Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
2653323_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. januar 2023
Nordatlantkontoret
Astrid Boesen
2023-0032/09-0199
2686987
Besvarelse af spørgsmål nr. 11 (Alm. del) fra Folketingets Grønlands-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. januar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvilken takst og hjemmel bruges, når værger i Grønland for umyndiggjorte grønlandske borgere skal gives vederlag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 11 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Hvilken takst og hjemmel bruges, når værger i Grønland for
umyndiggjorte grønlandske borgere skal gives vederlag og skal
have vejledning omkring deres opgave?”
Svar
:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Reglerne om grønlandske værgers pligter og rettigheder er re-
guleret i myndighedsloven, som ved anordning nr. 306 af 14.
maj 1993 er sat i kraft for Grønland. Den grønlandske myndig-
hedslovs § 50 indeholder hjemmel til, at justitsministeren kan
fastsætte regler om de grønlandske værgers pligter og rettighe-
der, herunder om i hvilket omfang der kan tillægges værgen ve-
derlag.
Civilstyrelsen kan oplyse, at hjemlen hidtil ikke er blevet udnyt-
tet for Grønland. Der er således ikke for Grønland udarbejdet
administrative forskrifter, der indeholder uddybende regler om
værgens opgaver og vederlag.
Efter myndighedslovens § 50 fører justitsministeren tilsyn med
værgemål i Grønland. Justitsministerens opgaver er delegeret til
Civilstyrelsen, som har bemyndiget Rigsombudsmanden i
Grønland til at føre tilsyn med værgemål i Grønland.”
2.
Justitsministeriet har ligeledes til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet bidrag fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen har indhentet en udtalelse fra Retten i Grøn-
land og Grønlands Landsret og kan oplyse følgende:
Der er så vidt vides ikke i Grønland udfærdiget bestemmelser
om at tillægge værger vederlag. Det beror formentlig på, at vær-
gen som udgangspunkt altid er et nærtstående familiemedlem.
Der er ingen af de nuværende grønlandske kredsdommere, der
erindrer, at de har tillagt en beskikket værge vederlag.”
3.
Justitsministeriet bemærker, at det følger af værgemålslovens § 32, stk.
1, at værgen kan få nødvendige udlæg dækket og i den udstrækning, det er
rimeligt, tillægges vederlag for sit arbejde. Beløbene, der fastsættes af stats-
forvaltningen (Familieretshuset), betales af den, der er under værgemål, el-
Side 2/3
GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvilken takst og hjemmel bruges, når værger i Grønland for umyndiggjorte grønlandske borgere skal gives vederlag, til justitsministeren
ler, hvis denne ikke har midler, af statsforvaltningen (Familieretshuset). I
henhold til stk. 2 fastsætter justitsministeren regler om udlæg og vederlag.
Med hjemmel i bl.a. stk. 2 er der udstedt en værgemålsbekendtgørelse. I
medfør af bekendtgørelsens § 16 kan statsforvaltningen (Familieretshuset)
undtagelsesvis efter ansøgning tillægge andre værger helt eller delvist ve-
derlag for deres arbejde. I Civilstyrelsens værgevejledning nr. 9094 af 25.
februar 2009 for værger, der er omfattet af de danske værgemålsregler, er
det yderligere præciseret, at faste og andre professionelle værger kan tillæg-
ges vederlag for deres arbejde. Statsforvaltningen (Familieretshuet) kan dog
kun undtagelsesvis tillægge andre værger, f.eks. dem, der er udpeget blandt
familien til den, der er under værgemål, vederlag for deres arbejde.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at der pågår et arbejde i samarbejde
med Civilstyrelsen og Rigsombudsmanden i Grønland med at afsøge, hvor-
ledes hjemlen i myndighedslovens § 50 nærmere kan udmøntes, herunder
til regulering af værgernes opgaver og vederlag.
Side 3/3