tons (45 %), hvor opdrættet

af rejer var 4,3 mio. tons. (55 %). Opdræt spiller således en be-

tydelig rolle i den globale produktion af rejer (FAO 2016a-c).

Koldtvandsrejer udgjorde kun en mindre andel af den totale

produktion af rejer. Fangsten af koldtvandsrejer var 287.100

tons, svarende til 4 % af den totale produktion. Halvdelen af

koldtvandsrejerne blev landet af Canada, en tredjedel af Grøn-

land og mindre andele af Norge, Island og andre lande (FAO

2016b).

Varmtvandsarterne

penaeus monodon

penaeus vannamei

ud-

gjorde 219.600 tons, og disse stammer primært fra Indien og In-

9 % af global pro-

duktion er vildt-

fangede varmt-

vandsrejer

donesien. Udover disse to arter fiskes også andre

penaeus-arter.

Den totale fangst af alle

paneaus-arter

udgjorde 750.800 tons

(FAO 2016b), svarende til 9 % af den globale produktion.

Penaeus-arterne

(varmtvandsrejer) er de eneste rejearter, der

blev produceret i betydeligt omfang i opdræt.

Penaeus-arterne

udgjorde 4,3 mio. tons. De to arter

penaeus monodon

penae-

us vannamei

udgjorde heraf 4,0 mio. tons, svarende til 93 % af

produktionen. Langt den største andel af disse arter af varmt-

vandsrejer blev produceret i Asien. Kina var den største produ-

cent med 1,5 mio. tons, efterfulgt af Indonesien med 0,6 mio.

tons og Vietnam med 0,4 mio. tons, samt Thailand, Ecuador og

Indien (FAO 2016c).

Markedsandele på eksportmarkeder

I det følgende identificeres Grønlands/Danmarks markedsandele

for rejer på de vigtigste slutmarkeder for grønlandske rejer.

Gennemgangen baseres på tabel 3.1, hvor EU27s (dvs. EU28,

ekskl. Danmark) totale import også fremgår.

Sverige

Sverige importerede for 1,6 mia. kr. rejeprodukter, hvoraf koldt-

vandsrejer med skal udgjorde 643 mio. kr. og pillede rejer 832

mio. kr., Varmtvandsrejer med skal udgjorde en mindre andel

svarende til 94 mio. kr.

Danmark var det vigtigste oprindelsesland for den svenske im-

port af koldtvandsrejer med skal. Sverige aftog for 516 mio. kr.

fra Danmark, dvs. 80 % af den svenske import kom fra Dan-

mark. Der var også en mindre import fra Norge og Estland.

For varmtvandsrejer med skal var Danmark også største leve-

randør. Herefter fulgte Vietnam og Belgien.

Penaeus monodon

Penaeus van-

namei

opdræts-

produktion 4,0

mio. tons, Kina er

største producent

Svensk import af

rejer på 1,6 mia.

kr.

Danmark største

leverandør af

koldtvandsrejer

med skal

Mindre import af

varmtvandsrejer

med skal

Danmark også vig-

tigste leverandør

af pillede rejer

Danmark var også den vigtigste handelspartner for Sverige med

hensyn til pillede rejer. Sverige importerede for 305 mio. kr. af

disse rejeprodukter fra Danmark og for 232 mio. kr. fra Norge.

Marokko var også en betydelig leverandør. Hvor importen af

pillede rejer fra Danmark og Norge i hovedsagen består af

koldtvandsrejer, vurderes importen fra Marokko primært at være

hesterejer og evt. varmtvandsrejer.

Sverige efterspør-

ger primært

koldtvandsrejer,

Grøn-

land/Danmarks

markedsandel er

54 %

Grønlandske rejer er en vigtig vare i Sverige med den danske

markedsandel på 54 % af den totale forsyning af rejer. Sverige

er således også langt overvejende et marked for koldtvandsrejer.

Varmtvandsrejer og hesterejer sælges også, men kun i mindre

mængder. Afsætningen af koldtvandsrejer i Sverige, både skal-

rejer og pillede rejer, vurderes at have været i betydelig vækst

over det seneste årti.

Norge

Norge importerede for 787 mio. kr. rejeprodukter, hvoraf 356

mio. kr. var koldtvandsrejer med skal, 109 mio. kr. varmtvands-

rejer med skal og 322 mio. kr. pillede rejer.

Danmark var vigtigste oprindelsesland for norsk import af

koldtvandsrejer med skal, hvorfra der blev importeret for 163

mio. kr.

Norsk import af

rejer for 787 mio.

kr.

Danmark største

leverandør af

koldtvandsrejer

med skal

Vietnam vigtigste

leverandør af

varmtvandsrejer

med skal

Canada vigtigste

leverandør af pil-

lede rejer

Vietnam var det vigtigste oprindelsesland, hvad angår varmt-

vandsrejer med skal med 55 mio. kr., efterfulgt af Indien og

Bangladesh.

For pillede rejer var Canada langt det vigtigste leverandørland

med 157 mio. kr., svarende til knap halvdelen af importværdien.

Herefter kom Danmark med 63 mio. kr. (20 %) og USA med 32

mio. kr.

Hvor Norge tidligere var nettoeksportør af rejer, har de senere

års svigtende rejefangster medført, at det har været nødvendigt

at importere rejer. Som i Sverige efterspørges primært koldt-

vandsrejer og kun i mindre omfang varmtvandsrejer. For koldt-

vandsrejer med skal er Grønland/Danmark dominerende, hvor

Norge efterspørger

primært koldt-

vandsrejer, skal-

rejer fra Grønland

/Danmark, pillede

rejer fra Canada

Canada har en markedsandel på 49 % på pillede rejer.

Storbritannien

Storbritannien importerede rejer for 4,9 mia. kr., heraf udgjorde

koldtvandsrejer med skal kun en mindre andel på 113 mio. kr.

Varmtvandsrejer med skal spillede en større rolle i Storbritanni-

en end i Sverige og Norge, og udgjorde 1,5 mia. kr. Importen af

pillede rejer, bestående af både koldtvandsrejer og varmtvands-

rejer, var knap 2,5 mia. kr.

Britisk import på

4,9 mia. kr., halv-

delen var pillede

rejer, kun få

koldtvandsrejer

med skal

Danmark største

leverandør af

koldtvandsrejer

med skal

Indien og Thailand

største leverandør

af varmtvands-

rejer med skal

Canada største le-

verandør af pillede

rejer

I Storbritannien

afsættes både

varmt- og koldt-

vandsrejer, Cana-

da dominerende

Der blev importeret for 41 mio. kr. koldtvandsrejer med skal fra

Danmark, samt mindre fra Frankrig og Spanien.

Indien var den vigtigste leverandør af varmtvandsrejer med skal,

hvorfra der importeredes for 404 mio. kr. Importen fra Thailand

udgjorde for 340 mio. kr. og fra Vietnam for 155 mio. kr.

Canada var den vigtigste leverandør af pillede rejer, hvorfra im-

portværdien udgjorde 747 mio. kr. Importen fra Thailand ud-

gjorde for 627 mio. kr. og fra Danmark for 238 mio. kr.

Modsat i Norge og Sverige er Storbritannien et marked, hvor

varmtvandsrejer dominerer, men hvor der også er en betydelig

import af koldtvandsrejer. Der importeres både skalrejer og pil-

lede rejer fra Danmark, men Canada har en væsentlig større

markedsandel i Storbritannien end Danmark.

Italiensk import

for 2,9 mia. kr.,

varmtvandsrejer

Italien

Italiens samlede import af rejer udgjorde for 2,9 mia. kr., hvoraf

koldtvandsrejer med skal var på 105 mio. kr., mens varmtvands-

rejer med skal udgjorde for 1,4 mia. kr. Der importeredes pillede

med skal domine-

rende

rejer for 238 mio. kr. De resterende 1,2 Mia kr. (som ikke indgår

i tabel 3.1) udgøres af skalrejer, der hverken er koldtvandsrejer

eller varmtvandsrejer. Den vigtigste af disse er hesterejer.

Der blev importeret for 31 mio. kr. koldtvandsrejer med skal fra

Spanien og for 25 mio. kr. fra Danmark.

Lille import af

koldtvandsrejer

med skal

Canada største le-

verandør af

varmtvandsrejer

med skal

Danmark største

leverandør af pil-

lede rejer

Ecuador var den helt dominerende leverandør af varmtvands-

rejer med skal, hvorfra der leveredes for 815 mio. kr. Importen

fra Spanien udgjorde 111 mio. kr. og importen fra Vietnam 83

mio. kr.

Pillede rejer udgør en mindre del af forsyningen af det italienske

rejemarked. På dette marked er Danmark største forsynerland

med 95 mio. kr., efterfulgt af Belgien og Holland.

Italien efterspør-

ger primært

varmtvandsrejer,

men også import

af koldtvandsrejer

Modsat i Nordeuropa er varmtvandsrejer dominerende i Italien.

Importen består hovedsageligt af varmtvandsrejer med skal, med

Ecuador som den helt dominerende leverandør. Der er også en

mindre import af pillede rejer, hvor den største leverandør er

Danmark.

Tabel 3.1.

Import af rejer til EU og Danmarks vigtigste aftagerlande, 2013.

Aftager

Koldtvands-

rejer med

skal

EU27, ekskl. DK

Total

Danmark

Spanien

Holland

mio.kr.

1.475

49 %

14.603

23 %

14 %

10 %

8.159

14 %

12 %

11 %

Sverige

Total

Danmark

Norge

Estland

Total

Danmark

Vietnam

Belgien

Total

Danmark

Norge

Marokko

mio.kr.

643

80 %

13 %

28 %

19 %

17 %

832

37 %

28 %

13 %

Norge

Total

Danmark

Grønland

Færøerne

Total

Vietnam

Indien

Bangladesh

Total

Canada

Danmark

USA

mio.kr.

356

27 %

19 %

15 %

109

50 %

19 %

12 %

322

49 %

20 %

10 %

Storbritannien

Total

Danmark

Frankrig

Spanien

Total

Indien

Thailand

Vietnam

Total

Canada

Thailand

Danmark

mio.kr.

113

36 %

14 %

1.550

26 %

22 %

10 %

2.468

30 %

25 %

10 %

Italien

Total

Spanien

Danmark

Frankrig

Total

Ecuador

Spanien

Vietnam

Total

Danmark

Belgien

Holland

mio.kr.

105

30 %

24 %

23 %

1.373

59 %

238

40 %

16 %

10 %

Varmtvands-

rejer med

skal

Total

Ecuador

Indien

Bangladesh

Pillede rejer

Total

Thailand

Holland

Danmark

Kilde: Eurostat Trade Database samt Norges Statistisk Sentralbyrå.

3.4.

Hellefisk

Global produktion

Global fangst på

121.200 tons, ingen

opdræt, Grønland

dominerende

Den globale fangst af hellefisk var 121.200 tons i 2013. Grøn-

land var den største fangstnation med 34.900 tons, svarende til

knap en tredjedel af den globale fangst. Rusland og Island fan-

gede hhv. 26.900 og 15.000 tons. Der eksisterer ikke opdræt af

hellefisk af væsentlig betydning, selvom der i Norge har været

eksperimenteret hermed. Lande indenfor EU fangede 13.800

tons, såvel som der også i Canada og Norge var et betydeligt fi-

skeri.

Markedsandele på eksportmarkeder

Fokus på Kina og

Taiwan, data fra

Vietnam er ikke

tilgængelige

I det følgende identificeres Grønlands/Danmarks markedsandele

for hellefisk på de vigtigste slutmarkeder i Kina, Vietnam og

Taiwan. Da der ikke haves tilgængelig statistik for Vietnam,

analyseres dette marked ikke. Gennemgangen baseres på tabel

3.2.

Tabel 3.2.

Import af hele, frosne hellefisk til Kina og

Taiwan, 2013.

Kina

Total

Danmark

Rusland

Norge

mio. kr.

565

34 %

19 %

11 %

Taiwan

Total

Danmark

Canada

Island

mio. kr.

247

43 %

25 %

17 %

Kilde: World Trade Organization, International Trade Statistics Database.

Kinas import af

hele frosne helle-

fisk 565 mio. kr.,

34 % fra Grøn-

land

Kina

Kina importerede for 565 mio. kr. hele frosne hellefisk i 2013.

Grønland/Danmark var største leverandør, hvorfra der importe-

redes for 193 mio. kr., svarende til 34 %. Derefter fulgte Rus-

land med 105 mio. kr. og Norge med 64 mio. kr.

Taiwans import af

hele frosne helle-

fisk 247 mio. kr.,

42 % fra Grøn-

land

Hellefisk sælges

primært i Asien

Taiwan

Importen af hellefisk og helleflynder til Taiwan lød på 247 mio.

kr. Grønland/Danmark var også her den største leverandør med

104 mio. kr. (42 %), efterfulgt af Canada med 63 mio. kr. og Is-

land med 42 mio. kr.

Det globale marked for hellefisk er, modsat for koldtvandsrejer,

primært lokaliseret i Asien. Afsætningen i Europa er meget be-

skeden. Hellefisk vurderes at have få substitutter, jf. kapitel 4

formodentligt alene Patagonian Toothfish, og hellefisk fanges

kun af ganske få lande. Det udgør således et internationalt ni-

chemarked, som er blevet succesfuldt opdyrket over det seneste

årti af den grønlandsk/danske fiskeindustri. I dette årti er afsæt-

ningen skiftet fra primært at være Europa til primært at være

Asien.

3.5.

Torsk

Global produktion

Global fangst af

torsk var 1,8 mia.

tons

De globale fangster af torsk udgjorde i 2013 i alt 1,8 mio. tons.

Torskefangsterne består af både atlanterhavstorsk og stillehavs-

torsk. Atlanterhavstorsk udgjorde 1,4 mio. tons, mens fangsterne

af stillehavstorsk var 464.400 tons.

Torsk opdrættes også. Norge har været førende med et årligt op-

dræt på ca. 20.000 tons. Torskeopdræt har imidlertid været i til-

bagegang i de senere år, som følge af dårlig rentabilitet, og i dag

er torskeopdræt helt ubetydeligt.

Norge fangede den største mængde af atlanterhavstorsk med

475.000 tons, efterfulgt af Rusland med 436.500 tons. Fangster

fra begge lande stammer primært fra torskebestanden i Barents-

havet. Islands fangster udgjorde 236.500 tons, og EU-landenes

samlede fangster var 142.100 tons. Tidligere var der også et væ-

sentligt fiskeri i Nordvestatlanten inkl. grønlandske farvande.

Torskeopdræt

ubetydeligt

Største fangster af

atlanterhavstorsk

af Norge og Rus-

land

Dette fiskeri er i dag, 25 år efter kollapset af torskefiskeriet ved

bl.a. Grand Bank ud for New Foundland i 1992, stadig yderst

beskedent.

Største fangster af

stillehavstorsk af

USA

USA havde i 2013 de største fangster af stillehavstorsk med

309.400 tons, efterfulgt af Rusland med 79.000 tons og Japan

med 63.200 tons.

Markedsandele på eksportmarkeder

Dansk eksport til

alle EU lande, fo-

kus på de tre vig-

tigste

Torsk forsyner det

store europæiske

hvidfiskemarked

Danmark eksporterer forskellige produkter af torsk til alle EU-

lande i større eller mindre grad. I det følgende er valgt at fokuse-

re på Danmarks og konkurrenters markedsandele alene på de tre

vigtigste slutmarkeder i Frankrig, Portugal og Italien.

Torsk indgår på det store europæiske hvidfiskemarked, som og-

så forsynes af kuller, sej, kulmule og Alaska pollack, samt af

opdrættet pangasius og tilapia. Der vurderes at være en vis sub-

stitution mellem disse arter, jf. kapitel 4, hvorfor priserne på

torsk bestemmes af udbud og efterspørgsel efter alle arterne.

Torsk spises i alle EU lande, hvor de øvrige arter forbruges mere

lokalt. Således er hovedmarkedet for kuller Storbritannien, hvor

de bl.a. sælges fra Fish and Chips Shops, sej sælges primært i

Frankrig, Alaska pollack har hovedmarked i Tyskland og ho-

vedmarkedet for kulmule er i Sydeuropa. Torsk indgår på tværs

af Europa.

Frankrig

Frankrig importerede for 1,3 mia. kr. torsk og er Danmarks stør-

ste eksportmarked for torsk. Frossen filet udgjorde lidt over

halvdelen af importværdien med 683 mio. kr., efterfulgt af tør-

ret/saltet torsk for 193 mio. kr. og hele ferske torsk for 179 mio.

kr.

Frossen filet stammede primært fra Holland, Kina og Polen,

mens tørret/saltet torsk primært importeredes fra Spanien, Por-

tugal og Sverige. Importen af fersk torsk kommer bl.a. fra Stor-

britannien, Sverige og Spanien.

Frankrigs import

af torsk var 1,3

mia. kr., hele fros-

ne torsk vigtigst

Holland største le-

verandør af torsk

til Frankrig

Portugals import

af torsk var 2,8

mia. kr., tør-

ret/saltet torsk vig-

tigst

Sverige største le-

verandør

Portugal

Portugal, som var Danmarks næstvigtigste eksportmarked for

torsk, importerede for 2,8 mia. kr., hvoraf for 1,8 mio. kr. var

tørret/saltet torsk. Dernæst fulgte hele frosne torsk med 759 mio.

kr.

Overordnet set var Sverige, Holland og Spanien de vigtigste le-

verandører af torsk til Portugal. Tørret/saltet torsk importeredes

primært fra Sverige, Holland og Danmark.

Italien

Italien er også et vigtigt eksportland for torsk fra Danmark. Ita-

lien importerede for 1,0 mia. kr., hvoraf importen af tørre-

de/saltede torskeprodukter var 685 mio. kr. Frosne fileter ud-

gjorde for 155 mio. kr.

Ses der overordnet på hele den italienske import af torsk, var

Tyskland største leverandør med 333 mio. kr., efterfulgt af

Danmark med 251 mio. kr.

Italiens import af

torsk var 1,0 mia.

kr., tørret/saltet

torsk vigtigst

Tyskland største

leverandør

4. Prisdannelse for grønlandske fiskepro-

dukter på verdensmarkedet

4.1. Indledning

Formålet er at

analysere prisdan-

nelsen for grøn-

landske fiskepro-

dukter

Formålet med dette kapitel er at forklare, hvad der bestemmer

priserne på grønlandske rejer, hellefisk og torsk. Som vist i kapi-

tel 2 afsættes fiskeprodukter fra Grønland på mange dele af ver-

densmarkedet, hvorfor priserne bestemmes af faktorer på hele

dette marked. Samtidig vil priserne på en art som fx rejer påvir-

kes af konkurrerende produkter, også kaldet substitutter.

Der skelnes i det følgende mellem prisniveau og prisudvikling.

Prisniveauet bestemmes typisk af produktets kvalitet, herunder

om det behandles hensigtsmæssigt ombord på fartøjerne og

igennem værdikæden, samt størrelse af fisken/rejerne. Således

opnås en væsentligt højere kilopris på store fremfor små rejer.

Prisniveauet kan styres af den enkelte virksomhed, idet der ty-

pisk også vil være omkostninger ved at forbedre kvaliteten, som

skal opvejes mod forbedret indtjening. Prisudviklingen bestem-

mes derimod på hele det marked, hvor produktet afsættes.

Markedet udgøres af ”Området

indenfor hvilket priserne dan-

nes”

(Stigler 1969). Markedet udgøres således af det geografi-

ske område, hvorpå priserne på et produkt, fx rejer, varierer ens

over tid. Dvs. hvis priser på fx grønlandske og canadiske rejer

stiger og falder nogenlunde samtidig, dannes priserne på disse

på det samme marked. Markedet kan endvidere bestå af forskel-

lige fiskearter og produkter, som kan substituere hinanden, så-

fremt priserne udvikler sig ens over tid. Udvikler priserne på

koldtvandsrejer og varmtvandsrejer sig ens over tid, dannes dis-

se priser på det samme marked. Der kan være forskel i prisni-

veau, men alligevel vil priserne på to forskellige produkter, eller

på det samme produkt i to forskellige lande, dannes på det sam-

me marked, såfremt priserne ændres ens over tid (Stigler og

Prisniveau be-

stemmes af pro-

duktets kvalitet

Prisudviklingen

bestemmes på

markedet, hvilket

der fokuseres på i

dette kapitel

Definition af mar-

kedet

Sherwin, 1985). Prisudviklingen på markedet vil typisk være

uden for den enkelte virksomheds kontrol.

Prisudviklingen

bestemmes af ud-

bud og efterspørg-

sel på verdens-

markedet

Prisudviklingen bestemmes af udbud og efterspørgsel på hele

markedet. Hele markedet inkluderer de geografiske områder,

hvorpå priserne varierer ens over tid - i mange tilfælde i hele

verden, samt alle de produkter, hvis priser varierer ens over tid.

Da de grønlandske fiskeprodukter afsættes i hele verden, er va-

lutakurserne også afgørende for prisudviklingen.

For at identificere hvilke faktorer, der forklarer prisudviklingen

på grønlandske rejer, hellefisk og torsk, er det således nødven-

digt at opnå et overblik over disse arters geografiske udbredelse

og substitutter. Størrelsen af markederne for koldtvandsrejer er

identificeret i en forskningsartikel, og refereret i det følgende,

ved at udarbejde regressionsanalyser (co-integration) af mar-

kedsintegration for herigennem at finde ud af om priserne på

koldtvandsrejer (pandalus

borealis)

og varmtvandsrejer (panae-

us monodon

panaeus vannemai)

varierer ens over tid, samt

ved at identificere om priserne på koldtvandsrejer på de vigtig-

ste markeder for grønlandske rejer i Europa varierer ens over tid.

Størrelsen af markedet for hellefisk vurderes nedenfor. Der er

ikke udarbejdet formelle analyser, da det vurderes, at hellefisk

har få substitutter. Årsagen til dette er, at hellefisk er en hvid-

fisk, men samtidig er den meget fed, hvilket er en sjælden kom-

bination indenfor fiskeprodukter. Endelig identificeres størrelsen

af markedet for torsk baseret på en lang række eksisterende un-

dersøgelser i forskningslitteraturen af det store internationale

hvidfiskemarked, som torsk er en del af.

I det følgende gennemgås prisdannelse og markedsstruktur for

hhv. rejer, hellefisk og torsk. For hver af de tre arter gennemgås

først markedsstruktur og markedsintegration, hvorefter prisud-

viklingen vises og forklares ved gennemgang af udviklingen i en

række mulige forklarende faktorer. Det understreges, at der ved

prisdannelsen på alle produkter indgår et betydeligt element af

uforudsigelighed. De gennemgåede mulige forklarende faktorer

for prisudviklingen kan derfor kun bidrage til forklaringen, og

Markedsstruktur

og -integration

identificeres

Faktorer, der for-

klarer prisudvik-

ling, identificeres

…men det er

svært at spå om

fremtiden

ikke eksakt forklare prisudviklingen i fremtiden. Et eksempel på

en uforudset begivenhed, der påvirkede prisen på grønlandske

rejer, er finanskrisen, der uden varsel startede i august 2008.

4.2. Rejer

Prisudvikling

Udvikling i ek-

sportpris på grøn-

landske rejer

Udviklingen i den gennemsnitlige månedlige grønlandske ek-

sportpris for skalrejer i perioden 2001-2015 er vist i figur 4.1

sammen med de grønlandske fangster. De grønlandske fangster

inkluderer både indhandling og direkte eksport fra produktions-

trawlerne. De canadiske fangster er også vist. Eksportpriser for

pillede rejer er ikke tilgængelige for hele perioden og er derfor

ikke vist. De vurderes imidlertid at udvikle sig over tid på no-

genlunde samme måde som skalrejer.

Figur 4.1. Eksportpris i løbende priser for grønlandske skal

rejer, samt grønlandsk og canadisk fangst af re-

jer, 2001-2015.

190.000

180.000

170.000

40,00

38,00

36,00

34,00

32,00

30,00

28,00

26,00

24,00

22,00

20,00

18,00

16,00

14,00

12,00

10,00

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

160.000

150.000

140.000

130.000

120.000

110.000

100.000

90.000

80.000

Grønlandsk fangst (tons)

Canadisk fangst (tons)

Grønlandsk eksportpris (kr./kg.)

Kilde: Grønlands Statistik, Udenrigshandel (eksportpris og direkte eksport af skalre-

jer) og Indhandlingsstatistik (indhandlede mængder af grønlandske fangster), samt

FAO Global Capture Production (canadiske fangster).

Rejefangst i Grøn-

Det fremgår, at prisen er faldende i perioden 2001-2004, svagt

land og Canada

påvirker eksport-

prisen på grøn-

landske rejer

stigende indtil 2011, hvorefter priserne stiger meget kraftigt. De

grønlandske fangster udvikler sig præcist modsat. De stiger ind-

til 2005, er nogenlunde konstant indtil 2010, og falder derefter.

Der forekommer således at være en klar sammenhæng mellem

pris og mængde, dvs. når den grønlandske fangst stiger, falder

priserne og omvendt. Imidlertid følger udviklingen i de canadi-

ske fangster nogenlunde de grønlandske. Da Grønland og Cana-

da i høj grad afsætter til de samme slutmarkeder, vurderes at pri-

serne på grønlandske og canadiske rejer udvikler sig ens over tid

og er substitutter, hvorfor det vil være den samlede udvikling i

fangsterne i de to lande, der bestemmer prisudviklingen i Grøn-

land. De to lande forsyner tilsammen 81 % af koldtvandsrejer på

verdensmarkedet.

Sammenhængen mellem den grønlandske eksportpris og fang-

ster kan specificeres ved prisfleksibiliteten af efterspørgslen som

angiver ”den procentvise ændring i prisen, når fangsten stiger 1

%”. Prisfleksibiliteten beskriver efterspørgselseffekten og iden-

tificeres under antagelse af uændret udbud, givet ved kvoterne.

Den estimeres i en regressionsanalyse, hvor prisen forklares ved

fangsterne og en konstant. Estimationen baseres på årlige data

fra 2001-2014, hvor eksportprisen forklares af de samlede reje-

fangster i Grønland og Canada.

Resultatet af analysen viser, at når de totale grønlandske og ca-

nadiske fangster stiger 1 %, medfører det, at den grønlandske

eksportpris falder 0,85 %

. Med Grønlands andel af de totale ca-

nadiske og grønlandske fangster svarer dette til, at hvis de grøn-

landske fangster stiger 1 % uden ændring i de canadiske fang-

Prisfleksibilitet

angiver den pro-

centuelle pris-

mængde sammen-

hæng

… og den er -0,85

% ift. totale grøn-

landske og canadi-

ske fangster

Prisfleksibiliteten er estimeret i følgende model: log(P)=a+b*log(Q), hvor P er den grønlandske

eksportpris, Q er den totale grønlandske og canadiske fangst, a en konstant og b er prisfleksibilite-

ten. Denne angiver, hvor mange procent prisen stiger, hvis mængden falder 1 %. Modellen er identi-

ficeret med årlige data for 2001-2014, og der findes en R

på 0,32. Dette er meget lavt og indebærer,

at resultatet er behæftet med betydelig usikkerhed, hvorfor det skal fortolkes med varsomhed. Om-

vendt indikerer resultatet, at de totale canadiske og grønlandske fangster kan have væsentligt betyd-

ning for prisudviklingen på rejer.

ster, medfører det, at den grønlandske eksportpris falder 0,38

Fangster i Grøn-

land og Canada

forklarer 23 % po-

int af en prisstig-

ning i 2010-2014

på 62 %

Baseret på disse resultater kan priseffekten i 2010-2014 af de

reducerede rejefangster i både Grønland og Canada alt andet lige

beregnes til en prisstigning på 23 %

. Ses alene på de reducerede

grønlandske fangster vil priseffekten, ved uændrede canadiske

fangster, være en prisstigning på 12 %. Årsagen til de faldende

fangster er kvotereduktioner. Den grønlandske eksportpris steg

som gennemsnit over skalrejer og pillede rejer med 62 % i peri-

oden 2010-2014, og fangstudviklingen vurderes således at være

af væsentlig betydning for prisudviklingen, selvom andre fakto-

rer også har betydning. Inflationen i hele perioden var på 8 %.

Konjunkturudviklingen i den grønlandske økonomi er afhængig

af fiskeriet, idet fiskeri, fiskeindustri og engroshandel tilsammen

bidrager med 13 % af værditilvæksten i Grønland i 2011 (Co-

penhagen Economics 2013). Endvidere vurderer Copenhagen

Economics (2013) at hvis fiskeriet helt forsvandt fra Grønland

ville værdiskabelsen falde med 25 % når der heri også tages

højde for afledte effekter. Væksten i Grønlands totale BNP i lø-

bende priser var 7 % i perioden 2010-2014. Da inflationen i pe-

rioden var på samme niveau, var Grønlands BNP i faste priser

således konstant. Fiskerisektorens bidrag steg derimod med 50

%. Rejer udgør hovedgrundlaget for fiskerisektoren og fangster-

ne af disse har i perioden 2010-2014 været faldende og

alt andet

lige

ført til et fald i BNP. Dette mere end opvejes dog af stignin-

gen i rejepriserne. De stigende rejepriser har således afgørende

betydning for, at Grønlands økonomi ikke er endt i recession.

Endvidere konstateres, at sammenhængen mellem grønlandske

fangster af rejer og grønlandske eksportpriser har konjunktur-

stabiliserende effekt.

Prisstigning på re-

jer redder Grøn-

lands økonomi fra

recession

Beregnet som Grønlands andel af de totale canadiske og grønlandske fangster på 45 % af prisflek-

sibiliteten på 0,85, dvs. – 0,38.

Grønlandske fangster af rejer på den vestgrønlandske bestand falder med 32 %, hvor de totale

grønlandske og canadiske fangster falder 27 % i perioden 2010-2014.

Markedsstruktur og integration

Er der substitution

mellem koldt-

vandsrejer og

varmtvandsrejer?

Prisudviklingen på grønlandske eksportpriser på rejer kan imid-

lertid også være afhængig af en lang række andre forhold. Både

på efterspørgselssiden og udbud af evt. substitutter. Vurdering af

disse faktorers effekt på prisen kræver viden om, på hvilket

marked de grønlandske eksportpriser dannes. Udgør markedet

for koldtvandsrejer en niche, hvor der ikke er substitution med

andre produkter? Eller dannes priserne på koldtvandsrejer og fx

varmtvandsrejer på det samme marked, således at det er udbud

og efterspørgsel på hele rejemarkedet, der bestemmer de grøn-

landske priser? Indenfor hvilket geografiske område bestemmes

prisen på koldtvandsrejer? I det følgende rapporteres resultater-

ne af et forskningspapir udarbejdet som grundlag for denne rap-

port, hvori markedssammenhænge mellem koldtvandsrejer og

varmtvandsrejer, samt mellem lande undersøges. Der fokuseres

på de fem vigtigste afsætningsmarkeder for grønlandske rejer,

Danmark, Storbritannien, Sverige, Norge og Italien. Titlen på

forskningspapiret er ”Market integration between cold and

warm water shrimp in Europe”. Forskningspapiret kan rekvire-

res fra forfatterne af denne rapport.

Markedsdata for rejer på de fem markeder er vist i tabel 4.1. Im-

portdata har været tilgængelige for alle fem lande, detailpriser

har imidlertid alene været tilgængelige for Danmark og Storbri-

tannien.

Markedsintegrati-

on mellem koldt-

vandsrejer og

varmtvandsrejer

undersøges

Markedsdata

Tabel 4.1.

Import og detailsalg af koldtvandsrejer og varm-

vandsejer på de vigtigste markeder for koldtvands-

rejer i Europa, årligt gennemsnit, solgt vægt, 2000-

2013

DAN

Mængde (1,000 tons)

SVE NOR UK ITA

DAN

Pris (kr./kg.)

SVE

NOR

ITA

Import

Skalrejer

Koldtvandsrejer

Varmtvandsrejer

Andre rejer

Total

Pillede/upakkede

Koldtvandsrejer

Varmtvandsrejer

Total

Pillede/pakkede

Koldtvandsrejer

Varmtvandsrejer

Andre rejer

Total

Import total

Detailsalg

Koldtvandsrejer

Varmtvandsrejer

22,74

49,53

54,01

24,33

27,38

52,67

62,59

30,44

17,75

60,72

10,29

18,43

37,00

49,24

51,40

49,01

43,42

39,84

44,61

42,00

36,03

44,16

44,46

39,84

53,79

41,40

48,71

101

41,37

38,87

42,82

41,18

28,34

43,64

61,92

45,28

36,93

59,38

51,03

41,93

56,70

25,44

40,73

45,80

123,31

42,75

45,73

64,01

48,34

56,10

43,19

79,37

108,32

77,96

110,41

Noter: 1. Prisniveauet for dansk import af koldtvandsrejer med skal og pille-

de/pakkede rejer er korrigerede, jf. afsnit 2.2. Markedsintegrationsanalysen af pris-

udvikling er gennemført uden korrektion, idet der herigennem opnås en lang tidsse-

rie.

2. Data er ekskl. moms og for årene 2009-2013.

Kilder: Eurostat Trade Database, Norges Statistik Centralbyrå, Seafish, GfK Con-

sumerscan.

Udbuddet

Danmark har den største import af rejer fra primært Grønland,

men også Canada, og disse består langt overvejende af koldt-

vandsrejer. Rejer fra Grønland importeres som skalrejer og pil-

lede/pakkede rejer. Importen fra Canada består overvejende af

pillede/upakkede rejer, hvilket skyldes toldkontingentet for im-

port uden told, som kræver forarbejdning i EU. Denne forar-

bejdning består af ompakning fra store til små pakker. Danmark

er imidlertid ikke slutmarkedet, da der eksporteres til en lang

række lande. Der er også en vis dansk import af skalrejer fra

Canada. Sverige, Storbritannien, Norge og Italien udgør de stør-

ste markeder. I Storbritannien er der et varieret forbrug af rejer,

hvor både koldtvandsrejer og varmtvandsrejer importeres. I Ita-

lien er importen af varmtvandsrejer og andre rejer størst, hvor

koldtvandsrejer er dominerende i Skandinavien.

Priserne

Importpriserne på koldtvandsrejer er i alle tilfælde mindre end

for varmtvandsrejer, såvel som pillede rejer gennemgående er

dyrere per kilo end skalrejer. Priserne på koldtvandsrejer er hø-

jest i Italien, hvor prisen på varmtvandsrejer er højest i Nordeu-

ropa. Priserne er således højest, hvor mængden er lavest og om-

vendt. Detailpriserne er ekskl. moms og ligger på nogenlunde

samme niveau i Danmark og Storbritannien, og både i Danmark

og Storbritannien er priserne højere på varmtvandsrejer end på

koldtvandsrejer.

For disse markeder er der i forskningspapiret ”Market integrati-

on between cold and warm water shrimp in Europe” undersøgt,

om der er markedsintegration, og derved om priserne varierer

ens over tid. Det undersøges, om der er partiel eller perfekt mar-

kedsintegration på lang sigt, eller om det ikke er muligt at iden-

tificere en sammenhæng. Endvidere undersøges om nogle pro-

dukter er svagt eksogene i forhold til andre på kort sigt, dvs. om

der er markedsledere. Markedsintegration undersøges dels mel-

lem priserne på koldtvandsrejer og varmtvandsrejer, dels geo-

grafisk mellem landene. Der søges efter økonometrisk velspeci-

ficerede regressionsmodeller uden misspecifikationsproblemer

ved at starte med ét lag i modellen (en måned) og forøge antallet

af lag indtil der findes en sammenhæng eller indtil 12 måneder.

Der søges blandt modeller med og uden sæsonkorrektion, såvel

som der korrigeres for outliers ved specielle situationer.

Resultater for markedsintegration mellem koldtvandsrejer og

varmtvandsrejer er vist i figur 4.2 for hhv. skalrejer, pille-

de/upakkede rejer og pillede/pakkede rejer på hvert af de fem

hovedmarkeder. Undersøgelser er alene gennemført, hvor data

er tilgængelige for begge type rejer. Koldtvandsrejer er vist med

blå og varmtvandsrejer med rød farve. En linje angiver sam-

menhæng, partiel markedsintegration, hvor en dobbeltlinje inde-

bærer perfekt markedsintegration. En pil angiver retning for evt.

markedsledere.

Perfekt og partiel

markedsintegrati-

on identificeres på

lang sigt

Og markedsledere

på kort sigt findes

Model

Skalrejer, pille-

de/pakkede og pil-

lede/upakkede re-

jer undersøges i

Europa

Figur 4.2. Importmarkedsintegration mellem koldtvandsrejer

og varmtvandsrejer

Skalrejer

Pillede/upakkede

Varmtvandsrejer

11 måneder

Pillede /pakkede

Koldtvandsrejer

Varmtvandsrejer

4 måneder

Danmark

Koldtvandsrejer

Sverige

Koldtvandsrejer

Varmtvandsrejer

1 måned

Norge

Koldtvandsrejer

Varmtvandsrejer

1 måned

Koldtvandsrejer

Varmtvandsrejer

2 måneder

Storbritannien

Koldtvandsrejer

2 måneder

Varmtvandsrejer

Koldtvandsrejer

2 måneder

Varmtvandsrejer

Koldtvandsrejer

Varmtvandsrejer

4 måneder

Italien

Koldtvandsrejer

Varmtvandsrejer

1 måned

Markedsintegration

Perfekt markedsintegration

Markedsleder

Blå = koldtvandsrejer

Rød = varmtvandsrejer

Kilde: Ankemah-Yeboah, I., L. Ståhl and M. Nielsen, Market integration between

cold and warm water shrimp in Europe, forthcoming in

Marine Ressource Econom-

ics

Importmarkeder

for koldtvandsre-

jer og varmt-

vandsrejer tæt in-

tegrerede

Hvor data er tilgængelige findes i alle tilfælde markedsintegrati-

on mellem koldtvandsrejer og varmtvandsrejer. I 8 af 9 tilfælde

er der perfekt integration på importmarkederne i de fem lande.

For skalrejer er koldtvandsrejer markedsleder for varmtvandsre-

jer i Danmark, men det er omvendt i Storbritannien og Italien.

Markedslederskabet følger således markedsandelen. For pillede

/upakkede rejer er koldtvandsrejer markedsleder for varmt-

vandsrejer i Storbritannien, hvor resultaterne ikke er entydige

for pillede/pakkede rejer. Det fremgår endvidere, at resultaterne

er opnået for modeller med 1-11 månedlige lags. Markedsinte-

grationen mellem koldtvandsrejer og varmtvandsrejer er således

meget tæt i alle de undersøgte led i værdikæden.

For at kontrollere tidsaspektet er der gennemført yderligere un-

dersøgelser af markedsintegration på detailmarkedet, hvor der

imidlertid alene har været data tilgængelige for Danmark og

Den grønlandske

eksportpris er

bundet til ver-

densmarkedspri-

sen på varmt-

vandsrejer

Storbritannien. I begge lande findes partiel, men ikke perfekt

markedsintegration med 5 og 1 månedlige lags. Forbrugerne fo-

rekommer således på kort sigt til en vis partiel grad at opfatte en

reje som en reje, uanset om det er en koldtvandsrejer eller

varmtvandsreje. For virksomhederne i værdikæden er markeds-

integrationen meget tæt. Dette indebærer, at den grønlandske

eksportpris på koldtvandsrejer på længere sigt er bundet til ver-

densmarkedsprisen på varmtvandsrejer.

Markedsintegration mellem de fem landes import er også under-

søgt for hhv. koldtvandsrejer og varmtvandsrejer i de forskellige

produktformer. Resultaterne er vist i figur 4.3. Jo flere af bokse-

ne der er forbundet med sorte streget, desto tættere er markeder-

ne forbundet geografisk.

Figur 4.3. Importmarkedsintegration mellem lande for hhv.

koldtvandsrejerog varmtvandsrejer

Geografisk mar-

kedsintegration

Kilde: Ankemah-Yeboah, I., L. Ståhl and M. Nielsen, Market integration between

cold and warm water shrimp in Europe, forthcoming in

Marine Ressource Econom-

ics.

Importmarkeder

delvist integrerede

geografisk, tættest

i Nordeuropa

For varmtvandsrejer med skal er der partiel markedsintegration

mellem alle de fem lande, vist i figuren ved at alle de fem røde

bokse er forbundet med sorte streger. For pillede/pakkede

varmtvandsrejer er markedsintegrationen løsere. For koldtvands-

rejer med skal identificeres partiel markedsintegration mellem

de fire Nordeuropæiske lande, og for pillede/upakkede koldt-

vandsrejer findes partiel integration mellem alle fem lande. For

pillede/pakkede rejer er der perfekt markedsintegration mellem

Italien og Norge, hvortil også Storbritannien og Danmark er par-

tielt tilknyttet. Resultaterne er opnået i modeller med 1-8 må-

nedlige lags, og der er således en forholdsvis hurtig tilpasning til

ændringer i markedet. Den geografiske markedsintegration viser

således en delvis, men ikke perfekt, sammenhæng mellem lan-

dene, med de nordeuropæiske lande bundet lidt tættere sammen

end forholdet til Italien.

Hvad bestemmer prisen?

Prisudviklingen på

rejer påvirkes af

udbud, efterspørg-

sel og valutakurser

Prisudviklingen bestemmes af udbud og efterspørgsel, ligesom

kurserne for de vigtigste valutaer har betydning. På udbudssiden

påvirker fangsterne af grønlandske og canadiske koldtvandsrejer

priserne, men udbuddet af varmtvandsrejer har også betydning

på længere sigt. Den globale forsyning bestående af både fangst

og opdræt af alle rejearter i 2013 og 2014 er vist i tabel 4.2,

sammen med den gennemsnitlige årlige vækst i 2000-2013.

Tabel 4.2. Globalt udbud af rejer

Mængde (1.000 tons)

2013

2014

Global fangst

Koldtvandsrejer

Andre pandalus

Global fangst marine arter

Heraf

Panaeus

Heraf

Panaeus Monodon

Heraf

Panaeus Vanemei

Globalt opdræt marine arter

Heraf

Panaeus Monodon

Heraf

Panaeus Vanemei

Ferskvandsrejer

Fangst

Opdræt

287

3.541

1.220

212

4.320

712

3.289

318

571

261

3.591

1.247

217

4.581

635

3.669

311

496

Årlig vækst (%)

2000-2013

-2

-1

Kilde: FAO Global Capture Production og Global Aquaculture Production

Globalt udbud af

varmtvandsrejer

15 gange større

end koldtvandsre-

jer - globalt udbud

af varmtvandsre-

jer påvirker prisen

på koldtvandsrejer

på lang sigt

Den globale forsyning af koldtvandsrejer (Pandalus

Borealus)

udgjorde i 2013 287.000 tons. Andre Pandalus arter herunder

Pandalus Montague

Pandalus Jordani

udgjorde 51.000 tons,

og har derfor ikke væsentlig betydning for prisen på koldtvands-

rejer. Grønlandske og canadiske rejekvoter er de vigtigste en-

keltfaktorer, der bestemmer fangsten, og herigennem påvirker

priserne. Udbuddet af fangede marine rejer udgjorde globalt 3,5

mio. tons, hvor opdræt var 4,3 mio. tons. Den totale globale for-

syning af ferskvandsrejer var 571.000 tons fra opdræt og

318.000 tons fra fiskeri. Udbuddet af fangede rejer består af en

lang række forskellige arter, hvoraf

Panaeus

arter udgør 1,2

mio. tons, men

Panaeus Vannemei

Panaeus Monodon

kun

220.000 tons. For akvakultur er

Panaeus Vannemei

Panaeus

Monodon

dominerende med 4,0 mio. tons. Den totale forsyning

af de to arter er således 4,2 mio. tons.

Udbuddet af både

Pandalus Borealis

og andre vildtfangede arter

er nogenlunde stabilt over perioden 2000-2014. Da viden om

markedsintegration mellem de mange forskellige vildtfangede

rejearter og koldtvandsrejer er begrænset, kan effekten på prisen

af koldtvandsrejer af et ændret udbud af disse ikke vurderes. For

opdrættede rejer er væksten i perioden gennemsnitligt 10 % om

året for de to dominerende arter

Panaeus Vannemei

Panaeus

Monodon.

Varmtvandsrejer kan således med både stort globalt

udbud og høje årlige vækstrater i akvakultur, alt andet lige for-

årsage et betydeligt nedadgående pres på prisen på koldtvands-

rejer på længere sigt.

Efterspørgslen påvirker også prisen på koldtvandsrejer. Ændrin-

ger i befolkningsstørrelse, købekraft og forbrugernes præferen-

cer for rejer har betydning. I Europa er befolkningsstørrelsen

nogenlunde stabil, hvor indkomster typisk er svagt stigende.

Disse vurderes således løbende at have lille effekt på prisen på

koldtvandsrejer. Markante begivenheder som finanskrisen i

2008 påvirker dog. Der kendes ikke til undersøgelser af prisef-

fekt af indkomstændringer, men da koldtvandsrejer vurderes at

være en ”nødvendig” vare, påvirkes prisen kun i beskedent om-

fang af ændringer i købekraft forårsaget fx af høj- og lavkon-

Globalt opdræt af

varmtvandsrejer

stiger 10 % om

året

Efterspørgslen no-

genlunde stabil

junktur. Forbrugerne, specielt i Europa, efterspørger i stigende

grad sunde fødevarer, og da koldtvandsrejer er sunde, kan dette

på længere sigt påvirke priserne langsomt i opadgående retning.

Samtidig har koldtvandsrejer den fordel, at de stammer fra rene

havområder, hvor mange forbrugere har en negativ opfattelse af

rejeopdræt, som i nogle tilfælde foregår med negative miljøef-

fekter fx. på mangroveområder i flere asiatiske lande. I det om-

fang, der er substitution mellem koldtvandsrejer og varmtvands-

rejer, kan det give et opadgående pres på prisen på koldtvandsre-

jer på længere sigt.

Rusland

Rusland indførte i 2014 forbud mod import af fødevarer fra en

lang række lande, herunder Danmark. Dette kan have påvirket

markedet for rejer i Rusland og omfatter bl.a. Canada. Grønland

er imidlertid ikke omfattet af dette forbud og grønlandske rejer

kan fortsat eksporteres til Rusland. Forbuddet kan have været til

fordel for grønlandske eksportører med et opadgående pres på

prisen, dog opvejet af at den russiske økonomi som følge af kon-

flikten er ramt af lavkonjunktur og faldende efterspørgslen, som

giver et nedadgående pres på prisen.

Endelig har valutakursudviklingen betydning for prisudviklin-

gen for koldtvandsrejer, som handles mellem euro-zonen, samt

Danmark og Grønland, og tredjelande. Internt i EU er valutakur-

serne faste for de lande, som er inkluderet i euroen. Den danske

krone er fastlåst i forhold til euroen og følger derved dens ud-

vikling, hvorimod Sverige og Storbritannien har flydende kur-

ser. Flydende kurser er også tilfældet for en række andre lande,

som Danmark handler koldtvandsrejer med, herunder Rusland,

Kina, Japan og Canada.

Af tabel 4.3 fremgår de gennemsnitlige valutakurser for den

danske krone i forhold til valutaer i de lande, der handles koldt-

vandsrejer med for 2010-2015. Tallet 0,12 ud for Pund Sterling i

2010 angiver eksempelvis, at der kan købes 0,12 Pund Sterling

for 1,00 dansk krone. Endvidere er der i tabel 4.3 angivet den

procentuelle ændring i valutakurserne fra 2010 til 2015.

Valutakurser

... og udvikling

heri

Figur 4.3. Kurser for udvalgte valutaer i forhold til den danske

krone, 2010-2015 og ændring 2010-2015.

2010

0,13

0,12

1,28

1,08

15,55

5,40

1,20

0,18

Valutakurs (valuta for 1 DKK)

2011

2012

2013

2014

0,13

0,12

0,11

1,21

1,17

1,16

1,22

1,05

1,00

1,05

1,12

14,84

13,74

17,34

18,81

5,48

5,36

5,67

6,74

1,20

1,09

1,10

0,19

0,17

0,18

0,17

0,18

0,20

2015

0,13

0,10

1,25

1,20

18,00

9,04

0,93

0,15

0,19

Ændring (%)

2010-2015

Euro

Pund Sterling

Svensk krone

Norsk krone

Japansk yen

Russisk rubel

Kinesisk yuan

US Dollar

Canadisk dollar

-11

-16

-67

-4

Kilde: Danmarks Nationalbank.

DKK styrket i

2010-15 ift. SEK,

pund, yuan og US

dollar

I 2015 styrkedes den danske krone i forhold til 2010 i forhold til

den svenske krone, pund sterling, yuan og US dollar. Den

danske krone svækkedes i forhold til den norske krone, japansk

yen og russisk rubel og canadisk dollar og forblev uændret i

forhold til euro.

Effekten af ændrede valutakurser afhænger af, om et

land/område er eksportør eller importør. I denne sammenhæng

omfatter valutaområdet hele euro-zonen, Danmark og Grønland,

der samlet set er et nettoeksportørområde af koldtvandsrejer.

Området er eksportør til Storbritannien, Sverige, Norge, Japan,

Rusland og Kina. I forhold til Canada er området importør af

koldtvandsrejer.

I eksportørområdet vil en styrkelse af eksportørlandets valuta

indebære, at eksport falder ved den eksisterende pris, idet udby-

der får mindre af egen valuta for sine varer end tidligere. Udby-

der vil derved søge at afsætte mindre på de eksportmarkeder,

hvor prisen påvirkes negativt og mere på andre markeder. Ek-

sportprisen vil derved stige og trække prisen på indenlandsk

producerede varer med op. Euro-området er sammen med Dan-

mark og Grønland eksportør af koldtvandsrejer til Storbritanni-

en, Sverige, Norge, Kina, Japan og Rusland, og en evt. styrkelse

af den danske krone i forhold til valutaer fra disse lande giver et

opadgående pres på prisen i området. Det fremgår af tabel 4.3, at

den danske krone er styrket i perioden 2010-2015 i forhold til

Priseffekt afhæn-

ger af importør

eller eksportørsta-

tus

Priseffekt i ekspor-

tørland

den svenske krone, pund sterling og yuan, hvorimod den er

svækket i forhold til den norske krone, yen og rubel. I Sverige,

Storbritannien, og Kina giver valutakursændringer således et

opadgående pres på de grønlandske eksportpriser, hvorimod

svækkelsen af den danske krone i forhold til den norske krone,

yen, rubel og canadiske dollar giver et nedadgående pres på pri-

sen. På denne baggrund ses også en ændring i handelsmønstre-

ne, hvor lande som Sverige og Storbritannien er blevet vigtigere

aftagere af koldtvandsrejer, hvor Japans og Ruslands markeds-

andele er faldet. Som følge af at størstedelen af koldtvandsrejer i

dag afsættes i Europa, vurderes valutakursudsvingene over

2010-2015 at være en medvirkende årsag til de stigende grøn-

landske eksportpriser.

…og importør-

land

Omvendt vil en styrkelse af importørlandets valuta indebære, at

importen bliver billigere, og den importerede mængde vil stige.

Udbyder vil derved søge at afsætte mere på dette marked og

mindre andre steder, og importprisen vil falde. Dette vil trække

prisen på indenlandsk producerede varer ned. Prisen i markedet

vil falde til ugunst for de nationale producenter. Euro-området er

sammen med Danmark og Grønland importør af koldtvandsrejer

fra Canada og en evt. styrkelse af den danske krone i forhold til

den canadiske dollar giver et opadgående pres på prisen i områ-

det. Af tabel 4.3 ses, at den danske krone svækkedes lidt i for-

hold til canadiske dollar i 2010-2015, hvilket også gav et opad-

gående pres på prisen i området. Imidlertid er svækkelsen af den

danske krone i forhold til den canadiske dollar lille, og effekten

på prisen derfor også begrænset.

4.3. Hellefisk

Udvikling i priser

på hele frosne hel-

lefisk

Udviklingen i den gennemsnitlige pris på hellefisk er vist i figur

4.4 for perioden 2000-2015 sammen med de grønlandske fang-

ster og de totale globale fangster af hellefisk. De angivne priser

er på dansk eksport af hele frosne hellefisk, hvor valide data er

tilgængelige for hele perioden. Da langt hovedparten af grøn-

landske hellefisk videreeksporteres fra Danmark, og der ikke i

væsentligt omfang er forarbejdning i Danmark, og da den dan-

ske import fra andre lande end Grønland er beskeden, udvikler

den grønlandske eksportpris sig på samme måde som den dan-

ske.

Figur 4.4. Dansk eksportpris i løbende priser for hele frosne

hellefisk, samt grønlandske og globale fangster af

hellefisk, 2000-2015

130.000

120.000

110.000

100.000

40,00

45,00

90.000

80.000

70.000

35,00

60.000

50.000

40.000

30,00

25,00

30.000

20.000

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

20,00

GR fangst (tons)

Global fangst (tons)

Dansk eksportpris, kr./kg.

Kilde: Grønlands Statistik, Udenrigshandel (eksportpris) og FAO Global Capture

Production (fangster).

Ingen klar sam-

menhæng mellem

fangst og pris på

hellefisk

Den danske eksportpris på hele frosne hellefisk er varierende

over hele perioden, men med tendens til en kraftig stigning efter

2010. Der forekommer ikke at være nogen klar sammenhæng

mellem faldende pris og stigende fangster, hverken i forhold til

de grønlandske fangster eller i forhold til globale fangster.

Andre faktorer kan derfor have større betydning end fangsterne i

forklaringen af prisudviklingen på hellefisk. Såfremt priserne på

hellefisk dannes på et sammenhængende marked med andre fi-

skearter, der har et større udbud, kan dette udbud have betyd-

ning for prisen på hellefisk. Imidlertid kendes ikke til eksisten-

sen af nogen undersøgelser af markedsintegration mellem helle-

fisk og andre arter. Vurdering kan således ikke baseres på eksi-

sterende viden, men er spekulation. Hellefisk er en fladfisk med

hvidt kød og højt fedtindhold. Denne kombination er der ikke

Substitutter kan

have betydning for

prisen

… men viden her-

om beskeden og

hellefisk har næp-

pe mange substi-

tutter

mange arter af, idet de kendte hvidfiskearter som torsk, kuller,

sej, kulmule, Alaska pollack, pangasius og tilapia har et lavt

fedtindhold. Hellefisk indgår derfor sandsynligvis ikke som en

del af det store globale hvidfiskemarked.

Måske er patago-

nian toothfish sub-

stitut

Industrien har tilkendegivet, at Patagonian toothfish (Dissosti-

chus eleginoides)

er en mulig substitut for hellefisk. Med hen-

blik på at vurdere mulig tilstedeværelse af markedsintegration,

er de danske eksportpriser på hele frosne hellefisk vist sammen

med globale fangster af Patagonian toothfish i figur 4.5.

Figur 4.5. Dansk eksportpris i løbende priser for hele frosne

hellefisk, samt global fangst af Patagonian

toothfish, 2005-2013

25.000

24.500

24.000

40,00

45,00

23.500

23.000

22.500

22.000

21.500

21.000

25,00

30,00

35,00

20.500

20.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Global fangst af Patagonian toothfish (tons)

Dansk eksportpris, kr./kg.

20,00

Kilde: Eurostat, Udenrigshandel (importpriser) og FAO Global Capture Production

(fangst).

… idet prisen på

hellefisk fore-

kommer at stige,

når fangsterne af

Patagonian

toothfish falder

Den grønlandske eksportpris på hele frosne hellefisk er faldende

i perioden 2005-2007, hvorefter den med en enkelt undtagelse i

2013 stiger til den højeste pris i 2015. De globale fangster ud-

vikler sig præcist modsat, de stiger indtil 2007, falder derefter

indtil 2012, falder i 2013 og stiger igen i 2014. Der forekommer

således at være en sammenhæng mellem den danske eksportpris

på hellefisk og de globale fangster af Patagonian toothfish. In-

dustrien forklarer dette ved, at Patagnian toothfish er en meget

dyr art i Kina, som foretrækkes, når den er tilgængelig. Imidler-

tid er det globale udbud heraf lille, og når det er lavt, substitue-

res med hellefisk. De globale fangster af Patagonian toothfish

vurderes således at påvirke priserne på hellefisk, som den eneste

kendte substitut. Patagonian toothfish stammer fra Sydhavet,

både det sydlige Stillehav, det sydlige Atlanterhav og det sydli-

ge Indiske Ocean. Globale fangster udgjorde i 2013 22.656 tons.

Frankrig var største leverandør (27 %) efterfulgt af Chile (18

%), Argentina (15 %) og Australien (12 %). Opdræt af Patago-

nian toothfish er indtil videre uden større betydning for global

forsyning.

Styrkelse af den

danske krone og

euro i forhold til

yuan giver opad-

gående prispres og

flytter eksport fra

Europa til Kina

Andre uidentificerede substitutter kan ikke udelukkes. Det kræ-

ver nærmere undersøgelse end foretaget i nærværende rapport.

Prisudviklingen vurderes dog også at påvirkes af ændrede valu-

takurser. Prisstigningen i 2010-2015 kan således delvist forkla-

res ved styrkelsen af den danske krone i forhold til yuan med 22

%. Endvidere er alle de europæiske valutaer svækket i forhold

til yuan, hvilket medvirker til at forklare væksten i afsætningen

af hellefisk i Kina, samt det beskedne salg af hellefisk i Europa.

Endelig ses også en svækkelse af den danske krone i forhold til

yen, hvilket kan medvirke til at forklare, at det kinesiske marked

er blevet vigtigere på bekostning af det japanske marked.

Endelig vurderes stigende efterspørgsel at have haft væsentlig

betydning for de stigende priser på hellefisk i 2010-2015. Med

en stagnerede dansk eksport til EU, bl.a. forårsaget af lav øko-

nomisk vækst og stagnerede købekraft, vurderes efterspørgslen

her dog ikke at have ført til et opadgående pres på priserne på

hellefisk. Tilsvarende vurderes efterspørgslen i Japan at være

stagnerede. Imidlertid er Kina gået fra næsten ingenting til at

være det største marked for dansk eksport af hellefisk. Efter-

spørgslen på det kinesiske marked er således steget væsentligt.

Dels som følge af en stigende købekraft, der følger den økono-

miske vækst, væksten i middelklasse og urbaniseringen. Dels

som følge af at et tidligere uopdyrket marked er blevet priorite-

ret af sælgere af hellefisk fra Grønland og Danmark. Konse-

kvensen har været stigende priser.

Også opdyrkning

af det kinesiske

marked giver op-

adgående prispres

4.4. Torsk

Udvikling i ek-

sportprisen på

grønlandske torsk

Udviklingen i den gennemsnitlige grønlandske eksportpris for

frosset hel torsk i perioden 2010-2015 er vist i figur 4.6. De to-

tale fangster af torsk i Barentshavet er også vist for perioden

2000-2015, idet udbuddet af torsk fra denne bestand er så stort,

at kvoter herpå er prissættende også for torsk fra andre bestan-

de.

Figur 4.6. Eksportpris i løbende priser for grønlandske hele

frosne torsk 2010-2015 og total fangst af torsk i

Barentshavet, 2000-2015

1.200,0

18,00

1.100,0

1.000,0

900,0

800,0

700,0

600,0

500,0

400,0

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Fangst Barentshavstorsk (1.000 tons)

Eksportpris hele frosne torsk, kr./kg.

17,00

16,00

15,00

14,00

13,00

12,00

11,00

10,00

Kilde: Grønlands Statistik, Udenrigshandel (eksportpris) og ICES (2015) Advice on

fishing opportunities, catch and effort Barents Sea and Norwegian Sea Ecoregions

(fangster).

Lavt prisniveau

Det fremgår, at eksportpriserne for grønlandske torsk er lave

med 11-17 kr./kg i perioden. Sammenlignes den grønlandske

indhandlingspris i 2013 med den tilsvarende danske landings-

pris var de hhv. 5,63 og 18,59 kr./kg. Årsagen hertil er ikke

klarlagt, og overvejelser herom er derfor spekulative. Normalt

formodes sådanne prisforskelle at kunne forklares ved højere

priser på fersk fremfor frosset fisk, transportudgifter til slutmar-

kedet i Europa og i nogle tilfælde forskel i håndtering af fang-

sten ombord på fartøjerne. De største torsk giver normalt også

Prisudvikling på

grønlandske torsk

påvirket af fangst

af torsk fra den

dominerende Ba-

rentshavsbestand

4-5 gange højere kilopris (i Danmark) end de mindste. Dette

vurderes dog ikke at kunne forklare prisforskellen mellem

Grønland og Danmark, idet der fanges store torsk i Grønland

(ICES 2015). Det fremgår endvidere af figuren, at når fangster-

ne af Barentshavstorsk stiger, forekommer det at medføre, at de

grønlandske eksportpriser på alle torsk falder og omvendt. Ud-

buddet af Barentshavstorsk er således vigtigt for prisudviklin-

gen på grønlandske torsk.

På trods af et lavt prisniveau vurderes grønlandske torsk afsat på

det store europæiske hvidfiskemarked bestående af torsk, kuller,

sej, kulmule, Alaska pollack, pangasius og tilapia. Tidligere stu-

dier har vist, at dette marked er integreret mellem lande for hhv.

fersk og frosset torsk i Europa (Asche, Gordon, and Hannesson;

Nielsen 2005) og for frosset filet af torsk også i forhold til USA

(Asche, Gordon, and Hannesson 2002). Tidligere studier har og-

så vist, at markederne er integreret mellem arter. De fleste studi-

er finder, at markederne for de forskellige arter er partielt inte-

grerede (Nielsen, Smit og Guillen 2009), men nyere studier har

også vist perfekt markedsintegration mellem torsk, sej, Alaska

pollack, pangasius og tilapia i Tyskland (Brommann, Ankemah-

Yeboah and Nielsen 2016). Andre studier er ude af stand til at

identificere markedsintegration mellem markeder for frosset og

fersk hvidfisk (Nielsen, Smit og Guillen 2009, 2012), hvilket

kan indikere, at det europæiske hvidfiskemarked er delt i ét

markedssegment for fersk hvidfisk og et andet for frosset hvid-

fisk.

Grønlandske torsk afsættes på frostmarkedet, hvor mange torsk

fra Barentshavet, Alaska pollack, pangasius og tilapia også ud-

bydes. Prisudviklingen på grønlandske torsk påvirkes således af

udbuddet af disse arter og udviklingen i de grønlandske torske-

fangster har ingen effekt på prisen på grønlandske torsk. Årsa-

gen er at det grønlandske udbud er forsvindende lille sammen-

lignet med de øvrige mængder. De totale globale fangster af

torsk påvirker derimod verdensmarkedsprisen på torsk, og da

det største torskefiskeri globalt forgår i Barentshavet primært af

norske og russiske fartøjer, er de totale fangster af torsk der til

Ét stort partielt

integreret ver-

densmarked eksi-

sterer for fersk

hvidfisk – og et

andet partielt inte-

greret verdens-

marked for frosset

hvidfisk

Grønlandske torsk

afsættes på frost-

markedet for hvid-

fisk – grønlandske

torskepriser på-

virkes af det store

udbud af 6-8 for-

skellige hvidfiske-

arter

en vis grad prissættende også for grønlandske torsk. Fiskeriet i

Barentshavet har de senere år ligget på et højt niveau historisk.

Alaska pollack fiskeriet i den nordlige del af Stillehavet er også

af betydning med store fangster, såvel som specielt pangasius

afsættes i Europa i stadig større mængder med globale årlige

vækstrater i opdræt af denne art på over 20 % i perioden 2000-

2014.

Valutakurser

Endvidere har valutakursudviklingen betydning for prisudvik-

lingen på grønlandske torsk. Svækkelsen af den danske krone i

forhold til den norske krone og rublen giver et opadgående pris-

pres, da EU er storimportør af både torsk og Alaska pollack fra

Rusland og torsk fra Norge. Omvendt vil krone-US dollarkursen

påvirke torskeprisen i EU, idet EU importerer Alaska pollack fra

USA, og fordi torsk og Alaska pollack er substitutter. US dollar

er styrket i forhold til den danske krone, hvilket giver et nedad-

gående pres på torskeprisen i EU. Da de forskellige valutaer på-

virker prisen i hver sin retning, kendes den samlede effekt ikke.

Efterspørgslen påvirker også prisen på torsk, og ændringer i be-

folkningsstørrelse, købekraft og forbrugernes præferencer har

betydning for torskeprisen ligesom for rejer, jf. ovenstående.

Torsk vurderes, også som rejer, at være en ”nødvendig” vare, og

efterspørgslen påvirkes derfor kun i beskedent omfang af øko-

nomiske konjunkturer. Det vides imidlertid ikke, om grønland-

ske torsk er en ”nødvendig” vare, eller om den på grund af den

lave kvalitet, afspejlet i den lave pris, er en ”inferiør” vare. Så-

fremt grønlandske torsk er en ”inferiør” vare, vil efterspørgslen

falde, når prisen stiger, idet kunderne vil substituere væk fra

grønlandsk torsk. Europa vurderes at være et stagnerende mar-

ked for hvidfisk. I forhold til opdrættede pangasius og tilapia

formodes forbrugerne at opfatte torsk mere positivt end opdræt-

tede pangasius og tilapia.

Efterspørgsel efter

hvidfisk, herunder

torsk, nogenlunde

stabil

5. Økonomi og effektivitet af værdikæder

for grønlandske fiskeprodukter

5.1.

Formålet er at

analysere konkur-

rence og effektivi-

tet i værdikæderne

for grønlandske

fiskeprodukter

Fokus på grøn-

landske aktiviteter

i værdikæderne

… og effekter fra

konkurrenter

Indledning

Formålet med dette kapitel er at analysere konkurrence og ef-

fektivitet af værdikæder for grønlandske fiskeprodukter ”fra hav

til mav”. Fisken følges fra den fanges i Grønland, via fiskefa-

brikker og engroshandlere i Grønland og Danmark og videre i

værdikæden til supermarkeder og slutforbrugere i forskellige

lande.

Aktiviteter i hele værdikæden fra fangst i Grønland, via Dan-

mark og til slutforbrugerne i en lang række lande, primært i Eu-

ropa og Asien, gennemgås. Markederne for grønlandske fiske-

produkter er globale, og de grønlandske værdikæder kan ikke

vurderes uafhængigt af konkurrerende udenlandske fiskevirk-

somheder. Derfor gennemgås konkurrencen fra udenlandske

virksomheder i det omfang, det er muligt.

Emnet er interessant, såfremt manglende konkurrence indebæ-

rer, at værdikæderne ikke fungerer effektivt, fordi manglende

konkurrence normalt fører til lavere velfærd, end der opnås un-

der fuldkommen konkurrence. Manglende konkurrence kan væ-

re i form af, at der er monopolkøbere og -sælgere (en kø-

ber/sælger), eller oligopolkøbere og -sælgere (flere, men få kø-

bere/sælgere). Manglende konkurrence kan give sig udslag i, at

monopolkøbere køber for billigt, idet sælgerne ikke har mulig-

hed for at sælge til andre. Og at monopolsælgere sælger for

dyrt, idet køberne ikke kan købe af andre. Derved kan monopo-

listen opretholde et ekstraordinært overskud, hvilket ikke til-

skynder til omkostningsmæssig tilpasning. Samtidig vil en høj

pris også reducere forbrugernes velfærd (konsumentrenten fal-

der). Konsekvensen er en lavere velfærd end under fuldkommen

konkurrence. Situationen med oligopol kan være som ved mo-

nopol, men alternativt også som under fuldkommen konkurren-

Konkurrence for-

øger effektivitet i

værdikæden og

sektorens BNP bi-

drag

ce. Monopoler og oligopoler er beskrevet i boks 5.1.

dog måske imøde-

gået af stordrifts-

fordele

Omvendt er mange typer fødevareproduktion kendetegnet ved

stordriftsfordele og Copenhagen Economics (2013) finder, at

dette også er tilfældet for de to store grønlandske fiskerikoncer-

ner. Stordriftsfordele kan indebære, at gennemsnitsomkostnin-

gerne reduceres med virksomhedens størrelse.

Boks 5.1. Monopoler og oligopoler

De frie markedskræfter fører ifølge økonomisk teori til den størst mulige velfærd i samfundet,

forudsat der ikke er markedsfejl. De frie markedskræfter sikrer, at produktionsfaktorer som

arbejdskraft, kapital, naturressourcebaserede varer mv. søger hen mod anvendelse i sektorer,

hvor de gør mest gavn og herigennem opnår den største aflønning. Men markedsfejl vil for-

hindre eller vanskeliggøre dette.

Manglende konkurrence er et eksempel på en sådan markedsfejl. Manglende konkurrence

forekommer f.eks. i form af monopol, hvor der kun er en sælger, som kan forøge sit overskud

ved at forøge afsætningsprisen indtil omkostningen ved at producere en enhed mere bliver

præcis lige så stor som nettoindtægten ved at afsætte denne ekstra enhed. Effekten er, at der

produceres mindre, og det har som konsekvens, at den samlede samfundsmæssige velfærd

(konsumentrente og producentrente) bliver mindre, end hvad der kunne være opnået under

fuldkommen konkurrence.

Manglende konkurrence på efterspørgslen af produktionsfaktorer ses også og resulterer i

f.eks. monopsony, dvs. at der kun er en køber, der kan forøge sit overskud ved at reducere

prisen på den produktionsfaktor, som de er eneopkøber af, indtil deres nettoomkostning ved

at købe en ekstra enhed af denne produktionsfaktor svarer til værdien af denne enhed ved

produktion af færdigvaren. Konsekvensen er, som for monopol, at der produceres mindre og

med lavere velfærd end under fuldkommen konkurrence.

Et særtilfælde er, at såfremt der er en konstant tilførsel af den produktionsfaktor, der haves

eneret til, fx forårsaget af fiskekvoter, vil produktionen under monopsony være den samme

som under fuldkommen konkurrence, idet produktionen er upåvirket af prisen på produkti-

onsfaktoren. Hvis der ikke tages hensyn til fordelingsmæssige forhold, vil velfærden således

under tilstedeværelse af fiskekvoter, der alle udnyttes, være uændret. Men der sker dog en

omfordeling af velfærd til fordel for monopsonisten. Monopsony kaldes også købermonopol.

Både monopoler og købermonopoler kan være naturlige monopoler, som har tilkæmpet sig

positionen som enekøber/sælger via stordriftsfordele. De kan også være almindelige monopo-

ler/købermonopoler, der har fået tildelt eneretten via lovgivningen.

Endelig kan manglende konkurrence forekomme ved, at der ikke er en, men derimod få

sælgere eller købere. Dette kaldes hhv. oligopol og oligopsony. Disse kan antage en lang

række forskellige former. Det ene yderpunkt er formelle kartelaftaler, hvoraf effekterne er de

samme som beskrevet ovenstående for monopoler og monopsonier. Det andet yderpunkt er, at

der mellem de få virksomheder kan være tæt konkurrence, og slet ingen problemer med

manglende konkurrence. Ofte befinder man sig mellem disse yderpunkter, hvor afhænger af

graden af direkte og implicit samarbejde mellem de få virksomheder. Eksistensen af oligopol

og oligopsony har samme negative effekter som monopol og monopsomy, men effekterne

kan være mindre.

Transparente

markeder giver

bedre fungerende

værdikæder

Offentlig tilgængelig viden om, hvordan værdikæden fungerer,

er endvidere vigtig, fordi det skaber åbenhed, og herigennem

afmystificerer, hvad der foregår i værdikæderne i og uden for

Grønland. Herigennem kan tilliden mellem de forskellige aktø-

rer i kæden, samt i forhold til det omgivende samfund, forbed-

res, såvel som det er nemmere for nye virksomheder at starte,

hvis markedet er transparent og åbent. Resultatet kan være, at

værdikæden fungerer bedre og mere gnidningsløst.

De anvendte data er generelle statistikker og rapporter, der er

indsamlet med andre formål end at belyse markedsstrukturen i

værdikæden. Samtidig er data i første del af værdikæden tæt på

fiskerne lettere tilgængelige end data for sidste del af værdikæ-

den tæt på forbrugerne. Data er derfor kun delvist dækkende for

de problemstillinger, der analyseres, hvorfor resultaterne skal

fortolkes med nogen varsomhed.

Indikatorer for konkurrencesituationen identificeres, og baseret

på disse vurderes værdikædernes effektivitet. Indikatorerne kan

sandsynliggøre, om der er god eller manglende konkurrence,

men der tilvejebringes ikke beviser. Alle analyser er i løbende

priser, fordi der foretages internationale sammenligninger og

understøttet af en lav inflation.

I afsnit 5.2 beskrives struktur og økonomi i værdikæder for rejer

og hellefisk med oprindelse i Grønland, samt for rejer med op-

rindelse i Canada. Afsnit 5.3 analyserer konkurrencesituationen

og vurderer effektiviteten af værdikæderne.

Usikkerhed

Metode

Indhold

5.2.

Struktur og økonomi

Struktur og økonomi i værdikæden

3.548 hovedbe-

skæftigede i fiske-

ri, fangst, fiskein-

dustri og landbrug

Der var i 2013 3.548 personer med hovedbeskæftigelse i fiskeri,

fangst, fiskeindustri og landbrug i Grønland, jf. figur 5.1, hvil-

ket ikke kan opdeles underbrancher. Beskæftigelsen er faldende

indtil 2011, og stigende derefter, dog ikke til samme niveau som

i 2008. Beskæftigelsen over hele perioden falder gennemsnitligt

2,2 % årligt.

Figur 5.1.

Udvikling i antal hovedbeskæftigede i fiskeri,

fangst, fiskeindustri og landbrug, gennemsnit

per måned, 2008-2014

4.200

4.100

4.000

3.900

3.800

3.700

3.600

3.500

3.400

3.300

3.200

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Grønlands Statistik, Beskæftigelsesstatistik.

Værdikæder for

fiskeprodukter

med grønlandsk

oprindelse

Det grønlandske primære fiskeri er første led i værdikæderne,

der går over fabrikker i Grønland, til eksport, via fabrikker og

engroshandel i Danmark, videre til primært supermarkeder i en

lang række lande, hvor slutforbrugerne er sidste led i værdikæ-

den. Grønlands eksport af fiskeprodukter går gennem Danmark.

Langt hovedparten af forarbejdningen foretages i Grønland, idet

der dog kan være en mindre grad af videreforarbejdning i Dan-

mark.

Værdikæderne for fiskeprodukter med oprindelse i Grønland

forbruges i en lang række forskellige lande, hvortil de afsættes

via en række forskellige kanaler. Der eksisterer således mange

Fokus på værdi-

kæder i Grønland,

Danmark og Stor-

britannien

værdikæder for grønlandske fiskeprodukter. I det følgende er

valgt at fokusere på nogle få af disse, udvalgt ud fra hvor der

tilføjes størst merværdi, og ud fra hvor statistik er tilgængelig.

Som følge af at regnskabsstatistik alene har været tilgængelig

for Grønland og Danmark, og forbrugerprisstatistisk alene har

været tilgængelig for Danmark og Storbritannien, fokuseres i

det følgende på værdikæder i disse lande.

For Grønland analyseres regnskabsresultater for de tre fiskerier

havgående og kystnært rejefiskeri, samt blandet havgående fi-

skeri primært efter hellefisk og torsk

. Herudover analyseres

regnskabsresultater for fiskerikoncernernes aktiviteter i Grøn-

land sammen med seks mindre virksomheder specialiseret i for-

arbejdning/videresalg af hellefisk. Fiskerikoncernerne inklude-

rer de tre virksomheder Royal Greenland A/S, Polar Seafood

Greenland A/S og Polar Raajat A/S. Royal Greenland har både

fiskeri, forarbejdning og videresalg af rejer og hellefisk. Dette

har Polar Seafood Greenland A/S også, bortset fra at de ikke

forarbejder rejer. Dette gør Polar Raajat A/S, som er tilknyttet

Polar Seafood Greenland A/S. Denne branche kan på grundlag

af Grønlands Statistiks offentligt tilgængelige Regnskabsstati-

stik ikke opdeles yderligere, idet diskretionshensyn indebærer,

at offentliggjorte økonomiske data skal omfatte mindst tre virk-

somheder, og at én af de tre virksomheder ikke må eje en af de

øvrige. Imidlertid offentliggør alle virksomheder individuelt

årsregnskab, og disse gennemgås efterfølgende for de tre virk-

somheder i de to fiskerikoncerner. For Danmark analyseres

brancher for forarbejdning af rejer/muslinger, fiskeengroshandel

og supermarkeder.

Både havgående og kystnært rejefiskeri er specialiseret, og fi-

skeriet foregår alene efter rejer, hvor havgående blandet fiskeri

hovedsageligt er rettet mod hellefisk og torsk, men der kan også

Brancher

Specialisering og

aktiviteter gennem

værdikæden

Der haves alene regnskabsresultater for aktieselskaber og anpartsselskaber. Dette indebærer at en-

keltmandsejede virksomheder ikke er inkluderet i regnskabsstatistikken. Konsekvensen er at der ek-

sempelvis ikke haves regnskaber for en række kystnære fartøjer der fisker hellefisk og torsk.

være andre arter. Forarbejdning i Grønland er også specialiseret

for rejer og hellefisk. Endelig foregår den største aktivitet i

Royal Greenland og Polar Seafood. Disse to koncerner har både

fiskeri efter rejer og hellefisk, såvel som de forarbejder disse

arter i Grønland. Endvidere har de også datter- eller søstersel-

skab i Danmark, hvor de forestår en væsentlig del af den samle-

de forarbejdning og videresalg. I Danmark forarbejder og vide-

resælger branchen ”Rejer/muslinger” rejer. 65 % af omsætnin-

ger består af rejer. Forarbejdningen i denne består primært af

ompakning af pillede rejer importeret fra Canada, fremstilling af

lagerejer, samt videresalg af skalrejer og færdigpakkede pillede

rejer fra Grønland. Hovedgrundlaget for denne branche er grøn-

landske rejer. Fiskeengroshandel omfatter en lang række virk-

somheder specialiseret i handel med fisk, som udnytter den dan-

ske tæthed til de store nordiske leverandører i bl.a. Norge, Fæ-

røerne og Grønland, samt lokaliseringen indenfor EUs marked.

De foretager import, eksport og engroshandel i Danmark og ud-

gør mellemleddet mellem fiskeri/opdræt på den ene side og su-

permarkeder/slutforbrugere på den anden. Rejer og hellefisk,

der eksporteres fra Grønland til Danmark med henblik på vide-

reeksport til Asien og Europa, er en del af grundlaget for disse

virksomheder. Supermarkeder sælger 85 % af fiskeprodukter i

Danmark (Fødevareøkonomisk Institut 2011). Fiskeprodukter

udgør dog kun 2,4 % af supermarkedernes samlede omsætning i

2008 (Fødevareøkonomisk Institut 2011).

Antal virksomhe-

der og beskæftige-

de i værdikæden

Antallet af virksomheder og fuldtidsbeskæftigelsen i de forskel-

lige led i værdikæden i Grønland og Danmark er angivet i hhv.

tabel 5.1 og tabel 5.2.

100

Tabel 5.1.

Antal firmaer og fartøjer for 2014, 2013,

samt gennemsnit for perioden 2008-2012

2014

Firmaer

2013

Gns 2008-12

226

2.556

230

2.872

Fartøjer

2013

Grønland

Fiskeri havgående rejer

Fiskeri kystnært rejer

Fiskeri havgående blandet

Fiskerikoncerner/forarbejdning

Danmark

Forarbejdning rejer/muslinger

Fiskeengroshandel

Supermarkeder

2.437

Note: 1. Data for kystnært rejefiskeri er opskaleret fra 14 til 17 firmaer i 2013 under

antagelse af, at de gennemsnitlige regnskabsposter for de ikke inkluderede

virksomheder er som de firmaer, hvorfra regnskaber er tilgængelige.

2. Hver af de to fiskerikoncerner ejede i 2013 hver to havgående rejetrawlere

og en havgående trawler, der hovedsageligt fisker hellefisk og torsk. Fiske-

rikoncernernes hele/delvise ejerskab af kystnære fartøjer er ikke inkluderet.

Kilde: Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik. Grønlands Statistik, Regnskabsstati-

stik.

Tabel 5.2.

Fuldtidsbeskæftigelse for 2014, 2013, samt

gennemsnit for perioden 2008-2012,

2014

2013

148

147

142

1.430

431

1.584

54.764

Gns 2008-12

258

213

191,2

1.345

414,2

1.718

56.158

Grønland

Fiskeri havgående rejer

Fiskeri kystnært rejer

Fiskeri havgående blandet

Fiskerikoncerner/forarbejdning

Danmark

Forarbejdning rejer/muslinger

Fiskeengroshandel

Supermarkeder

165

168

155

1.451

56.185

Størst fuldtidsbe-

skæftigelse i fiske-

rikoncerne/for-

arbejdning af hel-

lefisk

I fiskeriet er der i Grønland i 2013 17 virksomheder i kystnært

rejefiskeri, 5 i havgående rejefiskeri og 3 i blandet havgående

fiskeri. I hver af disse brancher er der knap 150 beskæftigede.

Herudover foregår der kystnært fiskeri efter hellefisk og torsk,

men da holdbare regnskabsdata ikke har været tilgængelige for

disse, er denne branche ikke medtaget. I 2013 er der registreret

101 fartøjer og 316 joller, der har indhandlet mere end ca. 100

kg hellefisk og torsk. (Grønlands Statistiks, Indhandlingsstati-

stik). I fiskerikoncernerne/forarbejdning af hellefisk var den

samlede fuldtidsbeskæftigelse 1.430 personer. 82 % af disse var

101

ansat i fiskerikoncernerne, resten i fem firmaer, der er speciali-

seret i forarbejdning/afsætning af hellefisk. Fiskerikoncernerne

har udover forarbejdning og videresalg af rejer og hellefisk også

betydelig aktivitet indenfor havgående rejefiskeri og havgående

blandet fiskeri. Endvidere ejer de helt/delvis flere kystnære far-

tøjer. Royal Greenland A/S og Polar Raajat A/S ejer hver 2 reje-

fabrikker, og de er de eneste, der forarbejder rejer i Grønland.

Der er i Polar Raajat A/S, jf. offentliggjort årsregnskab, 134

fuldtidsansatte, som forarbejder omkring halvdelen af alle ind-

handlede rejer i Grønland.

Den danske bran-

che ”rejer/muslin-

ger” vigtigst for

grønlandske fiske-

produkter

I Danmark udgør grønlandske rejer hovedgrundlaget for 11

virksomheder i branchen ”Rejer/muslinger” med 431 beskæfti-

gede (2013). Frosset Japan-skåret hellefisk, importeret med

henblik på videresalg uden forarbejdning, indgår i engroshan-

del, eller som sideaktivitet for de virksomheder der forarbejder

rejer. Branchen engroshandel består af 226 virksomheder med

1.584 beskæftigede, der omsætter udelukkende fiskeprodukter.

Kun en mindre del vurderes dog at være baseret på grønlandske

fiskeprodukter. Der er 2.556 supermarkeder med ca. 55.000 be-

skæftigede, som er organiseret i 3-4 store supermarkedskæder.

Disse arbejder naturligvis med mange andre varer end fiskepro-

dukter.

I det følgende gennemgås økonomien for brancherne i den grøn-

landske og danske del af værdikæderne for fiskeprodukter med

oprindelse i Grønland. Omsætning består af salgsværdien af

egen produktion, engrossalg, videresalg af produkter, forøgelse

af varelagre, samt andre driftsindtægter. Omsætning er vist i ta-

bel 5.3.

Økonomi i bran-

cherne i værdikæ-

der for grønland-

ske fiskeprodukter

102

Omsætning

Tabel 5.3. Omsætning for 2014, 2013 samt gennemsnit for

perioden 2008-2012, mio. kr.

2014

Grønland

Fiskeri havgående rejer

Fiskeri kystnært rejer

Fiskeri havgående blandet

Fiskerikoncerner/forarbejdning

Danmark

Forarbejdning rejer/muslinger

Fiskeengroshandel

Supermarkeder

645

263

387

3.189

146.868

2013

618

240

247

3.104

3.300

16.173

146.657

Gns 2008-12

661

281

305

2.514

2.045

15.280

141.684

Kilder: Beregninger baseret på Grønlands Statistiks Regnskabsstatistik, Danmarks

Statistiks Regnskabsstatistik, Fødevareøkonomisk Institut, Fiskeriets Økonomi og

Naturerhvervsstyrelsen, Fiskeristatistisk Årbog.

Fiskerikoncerner-

ne/forarbejdning

af hellefisk bidra-

ger med 76 % af

omsætningen

Omsætningen i brancherne i den grønlandske del af værdikæden

er totalt 4,2 mia. kr. i 2013, hvoraf fiskerikoncernerne og forar-

bejdning i fem andre private firmaer af hellefisk bidrager med

3,1 mia. kr. svarende til 76 %. Herefter følger havgående rejefi-

skeri (ekskl. hos Royal Greenland og Polar Seafood) med 618

mio. kr. Omsætningen i hele den grønlandske del af værdikæ-

den stiger til 4,5 mia. kr. i 2014. Omsætningen falder i primært

fiskeri, men stiger med 25 % i fiskerikoncernerne/forarbejdning

af hellefisk fra 2008-2012 til 2013.

I Danmark er omsætningen i branchen ”Rejer/muslinger” 3,3

mia. kr. i 2013. Værdierne er højere end i Grønland, hvilket de

altid vil være længere nede i værdikæden, fordi produkterne kan

være forarbejdet og er distribueret tættere på slutmarkedet. Om-

sætningen i fiskeengroshandelen er 16,2 mia. kr., hvoraf videre-

salg af grønlandske rejer og hellefisk vurderes at udgøre en vis

del og bl.a. inkludere Polar Seafood Denmark A/S. Omsætnin-

gen stiger i branchen rejer/muslinger, hvor den er nogenlunde

konstant i de øvrige danske brancher. Årsagen til stigningen i

branchen rejer/muslinger vurderes at være statistisk/teknisk, idet

én virksomhed flyttes hertil fra en anden branche.

Kapitalaflønningen kan måles som nettooverskuddet, som angi-

ver, hvad der er tilbage til aflønning af kapitalapparatet. Netto-

Branchen ”re-

jer/muslinger vig-

tigst i Danmark

med 3,3 mia. kr.

Nettooverskud

103

overskuddet beregnes som omsætning fratrukket totale drifts-

omkostninger, omkostninger til aflønning af arbejdskraft og af-

skrivninger. Nettooverskuddet er beregnet efter finansielle om-

kostninger, idet fokus i nærværende rapport er det lange sigt

hvor alle omkostninger er variable. Dette indebærer, at netto-

overskuddet også inkluderer resultatet af virksomhedernes fi-

nansielle aktivitet, herunder evt. gæld. Nettooverskuddet er

endvidere beregnet før skat. Nettooverskuddet fordelt på bran-

cher er vist i tabel 5.4.

Tabel 5.4.

Nettooverskud for 2014, 2013 samt gennem-

snit for perioden 2008-2012, mio. kr.

2014

Grønland

Fiskeri havgående rejer

Fiskeri kystnært rejer

Fiskeri havgående blandet

Fiskerikoncerner/forarbejdning

Danmark

Forarbejdning rejer/muslinger

Fiskeengroshandel

Supermarkeder

143

-11

307

2.203

2013

160

-69

262

328

2.275

Gns 2008-12

256

300

4.103

Kilder: Beregninger baseret på Grønlands Statistiks Regnskabsstatistik, Danmarks

Statistiks Regnskabsstatistik, Fødevareøkonomisk Institut, Fiskeriets Økonomi og

Naturerhvervsstyrelsen, Fiskeristatistisk Årbog.

Størst nettoover-

skud i fiskerikon-

cernerne/forar-

bejdning af helle-

fisk, havgående

rejefiskeri og i

dansk forarbejd-

ning af re-

jer/muslinger

I Grønland har fiskerikoncernerne og forarbejdning af hellefisk

med 262 mio. kr. det største nettooverskud i 2013, fulgt af det

havgående rejefiskeri med 160 mio. kr. I Danmark er nettoover-

skuddet 328 mio. kr. i begge brancherne rejer/muslinger og fi-

skeengroshandel. Der er et meget stort nettooverskud i super-

markederne, hvoraf fisk og især grønlandske fiskeprodukter ud-

gør en beskeden del. Bortset fra i havgående blandet fiskeri og

supermarkeder er nettooverskuddet i 2013 højere end gennem-

snittet i 2008-2012. I 2014 stiger nettooverskuddet i fiskerikon-

cernerne, hvor det falder lidt i havgående rejefiskeri. Nettoun-

derskuddet i blandet havgående fiskeri er påvirket af høje finan-

sielle omkostninger i enkelte selskaber.

Rentabiliteten vurderes ved at betragte nettooverskuddet i for-

hold til kapitalapparatets størrelse. Kapitalapparatet omfatter

Rentabilitet

104

alle aktiver, for fiskeri også værdien af kvoter. Rentabiliteten

fordelt på brancher er vist i tabel 5.5.

… på 6 % vurde-

res nødvendig

Det vurderes, at niveauet for at sikre en rimelig rentabilitet bør

afspejle både mulighederne ved alternativ kapitalplacering og

investeringens risiko. I vurderingsgrundlaget anses en alternativ

forrentning på 6 % p.a. at være rimelig på lang sigt, hvis der

skal skabes interesse for at investere i grønlandske fiskeproduk-

ter i forhold til andre muligheder og dermed bidrage til at sikre

en fornyelse af brancherne.

Tabel 5.5.

Rentabilitet for 2014, 2013 samt gennemsnit for

perioden 2008-2012, procent af aktiver

2014

Grønland

Fiskeri havgående rejer

Fiskeri kystnært rejer

Fiskeri havgående blandet

Fiskerikoncerner/forarbejdning

Danmark

Forarbejdning rejer/muslinger

Fiskeengroshandel

Supermarkeder

15,5

14,6

-1,3

6,5

4,0

2013

20,7

13,2

-9,5

6,1

11,8

6,7

3,5

Gns 2008-12

11,1

3,8

3,3

1,9

12,7

6,2

6,7

Kilder: Beregninger baseret på Grønlands Statistiks Regnskabsstatistik, Danmarks

Statistiks Regnskabsstatistik, Fødevareøkonomisk Institut, Fiskeriets Økonomi og

Naturerhvervsstyrelsen, Fiskeristatistisk Årbog.

Meget høj rentabi-

litet i havgående

rejefiskeri, høj i

kystnært rejefi-

skeri de senere år

I Grønland er rentabiliteten i 2013 størst for havgående og kyst-

nært rejefiskeri med hhv. 20,7 % og 13,2 %. Rentabiliteten er

lavere i perioden 2008-2012, men med 11,1 % for havgående

rejefiskeri stadig meget høj. For kystnært rejefiskeri er rentabili-

teten i 2008-2012 3,8 %, og derved lavere end de vurderede

nødvendige 6 %, hvorimod den i 2014 er endnu højere end i

2013. Der er således en betydelig rentabilitet i havgående rejefi-

skeri rejefiskeriet i hele perioden og de senere år også i kystnært

rejefiskeri. Rentabiliteten i blandet havgående fiskeri er negativ

i 2013-2014, såvel som den er under de 6 % i hele perioden.

Rentabiliteten i fiskerikoncernerne og forarbejdning af hellefisk

er 6,1 % i 2013 og 6,5 % i 2014. Rentabiliteten i disse år er så-

ledes på et niveau, der vurderes rimeligt til at sikre fornyelse af

Rimelig rentabili-

tet i fiskerikoncer-

nerne/forarbejd-

105

ning af hellefisk i

2013-2014, men

meget lav i 2008-

2012

sektoren på længere sigt. I perioden 2008-2012 er den gennem-

snitlige rentabilitet derimod 1,9 %. Dette er lavt, men vurderes

at dække over varierende rentabilitet i de forskellige typer af

aktiviteter og i de forskellige dele af værdikæden. Rentabilitet i

2013-2014 er påvirket af de stigende rejepriser på verdensmar-

kedet.

I Danmark er rentabiliteten over de vurderede nødvendige 6 % i

alle tilfælde, bortset fra de dårlige år for supermarkederne i

2013-2014. Det bemærkes endvidere, at rentabiliteten i forar-

bejdning af rejer/muslinger i hele perioden med omkring 12 %

er meget høj.

Økonomiske data for fiskeforarbejdning i EU indsamles løben-

de af Kommissionen (Döring

et al

2012). For de fleste EU lande

indsamles økonomiske data alene for fiskeforarbejdning som

helhed. Rentabiliteten før renter og skat (EBIT) i EU som hel-

hed er -2,3 % til 8,4 % af aktiverne i perioden 2008-2012 og

gennemsnitligt 3,6 %. Denne rapporterede rentabilitet er dog,

modsat for tilsvarende tal for grønlandske virksomheder i tabel

5.5, før finansielle omkostninger. Den generelle rentabilitet i

forarbejdning af fiskeprodukter i hele EU er således lav og gen-

nemsnitligt under de vurderede rimelige 6 % efter finansielle

omkostninger. Da særskilte regnskabsdata for forarbejdning af

rejer og hellefisk ikke er tilgængelige, kan økonomien i disse

brancher ikke vurderes. Økonomiske data har hverken været til-

gængelige for konkurrenter i Canada, Kina eller andre.

Hvor rentabiliteten er et udtryk for virksomhedernes indtjening,

angiver bruttoværditilvækst, hvor stor værdiskabelse en branche

bidrager med til samfundsøkonomien. Bruttoværditilvækst er et

mål for en branches samfundsøkonomiske betydning, modsat

nettooverskud, der måler det privatøkonomiske afkast. Brutto-

værditilvæksten beregnes som omsætning fratrukket alle drifts-

omkostninger (ekskl. aflønning af arbejdskraft og kapital) og

afskrivninger. Bruttoværditilvæksten fordelt på brancher er vist

i tabel 5.6.

Høj rentabilitet i

branchen forar-

bejdning af re-

jer/muslinger i

Danmark

Rentabilitet i fiske-

forarbejdning i EU

Bruttoværditil-

vækst - et mål for

branchernes bi-

drag til samfunds-

økonomien

106

Tabel 5.6. Bruttoværditilvækst for 2014, 2013 samt gennem-

snit for perioden 2008-2012, mio. kr.

2014

Grønland

Fiskeri havgående rejer

Fiskeri kystnært rejer

Fiskeri havgående blandet

Fiskerikoncerner/forarbejdning

Danmark

Forarbejdning rejer/muslinger

Fiskeengroshandel

Supermarkeder

337

142

201

967

16.666

2013

336

141

115

976

659

1.077

16.278

Gns 2008-12

334

158

174

827

424

1.065

17.520

Kilder: Beregninger baseret på Grønlands Statistiks Regnskabsstatistik, Danmarks

Statistiks Regnskabsstatistik, Fødevareøkonomisk Institut, Fiskeriets Økonomi og

Naturerhvervsstyrelsen, Fiskeristatistisk Årbog.

Royal Greenland

og Polar Seafood

leverer det største

bidrag til sam-

fundsøkonomien

For Grønland fremgår, at af den samlede bruttoværditilvækst på

1,6 mia. kr. i 2013, bidrager fiskerikoncernerne/forarbejdning af

hellefisk med knap 1 mia. kr., svarende til 62 %. Fiskeriet bi-

drager også betydeligt, med havgående rejefiskeri som vigtigste

branche med 336 mio. kr. og 21 %.

Fiskerikoncernernes økonomi

Separat informati-

on om fiskerikon-

cernernes økonomi

Ovenstående regnskabstal for fiskekoncerner/forarbejdning af

hellefisk er præsenteret samlet, fordi diskretionshensyn i forhold

til firmaerne ikke tillader, at regnskabstal offentliggøres separat,

når kilden er officiel statistik. Imidlertid offentliggør firmaerne

selv årsregnskaber. Nøgletal herfra præsenteres nedenstående.

Ejerskabsstrukturen af de to fiskerikoncerner er forskellig. Hvor

Royal Greenland er offentligt ejet, er Polar Seafood privat ejet. I

Royal Greenland koncernen er moderselskabet, som er fysisk

placeret i Grønland, Royal Greenland A/S. Dette ejer det i

Danmark hjemmehørende Royal Greenland Seafood A/S, og

begge har kapitalandele (ejerskab) af en række tilknyttede og

associerede virksomheder i Grønland, Danmark og udland

Moderselskabet har direkte ejerskab over en række grønlandske

Ejerskab af Royal

Greenland

I en tilknyttet virksomhed haves beslutningsmajoritet, dvs. der ejes over 50 % af aktiemajoriteten.

I en associeret virksomhed ejes 20-50 % af.

107

og én canadisk virksomhed. Royal Greenland Seafood A/S ejer

en lang række virksomheder i Europa og Asien.

Ejerskab af Polar

Seafood

Ejerskabsstrukturen i Polar Seafood er mere kompleks. Moder-

selskabet er Polar Seafood Greenland A/S, som ejer 50 % af Po-

lar Seafood Denmark A/S. Den anden halvdel ejes af Polar Sea-

food Denmark Holding A/S. Begge virksomheder har kapital-

andele i en lang række tilknyttede og associerede virksomheder

i Grønland, Danmark og udland, herunder Polar Raajat A/S.

Polar Seafood Denmark A/S ejer 43 % af Polar Raajat A/S, re-

sten ejes af Polar Seafood Greenland. De to hovedselskaber er

hjemmehørende i hhv. Grønland og Danmark.

I det følgende gennemgås økonomiske nøgletal for de to fiske-

rikoncerner opdelt på de vigtigste virksomheder. Koncernregn-

skabet for Royal Greenland afspejler virksomhedernes samlede

aktiviteter. Dette er imidlertid ikke tilfældet for koncernregn-

skabet for Polar Seafood Greenland, der ikke omfatter den halv-

del af aktiviteterne i Polar Seafood Denmark A/S, som ejes af

Polar Seafood Denmark Holding A/S. Polar Seafood koncer-

nens samlede aktiviteter udgøres således af alle Polar Seafood

Greenland koncernens aktiviteter, samt yderligere halvdelen af

aktiviteterne i Polar Seafood Denmark A/S.

Omsætningen for de centrale virksomheder i de to fiskerikon-

cerner er vist i tabel 5.7.

Samlet aktivitet i

fiskerikoncerner

består af Royal

Greenland og Po-

lar Seafood Green-

land koncernerne,

samt 50 % af Po-

lar Seafood Den-

mark

Omsætning

108

Tabel 5.7.

Fiskerikoncernernes omsætning, 2013- 2014,

mio. kr.

2014

2.052

2.632

331

446

1.856

2013

1.947

2.271

413

380

1.736

Royal Greenland A/S

Royal Greenland Seafood A/S

Polar Seafood Greenland A/S

Polar Raajat A/S

Polar Seafood Denmark A/S

Note: 1. Royal Greenlands årsregnskab er for perioden 1.10-30.9. Tal for 2014 in-

kluderer årsregnskaber 1.10.2013-30.9.2014. Polar Seafood følger kalenderåret.

Kilder: Firmaernes årsregnskaber, tilgængelige på

https://datacvr.virk.dk/data/.

Royal Greenlands

omsætning større

end Polar Seafoods

Royal Greenlands A/S omsætning i Grønland med 2,0 mia. kr. i

2013 er større end Polar Seafoods grønlandske aktivitet i Polar

Seafood Greenland A/S og Polar Raajat A/S. Disse er hhv. 413

og 380 mio. kr. Begge selskaber har dog yderligere kapitalande-

le i en række tilknyttede/associerede virksomheder. Tilsvarende

er omsætningen i Danmark større i Royal Greenland Seafoods

A/S end Polar Seafood Denmark A/S. Begge koncerner er store

aktører på de internationale fiskemarkeder.

Fiskerikoncernernes nettooverskud før skat fremgår af tabel 5.8.

Nettooverskuddet vises både for Royal Greenland og Polar Sea-

food Greenland koncernerne som helhed, samt for de vigtigste

ejede virksomheder. Af tabellen fremgår nettooverskud både

inkl. og ekskl. kapitalandele (ejerandele) i tilknytte-

de/associerede virksomheder. Det samlede nettooverskud fra

både moderselskab

ejede virksomhed er det bedste mål for

den

enkelte

virksomheds økonomi. Nettooverskud ekskl. ejer-

skab af andre virksomheder er derimod et bedre mål for forde-

lingen af hele koncernens nettooverskud på de enkelte virksom-

heder, idet dobbeltregning undgås.

Nettooverskud

109

Tabel 5.8.

Fiskerikoncernernes nettooverskud før skat

2013-2014, mio. kr.

Inkl. andele

2014

2013

151

143

-31

199

168

122

175

235

110

203

Ekskl. andele

2014

2013

132

-11

199

168

101

235

203

Royal Greenland A/S moders.

Royal Greenland Seafood A/S

Royal Greenland koncern

Polar Seafood Greenland A/S moders.

Polar Raajat A/S

Polar Seafood Denmark A/S

Polar Seafood Greenland koncern

Note: 1. Årsagen til at nettooverskud inkl. kapitalandele for koncernerne ikke er

summen af deres virksomheders overskud er, at datterselskaber ejer andre virksom-

heder, hvis overskud indgår dobbelt.

Kilder: Firmaernes årsregnskaber, tilgængelige på

https://datacvr.virk.dk/data/.

Polar Seafoods

nettooverskud

større end Royal

Greenlands, på

trods af at koncer-

nen er mindre

Det fremgår, at Polar Seafood Greenland koncernens nettoover-

skud er større end Royal Greenland koncernens både i 2013 og

2014. Tillægges der yderligere 50 % af Polar Seafood Denmark

A/S nettooverskud på 91 mio. kr. i 2013 bliver forskellen endnu

mere markant. På trods af at Polar Seafood er en mindre kon-

cern end Royal Greenland, er overskuddet således betydeligt

større. Endvidere fremgår, at alle virksomhederne havde netto-

overskud, dog ekskl. Royal Greenland Seafood A/S i 2013 med

et underskud på 31 mio. kr. Endelig fremgår, at hovedparten af

nettooverskuddet i Royal Greenland opnås i Grønland, hvor net-

tooverskuddet i Polar Seafood opnås både i Grønland og Dan-

mark.

Rentabiliteten fordelt på brancher er vist i tabel 5.9 inkl. og

ekskl. overskud fra ejerskab i andre virksomheder.

Rentabilitet

110

Tabel 5.9. Fiskerikoncernernes rentabilitet, 2013-2014

procent af alle aktiver .

Inkl. andele

2014

2013

4,6

4,5

4,1

-1,4

5,6

4,4

11,6

9,1

14,2

11,4

13,1

1,4

9,0

11,7

Ekskl. andele

2014

2013

1,4

4,1

0,3

-0,5

5,6

4,4

2,7

9,1

8,2

11,4

4,1

1,4

7,9

11,7

Royal Greenland A/S moders.

Royal Greenland Seafood A/S

Royal Greenland koncern

Polar Seafood Greenland A/S moders.

Polar Raajat A/S

Polar Seafood Denmark A/S

Polar Seafood Greenland koncern

Note: 1. Beregnet på grundlag af ovenstående nettoresultat før skat i procent af tota-

le aktiver, jf. årsregnskaberne.

Kilder: Firmaernes årsregnskaber, tilgængelige på

https://datacvr.virk.dk/data/.

Dobbelt så høj

koncernrentabili-

tet i Polar Seafood

Greenland end

Royal Greenland

Det fremgår, at rentabiliteten i 2013 er 11,7 % i Polar Seafood

Greenland koncernen mod 4,4 % i Royal Greenland koncernen.

Også i 2014 er rentabiliteten i Polar Seafood koncernen væsent-

ligt over Royal Greenland koncernen. Sammenholdt med en

vurderet rimelig rentabilitet på 6 %, ligger Polar Seafood såle-

des på det dobbelte niveau, hvor Royal Greenland ligger under.

Rentabiliteten er i tabel 5.9 identificeret efter fradrag af kapital-

omkostninger. Rentabiliteten før kapitalomkostninger udgør i

2014 hhv. 13,2 % og 6,8 % i Polar Seafood Greenland koncer-

nen og Royal Greenland koncernen. De tilsvarende rentabiliteter

i 2013 udgjorde hhv. 12,9 % og 4,8 %. Størrelsesforholdet mel-

lem de to koncerners rentabilitet påvirkes således ikke væsent-

ligt af om der sammenlignes før eller efter fradrag af kapitalom-

kostninger. Samtidig bemærkes dog at Royal Greenland kon-

cernens gældsforpligtelser ultimo 2014 udgjorde 2,2 mia. kr.

mod 889 mio. kr. i Polar Seafood Greenland koncernen. Speci-

elt Royal Greenland koncernens fremtidige økonomi vil således

blive påvirket af gældsforpligtelserne.

Rentabiliteten i de centrale dele af Polar Seafood, ekskl. tilknyt-

tede og associerede virksomheder, er forskellig. Rentabiliteten i

Polar Seafood Denmark A/S er med omkring 8 % begge år for-

holdsvis høj, hvor den er lav i Polar Seafood Greenland A/S. I

Polar Raajat A/S er den lav i 2013 og høj i 2014. Den lave ren-

tabilitet i 2013 skal ses på baggrund af at virksomhedens fabrik

Forholdet mellem

de to koncerners

rentabilitet påvir-

kes ikke af kapi-

talomkostninger

… men Royal

Greenland har

stor gæld

Med 11,7 % i 2013

meget høj rentabi-

litet i Polar Sea-

food

111

i Asiaat i 2012 overgik fra at have været fælleeje med Royal

Greenland A/S. Dette påvirkede i 2013 økonomien negativt, ved

at landinger fra Royal Grenlands A/S’ fartøjer ophørte. Renta-

biliteten er endvidere højere i begge Polar Seafood virksomhe-

der, når tilknyttede og associerede virksomheder inkluderes.

Dette indebærer, at tilknyttede/associerede virksomheder har en

højere rentabilitet end kærneaktiviteten.

Med 4,4 % lav

rentabilitet i Royal

Greenland

Rentabiliteten i Royal Greenlands centrale virksomheder er der-

imod lav. Set i lyset af at eksportpriserne på rejer er fordoblet i

perioden 2010-2015 er rentabiliteten meget lav. Således er der i

Royal Greenland Seafood A/S underskud i 2013 og et overskud

på kun 0,3 % i 2014. I moderselskabet er overskuddet hhv. 4,1

% og 1,4 %. Den højere koncernrentabilitet skyldes således hø-

jere rentabilitet i tilknyttede og associerede virksomheder end

indenfor kærneaktiviteten.

Rentabiliteten i de to fiskerikoncerner er således meget forskel-

lig, hvilket muligvis skyldes, at Royal Greenlands samfundspå-

lagte opgaver hæmmer rentabiliteten. Dette vurderes dog ikke i

nærværende rapport, idet de offentlige tilgængelige regnskaber

ikke muliggør opsplitning på hverken samfundspålagte opga-

ver/kommercielle

aktiviteter,

opsplitning

på

fiske-

ri/forarbejdning/engroshandel eller opsplitning på forskellige

produkter. En vurdering af Royal Greenlands effektivitet kræver

detaljeret udredningsarbejde og adgang til koncerninterne in-

formationer. Dette er også tilfældet for Polar Seafood, dog ikke

for forarbejdning af rejer, som sker i den separate virksomhed

Polar Raajat A/S.

Fordeling af overskud i værdikæderne

Fordeling af over-

skud i værdikæder

beregnes for tre

grønlandske og et

canadadisk fiske-

produkt

Økonomien i værdikædens brancher er gennemgået ovenståen-

de. Her identificeres fordelingen af overskuddet i værdikæder

for fire fiskeprodukter: skalrejer, der spises i Danmark - fanget

af grønlandske havgående trawlere, grønlandsk kystnært fange-

de rejer, der eksporteres pillede/pakkede og spises i Danmark,

canadisk fangede rejer, der eksporteres pillede/upakkede og spi-

Forskel skyldes

samfundspålagte

opgaver og mulig-

vis forskellig effek-

tivitet

112

ses i Danmark og grønlandsk fangede hellefisk, der eksporteres

hele og frosne til Kina via Danmark.

Beregning af for-

deling af overskud

i værdikæden

Beregningen af fordelingen af overskuddet i værdikæden tager

udgangspunkt i prisen svarende til omsætningen pr. kg. levende

vægt af den relevante vare i det undersøgte led i værdikæden.

For rejer er anvendt omregningsfaktoren 3,0, svarende til at et

kilo pillede rejer svarer til 3,0 kg. rejer i levende vægt. Priserne

i detailhandlen er uden moms af hensyn til sammenligningen.

Derefter estimeres nettooverskuddet per kilo levende vægt på

baggrund af overskudsgraden for hver branche i værdikæden.

Overskudsgraden er defineret som nettooverskud efter finansiel-

le omkostninger i procent af omsætning og beregnes for den

samlede branche på baggrund af ovenstående regnskabstal.

For alle brancher bestemmes overskudsgraden for hele branchen

og ikke kun den del af salget, der er relateret til rejer og helle-

fisk. Fartøjerne kan fiske andet end disse arter, fabrikkerne kan

forarbejde andre fiskearter, og fisk udgør en yderst beskeden del

af salget i supermarkederne. Fordelingen af overskuddet i vær-

dikæden identificeres således under antagelse af, at overskuddet

i alle branchens aktiviteter er lige stort. Metoden giver ikke mu-

lighed for at beregne det præcise overskud for de enkelte fiske-

produkter, og det er muligt, at det reelle overskud for de be-

handlede produkter, både kan ligge over eller under det bereg-

nede.

Overskudsgrader fordelt på brancher er vist i tabel 5.10.

Metoden giver

alene en grov ap-

proksimation

Overskudsgrad

113

Tabel 5.10.

Overskudsgrad for 2014, 2013, samt gennem-

snit for perioden 2008-2012, %

2014

2013

25,9

10,1

-28,0

8,4

6,8

0,5

9,9

2,0

1,6

Gns 2008-12

14,4

3,9

4,4

2,9

11,9

2,0

2,7

Grønland

Fiskeri havgående rejer

Fiskeri kystnært rejer

Fiskeri havgående blandet

Fiskerikoncerner/forarbejdning hellefisk

Royal Greenland A/S moders.

Polar Raajat A/S

Danmark

Forarbejdning rejer/muslinger

Fiskeengroshandel

Supermarkeder

22,2

11,3

-3,0

9,6

2,3

3,4

1,5

Kilde: Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik. Grønlands Statistik, Regnskabsstati-

stik. For Royal Greenland A/S og Polar Raajat A/S, årsregnskaber.

Overskudsgrad

falder gennem

værdikæden

Værdikæden for

grønlandske skal-

rejer

Der fremkommer et mønster, hvor overskudsgraderne er høje i

rejefiskeriet og lave i fiskeengroshandel og i danske supermar-

keder. Overskudsgraderne i forarbejdning ligger herimellem.

Fordelingen af overskud i værdikæden for skalrejer fanget af

havgående grønlandske trawlere og spist i Danmark er vist i ta-

bel 5.11.

Tabel 5.11.

fan-

Pris, omsætning og overskud for grønlandsk

gede skalrejer, der spises i Danmark, DKK pr. kg.

levende vægt, 2013

Pris

Omsætning/

varekøb

27,34

38,17

65,51

Overskud

7,08

1,05

8,13

Fordeling af over-

skud i kæden

100

Havgående fiskeri

Supermarkeder

Total

27,34

65,51

Note: 1. Priser fra havgående fiskeri er baseret på direkte grønlandsk eksport af

skalrejer til Danmark. Pris i detailhandelen er baseret på Royal Grenland skalrejer

solgt i 400 g pakker.

Kilde: Grønlands Statistik (korrigeret udenrigshandelsstatistik) og AC Nielsen

(GfK, forbrug i Danmark).

Overskuddet til-

falder havgående

grønlandsk fiskeri

Det fremgår, at prisen på skalrejer i 2013 forøges med 150 %

fra den eksporteres direkte fra de grønlandske produktionstraw-

lere til de sælges i danske supermarkeder. I hvilket omfang skal-

114

i 2013

rejer sælges direkte fra de grønlandske rederier til supermarke-

derne vides ikke. Der kan således i nogle tilfælde godt være et

mellemled, som ikke er vist i tabellen. 87 % af overskuddet til-

falder havgående grønlandsk fiskeri, hvor kun 13 % tilfalder su-

permarkederne. På trods af at den største merværdi tillægges i

supermarkederne, tilfalder langt hovedparten af overskuddet så-

ledes havgående fiskeri i Grønland.

Fordelingen af overskud i værdikæden for pillede/pakkede rejer

fanget af kystnære grønlandske trawlere og spist i Danmark er

vist i tabel 5.12.

Tabel 5.12.

Pris, omsætning og overskud for grønlandske

kystnært fangede, pillede og pakkede rejer, der

spises i Danmark, DKK pr. kg. levende vægt,

2013.

Pris

Omsætning/ Overskud

varekøb

9,22

5,41

7,20

7,51

29,34

0,93

0,99

2,16

0,47

4,55

Fordeling af over-

skud i kæden

100

Værdikæden for

grønlandske pille-

de/pakkede rejer

Kystnært fiskeri

Forarbejdning Grønland

Forarbejdning Danmark

Supermarkeder

Total

9,22

14,63

21,83

29,34

Note: 1. Pris fra kystnært fiskeri er baseret på indhandlingspris inkl. efterbetaling,

pris efter forarbejdning i Grønland på den korrigerede eksportpris til Danmark for

pillede/pakkede rejer (jf. afsnit 2.2), pris efter engrossalg af forarbejdningssektoren

i Danmark på prisen på produktion af pillede/pakkede rejer i Danmark og detailpri-

sen kendes fra GfK data, hvor det antages at andelen af solgte pillede rejer i Dan-

mark i forhold til skalrejer svarer til andelen i importen.

2. Overskudsgraden for forarbejdning i Grønland er for Royal Greenland A/S mo-

derselskab, ekskl. ejerskab af kapitalandel, jf. tabel 5.8.

Kilde: Grønlands Statistik (Indhandlingsstatistik, korrigeret Udenrigshandelsstati-

stik). Danmarks Statistiks (Varestatistik) og AC Nielsen (GfK, forbrug i Danmark).

Overskud i 2013 til

kystnært rejefi-

skeri og forar-

bejdning af re-

jer/muslinger i

Danmark

Slutprisen på pillede/pakkede rejer med grønlandsk oprindelse i

2013 skabes via størst merværdi tilføjet i kystnært rejefiskeri og

i branchen forarbejdning af rejer/muslinger i Danmark. Kyst-

nært rejefiskeri opnår 20 % af overskuddet og forarbejdning af

rejer/muslinger i Danmark 47 %. 10 % af overskuddet tilfalder

således danske supermarkeder og 22 % forarbejdning i Grøn-

land.

115

Dobbelt så stort

overskud pr. kg.

levende vægt af

rejer i skalrejer

fremfor pillede re-

jer

Endvidere fremgår af tabel 5.12, at overskuddet i hele værdikæ-

den for pillederejer er 4,55 kr./kg. levende vægt, hvor den er

8,13 kr./kg. levende vægt for skalrejer, jf. tabel 5.11. Skalrejer

bidrager således med næsten dobbelt så stort overskud pr. kg.

rejer, når hele værdikæden tages i betragtning. Den grønlandske

del af overskuddet i værdikæden er for skalrejer 7,08 kr./kg.,

hvor den er 1,92 kr./kg. for pillede rejer, svarende til en forskel

på 5,16 kr. Skalrejer giver således betydeligt større overskud i

2013 per kilo til Grønland end pillede rejer. Dette indebærer, at

den grønlandske fiskerisektors bidrag til samfundsøkonomien

kunne forøges væsentligt ved at tillade, at en større andel ek-

sporteres som skalrejer, idet det dog nævnes at det relative over-

skud i værdikæderne for skalrejer og pillede rejer kan svinge

betydeligt fra år til år.

Fordelingen af overskud i værdikæden for pillede, men ikke

færdigpakkede rejer fanget i Canada og spist i Danmark er vist i

tabel 5.13.

Tabel 5.13.

Pris, omsætning og overskud for canadisk fan-

gede, pillede, men ikke pakkede rejer, der spises

i Danmark, DKK pr. kg. levende vægt, 2013

Pris

Omsætning/

varekøb

15,24

7,31

6,80

29,35

Overskud Fordeling

overskud

2,23

0,47

2,70

100

Værdikæden for

canadiske pille-

de/upakkede rejer

Fiskeri/forarbejdning Canada

Forarbejdning Danmark

Supermarkeder

Total

15,24

22,55

29,35

Note: 1. Pris fra forarbejdning i Danmark og fra supermarkeder, se tabel 5.12. Pris

på forarbejdning i Canada kendes fra den canadiske eksportpris på pillede/upakkede

rejer til Danmark. Den canadiske landingspris kendes alene totalt, og derfor ikke for

den del af landingerne der forarbejdes.

Kilde: Grønlands Statistik (korrigeret Udenrigshandelsstatistik). Danmarks Stati-

stiks (Varestatistik), og AC Nielsen (GfK, forbrug i Danmark).

Fordeling af over-

skud i værdikæder

for grønlandske og

canadiske pillede

rejer ens

Slutprisen for rejer importeret til Danmark fra Canada pillede,

men ikke færdigpakkede, tillægges nogenlunde lige stor værdi i

Canada og Danmark. I den danske del af værdikæden tillægges

83 % af overskuddet i branchen forarbejdning af re-

jer/muslinger, kun 17 % i supermarkederne. Da der ikke haves

116

regnskabsoplysninger for fiskeri og forarbejdning i Canada,

kendes deres andel af overskuddet ikke. Fordelingen af over-

skuddet i den danske del af værdikæden for pillede, men ikke

færdigpakkede, rejer fra Canada er således nogenlunde ligesom

for pillede/færdigpakkede rejer fra Grønland.

Værdikæden for

frosne Japan skå-

ret grønlandske

hellefisk

Fordelingen af overskud i værdikæden for frosne Japan-skåret

hellefisk, der eksporteres til Kina via Danmark, er vist i tabel

5.14. Som følge af, at der ikke haves data for detailsalg af fisk i

Kina, er denne værdikæde kun analyseret fra Grønland, via

Danmark til import i Kina. Der er anvendt en omregningsfaktor

på 1,5, svarende til, at et kilo Japan skåret hellefisk svarer til 1,5

kg. hellefisk i levende vægt.

Tabel 5.14.

Pris, omsætning og overskud for grønlandsk

fangede Japan skårne frosne hellefisk, der via

Danmark eksporteres til Kina, DKK pr. kg. le-

vende vægt

Pris

Omsætning/

varekøb

15,05

5,72

0,09

20,86

Overskud

Fordeling af over-

skud i kæden

100

Havgående fiskeri

Forarbejdning Grønland

Eksportører Danmark

Total

15,05

20,77

20,86

31,29

0,66

1,74

2,41

Note: 1. For omsætningsgrad for havgående blandet fiskeri anvendes 2008-2012, da

2013 giver underskud. For forarbejdning i Grønland anvendes den gennemsnitlige

overskudsgrad i 2013 for branchen ”Fiskerikoncerner/forarbejdning af hellefisk”.

2. Pris fra havgående fiskeri er indhandlingspris inkl. efterbetaling, pris fra

videresalg i forarbejdnings sektoren i Grønland er eksportpris for hel frosset helle-

fisk til Danmark, hvor pris for eksportører i Danmark er den danske eksportpris til

Asien.

Kilde: Grønlands Statistik (Indhandlingsstatistik, korrigeret Udenrigshandelsstati-

stik) pog Danmarks Statistik (Udenrigshandelsstatistik).

Overskud tilfalder

både forarbejd-

ning og fiskeri i

Grønland

Af eksportprisen fra Danmark til Kina på 20,86 kr./kg. levende

vægt tilføjes mest merværdi i havgående fiskeri med 15,05

kr./kg., men også i branchen ”fiskerikoncerner/forarbejdning af

hellefisk” tilføjes merværdi. 72 % af overskuddet tilfalder imid-

lertid branchen ”fiskerikoncerner/forarbejdning af hellefisk”,

hvor det havgående fiskeris andel er 28 %. Der tilføjes ikke væ-

sentlig merværdi i Danmark. Fordelingen af overskuddet er no-

117

genlunde som for pillede rejer, dog tilføjes merværdien fuldt ud

i Grønland. Det totale overskud per kilo hellefisk i den grøn-

landske del af værdikæden er med 2,41 kr./kg. nogenlunde som

for pillede rejer. De grønlandske fiskerikoncerner har dog også

indtjening fra deres forarbejdning og videresalg af pillede rejer i

deres virksomheder Danmark, hvilket ikke er tilfældet for helle-

fisk. Årsagen til, at overskuddet primært tilfalder forarbejdnin-

gen, er den dårlige økonomi i havgående blandet fiskeri, jf. ta-

bel 5.5.

5.3.

Frie markedskræf-

ter sikrer effektivi-

tet

Konkurrence og effektivitet

Udgangspunktet for en markedsøkonomi er, at de frie markeds-

kræfter sikrer effektivitet uden intervention fra den offentlige

sektor. Udbud og efterspørgsel mødes, og prisen indretter sig, så

produktionsfaktorerne udnyttes, hvor de gør mest gavn. Er ind-

tjeningen i én sektor god, tiltrækkes nye virksomheder. Er den

dårlig, vil virksomheder forlade branchen.

Det er imidlertid kun korrekt, at frie markedskræfter sikrer sam-

fundsøkonomisk effektivitet, såfremt der ikke eksisterer mar-

kedsfejl. Markedskræfterne fejler, når der anvendes markeds-

magt. Markedsmagt kan være til stede, når en eller få virksom-

heder dominerer et marked (monopol eller duopol), eller hvis

flere virksomheder indgår prisaftaler. I disse tilfælde holdes pri-

serne kunstigt høje eller lave. Når der anvendes markedsmagt,

er de frie markedskræfter således ikke i stand til at sikre effektiv

anvendelse af produktionsfaktorer, hvorfor der kan effektivise-

res ved at forbedre konkurrencen med offentlige indgreb.

I det følgende vurderes, i hvilket omfang der anvendes markeds-

magt i de forskellige led i værdikæderne for grønlandske fiske-

produkter, og herigennem om konkurrencen er begrænset.

Markedsmagt i både køb og salg kan anvendes lovligt eller

ulovligt. Aftaler mellem konkurrenter om kunstigt høje eller la-

… når der ikke

anvendes

markedsmagt

Anvendelse af

markedsmagt

vurderes

Med fokus på lov-

lig anvendelse,

118

som reducerer

grønlandsk vel-

færd

Indikationer på,

konkurrence iden-

tificeres, ingen be-

viser

ve priser er ulovlig anvendelse, mens fx pres på prisen fra do-

minerende virksomheder i et omsætningsled over for leverandø-

rer er et eksempel på lovlig anvendelse. Grænsen er dog ikke

klar. Det er i sig selv ikke ulovligt at være dominerende, men

det er ulovligt at misbruge sin dominerende stilling. Der fore-

ligger ikke tilgængeligt materiale, til at det kan afgøres om der

er indgået ulovlige aftaler, men dette vurderes ikke i denne rap-

port. Det er et juridisk forhold, hvor fokus her er på lovlig an-

vendelse af markedsmagt i form af ineffektiv prisdannelse set

ud fra en økonomisk synsvinkel. Der forelægges i det følgende

således ikke beviser og entydige konklusioner. Der præsenteres

derimod en række indikatorer for konkurrencesituation og evt.

anvendelse af markedsmagt på både køberside og sælgerside.

Disse er dominerende virksomheder, overskud og faktorafløn-

ning i de forskellige led i værdikæden, prisniveau i værdikæder

for grønlandske værdikæder sammenlignet med konkurrenter-

nes værdikæder, transmission af prisændringer gennem værdi-

kæden og transparens og åbenhed i værdikæden.

Dominerende virksomheder

Dominerende

virksomheder

Et lille antal virksomheder i de forskellige led i værdikæden

identificerer dominerende virksomheder. At der er et lille antal,

indebærer imidlertid ikke automatisk, at der anvendes markeds-

magt. Antallet af virksomheder i værdikæderne for grønlandske

fiskeprodukter fremgår af tabel 5.1 ovenstående.

I Grønland er der 3 virksomheder i blandet havgående fiskeri, 5

virksomheder i havgående rejefiskeri og 16 virksomheder i

kystnært rejefiskeri. Hertil kommer, at både Royal Greenland og

Polar Seafood ejer havgående fartøjer, der fisker både rejer og

hellefisk. Det totale antal af virksomheder i Grønland med fi-

skeriaktiviteter er således relativt lille, men der er ikke mono-

pollignende tilstande.

I forarbejdning af rejer i Grønland er billedet et andet. Kun de to

virksomheder Royal Greenland A/S og Polar Raajat A/S forar-

bejder rejer og er med deres hver to fabrikker på land domine-

Få fiskerivirksom-

heder, men ikke

monopollignende

tilstande

To virksomheder

dominerende i for-

arbejdning af rejer

119

i Grønland

rende. Primært i deres indkøb af rejer fra fiskeriet, hvor kyst-

nært rejefiskeri har fuld landingspligt og havgående rejetrawlere

typisk har 25 % landingspligt. En sådan organisationsform af

værdikæden kan være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig,

hvis de to virksomheder konkurrerer i alle aspekter. Er der der-

imod et direkte eller indirekte samarbejde, betyder det, at ind-

handlingsprisen kan sættes for lavt, idet rejefiskerne ikke har

mulighed for at sælge til andre. Derved kan de to virksomheder

opretholde et ekstraordinært overskud. Da produktionen er givet

ved rejekvoten, vil den imidlertid, såfremt kvoten udnyttes fuldt

ud, ikke påvirkes af prisens størrelse. Herved vil den totale vel-

færd i det grønlandske samfund forblive på samme niveau som

under fuldkommen konkurrence, jf. særtilfældet beskrevet i

boks 1. Der kan dog være en omfordeling af velfærd fra fiskerne

til køberne. Det kan ikke på nærværende grundlag konkluderes,

i hvilket omfang de to virksomheder konkurrerer.

Forarbejdning og videresalg af rejer i Danmark foretages af 11

virksomheder i branchen forarbejdning af rejer/muslinger.

Halvdelen af rejer importeret til Danmark har oprindelse i Grøn-

land (2013), selvom Canada også leverer koldtvandsrejer (20

%), såvel som der er en stigende konkurrence fra varmtvandsre-

jer. Skalrejer stammer fra de 5-6 havgående rejetrawlere, som

eksporterer direkte. Pillede rejer fra Grønland er typisk færdig-

pakkede, og alle stammer fra Royal Greenland og Polar Sea-

food, som derved er dominerende i forsyningen af rejer til

Danmark. Det danske marked forsynes dog også med betydelige

mængder fra Canada, primært pillede men ikke færdigpakkede

koldtvandsrejer. For pillede rejer er Royal Greenland og Polar

Seafoods markedsandel i Danmark 44 %, hvor canadiske leve-

rancer bidrager med 30 %. De to virksomheder er ikke fuld-

stændigt dominerende i indkøb til Danmark. Der er også dansk-

ejede virksomheder blandt de 11, der baserer sig på import af

pillede canadiske rejer. Royal Greenland ejer og driver omvendt

også virksomhed i Canada.

Blandet havgående fiskeri efter hellefisk og torsk drives alene af

3 virksomheder, samt Royal Greenland og Polar Seafood, hvor

Skalrejer leveres

til Danmark af en

række forskellige

virksomheder

Kun to leverer pil-

lede grønlandske

rejer, men en vis

konkurrence fra

Canada

Flere virksomhe-

der i den grøn-

120

landske del af

værdikæden for

hellefisk

kystnært fiskeri efter hellefisk drives af en lang række fartøjer.

Forarbejdning og videresalg af hellefisk foretages af fem regi-

strerede virksomheder, samt Royal Greenland og Polar Seafood.

Der er således i lidt mindre omfang end for rejer dominerende

virksomheder i forarbejdnings- og videresalgsleddet for helle-

fisk i Grønland. Endvidere indsættes der nogle år indhandlings-

skibe, der bl.a. opkøber hellefisk og forøger konkurrencen. Det-

te er ikke tilfældet for rejer.

Det sidste led i værdikæden før danske forbrugere er supermar-

kederne. Supermarkederne har en markedsandel på 85 % af alle

fiskeprodukter solgt i slutleddet Danmark, fiskehandlerne har 15

%. Det vurderes, at langt de fleste af de grønlandske fiskepro-

dukter sælges i supermarkederne, idet der leveres frosne pro-

dukter. I Danmark er supermarkederne organiseret primært i tre

kæder, der samlet har en markedsandel i dansk dagligvaresalg

på 95 %. Coop Danmark er i 2013 den største med 38 %, Dansk

Supermarked har 32 % og den løsere organiserede gruppe Dag-

rofa/Reitan har 25 % (Hansen og Klimek 2015).

Supermarkederne

kan

potentielt anvende markedsmagt ved at

stramme købsbetingelserne over for leverandører. Dette kan ske

ved at presse indkøbsprisen ned, ved at kræve, at leverandøren

betaler markedsføringsudgifter, ved at kræve, at der alene leve-

res fisk, som supermarkederne kan sælge under deres egne

mærker (Hansen 2005) og gennem hyppig udskiftning af leve-

randører. Leverandører inkl. fiskeindustrien kan potentielt pres-

ses til at imødekomme sådanne betingelser, hvis de vil forblive

supermarkedets leverandør.

De danske supermarkedskæder har både almindelige supermar-

keder og discountforretninger, og disse er i høj grad i indbyrdes

konkurrence i salget. Markedsmagt formodes ikke anvendt i

salget, idet forbrugerne alt andet lige søger mod discountbutik-

kerne, hvis supermarkederne bliver for dyre. I forhold til leve-

randører kan det forholde sig anderledes, idet der inden for de

store supermarkedskæder foretages fællesindkøb både for al-

mindelige supermarkeder og discountforretninger. Den reelle

Coop, Dansk Su-

permarked og

Dagrofa/Reitan

dominerer daglig-

varesalg i Dan-

mark

… og

kan

potenti-

elt presse leveran-

dører

Markedsmagt

formodentligt ikke

anvendt i danske

supermarkeders

salg

121

… og sandsynligvis

heller ikke i ind-

købet – men det

kan skyldes mel-

lemleddenes til-

svarende domine-

rende position

koncentration er således større i supermarkedernes indkøb end i

deres salg. Dette kan give sig udslag i, at overskud flyttes fra

mellemleddene til supermarkederne. Er koncentrationen i mel-

lemleddene høj, kan supermarkedernes pres imidlertid imøde-

gås, men er den lav, vil der være risiko for, at mellemleddene

presses. For koldtvandsrejer og hellefisk vurderes mellemledde-

ne koncentrerede på forholdsvist få virksomheder, som har mu-

lighed for at imødegå supermarkedskædernes pres. Disse står

over for de få store dominerende supermarkedskæder. Resultatet

i form af pris afhænger af, hvem der er stærkest, hvor leveran-

dører kan sælge til mange lande, mens supermarkederne kun

kan købe koldtvandsrejer og hellefisk fra få lande. Supermar-

kedskæderne har dog mulighed for at skifte fra koldtvandsrejer

til varmtvandsrejer, men forbrugerne i Danmark og Nordeuropa

har tradition for at spise de små røde koldtvandsrejer.

Overskud

Markedsmagt gi-

ver høj rentabili-

tet, men høj renta-

bilitet kan opnås

uden markeds-

magt

Anvendes der markedsmagt i køb eller salg, giver det sig udslag

i en ekstraordinær høj rentabilitet af den investerede kapital

over en længere periode eller en ineffektiv drift. Normalt anses

en rentabilitet på 6 % som værende tilstrækkelig til at oprethol-

de investeringer. Såfremt rentabilitet er højere over en længere

periode, kan det være tegn på anvendelse af markedsmagt. Lav

rentabilitet er dog ikke et sikkert bevis på, at der ikke anvendes

markedsmagt. Således kan markedsmagt omsættes i høj afløn-

ning af arbejdskraft eller dårlig tilrettelæggelse af produktionen.

En høj rentabilitet i primært fiskeri kan ikke nødvendigvis for-

klares på grundlag af manglende konkurrence og anvendelse af

markedsmagt. Dette skyldes, at fiskeri kræver adgang til fiske-

ressourcer, og fiskeressourcer kræver aflønning som alle andre

produktionsfaktorer. For rejer opnås adgang til fiskeri via køb af

individuelt omsættelige kvoter. Og disse skal forrentes. En høj

rentabilitet i fiskeriet er således typisk udtryk for samfundsøko-

nomisk hensigtsmæssig fiskeriregulering, hvor en høj rentabili-

tet i de afledte erhverv i højere grad kan være udtryk for anven-

delse af markedsmagt.

Høj rentabilitet i

fiskeri skyldes ty-

pisk god fiskerire-

gulering, hvor høj

rentabilitet i afled-

te erhverv kan væ-

re udtryk for an-

vendelse af mar-

kedsmagt

122

Rentabilitet i vær-

dikæden

Rentabiliteten fremgår ovenstående af tabel 5.5 og 5.9. Rentabi-

liteten er størst for havgående og kystnært rejefiskeri, hvor den

identificeredes til hhv. 20,7 % og 13,2 % i 2013, og 11,1 % og

3,8 % i perioden 2008-2012. Også i Polar Seafood koncernen er

rentabiliteten i 2013 høj med 11,7 %. De øvrige grønlandske

brancher inkl. Royal Greenland havde en rentabilitet på om-

kring 6 % eller lavere. I Danmark ses en høj rentabilitet i bran-

chen forarbejdning af rejer/muslinger.

Den høje rentabilitet i rejefiskeriet kan skyldes, at rederierne er

veldrevne, men en mere nærliggende forklaring relaterer sig til

regulering med individuelt omsættelige kvoter. Grønland har

haft individuelt omsættelige kvoter i hhv. havgående og kyst-

nært rejefiskeri i 25 år og 15 år. Dette har medvirket til, at fiske-

riet i dag gennemføres på et biologisk bæredygtigt grundlag

med en flåde, der svarer nogenlunde til, hvad bestandene kan

bære. Grønland har således ikke overkapacitet i rejefiskeriet af

en størrelse, der tilnærmelsesvis svarer til andre lande, og fiske-

riet er både ud fra en biologisk og økonomisk synsvinkel velre-

guleret. Ifølge økonomisk teori vil et fiskeri, der har været regu-

leret med individuelt omsættelige kvoter i mange år imidlertid

medføre, at kvoterne handles, hvorved overskud kapitaliseres i

kvoteværdien. Det vil på længere sigt give en rentabilitet i fiske-

riet på samme niveau som i andre sektorer. Og da rentabiliteten

i rejefiskeriet er væsentligt højere end i andre sektorer, er over-

skuddet endnu ikke fuldt ud kapitaliseret i kvoteværdien. Det

høje overskud i specielt havgående rejefiskeri skyldes således

ikke anvendelse af markedsmagt, men er derimod aflønning af

fiskeressourcen, dvs. det er en ressourcerente. Årsagen til den

høje rentabilitet i rejefiskeriet vurderes at være, at der ikke er et

velfungerende kvotemarked, idet kvoterne har en meget høj

værdi, hvor antallet af mulige købere er yderst beskedent. Den

beskedne potentielle køberskare hænger sammen med, at den

grønlandske fiskerilov alene tillader personer med tilknytning til

Grønland at eje rejekvote, samt muligvis kombineret med et ik-

ke alt for velfungerende lånemarked.

Reguleringen med individuelt omsættelige kvoter har således

Årsagen er bl.a.

mangeårig succes-

fuld regulering

med individuelt

omsættelige kvoter

kombineret med

manglende kapita-

lisering af over-

skud i kvoteværdi-

Succesfuld regule-

123

ring med individu-

elt omsættelige

kvoter, som dog

stadig kan forbed-

res

succesfuldt løst tidligere tiders problemer med overkapacitet og

dårlig indtjening, såvel som aflønningen af mandskabet formo-

des højere, end hvad disse kunne opnå i andre erhverv. Men der

er ikke skabt et velfungerende kvotemarked. Konsekvensen af

den vedvarende høje indtjening er, at tilskyndelsen til at drive

fiskeriet effektivt og reducere omkostningerne er mindre, end

den kunne være, hvilket kan reducere velfærden i det grønland-

ske samfund.

Den høje rentabilitet i Polar Seafood koncernen dækker over

varierende rentabilitet i de forskellige aktiviteter. I forarbejd-

ning af rejer i Polar Raajat A/S er rentabiliteten 1,4 % i 2013

mod 9,1 % i 2014. Som gennemsnit over de to år er der således

rentabilitet omkring de vurderede rimelige 6 %. Dette indikerer

ikke anvendelse af markedsmagt i Polar Raajat A/S’s opkøb af

rejer. Koncernen ejede i 2013 også to havgående rejeprodukti-

onstrawlere. Disse fartøjers aktiviteter haves der ikke særskilte

regnskaber for, men var de lige så rentable som de øvrige hav-

gående rejetrawlere, bidrog de i 2013 med 64 mio. kr. af kon-

cernens nettooverskud i Grønland på 66 mio. kr.

Rentabiliteten

af de øvrige aktiviteter i Grønland er ikke på et niveau over de

vurderede rimelige 6 %, og der kan ikke identificeres anvendel-

se af markedsmagt. I Danmark er rentabiliteten i Polar Seafood

Denmark A/S med 9,0 % i 2013 og 14,2 % i 2014 særdeles høj.

Dette er ikke udtryk for anvendelse af markedsmagt, da der her

opereres på markedsmæssige vilkår. Derimod vurderes virk-

somheden at være veldrevet.

Rentabilitet i Royal Greenland koncernen er i 2013 med samlet

4,4 % under de vurderede rimelige 6 %. Dette dækker dog, som

for Polar Seafood, over varierende rentabilitet i de forskellige

aktiviteter. Der haves ikke data, som muliggør opdeling af kon-

Polar Seafood

koncernen har høj

rentabilitet i hav-

gående rejefiskeri,

men ikke i andre

aktiviteter i Grøn-

land

Rentabiliteten i

Polar Seafood

Denmark A/S høj

Lav rentabilitet i

Royal Greenland

De 64 mio. kr. er beregnet som gennemsnittet af de fem havgående rejetrawleres nettooverskud i

2013 på 160 mio. kr., jf. tabel 5.1 og 5.4. De 66 mio. kr. er beregnet som Polar Seafood Greenland

koncernens nettooverskud i 2013 på 203 mio. kr. ekskl. den del heraf, der indtjenes udenfor Grøn-

land. Dvs. den halvdel af Polar Seafood Denmark A/S, der ejes af Polar Seafood Greenland A/S,

svarende til 50 % af nettooverskuddet på 91 mio. kr.

124

cernens forskelligartede aktiviteter. Antages koncernens to reje-

produktionstrawlere at være præcis lige så rentable som de øv-

rige havgående rejetrawlere, bidrager disse i 2013 med 64 mio.

kr. af den samlede koncerns overskud på 168 mio. kr. i og uden-

for Grønland. Rentabiliteten af de øvrige aktiviteter er således

med 3,0 % lav

, væsentligt under de vurderede rimelige 6 % og

uholdbar på længere sigt under markedsvilkår.

… hvilket bl.a.

skyldes samfunds-

pålagte opgaver

… og muligvis at

effektiviteten af

driften kan for-

bedres

Den lave samlede rentabilitet skyldes bl.a., at Royal Greenland

udfører samfundspålagte opgaver, som ikke er rentable for

Grønlands Selvstyre.

Den lave rentabilitet sandsynliggør, at der ikke anvendes mar-

kedsmagt af Royal Greenland koncernen overfor eksempelvis

de indhandlende rejefiskere. Derimod kan det ikke udelukkes, at

koncernens dominerende stilling indebærer, at effektiviteten af

driften kan forbedres. Men det kan heller ikke eftervises, da den

lave rentabilitet også kan skyldes samfundspålagte opgaver. En

vurdering af Royal Greenland koncernens effektivitet og om-

kostningsniveau kræver mere detaljerede informationer, end der

har været tilgængelige for denne rapport.

Branchen rejer/muslinger i Danmark har over hele perioden en

bemærkelsesværdig høj rentabilitet på 11,8 % i 2013 og gen-

nemsnitligt 12,7 % i 2008-2012. 65 % af omsætningen i denne

branche består af rejer (2013), og forarbejdningen består pri-

mært i ompakning, ud over en vis produktion af lagerejer.

Udover at evt. anvendelse af markedsmagt kan give sig udslag i

en høj rentabilitet, kan det også afspejles i en høj faktorafløn-

ning af produktionsfaktorerne. Virksomhedernes omkostninger

til aflønning af arbejdskraft per ansat er vist i tabel 5.15.

Bemærkelsesvær-

dig høj rentabilitet

i forarbejdning af

rejer/muslinger i

Danmark

Aflønning af ar-

bejdskraft

Beregnet som et nettooverskud på 168–64, dvs. 104 mio. kr. af samlede aktiver i koncernen på 3,7

mia. kr. ekskl. gennemsnitlige aktiver for to havgående rejetrawlere, antaget på samme niveau som i

branchen havgående rejefiskeri, på hver 155 mio. kr.

125

Tabel 5.15.

Lønomkostning per ansat, 2014, 2013 og

gennemsnit 2008-2012, kr. per måned

2014

2013

85.042

48.824

49.058

41.118

35.745

38.957

25.506

Gns. 08-12

59.385

38.973

54.658

36.749

38.125

36.745

24.739

Grønland

Fiskeri havgående rejer

Fiskeri kystnært rejer

Fiskeri havgående blandet

Fiskerikoncerner/forarbejdning hellefisk

Danmark

Forarbejdning rejer/muslinger

Engroshandel

Supermarkeder

82.498

42.688

70.669

42.160

25.735

Kilde: Danmarks og Grønlands Statistiks Regnskabsstatistikker.

Lønomkostninger

som et usikkert

mål for løn

Der anvendes gennemsnitlige lønomkostninger per ansat per

måned, jf. regnskabsstatistik. Disse kan imidlertid være behæf-

tet med usikkerhed på det præcise antal ansatte, såvel som de

inkluderer eksempelvis forplejning ombord på fartøjerne. Om-

kostninger til forplejning kan være store på fartøjer, der er på

havet mange dage af gangen. Lønomkostninger i primært fiskeri

er således overvurderede i forhold til at afspejle den faktiske

løn.

Trods usikkerhed vurderes der vedvarende at være en ekstraor-

dinær høj aflønning i havgående rejefiskeri, samt i nogle år i

kystnært rejefiskeri og havgående blandet fiskeri. Det kan såle-

des ikke udelukkes, at en del af den evt. ekstraordinært høje ind-

tjening i fiskeriet i forhold til i andre brancher tilfalder de ansat-

te fiskere, der får en højere løn end i resten af samfundet. Om-

vendt ér der usikkerhed, såvel som den højere løn også gives for

et slidsomt arbejde, hvor fiskerne er på havet i lang tid af gan-

gen og typisk arbejder væsentligt mere i døgnet end normal ar-

bejdstid. Samtidig er mønsteret, hvor ansatte på store fartøjer

formodentligt får væsentligt højere løn end andre fiskere, og i

forhold til resten af samfundet, ikke et specielt grønlandsk fæ-

nomen. Det samme er tilfældet i andre nordiske lande (Nielsen

m. fl. under udarbejdelse).

Afgifter til rejer og hellefisk reducerer også rentabiliteten, men

bidrager samtidig til samfundsøkonomien som offentlig ind-

tægtskilde. Det offentlige provenu for fiskeriafgifter i Grønlands

Meget høje løn-

omkostninger i

havgående rejefi-

skeri

Afgiftsprovenu for

rejer og hellefisk

126

Selvstyre er vist i tabel 5.16.

Tabel 5.16.

Selvstyrets afgiftsprovenu på rejer og helle-

fisk, 2014, 2013 og gennemsnit 2008-2012

2014

145

2013

104

Årligt gns. 2008-2012

Skalrejer (mio. kr.)

Skalrejer (% af omsætning)

Skalrejer (% af aktiver)

Hellefisk (mio. kr.)

Hellefisk (% af omsætning)

Hellefisk (% af aktiver)

Note: 1. Omsætning og aktiver omfatter alle virksomheder i branchen hhv. havgå-

ende rejefiskeri/blandet havgående fiskeri, opregnet til at inkludere fiskerikoncer-

nernes havgående rejetrawlere. Opregning foretages for et gennemsnitsfartøj.

Kilde: Grønlands Selvstyre, Skattestyrelsen.

Høj afgift på skal-

rejer

Rejeafgiften omfatter alene skalrejer, og den er stigende med

stigende pris. I 2013 udgjorde afgiftsprovenuet 9 % af omsæt-

ningen i havgående rejefiskeri (inkl. fiskerikoncernernes del),

hvilket er højere end i de tidligere år. Afgift på havgående fang-

ster af hellefisk blev indført i 2013, hvor afgiftsprovenuet ud-

gjorde 19 mio. kr. svarende til 5 % af omsætningen i blandet

havgående fiskeri (inkl. fiskerikoncernernes del). Dette år var

der dog også nettounderskud mod nettooverskud de foregående

år. Endvidere er havgående rejefiskeris bidrag til samfundsøko-

nomien særdeles betydeligt.

Der er i 2013 en rentabilitet på 20,7 %, hvortil kommer en reje-

afgift på 7 % af aktiverne, samt en formodet høj aflønning af

ansatte på fartøjerne. Havgående rejefiskeri og skalrejer er en

samfundsøkonomisk meget effektiv anvendelse af grønlandske

rejer. Den høje indtjening vurderes imidlertid ikke at være for-

årsaget af anvendelse af markedsmagt, men derimod hensigts-

mæssig regulering af rejefiskeriet med individuelt omsættelige

kvoter, samtidig med at kvotemarkedet ikke er velfungerende

som følge af tilstedeværelsen af meget få potentielle købere,

muligvis kombineret med manglende lånemuligheder.

Rentabiliteten i branchen forarbejdning rejer/muslinger i Dan-

mark er også høj. Dette afspejler god indtjening i branchen re-

jer/muslinger i Danmark som helhed.

Havgående rejefi-

skeri yderst effek-

tivt samfundsøko-

nomisk, årsagen er

reguleringen

Overskud på pille-

de rejer i Dan-

mark højt

127

Markedsmagt der

giver høje omkost-

ninger ikke vurde-

ret

Ovenstående vurderinger af anvendelse af markedsmagt er ba-

seret på overskud. Manglende konkurrence kan også give sig

udslag i, at der produceres til højere omkostninger end nødven-

digt, idet manglende konkurrence ikke nødvendigvis gør løben-

de tilpasning af virksomhedens aktivitet nødvendig i samme

omfang som under perfekt konkurrence, da leverandørerne ikke

kan sælge til andre. Høje omkostninger kan muligvis være et

problem i Royal Greenland koncernen, idet rentabiliteten i andet

end havgående rejefiskeri ikke er høj. Dette kan dog både skyl-

des høje omkostninger og samfundspålagte opgaver. Det har ik-

ke i denne rapport været forsøgt at vurdere, hvilke af disse to

forhold der er af størst betydning.

Ovenstående vurderinger inddrager endvidere ikke, at Royal

Greenland og Polar Seafood har delvis ejerskab af kystnære re-

jetrawlere, samt at nogle kystnære rejetrawlere har optaget lån

fra de to virksomheder. Dette kan medvirke til at skabe ensidig

afhængighed, hvor betingelserne for leverancer fastsættes ensi-

digt af en part.

Sammenligning af prisniveau

Afhængighedsfor-

hold heller ikke

vurderet

Købermonopol

presser prisen ned,

sælgermonopol

presser prisen op

Anvendes der markedsmagt, giver det sig typisk udslag i, at pri-

serne presses i den retning, der er til fordel for den, der har mar-

kedsmagten. Et købermonopol vil således presse prisen nedad,

hvor et sælgermonopol vil presse prisen opad. Prisen i de led i

værdikæden, hvor der er få virksomheder, jf. ovenstående, kan

således sammenlignes med konkurrenters priser og give indika-

tion af, om der anvendes markedsmagt i køb eller salg. Det un-

derstreges, at det alene er en svag indikation, idet priserne også

påvirkes af en række andre forhold, fx kvalitet.

I værdikæden for grønlandske fiskeprodukter er der få virksom-

heder i indkøb af indhandlede rejer og fisk i Grønland samt

blandt supermarkedskæderne på slutmarkederne. I det følgende

undersøges, om der er indikation af anvendelse af markedsmagt

i: i) opkøb af indhandlede rejer og hellefisk i Grønland og ii)

indkøb af rejer til supermarkedskæderne på slutmarkedet i Stor-

britannien.

Få virksomheder

der opkøber ind-

handlede rejer og

fisk i Grønland og

få supermarkeds-

kæder

128

Priserne i værdikæderne for grønlandske rejer og hellefisk er i

tabel 5.17 sammenlignet med udenlandske konkurrenters priser.

Tabel 5.17.

Priser i værdikæder for grønlandske fiskepro-

dukter, kr./kg.

2014

Rejer

Indhandling Grønland inkl. bonus

Direkte GR eksport produktionstrawlere

Fangst Grønland inkl. bonus

1,2

Fangst Canada

Dansk import skalrejer Grønland

Dansk import skalrejer Canada

Dansk import pillede/pakkede Grønland

Dansk import pillede/pakkede Canada

Britisk import pillede/pakkede Danmark

Britisk import pillede/pakkede Canada

Hellefisk

Indhandling Grønland inkl. bonus

Direkte GR eksport produktionstrawlere

Fangst Grønland inkl. bonus

1,2

Fangst Norge

7,33

27,96

16,83

14,23

27,96

23,67

50,37

58,38

56,16

65,07

14,95

32,12

17,79

22,23

2013

9,22

27,34

17,57

12,82

27,34

24,26

43,88

44,97

46,90

53,43

15,05

31,15

17,84

20,30

Gns 2010-12

6,52

19,96

12,71

10,78

19,96

18,56

38,70

41,30

44,02

47,65

11,38

29,43

14,46

22,73

Note: 1. Bonus i form af efterbetalinger kendes alene for 2013, priser de øvrige år er

ekskl. bonus. I 2013 er bonus på indhandling af rejer er 1,89 kr./kg. og på hellefisk

0,34 kr./kg.

2. Gennemsnit af indhandlingspris og direkte eksport fra produktionstrawlere.

Kilder: Grønlands Statistik (Indhandlingsstatstik og Udenrigshandelsstatistik, korri-

geret jf. afsnit 2.2), Skattestyrelsen (priser på skalrejer), Fisheries and Oceans Cana-

da (canadisk landingsstatistik), Fiskeridirektoratet i Norge (norsk Landingsstatistik),

Naturerhvervsstyrelsen (dansk Landingsstatistik), FAO (Global Aquaculture Produ-

ction), Danmarks Statistik (Udenrigshandelsstatistik).

International

sammenligning af

priser muliggør

ikke vurdering af,

om der anvendes

markedsmagt i

opkøb af indhand-

lede rejer

Den gennemsnitlige landingspris for rejer i Canada i 2013 var

12,82 kr./kg. Canada eksporterer væsentlige mængder af skalre-

jer (OECD 2016), men det vides ikke, om det er fartøjerne, der

eksporterer direkte, eller rejerne opkøbes og eksporteres af en-

groshandlere. Såfremt der er direkte eksport fra fartøjerne i Ca-

nada, kan landingsprisen i Grønland (gennemsnittet af de totale

landinger, dvs. indhandling og direkte eksport fra fartøjerne) på

17,57 kr./kg. (inkl. bonus på indhandlede rejer) sammenlignes

med landingsprisen i Canada på 12,82 kr./kg. Dette tyder ikke

på, at opkøberne af indhandlede rejer i Grønland anvender mar-

kedsmagt. Såfremt de canadiske fartøjer ikke eksporterer direk-

te, men sælger til engroshandlere, indikerer det, at den canadi-

ske landingspris er højere end den grønlandske indhandlingspris

på 9,22 kr./kg. inkl. bonus, at der kan anvendes markedsmagt i

129

Grønland i opkøb af indhandlede rejer.

Indhandlingspri-

ser

Indhandlingspriser på rejer til de fire fabrikker i Grønland er

vist i tabel 5.18.

Tabel 5.18. Fabrikkernes indhandlingspris på rejer ekskl. bo-

nus, 2014, 2013 og gennemsnit 2008-2012

2014

Royal Greenland A/S

Sisimiut

Ilulissat

Gennemsnit

Polar Raajat A/S

Nuuk

Aasiaat

Gennemsnit

5,94

6,75

6,43

11,11

7,05

8,34

2013

7,10

6,69

6,85

9,21

7,00

7,92

Gns. 2008-2012

6,01

6,28

6,15

6,95

6,58

6,73

Kilde: Grønlands Statistik, Indhandlingsstatistik.

Polar Raajat beta-

ler 15-30 % mere

for rejer i 2013-

2014 end Royal

Greenland

Indhandlingsprisen ekskl. bonus på rejer var i 2013 7,92 kr./kg.

på Polar Raajats fabrikker, hvor den hos Royal Greenland ud-

gjorde 6,85 kr./kg. Polar Raajat udbetalte således 15 % mere

end Royal Greenland i 2013, hvilket steg til 30 % i 2014. Pri-

serne er ekskl. efterbetalinger fra fabrikkerne til fiskerne ved

årets udgang. Disse udgjorde total 85 mio. kr. for rejer i 2013,

jf. figur 2.1, svarende til 1,89 kr./kg. Efterbetalinger fra de to

virksomheder kendes ikke separat, men det vides, at begge virk-

somheder udbetaler bonus, og det vurderes, at selv efter bonus

er Polar Raajats indhandlingspris til fiskerne mærkbart højere

end Royal Greenlands. Prisforskellene kan muligvis også for-

klares ved forskelle i leveringsbetingelserne, samt forskel i pro-

duktet. Således kan der være prisforskel på om rejer indhandles

isede/ikke isede.

De lave indhandlingspriser i Royal Greenland i Sisimiut og Ilu-

lissat kan skyldes anvendelse af markedsmagt over for fiskerne.

Omvendt er store prisforskelle, som der er mellem Nuuk på den

ene side og de øvrige byer på den anden side, ikke udtryk for

manglende konkurrence. Hvis priserne er nogenlunde ens, må

det snarere formodes, at der kan foreligge implicitte eller ek-

splicitte aftaler mellem køberne. Forskelligt prisniveau er derfor

et udtryk for god konkurrence. Imidlertid formodes overskuddet

Royal Greenlands

lave priser skyldes

samfundspålagte

opgaver eller at

effektiviteten af

driften kan for-

bedres

130

i forarbejdningen af rejer mindre i Royal Greenland end i Polar

Raajat. Der kan være mange årsager hertil, fx at der kan være

forskel i det indhandlede produktet, at størrelsen af rejerne er

forskellige, og at indhandlingen er foretaget på forskellige tids-

punkter af året og derfor har forskellig kvalitet. Omvendt er

indhandlede rejer et meget ensartet produkt, såvel som de pro-

ducerede pillede rejer er et ensartet produkt. Det kan derfor ikke

udelukkes, at enten kan effektiviteten af driften i Royal Green-

land forbedres, eller at der er krydssubsidiering fra rejeforar-

bejdning til andre samfundspålagte opgaver i Royal Greenland.

International sam-

menligning af pri-

ser for indhandle-

de hellefisk giver

heller ikke klare

svar

Den grønlandske landingspris for hellefisk i 2013 på 17,84

kr./kg. inkl. bonus var lavere end eksempelvis Norge (20,30

kr./kg.). Indhandlingsprisen i Grønland var med 15,05 kr./kg.

inkl. bonus endnu lavere. De lave grønlandske priser kan skyl-

des anvendelse af markedsmagt i opkøb af de indhandlede hel-

lefisk, men kan også skyldes, at norske hellefisk sælges fersk,

hvor de grønlandske sælges frosset. Ferske fisk sælges typisk til

en højere pris end frosset.

For pillede og færdigpakkede koldtvandsrejer på slutmarkedet i

Storbritannien er prisen på import fra Danmark og Canada hhv.

46,90 kr./kg. og 53,43 kr./kg. jf. tabel 5.17, hvilket kan være

tegn på, at de britiske supermarkedskæder anvender markeds-

magt i deres indkøb af grønlandske rejer. Imidlertid er også

denne vurdering usikker, idet Canada primært eksporterer pille-

de rejer til Storbritannien, som kræver ompakning, og at prisen

for pillede og færdigpakkede rejer fra Canada derfor udgøres af

små mængder i forhold til upakkede pillede rejer.

Britiske super-

markeder anven-

der måske/måske

ikke markedsmagt

overfor pillede re-

jer importeret fra

Danmark.

131

Pristransmission i værdikæden

Pristransmission i

værdikæden og

udvikling i forde-

ling af bruttoavan-

cer analyseres

Hverken antallet af firmaer, forrentning af aktiver eller prisni-

veauer giver klare indikationer af, at der skulle forekomme stør-

re konkurrenceproblemer i værdikæderne for grønlandske fiske-

produkter. I det følgende analyseres pristransmissionen for rejer

og hellefisk mellem de forskellige led i værdikæden. Dette giver

en viden om udviklingen i fordelingen af bruttoavancer mellem

virksomheder i værdikæden. Bruttoavancen angiver forskellen

mellem salgspris og købspris i de forskellige led i kæden. Pri-

serne er angivet i levende vægt. Det vurderes således, hvordan

fiskernes, fabrikkernes og supermarkedernes andel af fortjene-

sten i værdikæden for grønlandske fiskeprodukter udvikler sig

over tid.

Såfremt der ikke er barrierer for, at nye virksomheder kan starte,

og der ikke er betydelige omkostninger ved, at eksisterende

virksomheder kan forlade erhvervet, vil markedskræfterne føre

til, at der starter nye virksomheder, når overskuddet er stort, og

at virksomheder stopper, når der er underskud. Herved vil virk-

somheder i alle dele af værdikæden over tid opnå en forrentning

på samme niveau, som hvis der havde været investeret i andre

erhverv. Transmission af prisændringer fra et led i værdikæden

til andre led er således en indikation af, at værdikæden er vel-

fungerende.

I figur 5.2 er prisudviklingen i løbende priser gennem værdikæ-

den for skalrejer angivet for perioden 2001-2014. Prisniveauer i

2013 er angivet under tabellen, svarende til de gennemsnitlige

priser præsenteret i kapitel 2.

Pristransmission

indikerer, at vær-

dikæden er vel-

fungerende

Skalrejer

132

Figur 5.2.

Prisudviklingen i værdikæden for skalrejer fra

havgående fiskeri i Grønland, via Danmark til

import i Storbritannien, 2001-2014, kr./kg.

levende vægt.

35,00

30,00

25,00

20,00

15,00

10,00

5,00

0,00

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Pris direkte GR eksport (27,43)

Britisk importpris fra DK (29,36)

Anm.: Priser er vist i årets priser og prisniveau for 2013 er angivet i kr./kg. levende

vægt. Detailpris i Storbritannien er ekskl. moms.

Kilder: Grønlands Statistik (Indhandlingsstatistik) og Danmarks Statistik (Uden-

rigshandelsstatistik).

Priser på skalrejer

varierer ens over

tid

… og værdikæden

er velfungerende

Det fremgår, at priserne på skalrejer fra rejerne eksporteres di-

rekte fra de grønlandske produktionstrawlere til Danmark, og til

de videreeksporteres til Storbritannien, udvikler sig nogenlunde

ens over tid i perioden. Dette indebærer, at prisændringer i før-

ste led i kæden transformeres videre til det andet led, hvorved

bruttoavancerne ikke ændres væsentligt over tid. Dog vil de sti-

gende priser give en stigning i bruttoavancen for de grønlandske

produktionstrawlere, såfremt der ikke er væsentlige ændringer i

deres omkostninger. Der er således ikke indikationer på, at der

skulle være væsentlige ændringer i konkurrencesituationen i

værdikæden for skalrejer over tid.

Prisudviklingen gennem værdikæden for rejer fanget kystnært

og indhandlet i Grønland, eksporteret til Danmark i pillet og

færdigpakket form, videreeksporteret til Storbritannien og solgt

til slutforbrugeren i Storbritannien er angivet i figur 5.3. For

indhandlingsprisen kendes bonus alene for året 2013, hvorfor

indhandlingsprisen nedenstående er vist for alle år under anta-

gelse af, at bonus udgør samme andel af prisen som i 2013.

Pillede/pakkede

rejer

133

Figur 5.3.

Prisudvikling i værdikæden for pillede/pakkede

rejer fra kystnært fiskeri i Grønland via Danmark,

eksport til Storbritannien og forbrug i Storbritan-

nien, 2000-2014, kr./kg. levende vægt.

30,00

25,00

20,00

15,00

10,00

5,00

0,00

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Indhandlingspris (9,22)

Britisk importpris pillede/pakkede fra DK (15,63)

GR eksportpris pillede/pakkede (14,63)

Britisk forbrug (27,05)

Anm.: Priser er vist i årets priser og prisniveau for 2013 er angivet i kr./kg. levende

vægt, konverteret med en omregningsfaktor på 3,0. Der er ikke moms på salget i

Storbritannien.

Kilder: Grønlands Statistik (Indhandlingsstatistik) og Danmarks Statistik (Uden-

rigshandelsstatistik).

Pristransmission

tæt og værdikæ-

den fungerer ef-

fektivt

Det fremgår, at priserne i hele værdikæden for pillede færdig-

pakkede rejer i levende vægt udvikler sig ens over tid i alle de

tilfælde, hvor data er tilgængelige. De grønlandske og danske

eksportpriser følger hinanden, og prisændringer i et led i værdi-

kæden transmitteres videre til de øvrige led. Fordelingen af

bruttoavancerne mellem leddene i værdikæden er således no-

genlunde ens over tid. Dette kendetegner en velfungerende vær-

dikæde, hvor nye virksomheder starter i erhvervet ved høje brut-

toavancer og stopper ved lave.

Fiskere og supermarkeder opnår den største andel af brutto-

avancen i værdikæden for pillede og færdigpakkede rejer. Årsa-

gen til fiskeriets høje andel er reguleringen, jf. ovenfor, hvor

den høje andel i supermarkederne er et typisk billede. Således er

fx danske supermarkeders andel af bruttoavancen på fiskepro-

dukter omkring 50 % (Institut for Fødevare- og Ressourceøko-

nomi (2011)).

Fiskere og super-

markeder opnår

størst andel af

bruttoavancen

134

Pillede/upakkede

rejer fra Canada

I figur 5.4 fremgår prisudviklingen gennem værdikæden for pil-

lede/upakkede rejer, fanget og pillet i Canada, eksporteret til,

ompakket og forbrugt i Danmark for perioden 2000-2014.

Figur 5.4.

Prisudvikling i værdikæden for pillede/upakkede

rejer fanget og pillet i Canada, eksporteret til,

ompakket og forbrugt i Danmark, 2000-2014,

kr./kg. levende vægt.

35,00

30,00

25,00

20,00

15,00

10,00

5,00

0,00

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Canadisk landingspris (12,82)

Dansk forarbejdning (21,96)

DK import fra Canada (15,24)

Dansk forbrug (27,37)

Anm.:

Priser er vist i årets priser og prisniveau for 2013 er angivet i

kr./kg. levende vægt, konverteret med en omregningsfaktor på 3,0. Danske detail-

priser er ekskl. moms.

Kilder: Danmarks Statistik (Varestatistik, Forbrugerprisindeks), GfK Consumer

Scan (prisniveau på rejer i dansk detailsalg 2013) og Fisheries and Oceans Canada

(canadisk landingsstatistik).

Delvis pristrans-

mission og derfor

en nogenlunde vel-

fungerende værdi-

kæde

Priserne i værdikæden for rejer fra fangst og pilning i Canada,

eksport til Danmark og via ompakning til forbrug i Danmark,

forekommer at udvikle sig nogenlunde ens over tid. Der er dog

afvigelser herfra. Fx er detailpriserne høje i 2008, hvor priserne

på rejer efter ompakning i Danmark er konstante 2007-2010.

Endvidere er den danske importpris mere svingende i den sidste

del af perioden, hvilket skyldes, at priserne er afhængige af

svingende valutakurser. Priserne udvikler sig således ikke fuld-

stændigt ens over tid, og der er ikke perfekt, men alligevel for-

holdsvis god, pristransmission i denne værdikæde. Værdikæden

fungerer derfor nogenlunde effektivt.

135

Godt halvdelen af

bruttoavancen i

Canada, danske

supermarkeder

andel er faldende

Hellefisk

Den største andel af bruttoavancen tilfalder også i denne værdi-

kæde fiskerne, specielt i de senere år. Der er en vis usikkerhed

om fordelingen internt i Canada mellem fiskere og fabrikker, da

omfanget af skalrejer i landingerne ikke kendes. De danske su-

permarkeders andel af bruttoavancen er faldende i perioden.

I figur 5.4 fremgår prisudviklingen gennem værdikæden for

frosne Japan skårne hellefisk eksporteret fra Grønland, via

Danmark til Asien for perioden 2000-2014.

Figur 5.5.

Prisudviklingen i værdikæden for hellefisk ind-

handlet i Grønland, eksporteret frosne og

hovedskårne til Danmark og videreeksporteret

til Asien, 2000-2014, kr./kg.

40,00

35,00

30,00

25,00

20,00

15,00

10,00

5,00

0,00

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Indhandlingspris (14,71)

Dansk importpris fra Grønland (31,15)

Dansk eksportpris til Asien (31,71)

Anm.: Priser er vist i årets priser og prisniveau for 2013 er angivet i kr. pr. kg. Japan

skåret vægt.

Kilder: Grønlands Statistik (Indhandlingsstatistik og korrigeret Udenrigshandelssta-

tistik) og Danmarks Statistik (Udenrigshandelsstatistik).

Pristransmissionen

er tæt og værdi-

kæden fungerer

effektivt fra 2007

Det fremgår, at indhandlingsprisen på hellefisk, eksportpris til

Danmark og dansk eksportpris til Asien udvikler sig ens over tid

fra 2007 og frem. Fra 2007 og frem er der således tæt pris-

transmission, og værdikæden for hellefisk fra Grønland til Asi-

en fungerer effektivt. I perioden 2000-2007 er de danske ek-

sportpriser faldende, og indhandlingsprisen stigende, hvilket in-

debærer, at de grønlandske eksportørers og de danske mellem-

handleres andel af bruttoavancen har været faldende. Fra 2007

og frem er bruttoavancerne nogenlunde ligeligt fordelt mellem

aktørerne i kæden. Bruttoavancen i værdikæden er ligeligt for-

delt mellem grønlandske fiskere og eksportører. Bruttoavancen

136

hos de danske mellemhandlere er tæt på nul, hvilket skyldes, at

hellefisken efter import til Danmark reeksporteres direkte.

Statistiske tests af

pristransmission i

værdikæden på

lang sigt

Ovenstående er grafisk analyseret, om priserne varierer ens over

tid. I den grafiske vurdering kan det være uklart, om der rent

faktisk er samvariation. Der findes imidlertid statistiske tests

for, om priserne varerier ens over tid. Disse tests er anvendt i

udkast til forskningspapiret ”Price transmission of cold-water

shrimp from Greenlandic producers to Danish and British con-

sumers – preliminary results”. Der er således foretaget test for

pristransmission i værdikæderne for koldtvandsrejer, som af-

rapporteres i det følgende. Hvis priserne varierer ens over tid, er

der pristransmission mellem de forskellige led i værdikæden, og

værdikæden fungerer effektivt. Det undersøges, om der er parti-

el eller perfekt pristransmission på lang sigt, eller om det ikke er

muligt at identificere en sammenhæng. Endvidere undersøges

om nogle led i værdikæden er svagt eksogene i forhold til andre

på kort sigt, dvs. om der er markedsledere.

Pristransmission undersøges for de samme værdikæder som in-

spiceret grafisk ovenstående, idet der dog anvendes månedlige

priser. Der søges efter økonometrisk velspecificerede regressi-

onsmodeller uden misspecifikationsproblemer ved at starte med

ét lag i modellen (en måned) og forøge antallet af lag, indtil der

findes en sammenhæng eller indtil 12 måneder. Der søges

blandt modeller med og uden sæsonkorrektion, såvel som der

korrigeres for outliers ved specielle situationer.

Resultater for pristransmission og identifikation af markedslede-

re i værdikæderne for koldtvandsrejer er vist i figur 5.6. Under-

søgelser er alene gennemført, hvor månedlige data er tilgænge-

lige. Datagrundlaget er som vist i tabel 4.1, og perioden 2009-

2013 er som udgangspunkt analyseret. For Grønlands eksport er

dog anvendt korrigerede kvartalsvise priser, jf. afsnit 2.2, som

er tilgængelig for 2010-2015. En fuldt optrukket linje i figuren

indikerer delvis pristransmission. En stiplet linje angiver, at det

ikke har været muligt at identificere pristransmission, hvor en

fuldt optrukket rød linje angiver, at data ikke har været tilgæn-

Og identifikation

af markedsledere

på kort sigt

Model

Værdikæder for

skalrejer og pillede

rejer undersøges

137

gelige. En pil angiver retning for evt. markedsledere. Røde led i

værdikæden (bokse) er markedsledere, grønne er markedsfølge-

re, og grå er ikke testet.

Figur 5.6.

Pristransmission på lang sigt og markeds-

lederskab i værdikæden på kort sigt for

rejer fra Grønland og Canada til Danmark

og Storbritannien, 2009-2013

Skalrejer

Havgående

grønlandsk

fiskeri

Dansk forbrug

Britisk import

fra Danmark

skalrejer

Britisk forbrug

Pillede rejer

Grønlandsk

kystfiskeri

Dansk import fra

Grønland pillede

/pakkede

Dansk forbrug

Britisk import

fra Danmark

pillede /pakkede

Britisk forbrug

Dansk

forarbejdning

Dansk import fra

Canada pillede

/upakkede

Britisk import fra

Danmark pillede

/upakkede

Dansk forbrug

Canadisk

fiskeri

Britisk forbrug

Pristransmission på lang sigt

Pristransmission ikke identificeret

Retning for markedsledelse på kort sigt

Test ikke foretaget

Markedsleder

Markedsfølger

Kilde: Nielsen, M., Ankemah-Yeboah, I., L. Ståhl and R.. Nielsen, Price transmis-

sion of cold-water shrimp from Greenlandic producers to Danish and British con-

sumers – preliminary results, udkast til anvendelse i et forskningspapir.

Delvis pristrans-

mission i værdi-

kæder for pillede

rejer, hvorfor de

er forholdsvis ef-

fektive, men ikke

perfekt fungeren-

Der kan i en lang række tilfælde identificeres delvist pristrans-

mission. Perfekt pristransmission er derimod ikke fundet i no-

gen tilfælde. For pillede rejer findes delvis pristransmission fra

grønlandsk kystfiskeri, eksport til Danmark og salg i danske su-

permarkeder. Endvidere findes delvis pristransmission fra dansk

import af pillede/upakkede rejer fra Canada, evt. via ompakning

i Danmark og Storbritannien og frem til salg i supermarkederne

i de to lande. Værdikæderne for koldtvandsrejer fra Grøn-

land/Canada til Storbritannien/Danmark er således forholdsvist

velfungerende og forholdsvist effektive på lang sigt, men de

fungerer ikke perfekt.

138

Samme situation

for skalrejer

For skalrejer kan priserne alene testes på den direkte eksport fra

grønlandske produktionstrawlere til Danmark i forhold til den

danske eksport til Storbritannien. Her findes også delvis pris-

transmission. Den del af værdikæden, der er undersøgt, er såle-

des nogenlunde velfungerende på langt sigt. Både for pillede

rejer og skalrejer bekræftes testresultaterne fra de grafiske in-

spektioner, og der påvises delvis pristransmission i værdikæder-

ne.

Af figuren fremgår også markedsledere og markedsfølgere på

kort sigt. Situationen for pillede rejer og skalrejer er forskellig.

Hvor værdikæden for skalrejer styres af fiskerne, styres værdi-

kæden for pillede rejer fra den modsatte ende, dvs. tæt på for-

brugerne. Danske supermarkeder er markedsleder i forhold til

dansk import af pillede færdigpakkede rejer fra Grønland og

grønlandske indhandling. Britiske importører af pillede rejer

(både færdigpakkede og upakkede) er markedsledere overfor

både salg af rejer ompakket i Danmark og over dansk import af

pillede upakkede rejer.

Styringen af værdikæden for pillede rejer fra Storbritannien kan

forklares ved, at Storbritannien er det store og helt dominerende

marked med langt det største forbrug, idet der er perfekt substi-

tution mellem koldtvandsrejer og varmtvandsrejer. Det britiske

marked er således styrende tilbage i værdikæden, mest direkte i

forhold til Canada, men via Danmark også i forhold til Grøn-

land. Slutmarkedet i Storbritannien er således med til at sætte

rammerne for den grønlandske fiskeindustri, fiskere og Grøn-

lands økonomi. Det danske lederskab i værdikæden for pillede

færdigpakkede rejer skal ses i sammenhæng med, at Danmark er

center for handel med koldtvandsrejer. Danske forhold påvirker

derfor også den grønlandske fiskeindustri og Grønlands økono-

mi.

Omvendt formodes styringen af værdikæden for skalrejer fra

produktionssiden at være en medforklarende årsag til den bety-

delige indtjening i det havgående grønlandske rejefiskeri. Vær-

dikæden for skalrejer er grundlag for høj indtjening i den grøn-

Værdikæden for

skalrejer er styret

fra produktions-

siden, hvor værdi-

kæden for pillede

rejer er styret fra

forbrugersiden

Styring af værdi-

kæden for pillede

rejer fra det do-

minerende britiske

slutmarked og det

danske center for

handel med koldt-

vandsrejer

Styring af værdi-

kæden for skalre-

jer fra produkti-

onssiden er vel-

139

færdsfinansieren-

landske fiskerisektor, for indsamling af et betydeligt rejeafgifts-

provenu og herigennem for at finansiere grønlandsk velfærd.

Vertikal integration

Royal Greenland

og Polar Seafood

aktive i det meste

af værdikæden

Ovenstående er konkurrenceproblemer og værdikædernes effek-

tivitet vurderet. Værdikæden for grønlandske fiskeprodukter er

imidlertid vertikalt integreret ved, at de to største virksomheder,

Royal Greenland og Polar Seafood, har aktivitet igennem det

meste af værdikæden og deltager i både fiskeri, forarbejdning til

søs og på land og engroshandel. Samtidig ejer de virksomheder

i Grønland, Danmark og en lang række andre lande, både på

slutmarkeder og i lande, hvor råvaregrundlaget suppleres, som

fx i Canada. Aktiviteten vurderes at være beskeden i supermar-

kedsleddet på slutmarkederne, selv om de også tidligere har

ageret indkøber af fiskeprodukter for en af de danske supermar-

kedskæder.

Hvor få virksomheder i et led i værdikæden i nogle situationer

kan udgøre et konkurrenceproblem, behøver vertikal integration

ikke føre til hverken manglende konkurrence eller en dårligt

fungerende værdikæde. Vertikal integration kan være sam-

fundsøkonomisk fordelagtigt så længe, der er konkurrence og

konkurrenter i alle dele af værdikæden. Vertikal integration er

samfundsøkonomisk fordelagtigt, når transaktionsomkostnin-

gerne ved at handle med andre led i værdikæden er høje. Dvs.

hvis det er meget dyrt og besværligt at købe råvarer eller afsætte

færdigvarer, kan det være billigere selv at gøre det. Høje trans-

aktionsomkostninger i værdikæden gør det billigst at holde akti-

viteter i flere led i værdikæden indenfor samme virksomhed.

Dog kan vertikal integration indebære en vis tilfældighed i for-

hold til, hvor i værdikæden overskud opstår. Høje transportom-

kostninger og besværlig transport fra Grønland til slutmarke-

derne kan medvirke til at gøre vertikal integration fordelagtig i

værdikæderne for grønlandske fiskeprodukter.

På trods af at de to store virksomheder, Royal Greenland og Po-

lar Seafood, tilsammen har betydelige markedsandele, vurderes

Vertikal integra-

tion er formo-

dentligt ikke en

samfundsmæssig

ulempe

Størst risiko for at

konkurrencepro-

140

blemer i opkøb af

indhandlede rejer i

Grønland kan

presse kystnære

rejefiskere

der at være konkurrence igennem det meste af værdikæden. Og

selv om det alene er disse to virksomheder, der opkøber ind-

handlede rejer i Grønland, er de under konkurrence fra slutmar-

kederne, hvorpå rejer i sidste ende afsættes. Indhandlingen i

Grønland er det led i værdikæden, hvor risikoen for konkurren-

ceproblemer vurderes at være størst. Endvidere er risikoen for

konkurrenceproblemer størst for rejer, idet disse i dag alene kan

indhandles til fire fabrikker ejet af de to virksomheder. Og da

der samtidig er 100 % landingspligt for de kystnære fartøjer

(alene 25 % indhandlingspligt for produktionstrawlerne), er der

risiko for, at det specielt kan gå ud over kystnært rejefiskeri.

I 2013 var der 20 tilbageværende fartøjer i kystnært rejefiskeri.

Af disse havde en del et afhængighedsforhold til enten Royal

Greenland eller Polar Seafood, enten i form af fuldt ejerskab,

medejerskab eller som långiver. Hvor mange fartøjer, der er i

afhængighedsforhold, vides ikke præcist. Samtidig indhandler

en række af fartøjerne typisk til den samme fabrik, hvilket skyl-

des, at de er hjemmehørende i området, og at det kan være dyrt

at skulle sejle andre steder hen for at lande. Derudover kan det

skyldes, at de har fordelagtige prisaftaler. Dette er også en form

for afhængighedsforhold, men ikke til ulempe for fiskerne. Lan-

dingspligt nødvendiggør imidlertid indhandling til et marked,

hvor der kun er to virksomheder, der kan opkøbe. En anden

form for afhængighedsforhold afspejles i, at årskvoter i et vist

omfang er blevet overført fra de to fiskerikoncerners havgående

trawlere til kystnære trawlere, som fiskerikoncernerne helt eller

delvist ejer. Overførsel af årskvoter er godkendt af Landsstyret,

når fartøjet, der sælges fra, har højere produktionstilladelse, end

fartøjet der købes til. Sådanne overførsler, som i 2014 udgjorde

knap 8.000 tons, er sket, på trods af at der over en længere peri-

ode har været bedre økonomi i det havgående end i det kystnære

fiskeri. Årsagen formodes at være kortsigtede økonomiske hen-

syn til udnyttelse af dyr fabrikskapacitet på land. Der sker ikke

permanent overførsel af kvoteandele. Det kan således ikke ude-

lukkes, at der er visse, begrænsede konkurrenceproblemer i op-

køb af indhandlede rejer i Grønland. Omvendt er der ovenståen-

… via landings-

pligt og afhængig-

hedsforhold

Men det er næppe

et stort problem

141

de ikke fundet klare indikationer herfor, og den meget høje ren-

tabilitet i kystnært rejefiskeri i 2013-2014, jf. tabel 5.5, gør det

ikke sandsynligt.

Ikke konkurren-

ceproblemer for

hellefisk

Der vurderes ikke at være større konkurrenceproblemer i ind-

handlingen af hellefisk.

Sammenfattende vurdering

Værdikæder for

grønlandske fi-

skeprodukter

forholdsvis vel-

fungerende

Baseret på ovenstående, vurderes markedsmagt ikke anvendt i

større omfang i værdikæderne for grønlandske fiskeprodukter.

Værdikæderne formodes at være forholdsvis effektive, men dog

ikke perfekt fungerende. Indikatorerne tilvejebringer ikke bevis

herfor, men kan alene sandsynliggøre, at problemerne er for-

holdsvist små. Da problemer med anvendelse af markedsmagt

formodes forholdsvis små, formodes de heller ikke at føre til

store velfærdstab, såvel som der ikke er store gevinster at hente

via konkurrenceforbedrende tiltag. Endvidere er risikoen for

konkurrenceproblemer størst i opkøbet af indhandlede fisk/rejer,

som forsynes fra bestande reguleret med fiskekvoter. Dette in-

debærer, at produktionen er upåvirket af prisen, hvorfor der så-

fremt der skulle anvendes markedsmagt, alene omfordeles fra

fiskerne til fabrikkerne i land. Den samlede velfærd påvirkes

ikke, jf. boks 5.1.

Problemer med markedsmagt kan dog ikke helt udelukkes i op-

køb af rejer til landbaseret forarbejdning af rejer i Grønland,

hvor alene to selskaber eksisterer. Rentabiliteten i Polar Raajat

A/S, som alene opkøber/producerer pillede rejer er imidlertid

ikke ekstraordinær høj. Royal Greenland A/S´ rentabilitet ken-

des alene samlet for alle aktiviteter i Grønland. Denne er ikke

høj. Da der samtidig formodes at være en høj indtjening i Royal

Greenlands havgående rejefiskeri, vurderes rentabiliteten i pro-

duktionen af pillede rejer at være lav, om end varierende. Den

lave rentabilitet i produktion af pillede rejer i de to selskaber

peger således ikke i retning af, at der skulle være væsentlige

konkurrencemæssige problemer. Omvendt kan lokale konkur-

Pillede rejer giver

ikke høj indtjening

142

renceproblemer ikke udelukkes. Fiskerne kan indhandle i andre

havne, men er hjemmehørende ét sted og det vil typisk være bil-

ligst at lande her. Den lave rentabilitet i Royal Greenland kan

skyldes, at der udføres samfundspålagte opgaver, og muligvis at

effektiviteten af driften kan forbedres. De lavere indhandlings-

priser på rejer i Royal Greenland A/S i forhold til Polar Raajat

A/S indebærer, at det ikke kan udelukkes, at effektiviteten af

driften i Royal Greenland A/S kan forbedres. Omvendt kan det

heller ikke bekræftes på grundlag af det tilgængelige materiale

for denne rapport. Det vil kræve yderligere undersøgelser.

Årsag

kan

være at

fiskerikoncerner-

ne agerer langsig-

tet ved at imøde-

komme politiske

ønsker

Det er således kun de to fiskerikoncerner, der opkøber indhand-

lede rejer. At værdikæder formodes at fungere forholdsvist ef-

fektivt kan derfor virke overraskende. Det kan skyldes, at der

ikke har været et tilstrækkeligt detaljereret datamateriale til-

gængeligt for denne rapport. Men årsagen

kan

også være, at de

to fiskerikoncerner, hvoraf den ene er ejet af Selvstyret, i et vist

omfang agerer langsigtet og imødekommer politiske ønsker,

med henblik på at optimere virksomhedernes økonomi på læn-

gere sigt og bevare deres nuværende position.

På en lang række vesteuropæiske slutmarkeder er der typisk 2-3

dominerende supermarkedskæder, og da rejer næsten udeluk-

kende sælges igennem disse, har supermarkedskæderne mulig-

hed for at anvende markedsmagt i forhold til grønlandske leve-

randører. Det vurderes dog ikke at være tilfældet, idet de to

grønlandske vertikalt integrerede fiskerikoncerner kan matche

denne markedsmagt.

Pristransmission i værdikæderne er også undersøgt, og det fin-

des, at både for skalrejer, pillede rejer og hellefisk er der delvis

pristransmission på lang sigt. Dette indebærer, at når prisen i et

led i værdikæden fx den grønlandske eksportpris på pillede re-

jer, stiger med eksempelvis 10 %, så fører det til, at prisen i an-

dre led i værdikæden, fx indhandlingsprisen på rejer, også stiger

10 %. Dette indikerer, at værdikæden er velfungerende og ef-

fektiv.

De grønlandske

fiskerikoncerner

kan matche su-

permarkedernes

markedsmagt

Pristransmission

viser at værdikæ-

derne for rejer er

velfungerende

143

Værdikæder for

skalrejer styret af

fiskerne, pillede

rejer af forbruge-

Markedsmagt an-

vendes i forhold

til information

Endvidere testes styringen af værdikæden, og det findes, at

værdikæden for skalrejer styres af fiskerne, hvor værdikæden

for pillede rejer styres fra bl.a. det dominerende britiske slut-

marked.

Problemerne med at identificere de reelle eksportpriser og med

at fiskerikoncernernes regnskaber er meget summariske og ikke

muliggør separat vurdering af økonomien i produktion af for-

skellige fiskeprodukter, peger på, at værdikæderne ikke er

transparente. Hvis nye personer ønsker at etablere sig med egen

virksomhed, kan det være svært at opnå overblik over indtjening

og priser, hvilket gør det mere usikkert end nødvendigt at etab-

lere ny virksomhed. Dette er til fordel for de eksisterende virk-

somheder og til ulempe for nye virksomheder. Dette er sam-

fundsmæssigt ikke hensigtsmæssigt. Det sker alle steder i ver-

den, men bliver et større problem i Grønland, fordi de to fiske-

rikoncerner er store.

Endelig viser analysen, at havgående rejefiskeri år efter år har

en særdeles høj rentabilitet, samtidig med at fiskernes lønniveau

i dette fiskeri sandsynligvis er højt, og at fiskeriet via betaling af

rejeafgifter bidrager væsentligt til Selvstyrets skatteindtægter.

Dette afspejler sig i, at det samlede overskud i den grønlandske

del af værdikæden for et kilo skalrejer i levende vægt i 2013 er

5,16 kr.

større

end for et kilo pillede rejer i levende vægt. Dette

skyldes ikke anvendelse af markedsmagt og konkurrencepro-

blemer. Den høje rentabilitet skyldes derimod succesfuld fiske-

riregulering, hvor Grønland på et tidligt tidspunkt indførte indi-

viduelt omsættelige kvoter i det havgående rejefiskeri omkring

1990, og herigennem for rejeområdet har undgået, at ”der

er for

mange fiskere om at fiske for få fisk”.

Samtidig viser resultatet,

at værdikæden for skalrejer styres af fiskerne, at det er muligt at

forøge værdiskabelsen ved at tillade, at der eksporteres en større

andel af rejefangsten direkte som skalrejer, i stedet for som i

dag at kræve 100 % indhandling fra kystnært rejefiskeri og 25

% indhandling fra havgående rejefiskeri. Som følge af substitu-

Direkte eksport af

skalrejer en stor

kilde til velfærd-

skabelse i Grøn-

land

144

tion mellem koldtvandsrejer og varmtvandsrejer vil stigende ek-

sport af skalrejer,

alt andet lige,

kunne foregå uden større pris-

fald.

Offentlige kon-

kurrenceforbed-

rende tiltag

unødvendige, men

rammebetingelser

kan forøge vel-

færdsbidraget

Der forekommer således ikke, bortset i forhold til information,

at være behov for konkurrenceforbedrende offentlige tiltag.

Derimod vurderes rammebetingelserne at lægge hindringer i ve-

jen for velfærdsskabelsen, idet skalrejer bidrager væsentligt me-

re til samfundsøkonomien end pillede rejer. Offentlige tiltag,

der muliggør større eksport af skalrejer, herunder frigivelse af

produktionstilladelse på rejetrawlere, ophævelse af landingspligt

og tilladelse til salg af rejekvote fra små til store fartøjer, kan

forøge fiskerisektorens bidrag til samfundsøkonomien betyde-

ligt.

145

146

6. Opgradering af værdikæder for grøn-

landske fiskeprodukter

6.1.

Formålet er at

analysere opgra-

dering via offentli-

ge tiltag

Indledning

Formålet med dette kapitel er at identificere rammevilkår for

fremtidens grønlandske fiskerisektor, samt at analysere hvordan

offentlige tiltag kan opgradere værdikæderne for grønlandske

fiskeprodukter. Rammevilkår indbefatter markedsmæssige ten-

denser og internationale afsætningsforhold, hvor offentlige tiltag

inkluderer fiskeriregulering og konkurrenceforbedrende initiati-

ver. Opgradering forstås snævert som at forøge den grønlandske

fiskerisektors velstandsskabelse via bidrag til bruttonationalpro-

duktet, og herigennem muliggøre finansiering af mere grøn-

landsk velfærd. Opgradering forstås som økonomisk vækst. Of-

fentlige tiltag analyseres for de grønlandske dele af værdikæder-

ne, som kan påvirkes fra grønlandsk side.

Udgangspunktet er forståelsen af, at en velfungerende, effektiv

og konkurrencedygtig fiskerisektor skaber størst mulig velfærd

og beskæftigelse i

hele

det grønlandske samfund på langt sigt,

idet overskydende arbejdskraft kan søge til de sektorer, hvor de

gør mest gavn. Dette er typisk ikke i fiskerisektoren. Skal fiske-

risektoren finansiere mest muligt velfærd i det grønlandske sam-

fund, skal det undgås, at ”der

er for mange fiskere om at fiske

for få fisk”.

Udgangspunktet i det følgende er således en langsig-

tet vision, hvor en effektiv og bæredygtig fiskerisektor finansie-

rer både udvikling af andre erhverv og grønlandsk velfærd.

Opgradering af værdikæderne fører til større velfærd og beskæf-

tigelse i

hele

det grønlandske samfund på

langt sigt.

På kort sigt

kan opgradering reducere beskæftigelsen i fiskerisektoren. End-

videre kan opgradering reducere mulighederne for at tage regio-

nale hensyn i fiskeripolitikken, som fx at opretholde indhandling

i hele Grønland. Udgangspunktet er, at ledige som følge af op-

Udgangspunktet

er, at en effektiv

fiskerisektor ska-

ber størst velfærd i

hele det grønland-

ske samfund

Afgrænsning:

1) opgradering

kan koste arbejds-

pladser i fiskeri-

sektoren/poltiske

frihedsgrader,

147

men det vurderes

ikke

gradering af værdikæderne, på længere sigt vil bidrage mere

produktivt i andre sektorer. Der er således et politisk trade-off

mellem langsigtet vækst i økonomien og kortsigtet reduceret be-

skæftigelse i fiskerisektoren. Denne rapport forholder sig ikke til

det politisk ønskelige, men begrænser sig til at vise, hvordan

vækst i Grønlands økonomi kan fremmes på længere sigt. Så-

fremt andre politiske målsætninger ønskes forfulgt, fx vedr. be-

skæftigelse, er det muligt samtidig med opgradering, men det

koster i form af reduceret økonomisk vækst. Den samlede ”vel-

færdskage” reduceres.

Offentlige tiltag til opgradering analyseres med henblik på at

vise potentialet for vækst i den grønlandske økonomi. Det vur-

deres, hvordan den samlede grønlandske ”velfærdskage” med

fokus på fiskerisektoren kan forøges. Men det vurderes ikke,

hvem gevinsten tilfalder. Ofte vil rederierne/fiskerne opnå ge-

vinsten i form af højere overskud og højere lønninger. Hvis det-

te ikke er politisk ønskeligt, kan opgradering følges op af højere

fiskeriafgifter, som omfordeler overskud fra virksomhederne og

besætningsmedlemmerne til Landskassen. I denne rapport ses

alene på, hvordan ”velfærdskagen” forøges, ikke på hvordan den

fordeles.

Fokus er på offentlige tiltag, vel vidende at opgradering af vær-

dikæder i høj grad foregår inden for den enkelte virksomhed i

form af dygtig, fremsynet, effektiv og innovativ drift og ledelse.

Drift og ledelse af virksomhederne er et vigtigt emne for at op-

gradere de grønlandske værdikæder, som kan analyseres yderli-

gere, men det er ikke emnet i denne rapport.

Efter denne indledning identificeres i afsnit 2 rammevilkår for

fremtidens grønlandske fiskerisektor, og i afsnit 3 diskuteres

nogle offentlige tiltag, der kan opgradere de grønlandske værdi-

kæder for fiskeprodukter.

2) omfordeling kan

ske via fiskeriafgif-

ter, men det vur-

deres ikke

3) innovation sker

i virksomhederne,

men det vurderes

ikke

Kapitlets indhold

148

6.2.

Rammevilkår for fremtidens grønlandske fiskerisek-

tor

Internationale af-

sætningsforhold og

tendenser på mar-

kedet

Grønlands fiskeri-

sektor har godt

udgangspunkt

Internationale afsætningsforhold og markedsmæssige tendenser,

som sætter rammerne for den grønlandske fiskerisektors udvik-

ling i fremtiden, inkluderer:



Grønlands fiskerisektor har et økonomisk godt ud-

gangspunkt med rejepriser, der er fordoblet de senere

år. Rejebestanden er på et stabilt niveau (Grønlands

Naturinstitut 2016a), og havgående rejefiskeri/skalrejer

er en guldgrube. Udenskærs er hellefiskebestandene på

et stabilt niveau, men de indenskærs bestande overud-

nyttes. Kystnært er rammerne for en hensigtsmæssig

regulering indført, rammerne skal dog også anvendes i

praksis.

Grønlandske og canadiske rejer er tætte substitutter, og

disse er formodentlig også substitutter for amerikanske

jordanirejer. Koldtvandsrejer og varmtvandsrejer er

delvise substitutter. Hellefisk er formodentlig substitut

for Patagonien toothfish fra Sydhavet, men ellers dan-

nes priserne på sit eget marked.

Såfremt kvoter på koldtvandsrejer stiger i Canada og

Grønland, giver det et nedadgående pres på grønland-

ske rejepriser, hvor faldende kvoter giver et opadgåen-

de pres på prisen.

Grønlandske rejepriser formodes påvirket i nedadgåen-

de retning af et globalt udbud af varmtvandsrejer, der

stiger 10 % om året med et globalt udbud, der er 15

gange større end koldtvandsrejer. Omvendt påvirkes de

grønlandske rejepriser i opadgående retning af global

vækst i befolkning, indkomst og præferencer for sunde

fødevarer, herunder koldtvandsrejer.

Substitutter



Stiger kvoter, fal-

der priser



Stigende opdræt af

varmtvandsrejer

presser grønland-

ske priser ned



149

CETA handelsaf-

tale Canada-EU



En bilateral handelsaftale mellem Canada og EU

(Comprehensive Economic and Trade Agreement, CE-

TA aftalen) er indgået og forventes at træde i kraft i

starten af 2017. Denne har betydning for Grønland på

følgende områder: i) toldkontingentet på pillede rejer,

der eksporteres fra Canada til EU fjernes over en 8 årig

periode og giver derefter frihandel, ii) told på EU im-

port af skalrejer fra Canada fjernes helt fra aftalens

ikrafttræden, og iii) Canada kan eksportere jordani rejer

af amerikansk oprindelse til EU uden told. Aftalen ud-

huler Grønlands præferenceadgang for rejer til EU

markedet, hvilket

alt andet lige

presser de grønlandske

rejepriser ned. For pillede rejer er aftalens betydning

dog beskeden, idet Canada allerede i dag eksporterer

pillede/upakkede rejer til EU under et kontingent uden

told, som gælder alle lande. For skalrejer kan betydnin-

gen være større, idet tolden falder fra 20 % til nul for

EU import udover toldkontingentet på 10.000 tons uden

told. Fra næste år er canadiske skalrejer således billige-

re i EU. Hvor meget det vil betyde for priserne på grøn-

landske skalrejer, vides ikke, men da koldtvandsrejer

og varmtvandsrejer er substitutter, og da udbuddet af

varmtvandsrejer med skal på de fleste slutmarkeder er

mange gange større end koldtvandsrejer, formodes det

nedadgående prispres at være forholdsvist beskedent.

For jordani rejer betyder aftalen, at Canada kan forøge

eksporten til EU af skalrejer væsentligt, idet Canada til-

lades eksport af til EU uden told af jordani rejer impor-

teret til Canada fra USA. Dette kan

alt andet lige

presse

de grønlandske priser lidt nedad. Endelig skaber aftalen

en form for frihandelsområde for rejer mellem EU,

Grønland og Canada. Dette åbner for muligheden af, at

Grønland i større omfang kan opkøbe canadiske rejer

med henblik på forarbejdning og videreeksport til EU.

Grønlands økonomi er via efterspørgslen afhængig af

slutmarkederne for rejer i Europa og Asien, herunder i

Slutmarkeder



150

Sverige, Storbritannien, Danmark og Japan, og for hel-

lefisk i Asien, primært Kina, Taiwan og Japan.

Konkurrenter



Grønlands økonomi er via konkurrenternes udbud af re-

jer i dag afhængig af fiskeri- og akvakultursektoren i

Canada, Ecuador, Indonesien og Bangladesh. For helle-

fisk inkluderer konkurrenterne Island, Norge og Cana-

da, samt fiskeri af Patagonien toothfish i Sydhavet af

bl.a. Frankrig og Argentina.

Værdikæderne for rejer og hellefisk er ret velfungeren-

de med en forholdsvis god konkurrence, men de er ikke

perfekt fungerende. Transparens og åbenhed kan for-

bedres, og viden om Royal Greenlands rentabilitet for-

delt på kommerciel drift og samfundspålagte opgaver

kan forøges, således der opnås et klarere billede af,

hvor velfungerende Royal Greenland koncernen er.

Værdikæder for-

holdsvis effektive,

men ikke perfekt

fungerende



Fremtiden be-

stemmes også af

efterspørgsel og

konkurrenternes

dygtighed

Økonomisk vækst

på slutmarkeder

Udover rammevilkårene bestemmes fremtiden for den grøn-

landske fiskerisektor også af udviklingen i efterspørgslen i lan-

de, der afsættes til, samt af lønniveau og konkurrenceevne i for-

hold til konkurrenter på verdensmarkedet for rejer/hellefisk.

Efterspørgslen bestemmes bl.a. af indkomstudviklingen, som

kan måles ved den økonomisk vækst. I figur 6.1 fremgår vækst-

rater i bruttonationalproduktet i faste priser for de vigtigste

modtagerlande for grønlandske fiskeprodukter.

151

Figur 6.1

Vækstrater i bruttonationalproduktet, 2004-2015.

-2

-4

-6

Sverige

Storbritannien

Danmark

Eurzonen

Kina

Japan

Taiwan

Kilder: World Bank, GDP Growth Statistics, available at http://data.worldbank.org/.

Kinesisk vækst

kan påvirke mar-

kedet for hellefisk

positivt, hvor eu-

ropæisk stagnation

påvirker markedet

for koldtvandsre-

jer

Den økonomiske vækst i alle lande følger hinanden over tid,

men væksten i Kina er i hele perioden betydeligt højere end i de

øvrige lande. Siden 2010 har væksten i Kina dog været faldende

og i 2015 var den nede på 6,9 %. Taiwan har i 2010 høj vækst,

men følger i resten af perioden de øvrige lande. For disse ses en

reduktion i bruttonationalproduktet i 2009 som følge af finans-

krisen. Efterfølgende har væksten ligger mellem nul og 4 % i de

fleste tilfælde med en svag opadgående tendens. Fortsætter den

lave økonomiske vækst i Europa, kan prisen på grønlandske re-

jer

alt andet lige

ikke forventes påvirket i opadgående retning af

efterspørgsel. Det største marked for hellefisk er Kina, hvor der

i mange år har været høje vækstrater. Fortsætter denne udvik-

ling, kan det ikke udelukkes, at priserne på grønlandske helle-

fisk påvirkes i opadgående retning af stigende kinesisk efter-

spørgsel, idet vækstraterne dog er faldende.

Den globale konkurrenceevne identificeres af World Economic

Forum, som årligt måler konkurrenceevne og offentliggør Glo-

bal Competitiveness Index. Grønland er ikke med i dette indeks,

men det er Grønlands konkurrenter. Indekset ”Måler

organise-

ringen af institutioner, politikker og faktorer, som er afgørende

for det holdbare niveau for økonomisk velstand på kort og mel-

lemlangt sigt”.

Indeksets skala går fra 0-6 og sammenvejer ma-

kro- og mikroøkonomiske forhold, samt erhvervslivets vilkår.

Desto højere indekset er, jo mere produktivt er et land i anven-

delsen af tilgængelige ressourcer. I figur 6.2 fremgår indekset

Konkurrenternes

dygtighed målt ved

Global Competiti-

veness Index

152

for de vigtigste lande, der afsætter rejer/hellefisk på samme

slutmarkeder som Grønland. Af figuren fremgår også bruttona-

tionalprodukt per person, som et mål for velstand og lønniveau.

Figur 6.2.

6,0

5,5

5,0

Norge (5,2 - 546.000 kr. pr capita GDP)

Danmark (5,2 - 344.000 kr.)

Canada (5,2 - 282.000 kr.)

Det globale konkurrenceevneindeks, 2004-2015.

Island (4,7 - 292.000 kr.)

4,5

4,0

3,5

3,0

Kina (4,8 - 43.000 kr.)

Thailand (4,5 - 34.000 kr.)

Indonesien (4,5 - 20.000 kr.)

Indien (4,3 - 9.000 kr.)

Ecuador (4,2 - 35.000 kr.)

Linear (Indien (4,3 - 9.000 kr.))

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Kilder: Beregninger baseret på World Economic Forum, Global Competiti-

veness Index, UN, National Account Agregates.

Per capita BNP i

Grønland under

nabolande, men

langt over opdræt-

tere af varmt-

vandsrejer

Tilsvarende tal for haves også for Grønland, men da bruttonati-

onalproduktet ikke inkluderer bloktilskuddet, er det ikke sam-

menligneligt med de øvrige lande. Bruttonationalindkomsten

inkluderer derimod bloktilskuddet, og Grønlands bruttonational-

indkomst pr. person er 314.000 kr. i 2013 (Nationalbanken,

akutelle tendenser i den grønlandske økonomi). Det fremgår, at

dette er nogenlunde på samme niveau med Norge, Danmark,

Island og Canada, men 7 gange højere end Kina, 9 gange i for-

hold til Ecuador og 16 gange højere end i Indonesien. Hvad an-

går velstand og formodentligt herigennem lave lønomkostnin-

ger, kan Grønland konkurrere med de øvrige lande i Nordatlan-

ten, men langtfra med de vigtige opdrætsnationer for varmt-

vandsrejer.

Indekset for konkurrenceevne viser, at de Nordatlantiske lande

har en høj konkurrenceevne i hele perioden, samt at denne er

stagnerende. Dog falder Islands konkurrenceevne efter krisen

startende i 2007, men i 2014-2015 er konkurrenceevnen i bed-

ring. Indekset viser endvidere, at konkurrenceevnen i Kina,

Ecuador og Indonesien er kraftigt stigende i perioden. Fortsæt-

Konkurrenceevne

er stagnerende i

Nordatlanten, men

kraftigt stigende i

Ecuador, Indone-

sien og Kina

153

ter denne udvikling vil varmtvandsrejer løbende skærpe konkur-

rencen for grønlandske koldtvandsrejer på slutmarkederne. Det-

te kan give sig udslag i et nedadgående pres på prisen for grøn-

landske rejer og reducerede afsætningsmuligheder.

6.3. Opgradering af værdikæder ved offentlige tiltag

Indhold

Først gennemgås principper for, hvordan værdikæderne kan op-

graderes, efterfulgt af en række konkrete forslag til opgradering

i relation til transparens og åbenhed, samt offentlige tiltag i vær-

dikæderne for hhv. rejer og hellefisk.

Principper for opgradering

Principper for op-

gradering:

Offentlige tiltag kan med udgangspunkt i økonomisk teori -

uden direkte hensyntagen til beskæftigelsen i fiskerisektoren -

muliggøre opgradering af værdikæderne for grønlandske fiske-

produkter ved:

1. At undgå, at der er for mange fiskere om at fiske for få

fisk.

2. At fokusere på omkostningsreduktion/rationalisering af

mindst rentable aktiviteter og muliggøre de mest rentab-

le aktiviteter.

3. At give virksomhederne det størst mulige frirum til at

udvikle sig.

4. At muliggøre eksport af råvarer frem for forarbejdede

varer.

Opnå det størst

mulige vedvarende

bidrag til brutto-

nationalproduktet

fra fiskerisektoren

Det første princip understreger nødvendigheden af, at fiskeriet

forvaltes biologisk bæredygtigt (undgå at der er for få fisk),

samt af at fiskeflåden er i overensstemmelse med bestands-

grundlaget og dertil knyttede kvoter (undgå at der er for mange

fiskere). Uden regulering vil antallet af fartøjer og beskæftigel-

sen i fiskeriet være høj, men med et meget beskedent bidrag til

samfundsøkonomien. Med individuelt omsættelige kvoter, hvor

totalkvoten er fastsat økonomisk og biologisk hensigtsmæssigt,

154

kan fiskeriets bidrag til bruttonationalproduktet blive højt, dog

ved lavere beskæftigelse i det primære fiskeri, men med mulig-

hed for varige større fangster og derved i et vist omfang større

afsmittende aktiviteten i land. Der er således et trade-off mellem

bidrag til bruttonationalproduktet (opgradering) og beskæftigel-

se i fiskeriet. Desto højere bidrag til bruttonationalproduktet, jo

lavere beskæftigelse i fiskeriet, og omvendt. Dette trade-off om-

fatter dog alene beskæftigelse i fiskerisektoren. I hele det grøn-

landske samfund vil den største beskæftigelse på længere sigt

opnås, når ansatte kan søge hen i sektorer, hvor kan de gøre

mest gavn. Dette er ikke nødvendigvis i fiskeriet. Årsagen er, at

jo flere der arbejder i fiskeriet, desto færre fisk vil der være i

fremtiden, og jo mindre effektive er fiskerne. Fiskerisektoren er

en dyr sektor at tage beskæftigelseshensyn i.

Grønlands fiskeri-

regulering er en

økonomisk succes i

dag, som kan blive

endnu større

En fiskerisektor, hvor bestandene forvaltes nogenlunde hen-

sigtsmæssigt biologisk, og hvor der er individuelt omsættelige

kvoter, som tilfældet er i flere af de vigtigste fiskerier i Grøn-

land, har således potentialet til at finansiere både udvikling af

andre erhverv og velfærd. Og samfundsøkonomisk

den grøn-

landske fiskeriregulering allerede i dag mere succesfuld end i

langt de fleste andre lande, selvom det stadig er muligt at forøge

sektorens bidrag til bruttonationalproduktet. Tages der beskæfti-

gelseshensyn i fiskerisektoren, reduceres muligheden for, at en

velfungerende og effektiv fiskerisektor kan finansiere både ud-

vikling af andre erhverv og velfærd. En fiskerisektor, der bidra-

ger mest muligt til velfærden, må derfor være velfungerende og

effektiv.

Det andet princip indebærer, at offentlig støtte til aktiviteter i

fiskerisektoren ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt økono-

misk. Ønskes opgradering af værdikæderne er det derimod vig-

tigt, at der ikke er lovgivningsmæssige barrierer for, at virksom-

hederne kan foretage omkostningsmæssige reduktioner og ratio-

naliseringer, således at ikke-rentable aktiviteter stoppes. Endvi-

dere er det vigtigt for opgradering, at der ikke er lovgivnings-

mæssige barrierer for, at virksomhederne kan handle økonomisk

optimalt og herigennem bidrage mest muligt til samfundsøko-

Opgradering

handler om at få

noget mere ud af

det, vi har

155

nomien. Som det fx i dag er tilfældet med kravet om landings-

pligt, idet bidraget til bruttonationalproduktet fra skalrejer er be-

tydeligt højere per kilo end fra pillede rejer.

Virksomhederne

er de bedste til for-

stå markedet

Det tredje princip er funderet i den forståelse, at virksomhederne

er de bedste til at aflæse, forstå, agere og agere hurtigt og inno-

vativt ift. markedets og kundernes stadigt skiftende krav, og der-

for de bedste til at sikre økonomi og velfærdsbidrag fra sekto-

ren. Det offentliges rolle er at give virksomhederne så frie og

forudsigelige rammer som muligt til dette.

Det tredje princip er inspireret af ”Stortingsutredning

Sjømatindustriens rammevilkår

(Norges Offentlige Utredninger

2014). Udredningen baserer sig på: i) at Norge ikke kan påvirke

vilkår på verdensmarkedet, ii) at lønniveauet i Norge er verdens

højeste, iii) at det fordrer fleksibilitet at tilpasse sig vedvarende

forandringer i forbrugerpræferencer, reguleringer, handelsbarrie-

rer, produktinnovation, globalisering af værdikæder, nye kon-

kurrenter og biologi, iv) at det er vanskeligt at forudsige udvik-

linger på verdensmarkedet, og v) at det er vanskeligt for myn-

dighederne at forudsige, hvilke organisationsformer som er kon-

kurrencedygtige.

På dette grundlag anbefaler udvalget bag udredningen ”Økt

handlingsrom

[for

sjømatindustrien]

til

velge

konkurrensedyktige økonomiske organisajonsmodeller innenfor

miljømessige bærekraftige rammer”.

Endvidere anbefaler ud-

valget at ”Næringen

kan bare styrke sin konkurrenseevne

gennem innovasjon som øker verdien eller senker kostnadene”.

Grønland agerer på verdensmarkedet ligesom Norge, dog med

andre fiskeprodukter. Udvalgets anbefalinger er derfor også re-

levante for Grønland, der via øget handlingsrum til virksomhe-

derne, deregulering og innovation kan opgradere værdikæderne.

Norsk inspiration

fra Stortings-

udvalget om sjø-

matindustriens

rammevilkår fra

2014

Udvalget anbefaler

øget handlingsrum

og innovation i

virksomhederne

Øget handlings-

rum for virksom-

hederne, deregule-

ring og innovation

centralt, også for

den grønlandske

fiskeindustri

156

Sats aktuelt på ek-

sport af råvarer

Det fjerde princip, om at muliggøre eksport af råvarer fremfor

færdigvarer, er centralt og aktuelt for den grønlandske fiskein-

dustri. Årsagen er, dels at rentabiliteten i Grønland for skalrejer

er væsentligt højere end for pillede rejer, dels at eksporten af

hellefisk er næsten uforarbejdet (Japan skåret), idet uforarbejdet

hellefisk er hvad der efterspørges af slutforbrugerne. Der er for

de vigtigste grønlandske fiskeprodukter således aktuelt bedre

økonomi i at satse på eksport af råvarer fremfor forarbejdede va-

rer. Offentlige tiltag til opgradering af værdikæderne kan såle-

des tage udgangspunkt i at fjerne barrierer for eksport af råvarer.

Omvendt er det fjerde princip ikke almengyldigt, og det kan ik-

ke udelukkes, at det i fremtiden bliver aktuelt at satse mere på

forarbejdning af fiskeprodukter end i dag. Det afhænger af ud-

viklingen på markederne. En satsning på eksport af råvarer må

derfor ikke blive en sovepude for innovation i virksomhederne.

Det anbefales:

… men husk inno-

vation i virksom-

hederne

Anbefaling 1



At de fire ovenstående principper indgår som element i

overvejelser om fremtidens grønlandske fiskeripolitik.

Transparens og åbenhed i værdikæden

Åbenhed giver

bedre beslutnin-

ger, forøger tillid

og kan føre til op-

gradering af vær-

dikæderne

Offentlige tiltag, der skaber transparens og åbenhed i værdikæ-

derne, kan sikre både god konkurrence og virksomhederne et

godt informationsgrundlag, som gør dem parate til at tage hen-

sigtsmæssige beslutninger om deres aktiviteter i stadigt skiften-

de og dynamiske værdikæder. Åben information gør markedet

mere forudsigeligt, både for de eksisterende virksomheder og

for personer, der planlægger opstart af virksomhed. Transparens

og åbenhed styrker også grundlaget for politiske beslutninger.

Endelig kan åbenhed styrke tilliden mellem aktører, der handler

med hinanden. Dette kan få værdikæden til at fungere mere

gnidningsløst, hvorigennem aktørerne kan spare penge. Åben-

hed og transparens kan således føre til opgradering af værdikæ-

derne.

157

… men der er også

grænser

Omvendt er der også grænser for åbenhed i et marked, hvor der

er få aktører, og hvor for meget samarbejde kan skabe monopol-

lignende tilstande. Åbenhed må således heller ikke få en karak-

ter, som gør det muligt for få virksomheder at begrænse konkur-

rencen og indrette sig efter hinanden.

Følgende offentlige tiltag kan give større transparens og åben-

hed i værdikæden uden at kompromittere konkurrencen:

1. Offentliggørelse af en indhandlingsstatistik, hvor efter-

betalinger indgår som en del af indhandlingsprisen.

2. Offentliggørelse af en udenrigshandelsstatistik baseret

på de faktiske priser på Grønlands eksport af fiskepro-

dukter.

3. Offentliggørelse af separate regnskabstal for kommerci-

elle aktiviteter og samfundspålagte opgaver i Royal

Greenland A/S.

Tiltag som kan

forøge åbenheden

Viden om bonus

som en del af ind-

tægten

Det første forslag indebærer, at Grønlands Statistik løbende ind-

samler statistik over efterbetalinger (bonus) fra førstehåndsop-

købere af indhandlede fiskeprodukter, samt at dette offentliggø-

res årligt som en del af indhandlingsstatistikken. Indhandlings-

priser inkl. efterbetalinger bidrager til et mere reelt billede af

markedet og økonomien i fiskerisektoren.

Forslaget om offentliggørelse af faktiske eksportpriser på fiske-

produkter kræver, at årsagerne, til at de hidtil offentliggjorte ek-

sportpriser er lavere end de faktiske eksportpriser, afdækkes.

Forklaringen formodes at være, at Royal Greenland løbende og

midlertidigt i deres økonomisystem registrerer transporten af de-

res varer fra Grønland til deres afdeling i Danmark som en la-

gerflytning og så senere korrigerer, således de juridisk overføres

til markedspriserne. Og det er de løbende registreringer der of-

fentliggøres. Markedspriserne offentliggøres også, men alene

som indeks. Endvidere kræver det, at der udarbejdes statistiske

procedurer for, hvordan dataindsamlingen organiseres fremover.

Toldfunktionen i Aalborg og Grønlands Statistik er de centrale

parter i dette arbejde. Skattestyrelsen indsamler eksportpriser

Viden om eksport-

priser er vigtige

som grundlag for

beslutninger

158

som udgangspunkt for fastsættelse af størrelsen af reje- og fiske-

riafgifter, Danmarks Statistik baserer importpriser fra Grønland

på data fra toldfunktionen i Aalborg, og Royal Greenland A/S er

en central part med specielle vilkår funderet i dobbeltbeskat-

ningsaftalen. Andre virksomheder, der eksporterer fiskeproduk-

ter kan være relevante. Sammenlignelige eksportpriser bidrager

til at opnå en bedre forståelse for den faktiske grønlandske ek-

sportværdi, for fiskerisektorens faktiske indtægter og samfunds-

økonomiske betydning, og for om merværdier for grønlandske

fiskeprodukter tilføres i Grønland eller Danmark.

Viden om prisen

på samfunds-

pålagte opgaver

giver et bedre be-

slutningsgrundlag

Det tredje forslag er begrundet i, at Royal Greenland A/S udfø-

rer både kommercielle aktiviteter og samfundspålagte opgaver,

samt at det offentliggjorte koncernregnskab ikke afspejler øko-

nomien i de to aktiviteter separat. Samtidig er Royal Greenland

koncernens rentabilitet lavere end i Polar Seafood koncernen.

Dette kan afspejle enten, at Polar Seafood koncernen drives me-

re effektivt, eller at Royal Greenland koncernens samfundspå-

lagte opgaver indirekte krydssubsidieres fra den kommercielle

drift. Eller begge dele. Med krydssubsidiering menes, at et over-

skud i den kommercielle drift finansierer underskud på sam-

fundspålagte opgaver. Hvis krydssubsidiering foregår, kan det

muligvis være en tilgang, der fint understøtter regionalpolitiske

målsætninger om at opretholde indhandling lokalt, samt under-

støtte samfundsansvar og bæredygtige beslutninger, jf. Royal

Greenland A/S’ Corporate Social Responsibility-politik. Men

prisen Selvstyret betaler for at opnå disse politiske målsætnin-

ger, når de ikke er drevet af forretningsmæssige hensyn og der-

for skaber lavere indtjening end der kunne være opnået på mar-

kedsmæssige vilkår, kendes ikke. På den ene side kan det være

politisk prioriteret at opretholde lokale indhandlingsmuligheder,

samt hensigtsmæssigt at virksomheden tager samfundsansvar.

På den anden side er det også ansvarligt at virksomheden bidra-

ger med så stor indtjening som muligt til ejeren, Landsstyret/det

grønlandske samfund. Royal Greenland koncernens rentabilitet

var i 2013-2014 hhv. 4,4 % og 5,6 % og lidt under et anslået ri-

melig niveau på ca. 6 %, jf. kapitel 5. Dette resultat er endvidere

159

opnået på et tidspunkt hvor prisen på det vigtigste produkt, rejer,

fra 2010-2015 fordobles, dvs. i en periode med gunstige afsæt-

ningsmuligheder. Samtidig viste beregninger i kapitel 5 at en

stor del af overskuddet formodentligt kommer fra én aktivitet,

havgående rejefiskeri, og skyldes god regulering og effektiv

drift. Økonomien i de fleste af selskabets øvrige aktiviteter for-

modes derfor at være noget under et anslået rimeligt niveau på 6

%, hvorfor disse aktiviteter ikke foregår på normale markedsvil-

kår. Det ville kræve et højere afkastkrav fra ejerne. Et grundlag,

der muliggør opsplitning af Royal Greenland koncernens øko-

nomi på deres forskelligartede aktiviteter, herunder på kommer-

ciel drift og samfundspålagte opgaver, vil derfor forbedre grund-

laget for politiske prioriteringer.

Det anbefales:

Anbefaling 2

Anbefaling 3



At Grønlands Statistik supplerer indhandlingsstatistik-

ken med data over efterbetalinger til fiskerne.

At der nedsættes en arbejdsgruppe til at udarbejde for-

slag til udgivelse af en udenrigshandelsstatistik med

sammenlignelige eksportpriser. Gruppen bør ledes af

Grønlands Statistik og inkludere Skattestyrelsen, Royal

Greenland, Danmarks Statistik og evt. private grønland-

ske rederier.

At en uafhængig instans fx Grønlands Økonomiske Råd

årligt offentliggør en økonomisk analyse af, hvad Royal

Greenland A/S’ samfundspålagte opgaver koster og bi-

drager med til det grønlandske samfund.

Anbefaling 4



Offentlige tiltag til opgradering i værdikæden for rejer

Nuværende regu-

lering har ført til

opgradering

I rejefiskeriet blev indført individuelt omsættelige kvoter om-

kring 1990 i det havgående fiskeri og omkring ti år senere også i

det kystnære fiskeri. Dette har ført til en kraftig reduktion i an-

tallet af fartøjer, samt til en væsentlig forbedring af fartøjernes

økonomi. Økonomien i havgående rejefiskeri er god, der er store

overskud, der bidrages til Landskassen med rejeafgifter, og løn-

niveauet for de ansatte er højt. Med fordoblingen af rejepriserne

160

de senere år er der også kommet god økonomi i kystnært rejefi-

skeri. Fabrikkernes økonomi ligger på et lavere niveau. Der er

således, som følge af god fiskeriregulering, set en betydelig op-

gradering af rejefiskeriet over de sidste tyve år med stigende bi-

drag til bruttonationalproduktet.

Forslag til yderli-

gere opgradering

Yderligere opgradering af værdikæderne for rejer via offentlige

tiltag er imidlertid stadig mulig og kan med den nuværende in-

dividuelt omsættelige kvoteregulering og

alt andet lige

opnås

ved at:

1. Ophæve forbuddet mod at kystnære rejetrawlere kan

sælge kvoter til havgående rejetrawlere.

2. Ophæve sømilsgrænsen mellem havgående og kystnært

rejefiskeri.

3. Frigive produktionstilladelsen ombord på alle rejetraw-

lere.

4. Ophæve landingspligten på 100 % for kystnære fartøjer

og 25 % for havgående fartøjer.

Fri kvotehandel,

fri produktion og

ingen landingspligt

Ophævelse af sømilsgrænsen mellem havgående og kystnært

rejefiskeri indebærer, at både store og små fartøjer frit kan væl-

ge hvor de vil fiske efter rejer. Ophævelse af landingspligten in-

debærer, at alle fartøjer frit kan vælge, om de vil lande til de ek-

sisterende fabrikker, eller de selv vil videresælge ud af Grøn-

land, eller til mellemmænd der eksporterer. Dette berører kyst-

nære fartøjer, der i dag har pligt til at lande hele fangsten, men

også havgående fartøjer der skal lande mindst 25 %. Havgående

fartøjer har i dag typisk en produktionstilladelse på 75 % om-

bord på fartøjer, der involverer søkogning og pakning af skalre-

jer. Kystnære fartøjer har ikke tilladelse til forarbejdning om-

bord. Frigivelse af produktionen indebærer, at både havgående,

og hvis muligt også kystnære fartøjer, har muligheden for at for-

arbejde op til 100 % ombord. Ophævelse af forbuddet, mod at

de kystnære fartøjer kan sælge permanente kvoteandele til de

havgående fartøjer, indebærer, at de havgående fartøjer får mu-

ligheden for at opkøbe permanente kvoteandele fra de mindre

fartøjer, som så må stoppe i rejefiskeriet.

161

Opgradering via

frirum til fiskeri-

sektoren

Disse fire forslag skal opfattes som en samlet pakke, der kan ju-

stere retningen i fiskerireguleringen. Den gode økonomi i hav-

gående rejefiskeri/skalrejer indebærer, at disse fartøjer kan tjene

mere og bidrage mere til samfundsøkonomien ved at få adgang

til at fiske de kystnære fartøjers kvoter. Dette vil ske på bekost-

ning af kystnært rejefiskeri og fabrikkerne i land, som får redu-

ceret råvaretilførslerne. Det bør dog være frivilligt, om de kyst-

nære fiskere ønsker at sælge. Skal de havgående trawlere udnyt-

te økonomien i at overtage kvoter, kræver det, at de får lov at

producere rejerne ombord og eksportere direkte, dvs. uden at

være pligtig til at lande. Det kan dog ikke udelukkes, at visse

kystnære trawlere kan fortsætte, selvom det mest sandsynlige er,

at kystnære kvoter opkøbes af havgående trawlere, hvorfor disse

kan gives lige så frie rammer som de nuværende havgående

trawlere. Med disse forslag gives frirum til, at rejefiskeriet kan

agere økonomisk hensigtsmæssigt og løbende indrette sig flek-

sibelt efter markedets vilkår. Endvidere forøges konkurrencen i

opkøb af indhandlede rejer lokalt, idet fiskerne får frihed til selv

at eksportere eller finde andre købere end de to fiskerikoncerner

og herigennem udnytte skiftende muligheder på verdensmarke-

det. Det vurderes, at værdikæden for rejer at kan opgraderes og

bidrage væsentligt mere til det grønlandske bruttonationalpro-

dukt end i dag.

Men hvor meget kan værdikæderne for rejer opgraderes? Hvad

er konsekvenserne i øvrigt af at give dette frirum til fiskerisekto-

ren? Og kræver det yderligere tiltag fx i form af forøgede rejeaf-

gifter?

Waldo m. fl. (2014) identificerer, hvor meget rejefiskeriets bi-

drag til bruttonationalproduktet på lang sigt kan forøges i for-

hold til udgangspunktet i 2010. Der anvendes en bioøkonomisk

model, hvor bidraget til samfundsøkonomien (ressourcerenten)

maksimeres og sammenlignes med niveauet i 2010. Tilpasning

sker i modellen ved reduktion i antallet af fartøjer, ved at lade

havgående og kystnære fartøjer frit handle kvoter, samt ved at

tillade at de havgående fartøjer kan producere 75 % af de hand-

lede kvoter ombord, ligesom de kan i dag af deres nuværende

Hvad er potentiale

og konsekvenser af

dette frirum?

Baseret på året

2010 en stigning i

BNP på 418 mio.

kr., men også et

fald i beskæftigel-

sen på 430 perso-

ner

162

… hvilket svarer

til en gevinst på

næsten 1 mio. kr.

per frisat person

kvoter. Det modelberegnede resultat viser, at det årlige bidrag til

bruttonationalproduktet kan forøges med 418 mio. kr. Dette re-

sultat opnås ved, at den totale vestgrønlandske rejekvote sættes

på det økonomiske optimale niveau, hvilket er lidt under

Maxi-

mum Sustainable Yield,

ved at de kystnære fartøjer helt forsvin-

der, samt ved at deres kvoter opkøbes og fanges af de havgående

trawlere. Den modelberegnede effekt er, at beskæftigelsen falder

med ca. 250 personer i kystnært fiskeri. Konsekvensen er endvi-

dere, at råvareforsyningen af fabrikkerne på land reduceres med

75 % af de kystnære kvoter, idet de havgående fartøjer får mu-

lighed for at producere 75 % af de tilkøbte kvoter, ligesom de

gør af deres nuværende kvoter. Dette svarer til, at råvareforsy-

ningen, og herigennem produktionen af pillede rejer, reduceres

til lidt under halvdelen. Da fabrikkernes overskud i 2010 var tæt

på nul, er effekten på bruttonationalproduktet af at inkludere fa-

brikkerne i beregningen også tæt på nul. Der beregnes derimod

et fald i fabrikkernes beskæftigelse på 180 personer. Samlet vil

bidraget til bruttonationalproduktet årligt kunne stige med om-

kring 418 mio. kr., hvor beskæftigelsen vil falde med 430 per-

soner. Gennemførsel af disse forslag kan således samlet føre til

en stigning i bruttonationalproduktet

per person,

der bliver le-

dig, på 970.000 kr. Såfremt de havgående trawlere får mulighed

for at producere 100 % af alle kvoter ombord, som angivet i for-

slag 2, vil gevinsten i bruttonationalproduktet blive endnu større.

Ovenstående analyse er baseret på 2010 tal og tager derfor ikke

højde for fordoblingen i rejepriserne i perioden 2010-2015. For

2013 blev beregnet i kapitel 5, at for 1 kg. rejer i levende vægt

er bidraget til det grønlandske bruttonationalprodukt 5,16 kr.

større

for skalrejer fremfor pillede rejer. Der vurderes således at

være et betydeligt økonomisk potentiale i at anvende flere rejer

til skalrejer fremfor pillede rejer. Mange af rejerne vurderes at

være anvendelige til skalrejer, men ikke alle. Det er primært de

store/mellemstore rejer, der anvendes til skalrejer. Forøgelsen af

bruttonationalproduktet med de 5,16 kr./kg. kan således alene

realiseres for store og mellemstore rejer, som kan opnå en høj

pris. De havgående trawlere anvender omkring 75 % af fang-

Baseret på året

2013 findes en

stigning i BNP på

mindst 189 mio.

kr.

163

sterne til skalrejer, bestående af de store/mellemstore rejer. De

kystnære fartøjer lander hele fangsten. Størrelsesfordelingen af

de havgående og kystnæres fangster kendes ikke, men de kyst-

nære fartøjer fisker primært indenskærs og de havgående pri-

mært udenskærs. Begge fisker i de såkaldte rejekasser. Grøn-

lands Naturinstitut gennemfører surveys både udenskærs og in-

denskærs, bl.a. i Disko Bugten. Størrelsesfordelingen i disse

surveys viser, at gennemsnitslængden af 2-årige rejer, som

kommer ind i fiskeriet i 2015, var større i Disko Bugten end

udenskærs, og at dette varierer fra år til år (North Atlantic Fishe-

ries Organization 2016). Generelt er der således ikke forskel i

størrelsesfordelingen mellem Disko Bugt og udenskærsområdet.

Såfremt 75 % af den totale fangst af rejer fra kystnært fiskeri på

32.100 tons i 2013, svarende til omkring 24.100 tons, havde væ-

ret anvendt til eksport som skalrejer til samme gennemsnitspris

som de øvrige skalrejer, ville det totale bidrag til bruttonational-

produktet have været 124 mio. kr. højere, end det var. Hertil

kommer, at rejeafgiften for 1 kilo skalrejer var 2,71 kr., svaren-

de til, at dette kunne have været 65 mio. kr. højere, hvis 75 % af

de kystnære fartøjers fangster havde været eksporteret som skal-

rejer

. Med udgangspunkt i året 2013 kunne bruttonationalpro-

duktet således have været 189 mio. kr. højere Beregningerne

bygger dog på, at alene de 75 % største rejer fra kystfiskeriet

kan anvendes til eksport. Såfremt nogle af de mindre rejer øko-

nomisk fordelagtigt kan anvendes til eksport som skalrejer, er de

189 mio. kr. undervurderet.

Gevinsten varierer

fra år til år af-

hængigt af marke-

De identificerede gevinster varierer fra år til år, afhængigt af

markedsforhold, valutakurser og indhandlingspriser. Skalrejer

og pillederejer henvender sig også til forskellige markeder og

De 189 mio. kr. er beregnet som den totale indhandlede mængde på 44.900 tons, fratrukket de

havgående fartøjers indhandling på 25 % af totalfangsten, svarende til en-tredjedel af 38.400 tons,

dvs. 12.700 tons. Total indhandling fra kystnære fartøjer udgør således 44.900 minus 12.800 tons,

dvs. 32.100 tons. Hvis de 75 % største rejer heraf anvendes til skalrejer, som i det havgående fiskeri,

kan gennemsnitligt opnås 5,16 kr./kg. mere i overskud heraf, samt yderligere 2,71 kr./kg. i rejeaf-

gift. Dette svarer totalt til 189 mio. kr.

164

det

forbrugersegmenter. Fx var 2015 et godt år for skalrejer, hvor

2016 er relativt bedre for pillede rejer. Frirum kan således give

industrien muligheder for at udnytte markedet bedst muligt.

Konsekvensen af forslagene vil samtidig være, at beskæftigelsen

i både kystnært rejefiskeri og på fabrikkerne i land reduceres be-

tydeligt, dog imødegået af en stigning i beskæftigelsen på de

havgående fartøjer. Den totale reduktion i beskæftigelsen vurde-

res i ovenstående regnestykke, baseret på 2013-tal, at være ca.

120 fuldtidspersoner

Beregningerne viser, at der er betydelige gevinster ved at give

frirum til, at fiskeindustrien, som samtidig med større frihed til

at tilrettelægge produktion og salg, også kan opnå yderligere ge-

vinster fx via målretning til bestemte kundegrupper. Endelig kan

gevinsten på de 189 mio. kr. alene opnås på lang sigt over nogle

år, og omstillingen kan være både besværlig og dyr.

Opgradering vil således nødvendigvis ske med reduceret be-

skæftigelse i fiskerisektoren på kort sigt, men også med langsig-

tet forøget beskæftigelse i det grønlandske samfund som helhed

på lang sigt. Frigjorte tidligere beskæftigede fra rejefiskeriet

kan, når de har fået andet arbejde, bidrage positivt og mere i an-

dre sektorer specielt udenfor fiskerisektoren. Om der er mulig-

heder i andre fiskerier i Grønland er tvivlsomt, men det kan ikke

helt udelukkes. Således er der de senere år fanget flere forskelli-

ge arter ved Østgrønland. Fx er den Nordøstatlantiske makrelbe-

Som opnås med

reduceret beskæf-

tigelse

Frirum giver be-

tydelige økonomi-

ske gevinster

Opnået på bekost-

ning af lavere be-

skæftigelse i fiske-

risektoren

Hele beskæftigelsen i det kystnære fiskeri vil forsvinde, svarende til 147 fuldtidsbeskæftigede.

Indhandlingen til forarbejdning kan falde fra 44.900 tons, til 25 % af hele fangsten, dvs. til 20.800

tons, svarende til et fald på 53 %. Beskæftigelsen hos Polar Raajat A/S var i 2013 134 personer. An-

tallet af beskæftigede på Royal Greenlands rejefabrikker kendes ikke separat, men produktionen i de

to virksomheder er nogenlunde lige stor, svarende til en samlet beskæftigelse på omkring 268 per-

soner. Med en fast produktion per beskæftiget, svarer en produktionsreduktion på 53 % til 142 færre

beskæftigede. Fangsten på de havgående fartøjer stiger med 32.100 tons, eller 64 %. Beskæftigelsen

på de fem havgående fartøjer ekskl. fiskerikoncernerne var 148 personer. Beskæftigelsen på fiskeri-

koncernernes fire fartøjer kendes ikke separat, men er der det samme antal ansatte som på de øvrige

fartøjer, udgør den totale beskæftigelse i det havgående fiskeri 266 fuldtidspersoner. Med en kon-

stant fangst per beskæftiget svarer dette til 170 flere beskæftigede. Totalt falder beskæftigelsen såle-

des

alt andet lige

med omkring 120 personer.

165

stand vandret mod nordvest og fanges nu også i grønlandsk far-

vand. Evt. nye muligheder i fiskeriet ved Østgrønland kunne så-

ledes overvejes i forhold til at afbøde negative effekter på be-

skæftigelsen af ovenstående forslag.

Muligvis forbed-

rede muligheder

for indhandling af

canadiske rejer i

Grønland

Såfremt der gennemføres en regulering, hvor fiskerisektoren gi-

ves frirum i form af ovenstående tre forslag, formodes ressour-

cegrundlaget for fabrikkerne på land reduceret. Det er dog frivil-

ligt, om de kystnære fartøjer vil sælge, eller om nogle kan tage

konkurrencen op med de havgående fartøjer. Endvidere kan

CETA aftalen mellem EU og Canada muligvis medføre, at det

bliver nemmere at købe råvarer til Grønland fra canadiske fiske-

re til brug for fabrikkerne.

Gevinsten i bidraget til bruttonationalproduktet tilfalder virk-

somhederne, som dog betaler en del heraf i selskabsskat og reje-

afgift. Virksomhederne kan muligvis også tænkes at investere

overskud i udviklingen af det grønlandske samfund. Men ønskes

at gevinsterne skal komme hele det grønlandske samfund til go-

de, og ønskes der anvendt midler til udvikling af jobs i andre

sektorer, fx til afbødning af den faldende beskæftigelse i fiskeri-

sektoren, er det muligt at kombinere de fire forslag med en for-

højelse af rejeafgiften.

Gennemføres de fire forslag, og skulle rejepriserne på verdens-

markedet over de kommende år falde, kan det udhule Landskas-

sens indtægter fra rejeafgifter betydeligt. Afgiftsprovenuet for

rejer er med andre ord ustabilt. På dette grundlag kunne overve-

jes at stabilisere rejeafgifterne ved en fast procentsats uanset

prisniveau og gøre dem uafhængige af priserne på verdensmar-

kedet.

Gevinsten tilfalder

virksomhederne,

hele samfundet

kan få del heri via

rejeafgifter

Stabilitet i afgifts-

provenu

166

Det anbefales:

Anbefaling 5



At ovenstående fire forslag sammen med rejeafgifter

analyseres, overvejes og diskuteres politisk, som en

samlet pakke til justering af retningen i fiskeriregule-

ringen.

Offentlige tiltag til opgradering i værdikæden for hellefisk

Hellefiskebestande

i god stand uden-

skærs og i Uum-

mannaq, men ikke

i Disko Bugten og

sandsynligvis ikke

i Upernavik

Det vestgrønlandske fiskeri efter hellefisk foregår på fem sepa-

rate bestande (Grønlands Naturinstitut 2016b). Udenskærs er be-

standene i Davis Strædet og i Baffin Bugten på hensigtsmæssige

niveauer, såvel som fiskeriet holder sig indenfor rådgivningen.

Indenskærs er billedet mere broget. Uummannaq bestanden er

på et nogenlunde rimeligt niveau, og fiskeriet stabilt, hvorimod

bestanden i Disko Bugten er nedadgående, fangstrater er falden-

de, og størrelsen på fisken der fanges bliver mindre fisk. Be-

standen overudnyttes. Bestanden i Upernavik er bedre end i

Disko Bugten, men i 2014-2015 bliver størrelsen på fisken, der

fanges, også her mindre.

Økonomien i havgående blandet fiskeri efter hellefisk, torsk mv.

er generelt dårlig med underskud både i 2013 og 2014. Det be-

mærkes dog, at det dårlige resultat primært drives af betydelige

finansielle omkostninger i enkelte virksomherder. Omvendt har

dette fiskeri siden 2013 bidraget til bruttonationalproduktet med

afgifter på hellefisk. Økonomien kendes ikke i kystnært fiskeri,

men formodes påvirket negativt af tilbagegang i bestanden i

Disko Bugten og muligvis også i Upernavik. Der skønnes med

den formodede dårlige økonomi og overudnyttelsen visse steder

at være overkapacitet både i havgående og kystnært fiskeri. Fa-

brikkernes økonomi er på et lidt bedre niveau, men i værdikæ-

den for hellefisk er de biologiske udfordringer større end de

konkurrencemæssige.

Det kystnære fiskeri er siden 2012 blevet reguleret med indivi-

duelt omsættelige kvoter for fartøjer længere end 6 meter og se-

parat for hvert af de tre områder. For joller fastsættes en total-

Dårlig økonomi i

fiskeriet

Værdikæden for

hellefisk kan op-

graderes via fiske-

167

rireguleringen

kvote indenfor hvilken, der månedsvis er frit fiskeri, dvs. olym-

pisk fiskeri. Totalkvoterne i de tre områder indenskærs er fastsat

over den biologiske rådgivning alle år siden 2013, hvilket vurde-

res at have udskudt en økonomisk fordelagtig strukturtilpasning.

Havgående fartøjer er reguleret med individuelt ikke-

omsættelige kvoter og fisker på biologisk hensigtsmæssigt regu-

lerede hellefiskebestande. Fartøjernes dårlige økonomi kan indi-

kere, at der er overkapacitet. Det formodede dårlige udgangs-

punkt peger på, at økonomien i fiskeriet efter hellefisk kan for-

bedres væsentligt, såvel som fiskeri efter hellefisk på længere

sigt kan bidrage væsentligt mere til bruttonationalproduktet end

i dag. Der er således et betydeligt potentiale for opgradering af

første led i værdikæden for hellefisk ved at undgå at ”der er for

mange fiskere om at fiske for få fisk”.

Forslag til opgra-

dering

Opgradering af værdikæderne for hellefisk via offentlige tiltag

er mulig og kan

alt andet lige

opnås ved at:

1. Opretholde den nuværende individuelt omsættelige

kvoteregulering i de tre områder indenskærs.

2. Selvstyret følger den biologiske rådgivning i fastsættel-

sen af totalkvoter på fiskeri efter hellefisk i Disko Bug-

ten, Upernavik og Uummannaq.

3. Indføre omsættelighed af kvoter i det havgående fiskeri

efter hellefisk.

Landsstyret fast-

sætter kvoter i

overensstemmelse

med den biologiske

rådgivning

Det giver opgrade-

Det første forslag baserer sig på, at der med individuelt omsæt-

telige kvoter i kystnært fiskeri allerede i 2012 blev indført et

økonomisk hensigtsmæssigt reguleringsinstrument, som ved

prioritering af en samfundsøkonomisk målsætning kan skabe en

betydelig opgradering i værdikæden for hellefisk. Skal opgrade-

ring opnås, kræves imidlertid, at instrumentet anvendes, via at

Selvstyret følger den biologiske rådgivning i kvotefastsættelsen.

Ved at følge den biologiske rådgivning investeres i genopbyg-

ning af de indenskærs hellefiskebestande, såvel som regulerin-

gen med individuelt omsættelige kvoter automatisk vil sætte

gang i strukturtilpasning uden yderligere offentlige tiltag. Dette

168

ring på længere

sigt, men faldende

beskæftigelse på

kort sigt

vil på længere sigt føre til opgradering af værdikæden, men også

til reduktion i beskæftigelsen i det kystnære fiskeri efter helle-

fisk. Forfatterne til denne rapport kender ikke til eksistensen af

undersøgelser af størrelsen af disse effekter. Det må imidlertid

understreges, at hellefiskebestanden i Disko Bugten og muligvis

også, men i mindre grad, bestanden i Upernavik, er i en så dårlig

tilstand, at fiskeriet fremover ikke nødvendigvis kan opretholdes

på det nuværende niveau.

Grundlaget for det tredje forslag er, at biologien i de to uden-

skærs hellefiskebestande er rimelig (der er ikke for få fisk), men

at den dårlige økonomi indikerer, at der er for mange fiskere

(selvom der i dag kun er fem store havgående fartøjer). Omsæt-

telighed af kvoter mellem disse kan understøtte en langsigtet

strukturtilpasning, som over tid vil føre til opgradering af første

led i værdikæden for hellefisk. Dette kan kombineres med, at

landingspligten ophæves, hvorved det muliggøres, at fartøjerne

kan eksportere hele fangsten direkte ud af Grønland. Herved

forøges konkurrencen i værdikæden for hellefisk. Muligheden

kan gives både til havgående og kystnære fartøjer, selvom det

vil være mest realistisk, at havgående fartøjer kan udnytte den.

Konsekvensen er også her faldende beskæftigelse i værdikæden

for hellefisk, men næppe på længere sigt i hele det grønlandske

samfund.

På længere sigt kan værdikæden for hellefisk muligvis yderlige-

re opgraderes ved at tillade kvotehandel mellem havgående og

kystnære fartøjer. Endvidere kan fiskeriafgifternes rolle i denne

sammenhæng vurderes.

Der indføres om-

sættelighed af kvo-

ter i havgående fi-

skeri efter hellefisk

Mulige indsatsom-

råder på lang sigt

169

Det anbefales:

Anbefaling 6

Anbefaling 7



At Landsstyret følger den biologiske rådgivning for hel-

lefisk indenskærs.

At muligheden for at indføre omsættelighed i den nu-

værende regulering af det havgående fiskeri efter helle-

fisk med individuelle kvoter overvejes.

At yderligere muligheder for opgradering genovervejes

om nogle år, når/hvis de nuværende akutte problemer

med overudnyttelse i nogle af de indenskærs fiskerier

efter hellefisk er overvundet.

Anbefaling 8



170

Referencer

Asche, F., Gordon, D., & Hannesson, R. (2002), Searching for price parity in the

European whitefish market,

Applied Econometrics, Vol. 34,

1017-1024.

Bronmann, J., I. Ankamah-Yeboah and M. Nielsen, Market integration of pangasius

and tilapia in relation to wild-caught whitefish in Germany, forthcoming in

Ma-

rine Resource Economics.

Copenhagen Economics (2013),

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland,

rapport

udarbejdet for Grønlands Arbejdsgiverforening, oktober 2013, tilgængelig på:

https://www.copenhageneconomics.com/dyn/resources/Publication/publicationP

DF/8/248/0/Fiskeriets%20økonomiske%20fodaftryk%20i%20Grønland.pdf

Danmarks Statistik (2015),

Statistikdokumentation for Udenrigshandel med varer

2015 Måned 12

Döring, R., N. Carvalho, J. Virtanen and R. Nielsen (2012),

Economic Performance

of the EU Fish Processing Industry Sector,

STECF-OWP-12-01, European

Commission.

Eurostat (2014), Quality Report on European Statistics on International Trade in

Goods, Data 2010-2011, 2014 Edition,

Eurostat Statistical Working Papers ISSN

2315-0807

Food and Agriculture Organization (FAO), Fisheries Global Information System

(2016a),

Global Production Statistics 1950-2014,

tilgængelig hér:

http://www.fao.org/fishery/statistics/global-production/query/en

Food and Agriculture Organization (FAO), Fisheries Global Information System

(2016b),

Global Capture Production 1950-2014,

tilgængelig hér:

http://www.fao.org/fishery/statistics/global-capture-production/query/en

Food and Agriculture Organization (FAO), Fisheries Global Information System

(2016c),

Global Aquaculture Production 1950-2014,

tilgængelig her:

http://www.fao.org/fishery/statistics/global-aquaculture-production/query/en

Forenede Nationer (FN) (2008), Department of Economic and Social Affairs, United

Nations Statistics Division,

An overview of National Compilation and Dissemi-

nation Practices, Updated Chapter 1 of International Merchandise Trade Statis-

tics: Supplement to the Compilers Manual, United Nations publications, Sales

number: 98.XVII.16,

tilgængelig hér:

http://unstats.un.org/unsd/tradereport/

imtssupplcompilersmanual_rev_ch1.pdf

Grønlands Naturinstitut (2016a), Den biologiske rådgivning om fiskeri på rejebestan-

denne ved Vest- og Østgrønland for 2017, notat af 26. september 2016, tilgænge-

lig her:

http://www.natur.gl/fileadmin/user_files/Dokumenter/Raadgivning/Fisk/

DK_orientering_rejer%C3%A5dgivning_2017.pdf.

Grønlands Naturinstitut (2016b), Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og

NAFO, notat af 21. juni 2016, tilgængelig her:

http://www.natur.gl/fileadmin/

user_files/Dokumenter/FISK/2017_DK_Fisker%C3%A5dgivning_DK_2017__I

CES_og_NAFO_.pdf.

171

ICES (2015) Report of the North-Western Working Group NWWG, ICES Advisory

Committee, ICES document CM 2015 ACOM:07.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (2011), Fiskeriets økonomi 2011, Institut

for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, tilgængelig her:

http://ifro.ku.dk/publikationer/

ifro_serier/ fiskeriets_okonomi/

ITC (2016),

About the Tools - Trade Map,

tilgængelig hér:

http://legacy.intracen.org/

marketanalysis/TradeMap.aspx

Nielsen, M. (2005), Price formation and market integration on the European first-

hand market for whitefish.

Marine Resource Economics, Vol. 20,

185-202.

Nielsen, M., J. Smit and J. Guillen (2009), Market Integration of Fish in Europe,

Journal of Agricultural Economics,

60(2), 367-385.

Nielsen, M., J. Smit and J. Guillen (2012), Price effects of changing quantities sup-

plied at the integrated European fish market,

Marine Resource Economics,

(2), 165-80.

Nielsen, M., A. Hoff, R. Nielsen, S. Waldo, J. Blomquist, O. Bergesen, F. Asche, J.

Vidarsson, S. Sigurdardottir and R. Sveintorsdottir,

Employment and salary of

Nordic coastal fishermen: Comparative statistical analysis and analyzing rea-

sons of fishermen exit,

report under preparation for the Nordic Council of Min-

sters for the Working Group for Fish.

Norges offentlige utredninger (2014),

Sjømatindustrien - Utredning av sjømatindus-

triens rammevilkår,

Norges offentlige utredninger 2014:16.

Norges Statistiske Sentralbyra (2015), Utenrikshandel med Varer, 2014, Endelige Tal

– Om statistikken, tilgængelig hér:

https://www.ssb.no/utenriksokonomi/statistikker/muh/aar-endelige/2015-05-

15?fane=om#content

North Atlantic Fisheries Organization (2016), The West Greenland trawl survey for

Pandalus Borealis

2016, NAFO/ICES WG Pandalus Assessment Group, Sep-

tember 2016.

Office for National Statistics (2014), Annual Mid-year Population Estimates, 2013,

tilgængelig

hér:

http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/

20160105160709/http://www.ons.gov.uk/ons/dcp171778_367167.pdf.

Organization of Economic Cooperation and Development (2016),

Review of Fisheries

– Country Statistics,

Paris.

Porter, M. E. (1985), Competitive Advantage. Creating and Sustaining Superior Per-

formance, The Free Press.

Stigler, G. J. (1969),

The Theory of Price,

London, MacMillan.

Stigler, G. J. and Sherwin, R. A. (1985), The Extent of the Market,

Journal of Law

and Economics,

28, 555-585.

Waldo, S., H. Ellefsen, O. Flaaten, J. Hallgrimsson, C. Hammarlund, Ø. Hermansen,

J. R. Isaksen, F. Jensen, M. Lindroos, N. N. Duy, M. Nielsen, A. Paulrud, F. Sa-

lenius and D. Schütt (2014),

Reducing climte impact from fisheries,

Theme

North report 2014:533, Nordic Council of Ministers, Copenhagen.

172

173

174

Bilag 1: Varegrupper med koldtvandsrejer, hellefisk og

torsk i udenrigshandelsstatistikken

Produkt

Skalrejer

HS-kode/tekst

03061310 Rejer af Pandalidae-familien, også uden skal, frosne, herunder rejer med

skal, kogt i vand eller dampkogt

03061699 Andre rejer, røgede, også uden skal, også kogt før eller under røgningen,

men ikke yderligere tilberedt

03061793 Rejer (arten Pandalidae), frosset

03062310 Rejer af Pandalidae-familien, også med skal, levende, ferske, kølede, tørre-

de, saltede eller i saltlage, herunder rejer med skal, kogt i vand eller dampkogt*

03062690 Rejer, undt. koldtvandsrejer, fersk/kølet el kogt i vand, tørret el saltet / Kold

vand rejer Pandalus spp., selv med skal, levende, ferske, kølede, tørrede, saltede eller i

saltlage, inkl. rejer med skal, kogt i vand eller dampkogte i vand (excl. røget)

03062791 Rejer (arten Pandalidae), levende,fersk/kølet,tørret el saltet

16052110 Rejer, i pakninger af nettovægt max 2 kg, undt i hermetisk lukkede paknin-

ger, tilberedt el konserveret

16052190 Rejer, i pakninger af nettovægt o 2 kg, undt i hermetisk lukkede pakninger.

Tilberedt el konserveret

16052900 Rejer, i hermetisk lukkede pakninger

03022110 Hellefisk, fersk/kølet

03033110 Hellefisk, frosset

03042999 Hellefisk filet med skind og ben

03054910 Hellefisk (herunder filet), røget

03053050 Filet, af hellefisk, saltet

03053950 Filet af hellefisk, saltet

03055960 Hellefisk og stillehavshelleflynder, tørret (også saltet) men ikke røget

03056920 Hellefisk og stillehavshelleflynder, saltet men ikke tørret eller røget

03025010 Torsk af arten Gadus morhua, fersk eller kølet

03025090 Torsk af arten Gadus ogac eller Gadus Macrocephalus, fersk eller kølet

03025110 Torsk fersk

03025190 Torsk fersk

03035210 Torsk af arten Gadus morhua, frosset

03035230 Torsk af arten Gadus ogac, frosset

03035290 Torsk af arten Gadus macrocephalus , frosset

03036010 Torsk af arterne Gadus morhua og Gadus ogac, frosset

03036011 Torsk af aften Gadus morhua, frosset

03036019 Torsk af arten Gadus ogac, frosset

03036090 Torsk af arten Gadus macrocephalus, frosset

03036310 Torsk, af arten Gadus mohua, frosset

03036330 Torsk, af arten Gadus ogac, frosset

03036390 Torsk, af arten Gadus macrocephalus, frosset

03044410 Filet af torsk, fersk/kølet

03042010 Frosne fileter af torsk af arten Gadus macrocephalus

03042921 Filet af torsk af arten Gadus macrocephalus, frosset

03047110 Filet af torsk, (af arten Gadus macrocephalus), frosset

03047190 Filet af undt. torsk, (af arten Gadus macrocephalus), frosset

03053011 Filet af torsk af arten Gadus macrocephalus, tørret, salt, i saltlage, ikke røget

03053211 Filet af torsk (arten Gadus macrocephalus), tørret el saltet men ikke røget

03055110 Torsk, tørret, ikke saltet (tørfisk)

03055190 Torsk, tørret og saltet (klipfisk)

03056200 Torsk, saltet men ikke tørret el røget

03049035 Fiskekød (også hakket) af torsk (arten Gadus macrocephalus), frosset

03049038 Fiskekød (også hakket) af torsk (arten Gadus mohua), frosset

Pillede rejer

Fersk hel hellefisk

Frossen hel hellefisk

Forarbejdet hellefisk

Fersk hel torsk

Frossen hel torsk

Forarbejdet torsk

175

03049521 Fiskekød (også hakket), af torsk (arten Gadus macrocephalus), frosset

03049525 Fiskekød (også hakket), af andre torskefisk, frosset

03049931 Kød af torsk af Gadus macrocephalus, også hakket, frosset (undtagen filet)

03049933 Kød af torsk af arten Gadus morhua, også hakket, frosset (undtagen filet)

16041992 Torsk, hele el i stykker, undt hakket. Tilberedt eller konserveret

Kilder: Danmarks Statistiks (Udenrigshandelsstatistik), Naturerhvervsstyrelsen (Fiskeristatistisk Årbog), Grøn-

lands Statistik (Udenrigshandelsstatistik) og Eurostat (Foreign Trade Database).

176

English summary: Economic analysis of val-

ue chains for Greenlandic fish products

Purpose

In this report, value chains for Greenlandic fish products are

identified, as well as it is discussed how the efficiency of value

chains can be improved. Furthermore, factors that determine the

prices of Greenlandic fish products at the world market are iden-

tified.

Value chains for Greenlandic fish products

The point of de-

parture is 2013

and more recent

trends

Greenlandic

shrimp catch

83,300 tonnes,

worth 1.5 billion

kr. in 2013

Exports of shrimp

55,300 tonnes

worth 1.8 billion

kr., 2/3 is shrimp

with shell

Based on data from 2013 and where possible more recent data,

the trade flows of shrimp, Greenland halibut and cod are de-

scribed to reveal the flow of Greenlandic fish products to the fi-

nal markets.

In 2013, the Greenlandic catch of shrimp was 83,300 tonnes at a

value of 1.5 billion kr. Of this, 45,000 tonnes corresponding to

414 million kr. with bonus included, was landed, while the rest

were exported directly from the off-shore trawlers.

Denmark was the sole recipient of Greenlandic exports of

shrimp in 2013. The export was worth 1.8 billion kr. and the

volume was 55,300 tonnes. Shrimp constitute half the value of

Greenland's total exports of goods Shrimp with shell accounts

for two-thirds of the export volume, the remainder being peeled

and packaged shrimp. The export price was 27.43 kr. per kg. for

shrimp with shell and 43.88 per kg. for peeled shrimp.

Danish imports of all products of cold water shrimp were 79,000

tons worth 2.7 billion kr. The total Danish import of all spe-

cies/products of shrimp had a value of 3.3 billion kr. of which

82 % were cold water shrimp. The Greenlandic market share of

shrimp in Denmark constitutes 58 %, with Canada being the

Danish import of

shrimp 79,000 tons

worth 2.7 billion.

kr.

177

Greenland pro-

vides 58 % of Dan-

ish shrimp imports

second largest country of origin. Cold water shrimp from Green-

land dominates the Danish supply of shrimp, but there are also

considerable supplies from other countries and other species of

shrimp.

Danish imports combined with a small catch constitute the raw

material basis for further processing. 17,600 tonnes of shrimp

were processed in Denmark in 2013, corresponding to a small

proportion of the raw material basis. In particular, the pro-

cessing consisted of repackaging shrimp in smaller packages for

direct consumption.

The consumption of shrimp in Denmark was 5,100 tonnes worth

420 million kr. Thus, the Danish per capita consumption is bare-

ly one kilogram.

Denmark exported 98,400 tonnes of shrimp at 3.9 billion kr., of

which two-thirds went to other EU countries. Of this, cold water

shrimp is estimated to make up around 3.2 billion kr. Sweden,

Great Britain, Italy and Norway were the main countries. Cold

water shrimp with shell was exported at 29.23 kr. per kg. Peeled

shrimp, both cold water and warm water shrimp, was exported

at 57.62 kr. per kg.

The available data shows that Britain has a consumption of cold

water prawns of 21,000 tons of a value of nearly 1.8 billion kr.

The consumption of warm water shrimp was slightly lower at

17,000 tonnes at a value of almost 2 billion kr. Per capita con-

sumption of shrimp was thus 600 grams. The retail price of cold

water shrimp was 85.13 kr. per kg. and 117.40 kr. per kg. for

warm water shrimp. Thus, cold water shrimps are cheaper than

warm water shrimps.

The Greenlandic catch of Greenland halibut was in 2013 34,900

tons, with a total value of 611 million kr. Three-quarters of the

volume is landed, corresponding to a value of 382 million kr.

incl. bonus. The remaining quarter is exported directly from the

large vessels.

Processing of

shrimp in Den-

mark occurs, but

is modest in scope

Danish per capita

consumption of 1

kg.

Danish exports of

cold water shrimp

worth 3.2 billion

kr. Main markets

are Sweden, Great

Britain, Italy and

Norway

British per capita

consumption of

prawns 600 grams,

almost the same

amount of cold

water and warm

water shrimp

Greenland halibut

catch of 34,900

tonnes worth 611

million kr.

178

Export value of

903 million kr.

consisting mainly

of frozen J-cut fish

Exports of Greenland halibut from Greenland were 28,200

tonnes to a value of 903 million kr. Halibut amounted to a quar-

ter of the value of the total Greenlandic exports and contributes

significantly to the economy of Greenland. Three quarters of the

exports consisted of whole frozen halibut in the form of J-cuts

exported at 31.15 per kg. Frozen fillets and heads were also ex-

ported.

Denmark imported 31,200 tonnes of Greenland halibut at a val-

ue of 1.0 billion kr. Greenland supplied 90 % of these, while

smaller amounts came from Norway.

90 % of Danish

import of Green-

land halibut is

from Greenland

Greenland halibut

exported from

Denmark to Asia

Except for a very modest consumption of Greenland halibut in

Denmark, almost all (85 %) imports were re-exported to Asia.

China, Taiwan, and Japan were the major buyers. Over the past

decade, the Greenlandic fishing industry has developed the

Asian market for Greenland halibut, which as a result has gone

from being of little significance to purchasing nearly all of

Greenland’s halibut.

In 2013, the Greenlandic catch of cod was 25,400 tonnes to a

value of 154 million kr. 14,800 tonnes were landed, while the

rest is exported directly from the large vessels.

Greenland catch of

25,400 tonnes of

cod worth 154 mil-

lion kr.

Exports of cod via

Denmark to the

final markets in

the EU

The Greenland cod exports goes to Denmark. It consists pri-

marily of frozen whole cod, which is exported to a relatively

low price of 11.24 kr. per kg. The Greenlandic share of the Dan-

ish cod supply is small. Denmark imported large quantities from

Norway, Russia, Sweden, the Faroe Islands, etc. At the same

time, Denmark caught 21,200 tonnes. Imports and own catches

constitutes the raw material basis for a small Danish processing

industry. The vast majority (93 %) of the Danish supplies of cod

is re-exported without processing. Denmark's export of cod was

84,400 tonnes exported mostly to other EU countries.

179

The competitors' value chains

Mapping of mar-

ket shares and po-

tential competitors

Competitors in the final markets are identified by mapping im-

ports of shrimp, Greenland halibut and cod to Denmark's main

export markets. Greenland and their competitors are analysed

and the major global producers (in fisheries and aquaculture)

identified, in order to provide an overview of potential competi-

tors.

Greenland's main export markets for shrimp are, via Denmark,

Sweden, Norway, Great Britain, and Italy. Sweden imports

shrimp for 1.6 billion kr. Greenland via Denmark is the main

supplier country with a market share of 80 % of cold water

shrimps.

Norway imported shrimp at a value of 787 million kr. Greenland

is via Denmark again the main country of origin for cold water

shrimp, closely followed by Canada. Vietnam is a major suppli-

er of warm water shrimp in shell. As in Sweden, mostly cold

water shrimp is demanded. The recent years’ declining shrimp

catches have made it necessary for Norway to import shrimp,

which they previously exported.

Great Britain imported shrimp for a total of 4.9 billion. kr., con-

sisting of a fairly equitable consumption of cold water and warm

water shrimp. Canada was by far the largest supplier of cold wa-

ter shrimp, which especially consisted of peeled shrimp that re-

quire repackaging. Greenland exported shrimp to Great Britain,

although the market share is less than in Sweden and Norway.

Global production of shrimp was 7.9 million tonnes in 2013.

Farmed shrimp accounted for 55 % and the production of the

warm water species

Penaeus monodon

and

Penaeus vannamei

dominated, with 4.3 million tonnes. China, Indonesia, and Vi-

etnam are the major farming countries. The global catch of cold

water shrimp was 287,100 tonnes in 2013, equivalent to 4 % of

Greenland's mar-

ket share for

shrimp in Sweden

is 80 %

50 % in Norway

Slightly less in

Great Britain

Global production

of shrimp 7.9 mil-

lion tonnes,

farmed warm wa-

ter species domi-

nate, 4 % are cold

180

water shrimp

the global production. Canada landed half of these shrimp and

Greenland a third.

Greenland’s most important export markets for Greenland hali-

but were China, Vietnam and Taiwan. Data for Vietnam's im-

port is not available, hence this market is not analysed. Imports

of frozen halibut to China were 565 million kr. in 2013, of

which Greenland via Denmark was the main supplier country,

representing one-third of the value, followed by Russia and

Norway. Taiwan’s imports were 247 million kr. and Green-

land/Denmark was also here the most important country of

origin with a market share of almost 50 %, followed by Canada

and Iceland.

Unlike cold water shrimp, the global market for Greenland hali-

but is primarily in Asia. Over the past decade, the export market

shifted from being primarily in Europe to be primarily in Asia.

With few substitutes and catches by few countries, the Green-

land halibut is a niche product internationally.

The global production of Greenland halibut was 121,200 tonnes,

of which Greenland landed about a third. Russia and Iceland fol-

lowed. EU countries had a total catch of 13,800 tons.

Greenland prima-

ry supplier of

Greenland halibut

in China and Tai-

wan

The final market

shift from Europe

to Asia

Global production

121,200 tons, one-

third from Green-

land

The whitefish

market is global

Cod, haddock, pollack, hake, Alaska pollack, pangasius and ti-

lapia represent the global market for whitefish, in which there is

some substitution between species. Greenlandic cod supply this

market, but has a market share measured in per thousands. The

main export market for cod from Denmark is the EU market,

with France, Portugal, and Italy as the main markets.

The global catch of cod in 2013 was 1.8 million tonnes, consist-

ing of both Atlantic cod and Pacific cod. Aquaculture is insig-

nificant worldwide. The largest suppliers are Norway, Russia,

Iceland, and the United States.

Largest catches by

Norway and Rus-

sia

181

Price formation for Greenlandic fish products on the world

market

Prices of Green-

landic fish prod-

ucts are deter-

mined at the world

market

Prices of shrimp, Greenland halibut and cod are of vital im-

portance to earnings throughout the Greenlandic fisheries sector,

as well as greatly influencing the economy of Greenland. The

prices are determined by, among other, quality, size, processing

on board vessels and processing at factories. Price trends also

develop at the world market, where supply, demand, and ex-

change rates are central. The report analyses price develop-

ments, requiring knowledge of how large the markets are, i.e.

about substitutability between, for example, cold water and

warm water shrimp.

The Greenlandic export prices for shrimp have more than dou-

bled in the period 2010-2015. This in itself has had a very posi-

tive impact on the fisheries sector and the economy of Green-

land. It has, however, been partly offset by declining shrimp

catches and declining activity in other parts of Greenland's

economy.

The report examines whether the prices of cold water shrimp

and warm water shrimp develop similarly over time, and wheth-

er prices develop similarly over time geographically in the larg-

est export markets for Greenland shrimp in Europe. These mar-

kets are Denmark, Sweden, Norway, Great Britain and Italy,

although the vast majority of exports to Denmark are re-

exported. For both shrimp with shell on and peeled shrimp, there

is in several cases evidence that the prices of cold water shrimp

and warm water shrimp varies exactly the same way over time

and, therefore, are perfect substitutes. Geographically, it is

found that the prices of cold water shrimp and warm water

shrimp partially develop similarly over time and, therefore, are

partial substitutes.

Several factors can explain the price developments of Green-

Greenlandic ex-

port prices on

shrimp doubled

between 2010-2015

Cold water shrimp

and warm water

shrimp are substi-

tutes

Falling shrimp

182

quotas, increasing

demand, and

changes in ex-

change rates leads

to price increase

landic shrimp, including the price increase in 2010-2015, but

especially the development in supply is important. The total

global supply of cold water shrimp, which comes primarily from

Canada and Greenland, has a significant effect on the price.

Supply is determined by shrimp quotas in these two countries

and these have been decreasing in recent years, putting an up-

ward pressure on prices. Global demand is also believed to have

been increasing with the slowly improving economic conditions

after the financial crisis, which is supposed to have put upward

pressure on prices. Finally, the strengthening of the Danish kro-

ne against the currencies in the export markets in Great Britain

and China also put upward pressure on prices. Conversely, the

global farming of warm water shrimp increased by approximate-

ly 10 % annually in recent years which,

ceteris paribus,

puts a

downward pressure on the price. The effect of the increase in

demand, quota reductions and exchange rates is thus estimated

to have been sufficiently large to far outweigh the downward

pressure on prices from rising aquaculture production globally.

In the future, prices of Greenlandic shrimp are also expected to

be determined by supplies of cold water shrimp and warm water

shrimp, demand, and exchange rates.

The consequence of the perfect substitution between cold water

shrimp and warm water shrimp is that the prices of Greenlandic

shrimp are influenced by the demand and supply of warm water

shrimp, with warm water shrimp supplies being 15 times larger

than cold water shrimps on the world market. As the supply of

warm water shrimp over the last twenty years has increased 10

% per year and since this trend is expected to continue, warm

water shrimp represents a significant threat to Greenland's fish-

eries sector. Developments in the farming of warm water shrimp

in Ecuador, India, and Indonesia, among others, is thus via

shrimp prices important for the economic development in

Greenland. This necessitates that the Greenlandic fisheries sec-

tor remains competitive in relation to the value chains for warm

water shrimp.

The Greenlandic export prices for Greenland halibut have been

The consequence is

that Greenland's

economy is de-

pendent on shrimp

farming in Ecua-

dor, India and

Bangladesh

Prices of Green-

183

land halibut de-

pend on demand,

exchange rate of

Chinese yuan and

possibly the supply

of Patagonian

toothfish

increasing in recent years. Today, Greenland halibut is sold pre-

dominantly in the Asian market with China as the most im-

portant. There is limited knowledge on substitutes for Greenland

halibut, but presumably there are not many. The reason is that

Greenland halibut has white meat, as well as it is relative fat,

which is a rare combination. However, it is presumed that Pata-

gonian toothfish is a substitute on the important Chinese market,

where the prices of Greenland halibut rise when the supply of

Patagonian toothfish falls. Furthermore, the price increase in

2010-2015 could be explained by the strengthening of the Dan-

ish krone in relation to the Chinese yuan. Developments in the

supply of Greenland halibut from Greenland have no noticeable

effect on the Greenlandic export prices.

Ten years ago, Greenland halibut was predominantly sold in Eu-

rope, but today 85 % of Danish exports go to Asia. Asians are

willing to pay a higher price than the Europeans with improved

earnings for the Greenlandic fisheries sector as a result. The de-

velopment is considered to be the successful result of targeted

marketing work by the Greenlandic fisheries sector aimed at the

Asian market. This underlines the importance of continuously

adapting to the changing demands and needs of fish markets and

the opportunities the markets provides, if the Greenlandic fisher-

ies sector is to make the best use of its resources.

Cod is still being caught in Greenland, although in modest

amounts in a historical context. Sales of Greenlandic cod go

through Denmark. Frozen cod from Greenland supplies the ma-

jor global whitefish market, which is also supplied with the sub-

stitute products haddock, pollack, hake, Alaska pollack, pan-

gasius and tilapia. The Greenlandic export price is determined

by supply and demand at this market as well as by exchange

rates. The development in catches from the world's largest cod

stock in the Barents Sea has a noticeable effect on Greenland's

export prices. Especially the quotas on cod in the Barents Sea as

well as exchange rates are continuously expected to determine

the Greenlandic export prices for cod in the future.

Targeted market-

ing of Greenland

halibut in Asia

successful

The price of cod is

determined on the

large global white-

fish market

184

Economics and efficiency of value chains for Greenlandic

fish products

Shrimp with shell

on is supplied by

seven Greenlandic

companies

The value chain for shrimp with shell on in 2013 is supplied by

9 off-shore production trawlers owned by seven companies, in-

cluding Royal Greenland and Polar Seafood. Shrimp with shell

on is boiled aboard trawlers and exported via companies in

Denmark to a number of countries. Royal Greenland and Polar

Seafood have companies in Greenland, Denmark, and many

other countries. They trade shrimp internally within vertically

integrated companies, which includes everything from fishing to

products being sold to supermarkets. The other operators sell

through various companies in Denmark.

The value chain for peeled shrimp is supplied by 20 coastal and

nine off-shore production trawlers. Only Royal Greenland and

Polar Seafood produce peeled shrimp, which are sold to the final

markets via their Danish companies. A number of companies in

Denmark repackage peeled cold water shrimp imported from

Canada in larger packages, due to the higher tariffs on peeled

shrimp packed in large packages in relation to small packages.

11 companies in Denmark process shrimp and a number of

wholesalers buy and resell shrimp. Supermarkets sell shrimp to

the final consumers, and these supermarkets are typically orga-

nized in 2-3 chains in the Western countries, which account for

the majority of retail sales.

Greenland halibut is supplied by five off-shore vessels, as well

as by a wide range of coastal vessels. Greenland halibut is

bought by seven companies, including the Royal Greenland and

Polar Seafood. Exports consist mainly of frozen Japan-cuts des-

tined for Asia. Greenland halibut is exported directly through

Denmark.

The main employment in the Greenlandic fisheries sector (fish-

ing, hunting, fishing industry and agriculture) amounted 3,548

Peeled shrimp is

supplied from

coastal and off-

shore vessels,

peeled and resold

by Royal Green-

land and Polar

Seafood

Greenland halibut

is supplied by both

off-shore and

coastal fisheries

The main em-

ployment in fish-

185

ing, hunting, fish-

ing industry and

agriculture was

3,500 people in

2013, FT-

employment was

1,867, of which 70

% is in Royal

Greenland and Po-

lar Seafood

persons in 2013, according to the employment statistics. Ac-

cording to financial statistics, however, full-time employment

was less, at 1,867 people, of which 70 % were employed in

Royal Greenland and Polar Seafood. These were employed by a

total of 32 companies (excluding small vessels fishing for

Greenland halibut and cod). Denmark has about 400 full-time

employees in 11 companies, incl. Royal Greenland Seafood A/S

that process shrimp/mussels. Furthermore, there are a number of

employees in wholesale companies who buy and resell Green-

land shrimp and halibut, incl. Polar Seafood Denmark A/S. Also

Kangamiut Seafood A/S operates in Denmark.

Total revenue in the Greenlandic fisheries sector amounts to 4.2

billion kr. in 2013 and the total gross value added 1.6 billion kr.

Of this, Royal Greenland and Polar Seafood contributed 66 %

and 62 %, respectively. Hence, Royal Greenland and Polar Sea-

food are the backbone of the Greenlandic fisheries sector.

Profitability in the shrimp fishery was in 2013 very high with 21

% of the assets in off-shore fishing and 13 % in coastal fisheries.

The profitability of the off-shore shrimp fishery was on average

also very high in the period 2008-2012 with 11 %. The average

profitability for the period in coastal fisheries was 3.8 % which

is below an estimated minimum return at 6 %. At the same time,

taxes on shrimp apply for off-shore fisheries, while salary levels

for employees on the off-shore shrimp trawlers are presumed to

be relative high, because the crew are paid a share of prof-

its/surplus. The strong financial situation is due to the rise in

prices of shrimp, but even before this price increase off-shore

shrimp fishing had a very positive economy. The high profitabil-

ity is due to economies of scale and/or economies of scope (be-

tween fishing/boiling at sea/export), combined with the success-

ful regulation of off-shore shrimp fishing with individual trans-

ferable quotas introduced around 1990. The catches, boiling at

sea, and direct export of shrimp from off-shore trawlers is a

goldmine for Greenland.

The profitability of the Royal Greenland and Polar Seafood are

Revenue was 4.2

billion kr. and

gross value added

1.6 billion kr.

Off-shore fish-

ing/shrimp with

shell on is a

goldmine for

Greenland

High profitability

186

in Polar Seafood,

low in Royal

Greenland

Cause of low prof-

itability in Royal

Greenland is

community tasks

and perhaps inef-

ficient operations

more varied. In 2013, the profitability of the Polar Seafood

Greenland Group was at 11.7 % very high and more than twice

as high as for the Royal Greenland Group with a profitability of

4.4 %. Both groups operate off-shore shrimp fishing and are be-

lieved to have an equally good economy in doing this as the oth-

er operators. Thus, a large part of the overall profitability can be

related to the off-shore shrimp fishery. The profitability of other

activities in the Royal Greenland Group is modest and some-

what below the estimated reasonable minimum return of 6 %

under market conditions. The profitability of Polar Seafood

Denmark A/S, the Danish part of the company, had by contrast a

surplus of 9.0 % in 2013 and 14.2 % in 2014 which is very high.

The reason for the low profitability of the Royal Greenland

Group is that the group carries out publicly imposed community

tasks that are not profitable. In addition, the reason may be that

the operating efficiency can be improved, a reason that cannot

be excluded as Royal Greenland A/S pay a lower landing price

on shrimp than Polar Raajat A/S. This reason cannot, however,

be confirmed on the basis of the material that has been available

for preparing this report. It requires further study.

In Denmark, revenues in the shrimp/mussels processing industry

were 3.3 billion kr. in 2013, while the gross value added was

659 million kr. Furthermore, there are earnings in wholesale

trade of shrimp. The profitability in the processing of

shrimp/mussels is on average about 12 %, which is very high. In

other value chains for Greenlandic fish products in Denmark

profitability is around 6 %.

The report further assessed whether market power is exercised

in the buying and selling of fish products. It should be empha-

sized that the methods used do not provide completely clear

conclusions on this issue, but where assessment is possible,

there is no evidence that there are major problems with the use

of market power. On that basis, it can be concluded that the val-

ue chains are relatively effective without being perfectly func-

tioning. Because of the presence of only two companies in the

first hand purchase and processing of shrimp, competition prob-

High profitability

in the shrimp/

mussels processing

branch in Den-

mark

Value chains are

found to be work-

ing relative well

187

lems cannot be completely excluded, especially not locally,

where there is only one factory and where it can be difficult and

expensive for the fishermen to land elsewhere.

A reason

may

that se Royal

Greenland and Po-

lar Seafood act for

the long term by

accommodating

political wishes

Thus, it is only the Royal Greenland and Polar Seafood who buy

shrimp first hand. This can be a point of departure for the use of

market power by the two companies by putting pressure on its

suppliers. This reason cannot be excluded in this report, but

clear indications for this are not found. The reason

may

be that

the data has not been of a character, which allows a clear con-

clusion. But the reason may as well be that Royal Greenland and

Polar Seafood, of which Royal Greenland is owned by the

Greenlandic government, to some extent act for the long term

and meet policy demands with the aim of optimizing corporate

finances in the long term, and thereby maintain the companies’

current position.

It is possible to use market power in the purchase or sale, if

there are few dominant companies in a part of the value chain.

Where there are many companies there is usually good competi-

tion. In the value chains for Greenlandic fish products there are

few companies in the first hand purchase of shrimp to be peeled,

as well as in the final markets in a number of Western European

countries. As there are several companies in other parts of the

value chain, competition problems are not thought to be present.

It cannot be excluded that market power is used by Royal

Greenland and Polar Seafood first hand purchase of shrimp in

Greenland, but it is presumed not to be the case. Value chains

are assessed to be operating relative effectively. Profitability in

the processing of shrimp is not high. It cannot be proven that the

prices are exceptionally low in comparison with other countries

and price changes are transmitted between the different stages in

the value chain. Furthermore, the value chain for shrimp with

shell on is controlled by the fishermen, while the value chain for

peeled shrimp is controlled from the consumer side. Seafood

corporations must in terms of peeled shrimp thus adapt to the

final market needs and requirements. Finally, the fact that

Only two compa-

nies in land-based

processing of

shrimp in Green-

land, typically 2-3

supermarket

chains

Profitability, price,

and price trans-

mission suggests

well-working value

chains

188

shrimp is supplied from stocks managed by fishing quotas

means that production is unaffected by price, since all what is

caught is landed. Even if market power was to be used, it would

only involve redistribution from the fishermen to the factories

on land. Total production and total welfare would not be affect-

ed.

But transparency

in the value chains

can be improved

However, the problem of the real export prices not being pub-

lished and the fact, that Royal Greenlands and Polar Seafoods

financial accounts are very general points to value chains not

being transparent. This is a disadvantage for potential new busi-

nesses.

Further, it cannot be excluded that the 2-3 dominant supermar-

ket chains in a number of Western European countries use mar-

ket power in the purchase of Greenland shrimp. However, for

neither of these is it thought to be the case, since Royal Green-

land and Polar Seafood are thought to match the supermarket

chains' market power on the purchasing side.

It is, therefore, concluded that there are no major problems with

the use of market power in the value chains for Greenlandic fish

products, but that there might be minor local competition prob-

lems. It is stressed, however, that this conclusion is reached

without examining whether the lack of competition has led to

inefficient operations.

There seems not to be a need for public actions to improve com-

petition. However, it is assessed that the framework conditions

hinder welfare creation, since the surplus for shrimp with shell

on was 5.16 kr./kg. live weight greater than for peeled shrimp in

2013. Although this difference in surplus may vary from year to

year, public policies that enable greater exports of shrimp with

shell on can significantly increase the sector's contribution to the

economy. These can take the form of allowing full production

on board every vessel, repealing the duty to land and permitting

the sale of shrimp quota from small to large vessels.

Royal Greenland

and Polar Seafood

can match super-

market power

The method for

identifying market

power is not per-

fect

Public competi-

tion-enhancing

measures unneces-

sary, but new

framework condi-

tions could create

growth

189

Upgrading value chains for Greenland fish products

Paths to growth in

the Greenlandic

economy

The report's final chapter formulates suggestions for how value

chains for Greenlandic fish products can be upgraded. Upgrad-

ing should be understood as growth in Greenland's gross domes-

tic product and the purpose is to show paths to growth. The

starting point is the understanding that a well-functioning, effi-

cient, and competitive fisheries sector creates maximum welfare

and employment throughout the Greenlandic society in the long

term, where surplus labour shift to other sectors where they are

more needed. This is typically not the case in the fisheries sec-

tor.

International market conditions and market trends sets the

framework for the Greenlandic fisheries sector’s development in

the future. These factors include the fact that Greenland's fishing

industry has a good economic base, that declining quotas on

cold water shrimp increases price, that cold water shrimp and

warm water shrimp are substitutes and that growth in global

shrimp farming therefore affect the price of Greenlandic shrimp

negatively, that the trade agreement between the EU and Canada

(the CETA Agreement) erodes the preferential access to the EU

of Greenland when/if adopted, that the value chains for Green-

landic shrimp and Greenland halibut are relatively well-

working, although not perfectly functioning, that economic

growth in the final markets in Europe is stagnant but remain

high in China and that competitiveness is stagnant in the North

Atlantic but increasing among shrimp competitors in Ecuador,

Indonesia and China.

Public measures can with this in mind and without regard to

employment in the sector, enable upgrading of value chains for

Greenlandic fish products by i) avoiding that there are too many

fishermen to fish too few fish, ii) focusing on cost reduc-

tions/rationalization of the least profitable activities and allow

for the most profitable activities, iii) giving companies the lrgest

With reduced em-

ployment in the

sector

Framework condi-

tions for the future

Greenlandic fish-

eries sector

Principles for up-

grading:

190

possible freedom for developing and iv) enabling the export of

raw materials rather than manufactured goods. By focusing on

these principles, Greenland’s fisheries regulation can become an

even larger economic success than it is today, by getting more

from what we have.

Transparency and

openness

Transparency and openness in the value chains results in better

decisions, increases confidence, makes the market more predict-

able and can lead to the upgrading of value chains. Transparency

and openness in the value chains can be increased without com-

promising competition by publishing foreign trade statistics

based on the actual prices of Greenland's exports of fishery

products and by publishing separate accounts for commercial

activities and community tasks, respectively, in Royal Green-

land A/S.

The current regulation of shrimp fishing is an economic success

which has led to upgrading. Further upgrading through public

action is nevertheless still possible and can, everything else

equal, with the current individual transferable quota regulation

be achieved by: i) lifting the ban on coastal shrimp trawlers to

sell quotas to off-shore shrimp trawlers, ii) abolishing the nauti-

cal mile border between off-shore and coastal shrimp fisheries,

iii) releasing the production permit on board at all shrimp trawl-

ers and iv) terminating the duty to land of 100 % for coastal ves-

sels and 25 % for off-shore vessels. Upgrading occurs through

more freedom to the fishing industry to take their own decisions,

which as a consequence can contribute considerably more to

Greenland's gross domestic product per year than today. Calcu-

lations show that the gain in gross domestic product can be at

least 189 million kr., and possibly up to about 400 million kr.,

although stressing that these figures are subject to uncertainty.

The consequence will, however, also be a reduction in employ-

ment and presumably that some of the factories, and thereby

landing sites in four cities, closes. The increase in gross domes-

tic product is about 1 million kr. per person per year. The in-

crease accrues to the companies. If the whole society should

have a part herein, the shrimp tax is a useful instrument.

Upgrading the

value chain for

shrimp through

more freedom to

the fishing indus-

try

191

Upgrading the

value chain for

Greenland halibut

through a biologi-

cal focus in-shore

and transferability

of quotas off-shore

Continuing use of the current principles of regulating fisheries

for Greenland halibut, is expected to lead to continued problems

of over-exploitation in the Disko Bay, and partly in Upernavik,

and continued problems of poor economic performance

throughout the fisheries. Upgrading of value chains for Green-

land halibut in the long term through public measures are, how-

ever, all other things equal, possible through maintaining the

current regulation with individual transferable quotas in-shore

and by having the government following the biological advice in

determining the total quotas inshore, as well as through the in-

troduction of transferability of quotas in off-shore fisheries.

192