Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 23. marts 2023
stillet følgende spørgsmål nr. 53, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 53:
”Vil ministeren, som opfølgning på samrådet i Forsvarsudvalget den 21.
marts 2023 og på FOU alm. del
–
spm. 7, tilsende udvalget den i svaret
omtalte juridiske analyse i en version, der er renset for de fortrolige op-
lysninger, som betyder, at ministeren hidtil ikke har kunne oversende
analysen, således Folketinget har mulighed at sætte sig ind i den fortolk-
ning af Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET)’s tilsynsopgaver,
som analysen omhandler?”
Svar:
1.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) fremsendte den 2. fe-
bruar 2022 et antal spørgsmål til Forsvarsministeriet. Henvendelsen fra
TET er klassificeret. Forsvarsministeriet besvarede henvendelsen den 16.
januar 2023.
Forsvarsministeriets svar til TET indeholder blandt andet en nærmere
juridisk analyse af spørgsmålet om, hvorvidt TET har kompetence til at
føre kontrol med Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) indhentning og
videregivelse af rådata. Analysen er udarbejdet med inddragelse af
Justitsministeriet.
Besvarelsen er klassificeret, men den juridiske analyse er ikke i sig selv
klassificeret, og jeg redegjorde nærmere for hovedpunkterne i analysen
ved min besvarelse af samrådsspørgsmål B i Forsvarsudvalget den 21.
marts 2023.
2.
Analysens centrale pointe vedrørende rådata tager udgangspunkt i,
at det følger af FE-lovens § 15, stk. 1, at TET efter klage eller af egen
drift påser, at FE overholder reglerne i lovens §§ 3-8 og regler udstedt i
medfør heraf vedrørende behandling af oplysninger om i Danmark hjem-
mehørende fysiske og juridiske personer.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
4. maj 2023
TLG
2023/002667
530252
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2