Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Dato: 21-02-2023
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPLAEC
Sagsnr.: 2301308
Dok. nr.: 2563964
Folketingets Grønlandsudvalg har den 24. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
20 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 20:
”I
Grønland er udbredelser af tuberkulosetilfælde pr. indbygger høj. I statistik fra Sta-
tens Seruminstitut fremgik det, at tallet for tuberkulosetilfælde i Danmark er særlig
højt blandt socialt udsatte fra Danmark og Grønland. Kan ministeren oplyse, om der
findes statistik for tuberkulosetilfælde i Danmark og findes det opdelt i alder, by og
oprindelsesland og har ministeren handle-planer for, hvordan man kan minimere tu-
berkulosetilfælde hos udsatte patienter?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentet bidrag
fra Statens Serum Institut som oplyser følgende:
”Hvert år opgør Statens Serum Institut antallet af nye tuberkulosetilfælde i
Danmark
opgjort på en række faktorer, herunder køn, alder, region (bosættelse og hvor diag-
nosen er stillet), fødeland og herkomst (land) baseret på forældres fødesteder. Her-
udover opgøres tuberkulosetilfælde i forhold til en række andre parametre, herunder
arten af tuberkulose, bakteriernes resistensforhold, evt. samtidig HIV-infektion m.m.
Denne opgørelse udgives årligt på Statens Serum Instituts hjemmeside. Opgørelsens
resultater resumeres i et nummer af Statens Serum Instituts nyhedsbrev EpiNyt. For
2021 kan disse kilder ses på dette link:
Tuberkulose - opgørelse over sygdomsfore-
komst 2021 (ssi.dk).
Der findes forskellige lokale initiativer på regionalt plan, hvor en del af de udsatte
borgere tilbydes screening for tuberkulose, herunder i bl.a. København og i Region
Syddanmark. Formålet med screening for tuberkulose er først og fremmest at påvise
aktiv tuberkulose, men enkelte initiativer er også rettet imod personer smittet med
tuberkulose, som endnu ikke har udviklet symptomer på aktiv sygdom mhp. at give
forebyggende behandling.
Et kommende PhD-forskningsprojekt, der udgår fra Statens Serum Institut, Køben-
havns Universitet og Ilisimatusarfik, har som et delformål systematisk at beskrive de-
mografien af tuberkulose siden 2005 hos grønlændere bosat i Danmark, herunder at
analysere risikofaktorer for tuberkulose samt at beskrive epidemiologien af tuberku-
losesmitte blandt denne gruppe baseret på molekylære undersøgelser af tuberkulo-
sebakterierne. Dette forventes at medføre viden, som kan danne grundlag for en re-
duktion af tuberkulosesmitte blandt disse borgere.”