Granskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRA Alm.del
Offentligt
2690563_0001.png
Folketinget
Granskningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
14. april 2023
Kontor:
Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Alexander Langgaard
Olesen
Sagsnr.: 2023-0032/50-0018
Dok.:
2731133
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets Gransknings-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del), som Folketingets
Granskningsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2023.
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
GRA, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, at danske myndigheder registrerede Ahmed Samsam i Schengen Information System-databasen.
Spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets Granskningsudvalg:
”Hvorfor
registrerede danske myndigheder Ahmed Samsam i
Schengen Information System-databasen, således at andre lan-
des myndigheder kunne være særligt opmærksomme på ham, og
hvilken myndighed foretog denne registrering?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet vedrørende Schengeninformationssystemet (SIS).
Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at SIS er en EU-database
for efterlyste
personer og genstande, hvori nationale myndigheder kan oprette
indberetninger og søge i de registrerede oplysninger. Formålet
med databasen er udveksling af oplysninger om sikkerhed og
grænseforvaltning mellem nationale myndigheder i EU.
Rigspolitiet er ansvarlig for den danske del af SIS, jf. lov om
Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen § 2, stk. 2.
Rigspolitiet varetager i den forbindelse funktionen som såkaldt
SIRENE-kontor, hvorefter Rigspolitiet bl.a. er ansvarlig for at
udveksle supplerende oplysninger med andre landes myndighe-
der og koordinere aktiviteter som følge af indberetninger i SIS.
Oplysningerne, som indberettes i SIS af de nationale myndighe-
der, vedrører personer efterlyst med henblik på anholdelse og
udlevering, personer indberettet som uønskede i Schengenom-
rådet, personer indberettet med tilbagesendelsesafgørelser, per-
soner efterlyst som savnede eller sårbare, personer efterlyst til
bopælskonstatering med henblik på forkyndelse og personer
indberettet med henblik på diskret kontrol, undersøgelseskon-
trol eller målrettet kontrol. Fingeraftryk samt spor fra uidentifi-
cerede gerningsmænd kan også indlæses i SIS. Endelig kan op-
lysninger om genstande, der skal beslaglægges eller anvendes
som bevismidler i straffesager, også optages i SIS.
I praksis foretager dansk politi opslag i SIS i forbindelse med
grænsekontrol, udlændingekontrol samt i retshåndhævende øje-
med til at understøtte forebyggelse og efterforskning af strafbare
forhold.
Politikredsene kan via Rigspolitiet i medfør af artikel 36 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28.
Side 2/3
GRA, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, at danske myndigheder registrerede Ahmed Samsam i Schengen Information System-databasen.
2690563_0003.png
november 2018
1
indberette personer og nogle typer genstande
til diskret kontrol, undersøgelseskontrol og målrettet kontrol i
SIS.
En sådan indberetning kan bl.a. foretages med henblik på fore-
byggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af straf-
bare handlinger, fuldbyrdelse af en straffedom og forebyggelse
af trusler mod den offentlige sikkerhed, såfremt betingelserne
efter forordningen i øvrigt er opfyldt. Herudover kan der foreta-
ges indberetning, når der er konkrete tegn på, at de oplysninger,
der er omhandlet i forordningens artikel 37, stk. 1, er nødven-
dige for at forebygge en alvorlig trussel fra den pågældende per-
sons side eller andre alvorlige trusler mod statens sikkerhed ind-
adtil eller udadtil.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet herudover ind-
hentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som har oplyst
følgende:
”PET
kan ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål
oplyse nærmere om efterretningstjenestens arbejde, herunder
spørgsmål om efterretningstjenestens kendskab til enkeltperso-
ner og enkeltsager, spørgsmål om PET’s arbejdsmetoder og ka-
pacitet samt spørgsmål om tilrettelæggelsen af konkrete efter-
retnings- og efterforskningsindsatser.”
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om
oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamar-
bejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse
2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU
Side 3/3