Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-4270
Den 17. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 35 (GRU alm. del) stillet 20. april 2023 efter ønske fra
Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 35
”Under puljen i finansloven til miljøstøtte til Arktis er der indikeret et pointsystem, som beskriver,
hvad der tillægges værdi ved udvælgelse af projekter. Her fremgår det blandt andet, at længerevarende
tidsserie giver 7 points, mens forankring i Grønland giver 1 point, og altså har en betydelig lavere
værdi. Mener ministeren ikke, at forskning og miljøstøttende indsatser i Arktis bør forankres i
Grønland eller i grønlandske projekter? Vil ministeren overveje at sikre grønlandsk inddragelse og
grønlandsk forankrede projekter en større værdi ved tildeling af midler fremadrettet?”
Svar
Miljøstøtte til Arktis er en tilskudsordning, der er forankret i en finanslovsbevilling, som administreres
af Miljøstyrelsen. Spørgsmålet er derfor forelagt for Miljøstyrelsen, der har svaret følgende:
” Miljøstøtte til Arktis er en tilskudsordning, der er forankret i en finanslovsbevilling, og som
administreres af Miljøstyrelsen. Der er de seneste år afsat knap 30 mio. kr. årligt på finansloven til
Miljøstøtte til Arktis. Bevillingen har særlig vægt på Rigsfællesskabets del af Arktis, heraf har de fleste
projekter angået Grønlands miljø- og naturforhold, mens en mindre del har angået Færøernes.
Ordningen har til formål at understøtte Danmarks tilslutning til den arktiske miljøbeskyttelsesstrategi
(AEPS), og Danmarks deltagelse i Arktisk Råds arbejde og andet internationalt miljø- og naturarbejde
med arktisk relevans. Det fremgår af Bekendtgørelse om Miljøstøtte til Arktis (BEK nr. 697 af
27/05/2020), at hvis der er flere støtteegnede ansøgninger, så foretager Miljøstyrelsen en prioritering
i forhold til opfyldelsen af formålene beskrevet i finansloven, herunder navnlig videns- og
kapacitetsopbygning, længerevarende monitoreringsindsatser, driftsrelaterede opgaver i forbindelse
med arbejdet i Arktisk Råd og eventuel sammenhæng til andre projekter og aktiviteter. Miljøstyrelsen
har til det formål etableret en prioriteringsmodel med ni parametre, som styrelsen prioriterer alle
indkomne projektansøgninger ved hjælp af. Der gives op til 3 point til en ansøgning på hver af de 9
parametre. Desuden har parametrene en vægt, som afspejler deres miljømæssige betydning med afsæt
i finanslovens formål med støtten.
Projekter med længerevarende monitoreringsindsatser prioriteres højt, da de over tid bidrager med
vigtige videnskabelige data og viden, herunder om påvirkninger og ændringer i økosystemer i
Grønland. Samtidig har de længerevarende monitoreringsindsatser høj værdi for det internationale
arbejde og for samarbejdet i Arktisk Råd. Ansøgninger, der bidrager til længerevarende
monitoreringsindsatser, har en vægt på 7. Et sådant projekt kan således opnå op til 21 point (3 x 7) på
parameteren længerevarende monitoreringsindsatser.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk