Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
2721867_0001.png
Ministeren
Grønlandsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. maj 2023 har udvalget efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 42
Vil ministeren i forlængelse af svaret på GRU alm. del
spm. 57 (folketingsåret
2020-21) oplyse, om det kunne lade sig gøre at udvide Innovationsfondens formål,
så den også kan yde støtte til beskæftigelsesfremmende initiativer i Grønland og
Færøerne?
Svar
Det skal indledningsvis bemærkes, at lov om Danmarks Innovationsfond vedrører
et sagsområde, der for Grønland og Færøerne er overtaget af henholdsvis selv-
styret i Grønland og de færøske myndigheder. Sagsområder, som er overtaget af
Grønland og Færøerne, finansieres af selvstyret i Grønland og de færøske myn-
digheder.
Lov om Danmarks Innovationsfond gælder i overensstemmelse hermed ikke for
Grønland og Færøerne.
Selvom loven ikke gælder for Grønland og Færøerne, betyder dette dog ikke, at
Innovationsfonden ikke kan støtte projekter med relation til Grønland og Færøerne
inden for de rammer, der følger af loven. Der kan i den forbindelse henvises til
beskrivelsen i svaret på GRU alm. del
spm. 57 (folketingsåret 2020-21). Innova-
tionsfonden kan støtte aktiviteter inden for lovens formål, uanset hvor finansierin-
gen kommer fra.
Jeg ser positivt på det samarbejde, vi har på forskningsområdet på tværs af Dan-
mark, Grønland og Færøerne. Jeg mener dog, at mulige overvejelser om ændring
af lovens bestemmelser om Innovationsfondens formål forudsætter et ønske her-
om fra selvstyret i Grønland og de færøske myndigheder.
8. juni 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
401247
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1