Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
2717655_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Dato: 31-05-2023
Enhed: JUR
Sagsbeh.: DEPFLF
Sagsnr.: 2303287
Dok. nr.: 2637428
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 30 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 23. februar
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 30:
”I
svaret på GRU alm. del
spm. 18 henvises der til, at der ikke i Sundhedslovens §
50, som trådte i kraft den 1. januar 2007, er hjemmel til at tilbyde tolkebistand til
fremmedsprog. Anerkender ministeren, at Danmark er forpligtet til at sikre oprinde-
lige folk, dvs. grønlændere i Danmark, lige adgang til f.eks. sundhedshjælp på eget
sprog, da Danmark ratificerede ILOs konvention nr. 169 og FNs Deklaration for Oprin-
delige Folk? Der spørges således ikke ind til generel tolkebistand til fremmedsprog på
sundhedsområdet, men til en international forpligtelse, som Danmark har ved ratifi-
cering af konventionen og deklarationen. Hvordan vil ministeren efterleve denne for-
pligtelse?”
Svar:
Besvarelsen er afgrænset til at vedrøre sundhedsområdet og indeholder således ikke
en gennemgang af grønlændere i Danmarks ret til lige adgang til offentlige tilbud
mere generelt.
Det fastsat er i sundhedslovens § 50, stk. 1, at Regionsrådet yder tolkebistand til per-
soner, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment pri-
vatpraktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge og behandling på sygehus.
Regionsrådet opkræver et gebyr for tolkebistand fra personer, der har været bosat i
Danmark i mere end 3 år, og som har behov for tolkebistand, jf. sundhedslovens § 50,
stk. 2. Der opkræves dog ikke gebyr i forbindelse med tolkning af det grønlandske og
færøske sprog, jf. § 2, stk. 4 i bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven.
Inden for sundhedslovens anvendelsesområde gælder der således en lige adgang til
sundhedshjælp på eget sprog for grønlændere i Danmark. Dette ændrer dog ikke på,
at jeg som nævnt i mit svar på GRU alm. del
spm. 18 er åben over for at drøfte, om
vi kan gøre mere for at sikre adgangen til psykologbehandling for vores grønlandske
medborgere.
For så vidt angår nærmere spørgsmål om ILO’s konvention nr. 169 og FN’s Deklara-
tion for Oprindelige Folk henvises til Udenrigsministeriet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde