GRA, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om Michael Lunn og Karsten Dybvads kritik i artiklen »Tidligere topembedsmænd: Meget taler for, at Samsam straks bør løslades«.

Granskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRA Alm.del
Offentligt

Folketinget

Granskningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

9. marts 2023

Kontor:

Sikkerhedskontor I

Sagsbeh: Alexander Langgaard

Olesen

Sagsnr.: 2023-0032/50-0020

Dok.:

2731180

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (Alm. del) fra Folketingets Gransknings-

udvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 (Alm. del), som Folketingets

Granskningsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2023.

Peter Hummelgaard

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

GRA, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om Michael Lunn og Karsten Dybvads kritik i artiklen »Tidligere topembedsmænd: Meget taler for, at Samsam straks bør løslades«.

Spørgsmål nr. 3 (Alm. del) fra Folketingets Granskningsudvalg:

”Ministeren

bedes kommentere på Michael Lunn og Karsten

Dybvads kritik i artiklen »Tidligere topembedsmænd: Meget ta-

ler for, at Samsam straks bør løslades«, i Berlingske den 31. ja-

nuar 2023.”

Svar:

Det er regeringens klare opfattelse, at der er behov for stærke efterretnings-

tjenester, som der kan være tillid til, og som har de rette rammer for at udføre

deres arbejde. Tilsyn og kontrol med efterretningstjenesterne er afgørende

for tilliden til tjenesterne.

Folketinget har som bekendt bestemt, at indseende med efterretningstjene-

sterne hører til i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor der er

nogle særlige rammer, bl.a. i forhold til fortrolighed.

Det er en grundlæggende betingelse for at have effektive efterretningstjene-

ster, at ikke alt kan lægges åbent frem. Sager på efterretningstjenesternes

område kan naturligt give anledning til stor offentlig interesse. Når efterret-

ningstjenesterne og regeringen tilmed kun i meget begrænset omfang kan

kommentere på sådanne sager, kan der i den offentlige debat opstå spekula-

tioner. At ikke alt kan lægges åbent frem, er imidlertid en præmis for efter-

retningstjenesternes arbejde, som man er nødt til at acceptere, hvis efterret-

ningstjenesterne skal være i stand til at beskytte samfundet og det åbne de-

mokrati. Det indebærer bl.a., at kontrollen med efterretningstjenesterne er

indrettet på en anden måde end på andre områder.

Hvad angår udtalelserne fra de tidligere departementschefer, fremgår det af

artiklen, som der henvises til i spørgsmålet, at deres udtalelser ikke baserer

sig på et fuldt kendskab til sagens oplysninger.

Justitsministeriet offentliggjorde den 8. juni 2022 en rapport om erfarin-

gerne med PET-loven. Det fremgår bl.a. af rapporten, at der er anledning til

at overveje, om der på visse områder bør foretages ændringer af de rammer,

PET-loven sætter. Det gælder bl.a. i forhold til rammerne for tilsyn og kon-

trol med PET. Regeringen ser i den forbindelse frem til at drøfte evalue-

ringsrapporten med Folketingets partier.

Side 2/3

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgs-

mål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Granskningsudvalg.

Side 3/3