Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
2678357_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. marts 2023
Nordatlantkontoret
Maria Thostrup Jakobsen
2023-0032/09-0204
2741979
Besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Folketingets Grønlands-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. februar 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om regeringens planer for at ikrafttræde lov om stalking i Grønland og hvilke initiativer vil regeringen tage for at komme stalking til livs i Grønland
Spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Den
1. januar 2022 blev lov om stalking i Danmark sat i kraft.
Herudover er der etableret Dansk Stalking Center, som skal
hjælpe ofre for stalking. For at sikre ligebehandling, opfordrer
grønlandske myndigheder, herunder krisecentrene i Grønland,
at lov om stalking også træder i kraft i Grønland. Hvad er rege-
ringens planer for at ikrafttræde lov om stalking i Grønland og
hvilke initiativer vil regeringen tage for at komme stalking til
livs i Grønland?”
Svar
:
1.
Ved lov nr. 2600 af 28. december 2021, som trådte i kraft den 1. januar
2022, blev der indsat en særskilt bestemmelse om stalking i straffelovens §
242. Formålet med bestemmelsen er at styrke bekæmpelsen af stalking gen-
nem bl.a. en særskilt kriminalisering af stalking i straffeloven uden krav om
forudgående tilhold mv.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Grønlands Politi.
Grønlands Politi har indledningsvis oplyst, at politikredsen er
positiv over for indførelse af lovgivning om stalking i Grønland,
idet der herved sikres samme muligheder for retsforfølgning i
stalkingsager i Grønland som i de danske politikredse.
Grønlands Politi har herudover oplyst, at politikredsen modta-
ger og behandler henvendelser fra borgere, som føler sig chika-
neret eller lignende af andre borgere, og at størstedelen af disse
sager vurderes at vedrøre andre forhold, herunder af ikke straf-
bar karakter.
Ved opslag i politikredsens sagsstyringssystem, Avannarleq, ses
der i 2022 at være oprettet 16 sager vedrørende tilhold, opholds-
forbud og bortvisning.
Grønlands Politi har oplyst, at såfremt en person anmelder at
have været udsat for stalking, vejledes anmelderen om mulighe-
den for at anmode om tilhold og opholdsforbud, samt anmelde
strafbare forhold til politiet. Anmelderen vejledes desuden om
at dokumentere stalkingen ved at gemme beskeder, opkald,
breve mv. Herudover vejledes anmelderen om en række
Side 2/3
GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om regeringens planer for at ikrafttræde lov om stalking i Grønland og hvilke initiativer vil regeringen tage for at komme stalking til livs i Grønland
forebyggende tiltag, herunder tiltag som anmelderen selv kan
iværksætte for at stoppe den uønskede adfærd fra gerningsper-
sonen. Dette kan f.eks. være at afvise kontakt med gerningsper-
sonen, herunder at blokere pågældende på e-mail, sociale me-
dier og telefon.”
3.
Det er en prioritet for regeringen at udvikle de danske ansvarsområder i
Grønland, og regeringen vil bl.a. i fællesskab med Naalakkersuisut arbejde
for, at standarden på danske ansvarsområder følger standarden i Danmark
med de fravigelser de grønlandske forhold tilsiger.
Ændringer af straffeloven, retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven, der
vedtages i en folketingssamling, forelægges efterfølgende Rådet for Grøn-
lands Retsvæsen med henblik på rådets faglige vurdering af, om lovændrin-
gerne er egnede til at blive gennemført for Grønland.
På den baggrund blev spørgsmålet om indførelse af en selvstændig bestem-
melse om stalking i kriminalloven svarende til straffelovens § 242 forelagt
Rådet for Grønlands Retsvæsen i 2022. På mødet tiltrådte rådet en indstil-
ling fra Justitsministeriet om, at en sådan bestemmelse i kriminalloven er
egnet til gennemførelse i Grønland.
Justitsministeriet drøfter løbende med Naalakkersuisut, hvilke konkrete lov-
givningssager for Grønland der skal prioriteres inden for den kapacitet, som
er til rådighed, og hvis Naalakkersuisut måtte fremsætte ønske om priorite-
ring af indførelse af en bestemmelse om stalking i kriminalloven, vil Justits-
ministeriet prioritere at udarbejde en sådan ændring.
4.
For så vidt angår Dansk Stalking Center er der tale om en uafhængig in-
teresseorganisation, der har til formål at hjælpe alle, som er berørt af stal-
king. Dansk Stalking Center tilbyder bl.a. hjælp til stalkingudsatte og stal-
kingudøvere gennem en telefonrådgivning, social og juridisk rådgivning
samt psykologbehandling. Dansk Stalking Center modtog i 2022 8,2 mio.
kr. fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet som et driftstilskud under en re-
servationsbevilling (2022-pl). Herudover kan det oplyses, at der som led i
implementeringen af udspillet Bedre hjælp til ofre for stalking blev tilført
yderligere 4,2 mio. kr. (2022-pl) til Dansk Stalking Center i 2022 fra Justits-
ministeriet.
Side 3/3