Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz (IA) har den 20. juni 2023 stillet
følgende FOU-spørgsmål nr. 88, som hermed besvares.
Besvarelse af FOU-spørgsmål 88
Ved forrige forsvarsforlig blev det besluttet, at et Challenger-fly skulle
være til rådighed i Kangerlussuaq 365 dage om året, med henblik på at
bistå bl.a. SAR-operationer, patruljering og suverænitetshåndhævelse.
Fra august 2021 til august 2022 var Challenger-flyet dog blot til rådig-
hed 185 dage i Kangerlussuaq. Kan ministeren besvare, om Challen-
ger-flyet har været til rådighed i Kangerlussuaq fra August 2022 og
frem til i dag, og hvordan luftovervågningen af Grønland ser ud i dag?
Svar:
Af Arktis-aftalen fra december 2016 fremgår det, at tilstedeværelsen af
Forsvarets Challenger-fly i Grønland skal øges fra 120 dage om året til
op til 365 dage om året.
Til yderligere belysning af spørgsmålet har Forsvarsministeriet indhen-
tet følgende bidrag fra Forsvarskommandoen, som jeg kan henholde
mig til:
”Challenger-flyet
har fra den 1. august 2022 til den 23. juni 2023 væ-
ret til rådighed i 240 dage med base primært i Kangerlussuaq, idet
flyet periodevist tillige har løst opgaverne fra henholdsvis Keflavik, Is-
land og Flyvestation Aalborg, Danmark.
I perioden har Challenger-flyet ikke været til rådighed i 87 dage på
grund af øget behov for vedligeholdelse og tekniske udbedringer.
Med baggrund i det øgede behov for vedligeholdelse af Forsvarets Cha-
llenger-fly, søges Challenger-flyet generelt til rådighed i Kangerlussuaq
fem dage ugentligt, med besætningsskifte, skift af flystel mv. derimel-
lem. De operative behov, vedligeholdelsesbehov på flyene, vejrforhold
og andre faktorer kan medføre ændringer i rådigheden af Challenger-
flyet i Kangerlussuaq.”
Slutteligt forventes det, at indgåelsen af det nye forlig vil kunne adres-
sere udfordringerne med Challenger-flyene.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Dato:
Enhed:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
7. juli 2023
TNIK
FMN-AMR
2023/005233
574194
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Sagsbehandleren direkte:
Tlf.: +45 7281 0435
Side 1 af 1