Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Trine Pertou Mach (EL) har den 27. februar 2023
stillet følgende spørgsmål nr. 33, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 33:
Vil ministerens som opfølgning på samrådet i Forsvarsudvalget den 22.
februar 2023 svare på, hvorvidt han mener, at det er forsvarligt at
fastholde planen om fremrykning af stigningen i forsvarsudgifter som
det fremgår af regeringens planer, så længe de afdækkede problemer i
økonomistyringen på Forsvarsministeriets område ikke er håndteret?
Og herunder hvorvidt ministeren agter at fastholde planen?
Svar:
Det er afgørende, at Forsvaret bliver styrket i lyset af udviklingen i den
sikkerhedspolitiske situation. Vi står således overfor at skulle styrke
Forsvaret markant, så vi kan leve op til NATO’s målsætning om, at for-
svarsudgifterne efter NATO definitionen skal udgøre 2 pct. af BNP.
Som jeg understregede på samrådet i Forsvarsudvalget den 22. februar
2023 er der for det første brug for et klart overblik over Forsvarets
samlede økonomi. Det er en forudsætning for styrkelsen af Forsvaret,
at fundamentet bringes i balance i en ny forligsperiode.
Jeg forventer, at vi i april 2023 kan fremlægge overblikket over Forsva-
rets samlede økonomi og dermed, hvor meget dyrere det nuværende
forsvar bliver at drive fremover.
Samtidig har statsrevisorerne og Rigsrevisionen i henholdsvis beretning
nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar
brigade og beretning nr. 10/2022 om Forsvarsministeriets økonomisty-
ring af forligsmidler i perioden 2018-2023 konkluderet, at Forsvarsmi-
nisteriet ikke har sikret en effektiv styring af opbygningen af brigaden,
samt at Forsvarsministeries økonomistyring ikke giver gennemsigtighed
i anvendelsen af forligsmidler.
Som jeg også understregede på samrådet i Forsvarsudvalget er det
helt afgørende, at der fremover bliver en stærkere styring, gennemsig-
tighed og opfølgning på de politiske målsætninger for Forsvaret, så
Forsvarsministeriet lever op til statsrevisorernes, Folketingets og for-
ligskredsens forventninger. Det gælder alt fra personel til anskaffelser
og Forsvarets økonomi generelt.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
24. marts 2023
TBOE
2023/001935
512922
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2