FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om oversendelse af ministerens talepair fra samrådet 22/2-23 om Statsrevisorernes kritik af Forsvarets økonomistyring, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
FOU Alm.del
Offentligt

21. februar 2023

Dok.nr.: 510876

FOU SAMRÅDSSPØRGSMÅL A VEDR. RIGSREVISIONENS

BERETNINGER OM OPBYGNING AF BRIGADEN OG ØKONO-

MISTYRING AF FORLIGSMIDLER TIL BESVARELSE 22. FE-

BRUAR 2023

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen retter kritik af Forsvarsmi-

nisteriets styring af opbygningen af en brigade og økonomi-

styring af forligsmidler i forbindelse med indeværende for-

svarsforlig (2018-2023).

Rigsrevisionen konkluderer, at Forsvarsministeriet ikke har

sikret en effektiv styring af brigaden, samt at Forsvarsmini-

steries økonomistyring ikke giver gennemsigtighed i anven-

delsen af forligsmidler.

Lad mig indledningsvis gøre det meget klart.

Jeg ser på kritikken med stor alvor.

Som tidligere medlem af statsrevisorerne har jeg selv været

med til at sætte gang i disse undersøgelser. Og jeg finder det

derfor selvsagt yderst vigtigt, at vi får samlet godt op på

disse undersøgelser.

Derfor har jeg også som fungerende forsvarsminister bedt om

at vi får en opfølgende dialog med statsrevisorerne og rigsre-

visor medio marts, således jeg i videst muligt omfang har

mulighed for at tage højde for deres betragtninger i minister-

redegørelserne.

DET TALTE ORD GÆLDER

Side 1 af 10

FOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om oversendelse af ministerens talepair fra samrådet 22/2-23 om Statsrevisorernes kritik af Forsvarets økonomistyring, til forsvarsministeren

DET TALTE ORD GÆLDER

Derudover er der behov for, at vi får afsluttet det igangsatte

”kasseeftersyn” på Forsvarsministeriets område. Der er brug

for et klart overblik over Forsvarets samlede økonomi, dvs.

hvilket økonomisk fundament vi starter på i et nyt forlig.

Og at vi i det hele taget får lavet en grundig analyse af, hvor-

dan vi sikrer styring, opfølgning og implementering af et nyt

og historisk stort forsvarsforlig.

For der skal selvfølgelig være fuldstændig vished om, hvor-

dan Forsvarsministeriet efterlever de målsætninger for For-

svaret, som man politisk har besluttet.

Vi står overfor at skulle styrke Forsvaret markant, så vi kan

leve op til NATOs målsætning om at bruge 2 pct. af BNP på

forsvar og sikkerhed. Regeringen vil gerne, vi allerede lever

op til målsætningen i 2030.

Det er et stort ansvar, og det skal Forsvarsministeriet som or-

ganisation være klar til løfte.

Derfor er det helt afgørende for mig, at der fremover bliver

en stærkere styring, gennemsigtighed og opfølgning på de

politiske målsætninger for Forsvaret – så vi lever op til stats-

revisorernes, Folketingets og forligskredsens forventninger.

Det vil være afgørende for regeringen i forbindelse med ind-

gåelse af et kommende forsvarsforlig.

Sagsnr.: 2023/001814

Dok.nr.: 510876

Side 2 af 10

DET TALTE ORD GÆLDER

***

Indledningsvis vil jeg gerne overordnet kommentere på de

væsentligste kritikpunkter i de to beretninger.

Der skal grundlæggende skelnes mellem kritik af forligsstyrin-

gen og kritik af økonomistyringen af de midler, der blev afsat

i forliget.

[Forligsstyringen]

Kritikken af forligsstyringen fremgår af beretningen om op-

bygningen af brigaden.

Kritikken af forligsstyringen går grundlæggende på, at styrin-

gen af fremdriften i implementeringen og opfølgningen herpå

ikke har været tilstrækkelig.

Der har bl.a. ikke været tilstrækkelige styringsrelevante tids-

planer med milepæle, der understøtter styringen, og tidspla-

ner som tager højde for interne afhængigheder mellem per-

sonel, materiel og bygninger.

Forsvarsministeriet anerkender, at styringen og afrapporte-

ringen af forligsinitiativer kan og skal styrkes, da de konstate-

rede udfordringer i implementeringen med fordel kunne være

blevet erkendt tidligere i forligsperioden.

Forsvarsministeriet er derfor optaget af at udvikle og styrke

ministerområdets tværgående styring, planlægning og imple-

Sagsnr.: 2023/001814

Dok.nr.: 510876

Side 3 af 10

DET TALTE ORD GÆLDER

mentering af politiske målsætninger i det kommende for-

svarsforlig.

[Beretningen om økonomistyring af forligsmidler]

Kritikken af økonomistyringen af forligsmidler fremgår af

begge beretninger.

Kritikken går på, at Forsvarsministeriet ikke kan redegøre for,

hvordan ministeriet har anvendt forligsmidlerne til at løse de

opgaver og nå de mål, som er indeholdt i forsvarsforliget –

bortset fra materielanskaffelser og bygge- og anlægsprojekter,

som er omfattet af aktstykker.

Forligsmidler er det generelle bevillingsløft i medfør af for-

svarsforlig 2018-2023. Det fremgår af beretningen, at bevil-

lingsløftet udgør ca. 9 pct. af Forsvarsministeriets samlede be-

villinger i forligsperioden på finansloven.

Rigsrevisionen har dermed ikke undersøgt økonomistyringen

på andre områder som fx anskaffelsen af F-35 kampfly, hvor

der som følge af politiske fastsatte krav følges særskilt op på

den økonomiske ramme for anskaffelsen overfor for for-

ligskredsen og Finansudvalget.

Det fremgår også af beretningen, at Rigsrevisionen har foku-

seret på departementets rolle i forhold til at tilrettelægge en

gennemsigtig økonomistyring af implementeringen af for-

svarsforliget.

Sagsnr.: 2023/001814

Dok.nr.: 510876

Side 4 af 10

DET TALTE ORD GÆLDER

Rigsrevisionen har dermed valgt ikke at undersøge den øko-

nomistyring, der foregår i de enkelte styrelser, hvor forligsini-

tiativerne implementeres og bevillingerne disponeres i prak-

sis.

Rigsrevisionen lægger til grund, at Forsvarsministeriets depar-

tement ud fra generelle betragtninger om principper for god

statslig økonomistyring bør følge særskilt op på anvendelsen

af forligsmidler. God statslig økonomistyring er her overordnet

forstået ud fra, at der skal kunne følges op, som var midlerne

afsat som traditionelle bevillinger på finansloven.

Det fremgår dog også af Rigsrevisionens beretning, at der ikke

er politiske eller juridiske forpligtigelser til økonomisk opfølg-

ning på forligsmidlerne ud fra disse principper.

Det fremgår af forsvarsforliget for 2018-2023, at der er tale

om et rammeforlig, som implementeres inden for Forsvarsmi-

nisteriets samlede økonomiske rammer.

Forligsmidlerne er med afsæt i rammeforliget blevet tildelt som

et generelt bevillingsløft på de enkelte hovedkonti på de årlige

finanslove i forligsperioden og ikke som øremærkede midler til

formål og initiativer i forsvarsforliget. Dvs. at midlerne skal ses

i sammenhæng med den resterende del af Forsvarsministeriets

virksomhed ligesom initiativerne i et nyt forlig er finansieret

gennem dels bevillingsløftet (forligsmidlerne) og forsvarets ek-

sisterende rammer. Dette er også baggrunden for, at det i sin

tid blev besluttet, at forligsøkonomien blev implementeret og

Sagsnr.: 2023/001814

Dok.nr.: 510876

Side 5 af 10

DET TALTE ORD GÆLDER

udmøntet ud i rammerne i tilknytning til den eksisterende virk-

somhed.

Forsvarsministeriet har taget til efterretning, at Rigsrevisionen

lægger til grund, at Forsvarsministeriet ud fra generelle be-

tragtninger om principperne for god statslig økonomistyring

bør følge særskilt op på anvendelsen af forligsmidler.

Forsvarsministeriet vil følge op på kritikken som en del af det

kommende forsvarsforlig.

Det er Forsvarsministeriets faglige vurdering, at økonomisty-

ringen kan sættes op så den umiddelbart kan understøtte øko-

nomisk opfølgning på forligsinitiativer under det kommende

forsvarsforlig – tilsvarende som det fx sker i forbindelse med

anskaffelsen af F-35 kampfly.

[Besvarelse af 3. delspørgsmål]

Beretningen om Forsvarsministeriets økonomistyring af forligs-

midler handler således ikke om Forsvarsministeriets overhol-

delse af bevillingsregler og faktiske disponeringer af bevillinger

ud fra politiske målsætninger som ligger til grund for tredje del

af samrådsspørgsmålet.

Det fremgår derimod direkte af beretningen, at der hverken er

juridiske eller politiske forpligtigelser til opfølgning på forligs-

midler i forsvarsforlig 2018-2023.

[Besvarelse af 2. delspørgsmål]

Sagsnr.: 2023/001814

Dok.nr.: 510876

Side 6 af 10

DET TALTE ORD GÆLDER

I forhold til anden del af samrådsspørgsmålet er der for det

første brug for et klart overblik over Forsvarets samlede øko-

nomi.

Det igangsatte ”kasseeftersyn” viser, at det nuværende For-

svar bliver dyrere at drive fremover, end man hidtil har for-

udsat.

Det er en forudsætning for det historiske løft af Forsvaret til 2

pct. af BNP i den kommende forligsperiode, at fundamentet

bringes i balance i en ny forligsperiode. Det skal vi have løst

som det første i forbindelse med det nye forlig.

Der er derfor behov for, at vi får afsluttet ”kasseeftersynet”.

Jeg forventer, at vi i april kan fremlægge, hvor meget dyrere

det nuværende forsvar bliver at drive fremover.

***

Forsvarschefen har ikke specifikt peget på et bestemt økono-

misk ambitionsniveau for forsvarsudgifterne i Danmark. Dette

er et politisk anliggende.

Opbygningen af Forsvarets robusthed og nye kapaciteter ta-

ger tid. Det skyldes blandt andet, at der for større materi-

elanskaffelser er en mangeårig investeringshorisont, ligesom

det tager tid at opbygge de tilknyttede funktioner, herunder

eksempelvis at etablere de nødvendige bygninger og facilite-

ter samt at rekruttere og uddanne personel mv.

Sagsnr.: 2023/001814

Dok.nr.: 510876

Side 7 af 10

DET TALTE ORD GÆLDER

Dertil kommer udbygningen af de støttende styrelsers pro-

duktionskapacitet til både at opretholde eksisterende kapaci-

teter og til at opbygge nye kapaciteter, ligesom der vil skulle

tages højde for udfordringer i globale forsyningskæder samt

potentielle merkantile flaskehalse.

Det er på den faktuelle baggrund, at Forsvarschefen i foråret

pegede på behovet for en længerevarende planlægningshori-

sont for det kommende forsvarsforlig.

[Besvarelse af 1. delspørgsmål og adressering af kritik-

ken]

Som jeg også understregede i min indledning tager jeg stats-

revisorernes og Rigsrevisionens kritik af styringen af det nu-

værende forsvarsforlig og af forligsmidler alvorligt.

I forhold til første del af samrådsspørgsmålet er det for mig

som forsvarsminister afgørende, at der er styr på implemente-

ringen og såvel den faglige som økonomiske opfølgning på

fremdriften i et nyt forlig.

Det er et stort ansvar at skulle styrke Forsvaret markant, så

vi kan leve op til NATOs målsætning om at bruge 2 pct. af

BNP på forsvar og sikkerhed.

Det er derfor helt centralt, at styringen af det kommende for-

svarsforlig bliver styrket.

Sagsnr.: 2023/001814

Dok.nr.: 510876

Side 8 af 10

DET TALTE ORD GÆLDER

Jeg har derfor også medio marts en opfølgende dialog med

statsrevisorerne og rigsrevisor, således jeg i videst muligt om-

fang har mulighed for at tage højde for deres betragtninger i

ministerredegørelserne.

Mere konkret kan jeg allerede nu sige, at opfølgningen på kri-

tikken bl.a. vil ske gennem en række styringsmæssige tiltag

ud fra følgende principper:

•

Der skal være en klar placering af ansvar og mandat for

tværgående synkronisering og prioritering af forligsinitiati-

ver og sammenhængen til driften af Forsvaret på tværs af

personel, materiel og bygninger.

•

Der skal være en klar rolle- og ansvarsdeling gennem ud-

arbejdelse af tydeligere myndighedsinstrukser.

•

Der skal være et stærkere tilsyn og en tættere opfølgning

med fremdriften i forligsimplementeringen.

•

Der skal være ekstern kvalitetssikring af Forsvarsministeri-

ets tilrettelæggelse af forligsstyringen.

Samtidig skal økonomistyringen af forligsmidler forbedre for-

ligsstyringen og sikre økonomisk gennemsigtighed i imple-

menteringen af det kommende forsvarsforlig. Det vil bl.a.

omfatte:

Sagsnr.: 2023/001814

Dok.nr.: 510876

Side 9 af 10

DET TALTE ORD GÆLDER

•

Opsætning af registreringsrammen i forhold til forligsinitia-

tiver og kobling til ministeriets generelle økonomistyring,

kontoplan mv.

•

Egentlig flerårsbudgettering af den faglige planlægning for-

ankret i departementets koncernøkonomi.

Særskilt økonomisk opfølgning på anvendelsen af midler til

forligsinitiativer i det omfang det givet mening fagligt set.

Det er helt afgørende for mig som fungerende forsvarsminister,

at der fremover bliver en stærkere styring, gennemsigtighed

og opfølgning på de politiske målsætninger for Forsvaret – så

vi lever op til statsrevisorernes, Folketingets og forligskredsens

forventninger.

***

Det afslutter min besvarelse af samrådsspørgsmålet.

Sagsnr.: 2023/001814

Dok.nr.: 510876

Side 10 af 10